Holdet 2025 ng/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Borupgaard Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Rikke Stokholm Riemer
Hold 2025 ng/c (1c ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 0: NV: Liv og vand. Naturgeografidelen
Titel 2 1. Hvorfor er plast et klimaproblem?
Titel 3 2. Jordens vilde kræfter
Titel 4 3. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?
Titel 5 4. Landbruget og grundvandet
Titel 6 5. Klodens farligste naturkatastrofe

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 0: NV: Liv og vand. Naturgeografidelen

Forløbet beskæftiger sig med emnet 'Liv og vand'. I Naturgeografi har vi har fokus på vandets kredsløb, skybrud og infiltration på forskellige overflader, samt klimaforandringernes betydning for koralrev.

Trædesten:
- Modeller
- Hypoteser
- Kvalitative og kvantitative data
- Variabel kontrol
- Udregninger
- Grafer
- Regression

NATURGEOGRAFI

Teori:
- Atmosfærisk cirkulation
- Cirkulation i Oceanerne
- Grønlandspumpen
- Forsuring af have og koralrev

Forsøg:
- Observation af kondensering i simulationsmodel over vandets kredsløb
- Skybrud, overflader og infiltration (feltarbejde)
- Atmosfærisk tryk (sammenhængen mellem tryk og højde)
- Grønlandspumpen (konvektion)
- Kalkopløsning i syreholdig væske (observation)

Materialer: Se NV-hjemmesiden for kompendium: https://docs.google.com/document/d/1oPN8dK0jDMqM2vT0eyF92ssFgh4ugrJsJ0BrSOgiUQA/edit?tab=t.0
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 1. Hvorfor er plast et klimaproblem?

Forløbet sætter fokus på vores samfunds forbrug og afhængighed af plastik. Vi ser nærmere på produktionen af plast, plastens egenskaber samt på de problematikker, der er forbundet med produktion samt bortskaffelse og genanvendelse af plast. Vores fokus vil være på hvorledes plast griber ind i kulstofkredsløbet både ved produktion og ved affaldshåndteringen, samt hvorledes dette kan relateres til drivhuseffekten og klimaspørgsmålet. Afslutningsvist ser vi nærmere på bæredygtigheden i plastproduktionen, og ser i den forbindelse nærmere på mulighederne for en cirkulær plastøkonomi.

Faglige mål:
- benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
- udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
- formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig innovative løsningsmuligheder
- demonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
- Vandets kredsløb

Eksperimentelt og empiribaseret arbejde:
- Øvelse, modul 1: Hvor bliver plasten af?
- Strålingsbalancen på skolens område
- Øvelse: The Ocean Cleanup’s “Plastic Tracker” (https://theoceancleanup.com/plastic-tracker/)

Materialer:

- Birk og Vinther (2019), GeoDetektiven s. 157-165, 170-176, Linhardt og Ringhof (adgang via PraxisOnline)
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (3. udg), s. 41-49 øverst
- Plastic Change, 3. FEBRUAR 2023, Plastik og klima hænger uløseligt sammen
- Theilgaard, J. Kulstofkredsløbet, Naturgeografiportalen (teksten er at finde i arbejdsseddel 2)
- Larsen, Plastic Change, Bæredygtige løsninger, Naturgeografiportalen (uddrag fra kap. 5.2.5 Bæredygtige løsninger)
- Vandets kredsløb (rep. fra grundforløb)
- Miljøstyrelsen, Ting der indeholder plastik, https://plastikviden.dk/forstaa-plastik/ting-af-plastik/ting-der-indeholder-plastik
- Faaborg, Plastik - fra affald til ressource: https://www.undervisningslokalet.dk/plastik-fra-affald-til-ressource/
- Tekst om Bæredygtig udvikling?, modul 9. Sammenskriv fra to kilder: https://www.verdensmaalene.dk/faq og https://xn--klimaogbredygtighed-sxb.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=228
- Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Verdensmål 13: Klimaindsats, Verdensmål 14: Livet i havet fra https://www.verdensmaal.org/
- https://strandet.io/

Youtube-Videoer fra Plastic Change:
- Plastic Change, "En Verden Af Plastik": Introduktion: https://www.youtube.com/watch?v=7eivTQkBYvo&list=PLT-ea_4Me15J8Hz27V-GOtXTsDSJB66FW&index=4
- Plastic Change, En Verden Af Plastik": Hvor bliver plastikken af? https://www.youtube.com/watch?v=9cKmFFKCP_E&list=PLT-ea_4Me15J8Hz27V-GOtXTsDSJB66FW&index=3
- - Plastic Change "En Verden Af Plastik": Genanvendelse af Plastik: https://www.youtube.com/watch?v=8fyTrPXlw78&list=PLT-ea_4Me15LzOVbePeT5BipaQFD4r4CP&index=7

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 2. Jordens vilde kræfter

Jordens vilde kræfter: Fra naturkatastrofe til energiforsyning, Island

Formålet med forløbet er at opnå indsigt i den pladetektoniske model, vulkaner og jordskælv. Vi har haft særligt fokus på vulkanisme og på Island som case. I den forbindelse har vi set nærmere på geotermi som energikilde, og sammenlignet Islands og Danmarks muligheder for udnyttelse af geotermi.

Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Naturskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund (energi i Island)
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug - her et fokus på geotermi i Island og i Danmark

Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:

- Google Earth undersøgelse af pladetektonik, jordskælv og vulkanisme + lithosfærens alder
- Udarbejdelse af tematisk kort over pladegrænser, vulkaner og jordskælv
- Drivkræfter - Bjergarters massefylde (journal, modul 4)
- Øvelse om magmatiske bjergarter (GeoCase-kuffert)
- Sammenligning af Islands og Danmarks energiforbrug og energiproduktion
- Demonstrationsforsøg, observation af permeabilitet i sandsten, lersten og kridt (Geocase)
- Øvelse, Geotermisk potentiale i Danmark, (placering af boringer)

Materialer:
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (3. udg), s. 22-34
- Faaborg, Geologiske kredsløb, https://www.undervisningslokalet.dk/geologiske-kredsloeb/
- Geoviden (nr. 3, 2024),  'TAG MED TIL VULKANENS INDRE' s. 18
- Pedersen R. (2010), Eyafjallajõkul - Vulkanen der lammede Europa, Intro til Islands geologi, s. 15-23, 28 Gyldendal
- Fremtidensenergi.dk, Energi i Island: http://fremtidensenergi.dk/energi-i-island/
- Egede-Lassen, Henrik. Film på Vimeo om jordenergi:  https://player.vimeo.com/video/225839948
- Til sammenligning af Islands og Danmarks energiproduktion og energiforbrug (andet empiribaseret arbejde): Island: https://www.iea.org/countries/iceland, Danmark: https://www.iea.org/countries/denmark (https://ens.dk/energikilder/geotermianlaeg-i-drift)
- BBC’s ”Klodens Kræfter”, afsnit 1

Youtube-videoer:
- How To Know About Igneous Rocks: https://www.youtube.com/watch?v=fbQla7cdJrY&t=2s
- How To Know About Sedimentary Rocks: https://www.youtube.com/watch?v=ydZ4SWiqGik
- How To Know About Metamorphic Rocks: https://www.youtube.com/watch?v=UrimDbTUalg
- Plate Tectonics Explained, https://www.youtube.com/watch?v=kwfNGatxUJI
- Geotermi i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=jnx6pBV-EiI OBS! 14 år gammel
- BBC Earth Science, How Geothermal Energy Revolutionised Iceland’s Greenhouses | Earth Science
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 3. Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?

Kan Bangladesh overleve klimaforandringerne?

Gennem forløbet har vi arbejdet med klimatologi og med klimaforandringer i Bangladesh som case. Vi har beskæftiget os med klimazoner og plantebælter, nedbørsdannelse, det globale vindsystem med særligt fokus på sommermonsunen i SØ-Asien, hvordan vand er med til at forme landskabet (fluvialmorfologi) og med klimaforandringernes konsekvenser for Bangladesh befolkning og samfund - her et fokus på migration.  

Kernestof:
- Naturskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning


Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Forsøg og journal. Kyst- og fastlandsklima (varmekapacitet)
- Havniveaustigninger og klimascenarier (modul 7)


Materialer:
- Climate refugees in Bangladesh | DW Documentary (2019) (https://www.youtube.com/watch?v=co5uywe-1Z8)
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (4. udg), s. 84-87, (minus tekstboksen 'Eratosthenes bestemte Jordens størrelse') + s. 89-90, 154-157
- Faaborg, Undervisningslokalet, Globale vindsystem: https://www.undervisningslokalet.dk/globale-vindsystem-forklaret/
- Faaborg, Undervisningslokalet, Monsun,  https://www.undervisningslokalet.dk/laer-om-monsun/
- Kristiansen, Teglgaard Kjær og Fosgaard. Naturgeografi Vores Verden 2011 s. 259, Monsun
- Søndergaard, 03.05.22, ”Floderne græder”: Saltvand og tørke presser høsten i Bangladesh, Kristeligt Dagblad
- Videnskab.dk, 23.11.25, Tre pointer om klimamigration: Vil vi se en strøm af klimaflygtninge i Danmark?
- Hvad er klimaflygtninge - Bliv klogere her | CARE (https://care.dk/det-goer-vi/klima/klimaflygtninge)
- Tekst om FNs klimascenarier, modul 7
- NASA Sea Level Projection Tool: https://sealevel.nasa.gov/ipcc-ar6-sea-level-projection-tool
- Tantholdt i Bangladesh: Klimaflygtninge lever i bjerge af affald - TV 2 dec. 2015: https://nyheder.tv2.dk/2015-12-11-tantholdt-i-bangladesh-klimaflygtninge-lever-i-bjerge-af-affald
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 4. Landbruget og grundvandet

Forløbsplan - Dansk landbrug og grundvandet

Forløbet beskæftiger sig med problemstillinger relateret til fødevareproduktionen i Danmark. Fokus er på udviklingen og effektiviseringen af dansk landbrugsproduktion, og på nogle af de konsekvenser, som denne udvikling har medført - herunder afledte konsekvenser som nitratforurening af grundvandet og problemer med dyrevelfærd.

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Grundvandsdannelse
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Forsøg: Permeabilitet for forskellige jordbundstyper
- Undersøgelse: Hvordan har dansk landbrug strukturelt udviklet sig?

Materialer:
- Podcast ‘Det dyrebare drikkevand’ (Genstart, dr.dk/lyd, 2026): https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2026/det-dyrebare-drikkevand-11802650019
- Grundlæggende om grundvand, Geoviden: https://www.geoviden.dk/grundlaeggende-om-grundvand/
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (4. udg), s. 139-150
- Alverdens geografi 146-47, Jordbund
- Stolzenbach, 6. mar 2016, dr.dk: Dansk landbrug i 70 år: Fra alsidigt familiebrug til specialiserede virksomheder
- Natur og Miljø 1. marts 2026, Så er der serveret, s. 18-21
- Svineproduktionens miljø- og klimapåvirkning, https://lex.dk/svineproduktionens_milj%C3%B8-_og_klimap%C3%A5virkning
- Dyrenes Detektiv: OVERSIGT – Hvor bor de fleste grise i Danmark?
- Dokumentar, Hvem passer på grisene? (1) TV2
- Tekst om Nitratforurening (sammenskriv af forskellige kilder)

Youtube-videoer om landskabsdannelse (Vejle Kommune)
- Danmark og istiderne (https://www.youtube.com/watch?v=LhMWmo1Y8CI)
- Smeltevandsslette (https://www.youtube.com/watch?v=g8D_8Oubzy4)
- Randmoræne (https://www.youtube.com/watch?v=Dz7qFXnc7RI)
- Dødis (https://www.youtube.com/watch?v=7qcWqwzXyo4)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 5. Klodens farligste naturkatastrofe

Klodens farligste naturkatastrofe

Forløbet er et kort forløb, som ligger i forlængelse af forløb 2: Fra naturkatastrofe til energiforsyning, Island. I dette supplerende forløb ser vi nærmere på jordskælv og undersøger hvorfor nogle jordskælv er mere ødelæggende end andre.

Kernestof:
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner

Eksperimentelt eller empiribaseret arbejde:
- Hvorfor er nogle jordskælv mere ødelæggende end andre? Sammenligning af jordskælv, Haiti (2010) og Japan (2011)
- Find verdens farligste pladegrænse (GEO Apps, https://geo.sg.dk/)

Materialer:
- Nørrekjær, Vinther og Ladegaard-Pedersen (2014): Naturgeografi C (3. udg.) s. 34-39
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer