Holdet 2025 ol/t23 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e) Siv Linnea Strandberg
Hold 2025 ol/t23 (3t ol)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro
Titel 2 Demokrati i krise
Titel 3 Græsk Tragedie: Kong Ødipus
Titel 4 Arkitektur
Titel 5 Den Episke Helt i Homers Iliade
Titel 6 Romersk Mytologi og Kærlighed: Ovids Metamorfoser
Titel 7 Repetitions og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro

Forløbet introducerer kort til faget, herunder de primære arbejdsmetoder og en kort introduktion til den græske mytologi.

Eleverne starter på et gruppeprojekt om selvvalgte (lærergodkendte) emner fra antikken. Projektet indgår i bedømmelsesgrundlaget ved første standpunktskarakterer. Til projektet og idefasen benytter eleverne blandt andet digitale hjælpemidler, ligesom der skal laves en præsentation med brug af digitale hjælpemidler.

Baggrundsstof:
Paideia s. 7-9, s. 12, Jens Refslund og Brian Andreasen, Systime 2012 (4 sider)
'Rids af Hellas historie' fra Kilder til Demokratiet i Athen, Mogens Herman Hansen, Hans Reitzels Forlag 2007, s. 11-21 (11 sider, hurtiglæses i introforløbet til overblik, i det efterfølgende forløb genlæses stykket grundigere)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Demokrati i krise

Med udgangspunkt i moderne spørgsmål og overvejelser om problematikker for og i demokratiske samfund læses kilder til antikke styreformer med fokus på det athenske demokrati.

Formål og indhold:
Der læses et kort uddrag fra Herodot, men fokus i forløbet ligger på uddrag fra Thukydids historiske værk om den Peloponnesiske krig. Da forløbet tager udgangspunkt i det moderne læses der derudover den perspektiverende tekst tidligt i forløbet og samtalen om de antikke tekster drejer sig ofte også mod teksternes relevans for det nutidige samfund og problematikker.
Som ramme og baggrundsmateriale ses både på det athenske demokratis opbygning, samt teksterne som historiske kilder til antikken med mere kildekritisk blik. Der læses derudover baggrundsmateriale om forfatterne og deres værker for at give en samlet forståelse af uddragene.
Vi kommer i forløbet også ind på sofisternes og retorikkens rolle i det demokratiske Athen.
I kontrast til sofisterne og i det mere statsfilosofiske, inddrages Platons syn på statsfilosofi også kortfattet til at belyse andre syn på demokratiet og andre samfundsformer.

Begrebsliste: demokrati, oligarki, monarki, autopsi (Herodots brug af begrebet), pathos, logos, ethos, begreber fra retorik og litteraturanalyse, hvor det er relevant.

Metode:
Fagets arbejdsformer trænes fortsat. I videnskabsugen bearbejdes blandt andet oldtidskundskab som muligt SRP-fag, samt skriftlighed i oldtidskundskab og tværfaglighed med andre fag.
Der arbejdes i høj grad ud fra et princip om at dialog mellem eleverne er centralt for behandlingen af netop demokrati som emne, og med en gentagende tilbagevending til moderne problematikker i relation til de antikke tekster.
Udover debatter i større og mindre grupper samt i hele klassen, laves normalt gruppearbejde og klasseundervisning. Vi læser nogle tekster helt uden forklarende mellemled (før læsningen) for at træne den autoptiske metode, mens læsning med baggrundsstof og arbejdsspørgsmål træner forståelse af fagets begreber, kerneområder og udbygger baggrundsviden.

Materialer:
Antikke tekster:
"Forfatningsdebatten", Herodots Historie, bog 3, stk. 80-87, oversat v. Thure Hastrup og Leo Hjortsø (5 sider)

Thukydid, "Perikles' gravtale", 2 bog stk. 34-46, fra Kilder til Demokratiet i Athen, Mogens Hermann Hansen, s. 77-86 (10 sider)
Thukydid, Pest i Athen, bog 2, stk. 51-54, oversat af Gertz (8 sider, læses som kontekst til Gravtalen)
Thukydid, Mytilenedebatten fra 3. bog, stk. 1-3, 27 og 35-50 (overs. Adam Schwartz, fra Aigis). (9 sider, heraf læses de første 2 sider hurtigere som indføring til selve debatten)

Baggrundstekster:
Paideia, s. 58-71, 75-79, Jens Refslund og Brian Andreasen, Systime 2012 (17 sider)
'Rids af Hellas historie' fra Kilder til Demokratiet i Athen, Mogens Herman Hansen, Hans Reitzels Forlag 2007, s. 11-21 (11 sider)

Perspektivtekster:
"Hvorfor har vi ikke direkte demokrati som i oldtidens Athen?", videnskab.dk, https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/ (svarer til omtrent 5-6 sider)

Evaluering:
I løbet af forløbet laver eleverne de oplæg, de arbejdede på i introforløbet. Derudover er der løbende formativ evaluering i klasseundervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Græsk Tragedie: Kong Ødipus

I dette forløb læser vi Sofokles' tragedie Kong Ødipus. Vi arbejder med dramaets funktion og form i antikken og Aristoteles dramateori med fokus på virkningsæstetikken, samt begreberne for et dramas opbygning.
De skal derudover kunne bruge relevante begreber for tragedien Kong Ødipus' centrale tematikker og forstå den som eksempel på antik tragedie og på hvordan antikke tragedie har haft indflydelse på senere litteratur og kunst.

Metode:
I forløbet arbejdets med autoptisk tekstlæsning, hvor teksten står som udgangspunkt for alt arbejdet. Derudover struktureres meget af undervisningen omkring dialogiske former, hvor eleverne gennem samtale med hinanden og læreren vender teksten og træner at bruge relevante begreber.

Kernestof:
Kong Ødipus, Sofokles, oversat v. Otto Foss, 2. udgave, 14. oplag, Hans Reitzels Forlag 1977 (s.7-110, dvs. 103 sider)

Baggrundstekst:
Paideia, s. 101-111, 115-116, 121-128, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, 2015, Systime (20 sider)

Perspektivering:
Freud, Uddrag fra Drømmetydning (3 sider)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Arkitektur

I kunstforløbet arbejder vi med arkitektur.

Vi arbejder kronologisk med arkitekturens historie og efter en kort indføring i tidlig (før-arkaisk, dvs. minoisk og mykensk) arkitektur, læste vi om arkaisk tid og de tidlige doriske templer og hvordan den græske kultur spredte sig igennem kolonisering. Vi så herunder blandt andet på Heratempel 1 i Paestum (https://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/paestum/hera_templet.htm) og Heratemplet i Olympia.
I klassisk tid ser vi fortsat på den doriske stil og tilføjer den ioniske og korintiske stil, herunder de ændringer der sker indenfor stilen og på udviklingen i samfundet, som arkitekturen følger med. Vi analyserer i grupper forskellige templer, herunder Niketemplet fra Athens Akropolis, Hefaistostemplet i Athen, og  Parthenon Athenetemplet i Athen. Vi så også i drama-forløbet på teatre og berør også kort emnet her.
I hellenistisk tid ser vi på de historiske udviklinger og den græske kulturs udvikling i middelhavsområdet. Arkitektonisk ser vi på ændringer og eksperimenterende tilgange til grundplanerne, med Pergamonalteret som et centralt eksempel.
I romersk tid ser vi på Augustustemplet i Nimes, Pantheon i Rom og Colosseum, som eksempler på de nye udviklinger i arkitekturen som ses særlig i romersk kejsertid.

Vi lavede udover det bearbejdede en byvandring i København i slutningen af skoleåret, hvor vi så på perspektiveringsarkitektur og trænede begreberne. Her så vi blandt andet på Det Kongelige Teater og Vor Frue Kirke samt mindre træk på bygninger forskellige steder på vandringen.

Der var særligt fokus på at genkende dorisk, ionisk og korinthisk stil og bruge begreber fra modellerne over stilarterne fra s. 22 og 36, og grundplanerne på s. 21 i Græsk Arkitektur.

Materialer:
Græsk Arkitektur - og sporene i eftertiden, Kristina Bonde, 2017, Forlaget Meloni: s. 4-5, 19-43 (Arkaisk, Klassisk, Hellenistisk tid), samt perspektiverende: s. 48-49 (Middelalderen), s. 50-53 (Renæssancen), s. 54-59 (1800-tallet) og s. 60-63 (1900-tallet), i alt 26 i det antikke materiale, samt 15 siders perspektiverende materiale.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den Episke Helt i Homers Iliade

Dette forløb undersøger myter, helte og epos-fortællinger i antikken med udgangspunkt i Homers Iliade.

Formål og Indhold:
Forløbet sætter fokus på den episke fortælling og helteskikkelsen i antikken og bruger dem til at forstå antikkens idealer. Der læses uddrag af Iliaden med fokus på Achilleus og Hektor og frem mod konflikten mellem dem.
Eleverne skal træne at finde forskellige epos-træk og på baggrund af disse skal de forstå epos-digtet i den homeriske kontekst som et mundtlig og mytisk værk.

Igennem forløbet skal følgende dele af læreplan opfyldes følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Vigtige begreber: kléos, areté, timé, daktylisk heksameter, patronymikon, epitet (epiteton ornans), formelvers, homerisk lignelse, (evt: oikos, polis, moira, do ut des.)

Materialer:
Homer, Iliaden, hele 1. sang, 3. sang vers 1-190, hele 22. sang, oversat v. Otto Steen Due

Baggrundstekst:
Paideia, s. 11-29 (afsnittet om Odysseen er dog udeladt)

Perspektiv:
Troy
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romersk Mytologi og Kærlighed: Ovids Metamorfoser

I dette forløb arbejdes med Ovids Forvandlinger og myter.

Formål
Forløbet bidrager til følgende faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶ analysere og fortolke oversatte romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶ identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
̶ overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
̶ nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Vi læser Ovids Forvandlinger med fokus på hvordan romerne og særligt Ovid ser på mytologien. Vi arbejder undervejs også med Ovids forfatterskab og konteksten til romerrigets samtid og Ovids forhold til eposgenren.

Begreber og centrale temaer for Ovid: morbus amoris, militia amoris, servitium amoris, flammae amoris, episke/homeriske lignelser, daktylisk heksameter, forvandlingforvandlingsmotivet, herudover almindelige litteraturanalyse-begreber (fx. metaforer).

Metode
Vi arbejdede igen med en blanding af gruppearbejde, individuelt arbejde og klasserumsundervisning og klassedialog. Da forløbet lå som det sidste, var der generelt færre arbejdsark og spørgsmål og mere fokus på, at eleverne selv fandt begreber og fokuspunkter i teksten.

Materiale
Kernetekst (antikke tekster, som udgør pensum):
Ovids Metamorfoser (ovs. Otto Steen Due):
Skabelsesberetningen og verdensaldre i 1. sang (vers 1-150)
Apollo og Daphne (1. sang, vers 453-567)
Narcissus og Ekko (fra Tiresias til afslutningen på Narcissus-myten, 3. sang vers 316-510)
Pyramus og Thisbe (4. sang vers 55-166)
Cæsars Apoteose og Augustus (15. sang vers 745-879)

Baggrundsmateriale:
Lærerudarbejdet materiale
Paideia, s. 30-31, 37-38, Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, systime, 2015

Perspektivering:
Shakespeare, Romeo and Juliet, Prologue (På engelsk)

Evaluering
Der arbejdes i løbet af forløbet med formativ evaluering som en del af undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Repetitions og eksamensforberedelse

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer