|
Titel
2
|
Fysiologi og træningslære
Aerob træning
Eleverne har arbejdet med at opnå et indgående kendskab til og funktion af åndedrætssystem, blodkredsløb og cellulære forandringer, samt dækning af energibehov gennem indtag af makronæringsstoffer. Dertil en forståelse af opvarmingens betydning for præstationsevnen, hvordan man kan træne aerobt, og hvilke effekter træningen har.
Under den aerobe træning har der været et indgående fokus på forbedring af den maksimale iltoptagelse og forståelse af de systemer forskellige træningsformer påvirker, samt hvordan træningen af denne kan planlægges hensigtsmæssigt.
Muskelfysiologi
Eleverne har arbejdet med musklens opbygning, kontraktion, fibertyper, kraftudvikling, nervesignaler, tværbroforbindelser, træthed, ømhed, memory og kønsforskelle.
Det forventes at eleverne kan lave træningsprogrammer, samt kvalificeret begrunde valg af øvelser/træningsprincipper og forklare hvad der sker i kroppen fra nervesignal til kontraktion, energileverance til udtrætning, temperaturstigning og iltleverance mm.
Anaerob- og styrketræning
Eleverne har arbejdet med at opnå et indgående kendskab til og funktion af forskellige styrketræningstyper, med henblik på at øge den anaerbobe kapacitet og effekt, øge muskeludholdenhed, stimulere muskelvækst, forbedre spændstighed og eksplosivitet, opnå træningseffekter gennem planlægning af træningsmetoder og progressionscykler.
I forbindelse med ovenstående har vi også været omkring produktion af ATP (dybdegående om aerob og anaerob ATP dannelse med glykose som substrat, men også alaktacid spaltning (Kreatinfosfat), fedtforbrænding er kun gennemgået overfladisk, ATP funktion cellulært, samt muskeltræthed iøvrigt.
|