Holdet 2025 Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Rikke Stokholm Riemer
Hold 2025 Ng/1 (Ng/1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Geologiske processer og ressourcer på Bornholm
Titel 2 2. Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?
Titel 3 3. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Titel 4 4. Hvordan ser fremtiden i Arktis ud?
Titel 5 5. Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv?
Titel 6 6. Fra naturkatastrofe til energiforsyning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Geologiske processer og ressourcer på Bornholm

Geologiske processer og naturressourcer på Bornholm

Forløbet fokuserede på den geologiske cyklus (bjergarternes kredsløb), istidernes påvirkning af landskabet, og hvordan geologiske ressourcer udnyttes på Bornholm.

På den 3-dages felttur til Bornholm, har I bl.a. besøgt stenbrud, undersøgt forskellige geologiske lokaliteter, undersøgt jordbund og landbrugsdrift. Socioøkonomiske forhold er også undersøgt - statistisk såvel som på Bornholm, bl.a. gennem en undersøgelse af butikslivet i Svaneke. Formålet med opholdet på Bornholm var bl.a. afprøvning af forskellige feltgeografisk metoder.

Primært fokus:

Jordens geologiske processer
̶ Jordens udvikling i et langt tidsperspektiv, herunder den pladetektoniske model
̶ Geologiske processer og menneskers anvendelse af ressourcer herunder bjergarters kredsløb
̶ Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse og deres betydning for menneskelivet

Feltarbejde, eksperimentelt- eller andet empiribaseret arbejde:

- Google Earth-øvelser/MiljøGIS:
-- Bornholm - hvor skal vi egentlig hen? (modul 2)
-- Bornholms geologi set fra oven og fra siden (modul 3)
-- Lokalisering af 3 åbne miner på Bornholm (modul 4)
-- Arealanvendelse på Bornholm (modul 5)

- Øvelser med statistik:
-- Hvor stor er råstofudvindingen på Bornholm? (modul 4)
-- Bornholms socioøkonomiske forhold (modul 5)

- Feltarbejde på Bornholm (se kompendium):
-- Istidslandskabet på Hammerknude (dag 1)
-- Moseløkken Stenbrudsmuseum (dag 1)
-- Feltarbejde med jordbund, vegetation og infiltration samt masseeksperiment (dag 2)
-- Svaneke - Undersøgelse af butikslivet (dag 2)
-- Årsdale - forvitringsprocesser (dag 2)
-- Listed (diabasgang) (dag 2)
-- Gårdbesøg - svinestand og markvandring (interview), (dag 3)
-- NaturBornholm, Forkastningszone og sandstensbrud (dag 3)

-- Masseeksperiment Lab arbejde (på skolen d. 9/10)


Materialer:
- Birk, T. og Niels Vinther (2019), GEOdetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi,
s. 136-143, 151-155 , Lindhardt og Ringhof (https://geodetektiven.praxis.dk/136 )

- Butzbach, J. (2000): Bornholm igennem 1700 millioner år. s. 6-9, 18-20, 29-30, 33-36, 42, Jørgen Butzbach & William Dams Boghandel A/S, Rønne
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2. Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?

Hvorfor er vores tøjforbrug et problem?

Gennem forløbet har vi arbejdet med de afledte problemer, som der er forbundet med vores forbrug af tøj (klima, vandressourcer og arbejdsforhold).

Vi har bl.a. arbejdet med: hvor meget tøj vi køber, globaliseringens betydning i forbindelse med Fast Fashion, varekæder og værdikæder,  Usbekistans vandbalance og bomuldsproduktion, Aralsøens forsvinding samt tøjproduktionens klimaaftryk. Dernæst har vi arbejdet med sociale konsekvenser ved den internationale arbejdsdeling, hvor vi bl.a. har set nærmere på løn- og arbejdsforhold. Afslutningsvist har vi arbejdet med spørgsmålet 'Er brugt tøj skrald eller ressourcer?' hvor vi har arbejdet med forståelsen af lineær- og cirkulær økonomi samt affaldshierarkiet.

Kernestof:
- Bæredygtighed og ressourceforvaltning i lokalt og globalt perspektiv
- Vandets kredsløb og vandbalanceligningen
- Drivhuseffekten
- FN's Verdensmål, hvor verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion


Feltarbejde, eksperimentelt- eller andet empiribaseret arbejde:
- Forsynings- og værdikæde for en t-shirt
- Aralsøens forsvinden (Google Earth + journal)
- Øvelse: Hvor stort er tøjets klimaaftryk?
- Sammenligning af Bangladesh og Colombias tekstilindustri
- Undersøgelse af certificeringsordninger

Materialer:

- Nørrekjær, T. W. (ansv.): NATURGEOGRAFI C (4 udg.), Praxis: side 21-23, 81-89 (minus  boksene s. 83 og s. 85).

- Nørrekjær, T. W. (ansv.):  Naturgeografi - vores verden 3. udg. s. 38-42

- Undervisningslokalet: Drivhuseffekten, https://www.undervisningslokalet.dk/drivhuseffekten-forklaret/

- Vores tøj – Verdens ressourcer. Tekstilindustriens kompleksitet og fremtid. s. 27-43, Forlaget Multivers, 2020

- Kullberg, Kalvig og Jørgensen (2020), Mineralske råstoffer, bæredygtighed og innovation, Kap. 8: Cirkulær Økonomi, s. 80-87, MiMa og GEUS

- Birk, T. og Niels Vinther (2019), GEOdetektiven. Casebaserede forløb i naturgeografi,
affaldshierarkiet, tekstboks s. 171, Lindhardt og Ringhof

- Jeg har åbenbart 28 skjorter. Og det er et globalt problem, Information 18. juli 2020

- I Ghana hedder det »Obroni Wawu«: Den døde, hvide mands tøj. Og der kommer stadig mere af det, Information, 17. april 2023 (https://www.information.dk/udland/2023/04/ghana-hedder-obroni-wawu-doede-hvide-mands-toej-kommer-stadig-mere)

-  Kæmpe sø er tømt: Mennesker har forvandlet den til livsfarlig ørken | Klima | DR, 2019 (https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/kaempe-soe-er-toemt-mennesker-har-forvandlet-den-til-livsfarlig-oerken?fbclid=IwAR06zxE2hOx1k5BummATRKk-DeRrpyQzy00PA2IMD0nGQkmi_VkQl2nLMxE)

- DanWatch, Uddrag + figur: 10 år efter Rana Plaza-ulykken bliver vores tøj stadig syet under dårlige forhold, (https://danwatch.dk/10-aar-efter-rana-plaza-ulykken-bliver-vores-toej-stadig-syet-under-daarlige-forhold/)

- Explainer om tøjkrisen: Her er den sande tøjkrise: Så stort et problem er vores tøjforbrug for jorden | Klima | DR (https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-den-sande-toejkrise-saa-stort-et-problem-er-vores-toejforbrug-jorden)

- Dokumentar: Bestseller på vrangen (1), Holde de grønne løfter? TV2, 2025

- Planet Money Makes A T-Shirt, https://apps.npr.org/tshirt/#/people
- Certification Tool: https://www.tekstilrevolutionen.dk/certificationtool/
- Forbrugerrådet Tænk: Mindre miljøbelastende tøj: Kend disse mærkninger: https://taenk.dk/forbrugerliv/baeredygtighed/mindre-miljoebelastende-toej-kend-disse-maerkninger

- Bomuldsdyrkning i Usbekistan (slide-præsentation)
- Globalisering, vare- og værdikæder (slide-præsentation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?

Et kort forløb om Cop30 og Bangladeshs problemer med klimaforandringer i forlængelse af forløbet om tøjproduktion. Hvordan ser fremtiden for Bangladesh ud i lyset af klimaforandringerne? Vi har arbejdet med af forstå hvorfor Parisaftalen og COP30 er vigtige for Det Globale Syd. Vi har zoomet ind på Bangladesh og arbejdet med klimaforandringernes betydning ift. nedbørsdannelse (monsun) og risiko for oversvømmelser set i lyset af landets topografi, flodlandskaber og deltaområder. Afslutningsvist har vi gennem screencasts arbejdet med konsekvenserne af klimaforandringerne for lokalbefolkningen.

Kernestof:
- Det globale vindsystem (rep.). I forbindelse hermed: ITK-zonen og corioliseffekten, årstidsvariationer, sommer- og vintermonsun i Sydøstasien
- Nedbørsdannelse
- Landskabsdannelse (fluvialmorfologi)

Empiribaseret og eksperimentelt arbejde:
- Forsøg og journal: Varmekapacitet - land opvarmes hurtigere end vand
- Remote sensing: Falske farvebilleder og oversvømmelser (Copernicus Browser)
- Hvorfor er Parisaftalen og COP30 vigtig for Det Globale Syd? Selvvalgte kort fra: https://probablefutures.org/maps/

Materialer:
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen, Naturgeografi C (4. udg. adgang via PraxisOnline), s. 84-87, 96-102
- Kristiansen, Teglgaard Kjær og Fosgaard. Naturgeografi Vores Verden 2011 s. 259, Monsun
- Faaborg, Undervisningslokalet, Globale vindsystem: https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/
- Faaborg, Undervisningslokalet, Monsun,  https://www.undervisningslokalet.dk/laer-om-monsun/
- Søndergaard, 03.05.22, ”Floderne græder”: Saltvand og tørke presser høsten i Bangladesh, Kristeligt Dagblad
- Naturgeografi - vores verden, 3. udg, Fluvialmorfologi, s. 224-226
- Overblik: Forstå hvad Paris-aftalen går ud på | Udland | DR (https://www.dr.dk/nyheder/udland/overblik-forstaa-hvad-paris-aftalen-gaar-ud-paa)
- Sass, Er hele verdens klimamøde blevet et meningsløst ritual? Vi forklarer COP’en | Information 9. juni 2024
- 3 ting du skal holde øje med på COP30 - Danmarks Naturfredningsforening, 13.11.2025, (https://www.dn.dk/nyheder/3-ting-du-skal-holde-oje-med-pa-cop30/)
- Probable Futures: https://probablefutures.org/maps/
- Dokumentar: Bangladesh Documentary climate change (https://www.youtube.com/watch?v=RMcEF-6A0f0&t=11s) (OBS! fra 2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Hvordan ser fremtiden i Arktis ud?

Forløbet beskæftiger sig med klimaforandringernes konsekvenser i det arktiske område, med særligt fokus på Grønlands indlandsis og gletsjere.

Forløbets overordnede problemformulering: Hvordan påvirker klimaændringerne Arktis og hvilke konsekvenser har det til følge?

Gennem forløbet har vi beskæftiget os med:

- Indlandsien, massebalance og afsmeltning
- Gletsjerafsmeltning
- Havisens ændrede udbredelse
- Permafrost
- Albedo og feedback-mekanismer
- Grønlandspumpen (konvektion og havstrømme)

Indledningsvist ser vi nærmere på, hvorledes klimaforandringer også har konsekvenser for bl.a. handelsruter og geopolitik.

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Opgave 5, del 1: Temperaturer i Arktis – historisk set (I Klimaforskernes Fodspor)
- Gletsjerafsmeltning vha. analyse af data fra IceFrontiers (http://icefrontiers-tool.dk/)
- Havisens betydning for albedoen i Arktis (I Klimaforskernes Fodspor)
- Havisens alder, tykkelse og udbredelse
- Forsøg, Konvektion i havene, Grønlandspumpen (demo. + journal)
- Undersøgelse: Hvad er problemet ved at permafrosten tør? (obs! Forskellige grupper har forskelligt fokus: C02, CH4, N2O, Konsekvenser)
- Forsøg om albedo (undervisning til besøgselever)


Materialer:

- Dokumentar: Den nye Arktiske virkelighed - Sne, vand, is og permafrost i de arktiske områder, https://vimeo.com/45953591
- Bjørgheim Abildgaard, 03.10.2022, Brændpunkt i Arktis, dmi.dk
- Banke, i Faktor 'Tror Trump alligevel på klimaforandringer?' 14.01.2026
- Dokumentar ‘Into the Ice’ fra 2022 af instruktør Lars Henrik Ostenfeld. Hele filmen kan ses her: https://vimeo.com/687626648. Brug kode: ICE22
- Geoviden, nr. 3 okt. 2019, Indlandsisen, s. 5-7, Geocenter Danmark
- Videnskab.dk, Nyt om AMOC: Kritisk havstrøm svækkes markant, men kollapser næppe i dette århundrede, 26.2.25
- The Gulf Stream Explained, https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U

Fra 'I Klimaforskernes Fodspor' (https://www.ikff.dk/):
- Albedo, https://www.ikff.dk/albedo-u/ (udleveret)
- Fremtidens klima i Arktis (udleveret)
- Feedbackmekanismer og tipping points (animation), https://www.ikff.dk/feedback-tipping-points/
- Havisen i Arktis er vigtig (udleveret)
- Indlandsisens balancer
- Permafrost: Den frosne jord i Arktis tør
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Dansk landbrug - et bæredygtigt erhverv?

Vi vender tilbage til hvor vi slap på Bornholm og arbejder videre med dansk landbrug. Vi stiller spørgsmålet: Kan vi leve af andet en svin?

Følgende spørgsmål vil danne rammen for den faglige forståelsen af problematikken:

- Hvorfor er dansk jordbund så velegnet til landbrug? (Istiderne og deres påvirkning på det danske landskab (relateret til jordbundsundersøgelser fra Bornholm og masseeksperiment)
- Hvordan har dansk landbrug udviklet sig fra ca. 1950 og frem? (fokus på mekanisering, specialisering og strukturudvikling samt betydning heraf miljø og landskab)
- Hvad er landbrugets klimapåvirkning?
- Hvordan påvirker landbruget vores grundvand?
- Hvad skal vi spise i stedet for svin?
- Er landbruget i Danmark bæredygtigt? Hvilke alternativer har vi?

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Forsøg: permeabilitet i moræneler og sand
- Statistisk undersøgelse af landbrugets udvikling
- Undersøgelse af fødevares klimaaftryk
- Landbrugets klimapåvirkning (foreslåede kilder i arbejdsseddel 4)

Andet:
- Felttur til Munksøgård (Samtaler og feltobservationer)
- Besøg på udstillingen: Produktionsdyr. Et galleri for det muliges kunst

Materialer:

- Nørrekjær mf. Naturgeografi C 4. udg. (eBog - adgang via Praxis), s. 137-153 (Geomorfologi)

- Arendrup Nielsen, Naturgeografiportalen (iBog) (5.5.2 og 5.5.2.2), Landbrugets påvirkning af landskabet, Systime

- Friis Bach m.fl., Alverdens geografi 146-47, Jordbund

- Podcast: Det dyrebare drikkevand (Genstart, DR) (https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/det-dyrebare-drikkevand-11802650019)

-  Geoviden. Grundlæggende om grundvand - https://www.geoviden.dk/grundlaeggende-om-grundvand/

- Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder, dr.dk, 06.06.2016

-  Beskrivelse af jord - https://ign.ku.dk/god-vaekstjord/ → beskrivelse af jord

- Svineproduktionens miljø- og klimapåvirkning, https://lex.dk/svineproduktionens_milj%C3%B8-_og_klimap%C3%A5virkning

- Natur og Miljø 1. marts 2026, Så er der serveret, s. 18-21

- Dyrenes Detektiv: OVERSIGT – Hvor bor de fleste grise i Danmark?

- Tekst om Nitratforurening (sammenskriv af forskellige kilder)

- Podcasten omhandlende udstillingen: Genstart | Atletkøer og turbokyllinger | Lyt som podcast | DR LYD (https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/atletkoeer-og-turbokyllinger-11802550327) (til dem som ikke besøgte udstillingen)

Youtube-videoer om landskabsdannelse (Vejle Kommune)
- Danmark og istiderne (https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI)
- Smeltevandsslette (https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4)
- Randmoræne (https://www.youtube.com/watch?v=Dz7qFXnc7RI)
- Dødis (https://www.youtube.com/watch?v=7qcWqwzXyo4)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 6. Fra naturkatastrofe til energiforsyning

Fra naturkatastrofe til energiforsyning

Forløbet er et kort forløb, som relaterer sig til vores geologiske viden fra Bornholm-forløbet. Vi repeterer kort pladetektonik og vulkanisme i relation til Islands geologiske dannelse. I den forbindelse har vi arbejder med magma-sammensætninger, viskositet og vulkantyper.
Herefter har vi set nærmere på geotermi som energikilde med Island som case. Vi sammenligner Islands og Danmarks energiforsyning, energiproduktion, energiforbrug med fokus på energikilder og andelen af vedvarende energi. Vi berører kort Danmarks muligheder for udnyttelse af geotermi.

Kernestof:
- Den pladetektoniske model og vulkanisme (Island)
- Energiteknologier, energiforbrug og emissioner

Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Google Earth Øvelse: Island – pladetektonik, spredningszoner og geotermi
- Sammenligning af Islands og Danmarks energiforsyning, energiforbrug og energiproduktion

Materialer:
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (4. udg), s. 70-74 (adgang via PraxisOnline)
- Birk og Vinther (2019), GeoDetektiven s. 127-130, Linhardt og Ringhof (adgang via PraxisOnline)
- Geoviden nr. 3, 2024 s. 18
- Dokumentar, Klodens Kræfter min. 8-13:28 (Earth Power Of The Planet Disc1-5 (1).m4v)
- Geotermi i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=jnx6pBV-EiI OBS! 14 år gammel
- BBC Earth Science, How Geothermal Energy Revolutionised Iceland’s Greenhouses | Earth Science, https://www.youtube.com/watch?v=3KepmDQfEHg
- Slideshow fra GEUS, Geocase om Geotermi slide 1-8 (https://docs.google.com/presentation/d/1om9ZKsGf1a_TXGkILUUhMcHQ3ERplHnFJJIbgvM9-ic/edit?slide=id.p5#slide=id.p5)
Til sammenligning af Islands og Danmarks energiforsyning, energiproduktion og energiforbrug: Island:
https://www.iea.org/countries/iceland - arbejd jer videre via menuen for oven, https://orkustofnun.is/en/national_energy_regulatory/electricity-production. Danmark:
https://www.iea.org/countries/denmark - arbejd jer videre via menuen for oven.
https://ens.dk/analyser-og-statistik/aarlig-energistatistik - Download Energistatistik 2024
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer