Holdet 2025 Bk/2 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Billedkunst B
Lærer(e) Julie Kierkegaard Galsbo
Hold 2025 Bk/2 (Bk/2)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 nonfigurativ kunst
Titel 2 det klassiske og det barokke
Titel 3 natursyn
Titel 4 arkitektur
Titel 5 sted_vægmaleri
Titel 6 kuratering
Titel 7 Eksamensprojekt og træning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 nonfigurativ kunst

Kunst kan være non figurativ på en række forskellige måder. Vi lægger ud med ninfigurativ kunst, som fokuserer på undersøgelser af form og farve. Vi repeterer jeres viden om komposition, farve og rum. Derefter bevæger os over i abstraktion i skulpturer, hvor vi fokuserer på materialer og den måde de taler til vores haptiske syn. Vi slutter af med en sidste måde at lave abstrakt kunst på - nemlig action paintings, hvor man kropsligt viser følelser på lærredet.

begreber:
farvelære - Ittens: primær, sekundær, kulør, valør. Farvekontraster: lys-mørk, varm-kold, komplementær, nærkomplementær, kvantitet, kvalitet.
komposition: statiske/dynamiske linjer og figurer, balance, aditiv/hierarkisk, tredeling (tilnærmelsesvis det gyldne snit), midterkomposition, blikfang, læselinjer
rumlige effekter: forgrund, mellemgrund, baggrund, overlapning, gradienter, repoussoir, farveperspektiv, skygger, normal, fugle, frø-perspektiv, lineært perspektiv
Haptisk vs optisk syn
action painting
abstrakt ekspressionisme


kreative opgaver:
collage af geometriske former klippet ud i farvet karton med fokus på enten farvekontraster eller komposition evt begge dele.
1-2 abstrakte skulpturer med fokus på materialevalg, og hvordan det taler til vores haptiske syn.
action painting ud fra selvvalgt følelse

Læste tekster:
JG noter om farve, komposition og rumlige effekter
'Haptisk versus optisk syn' (s. 39-41) i 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst' Andersen og Porse 2021, Praxis
formalanalyse af skulpturer fra 'Temaer i kunsten' Jonas Wolters
'abstrakt ekspressionisme' fra 'maleriets historie' red. Anna_Carola Krausse 1998 Könemann s. 106 -107
video om action painting: https://www.youtube.com/watch?v=wXU8yU8xyCk&t=9s. senest set d. 1/5 2025
s. 145-146 i 'BILLEDKUNST -Ismer i dansk maleri efter 1870 Fogh mm. 1. udgave Gyldendal 1994
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 det klassiske og det barokke

I forløbet undersøger vi i første omgang, hvad det klassiske er - både som specifik periode (antikken) men mest som træk ,der løbende kan ses i kunst helt frem til i dag. Vi ser også kort på, hvordan det klassiske kan ses i nutidens visuelle kultur mere bredt. Vi berører desuden kort, hvem der blev lavet skulpturer af i antikken, og hvordan det skønne, det sande og det gode hænger sammen inden for klassisk æstetik. Derefter sammenlignede vi det klassiske med det barokke. Vi fokuserede her mere på perioden barokken, men også på barokke træk på tværs af tid.

kreative øvelser:
klassisk tegning med vægt på brug af lys og skygge samt kroppens proportioner.
Collage: flytte en klassisk skulptur af en græsk Gud ind i nutiden
fotomanipulation: spejling af eget ansigt
tegning af henholdsvis klassiske og barok streg
Miniprojekt med fokus på barokkens brug af symboler

Begreber:
Klassiske træk: idealrealisme, elegance, perfektion, harmoni, symmetri, kontrapost, bevægelse og ro (statiske og dynamiske), balance, 
dele ift. hinanden: velproportioneret, det gyldne snit, afgrænsethed, klarhed, stram form, stort billedrum (dvs luft omkring kompositionen - ikke nogle tætte beskæringer), nedtonede farver, svage skygger. Skulptur - traditionelle holdbare materialer som marmor og bronze, hvidt = rent, usynlige/diskrete og rolige penselstrøg (hvis maleri), fornuft, orden, taler til synssansen.
Tegning: liniær stil
Barokke træk: dynamik, dramatisk, iscenesættelse.

læste tekster:
'Klassisk æstetik' TAP s. 147-151
sammenklip om kroppens proportioner og kontrapost fra ’kunstens stemmer’ e bog af Lise Mark:
https://kunstensstemmer.systime.dk/?id=163#c312. set 5/9 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 natursyn

I dette forløb fokuserer vi på naturen og forskellige syn på den. Vi sterter emd en eksursion til cisternerne, hvor vi ser Jacob Kudsk Steensens udstilling og dybhavet, Derefter arbejder vi med plantetyrk inspireret af Rune Bosses 'urplaneter'. Eleverne laver også glas med forkellige natursyn.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 arkitektur

Forløb med fokus på arkitektur. Indledende analyseres egen bolig.
Derefter indeholder forløbet nedslag i centrale arkitekturhistoriske perioder, hvor eleverne lærer om henholdsvis klassisk, modernistisk og dekonstruktivistisk arkitektur. Vi undersøger arkitekturens betydningen af formen og materialerne i forhold til omgivelserne, før eleverne afslutter forløbet med at bygge en model af et muligt fremtidigt kollegium til Boag.

Centrale begreber:

Arkitektur;
form, funktion, grundplan, grundform, facadeanalyse
klassiske-, modernistiske- dekonstruktivistisketræk i arkitektur og deres forhold mellem form (dvs. udseende) og funktion
Måder at forholde sig til omgivelser: mimetisk, komplementært, symbolsk og  Non-place

læste tekster:
s. 193 - 195 + 211-213 + 215-219 i  'temaer i kunsten' af Jonas Wolters
Antikkens arkitektur: https://dac.dk/viden/artikler/antikken/  sidst set: 1/5 2025
Modernisme: s. 37-46 i 'grundbog i kunst og arkitektur - kunstens rum' Eriksen, Strøm, Oxvig 2013 Systime
dekonstruktion: https://dac.dk/viden/artikler/dekonstruktion/ sidst set: 1/5 2025
'Stedets ånd og fænomenologi' s. 241-244 TAP
En enkelt gruppe har læst om blobarkitektur i forbindelse med deres model af museum. Teksten er her: https://en.wikipedia.org/wiki/Blobitecture set 1/5 2025

Sete/analyserede værker:
Kuratering: diverse foto af eksempler på forskellige former for kuratering.  

Arkitektur:
diverse bygninger til verdenssyn bl.a. Cheops pyramiden og renæssancens byrum og 'den spanske pavillon' Mies Van der Rohe 1929
diverse klassiske bygninger. Vigtigst ‘Parthenon’ Athen - 447-438 f.Kr. og 'Villa Rotunda' af Andrea Pallado 1569
elevfunde antikke spor i anden arkitektur
mange modernistiske bygninger. bl.a. 'Villa Savoye' ca. 1929 af Le Courbusier og 'Guggenheim Museet i New York' Frank Lloyd Wright 1959
eksempler på dekonstruktivistiske byggeri bl.a. 'Parc de la Villette' Tschumi 1987, 'Arken' Søren Robert Lund, 1996, Frank Gehrys Guggenheim Museum i Bilbao fra 1997 og Daniel Liebeskind ‘det Jødiske museum- Berlin’ 2001
diverse stedsspecifikke kunstværker.
Diverse museer til inspiration ifm. eget museumsbyggeri bl.a. 'Illulisat isfjordscenter' af Dorthe Mandrup, 2021 og 'Moesgaard Museum' af  Henning Larsen. 2014.

Kreative øvelser:
model af kuratering af selvvalgt kunstners værker ud fra en/flere kuratoriske strategier.
modelskitse af ændret grundform og funktion
modelskitse af cafe med modernistiske træk
modelskitse til dekonstruktivt museum
Museumsbyggeri - model af og grundplanstegninger til museum i Ballerup med vægt på placering i omgivelserne, brug af bæredygtige materialer og stiltræk far en af de perioder, som vi har arbejdet med. Den skal også passe sammen med kuratering fra starten af forløbet.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 sted_vægmaleri

Sted - vægmaleri
Som optakt til, at eleverne selv skal lave kunst i det offentlige rum - nemlig et vægmaleri på skolen, fokuserer vi på det offentlige rum som sted. Eleverne lærer indledende kort om, hvad det offentlige rum er,  og hvordan kunst i det offentlige rum opleves forskeligt alt efter omgivelserne. Dernæst arbejdes med idéudvikling til vægmaleriet. Vi fokuserer på motiv, udvikling af komposition, malemåde og farvevalg. Endelig bruges der lg tid på at male selve vægmaleriet.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 kuratering

Som optakt til eksamensprojektet arbejder vi med forskellige kuratoriske strategier. Eleverne skal derefter vælge mellem forskellige teoretiske tekster, som de gerne vil lave eksamensprojekt og lave en model af en kurateret udstilling ud fra teksten, hvor de udstiller kunsteneres måde at arbejde med emnet på.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Eksamensprojekt og træning

Eleverne laver individuelt eksamensprojekt ud fra idekatalog med forskellige emner baseret på en række kapitler fra bogen 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst'.
Indledende har vi arbejdet med idegenerering, hvor eleverne har været igennem åbne-lukke modellen for at få flere ideer. Derudover skal de individuelt arbejde med inspiration og teori samt den videre ideudvikling.  JG vejleder individuelt igennem hele processen.

Læste tekster og emner:
Eleverne har kunnet vælge mellem følgende emner og tekster:

'Das Unheimliche' s. 65-70
'Det magiske' s. 93-98
'drømme' s. 101-106
'erindring og historie' s. 109-112
'etnoæstetik' s. 115-120
'køn og feminisme' s. 157-167
'kønnede blikke' s. 169-147
'mad' s. 177-183
'det antropocæne og posthumanisme' s. 73-80
'National identitet' s. 185-191
'vanitas og memento mori' s. 249-254
'semiotik' s. 231-239

Alle fra 'TAP - Teori til analyse og praksis i billedkunst' Andersen og Porse 2021, Praxis

skriftlighed: Videooplæg om eksamensprojekt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer