Holdet 2h ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Brøndby Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anne Krabbe-Poulsen, Christian Juhl, Rasmus Holmegaard, Steen Schjødt Christensen
Hold 2024 ks/h (1h HI, 1h re, 1h sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden-Danmarks fødsel  (Hi-enkeltfagligt)
Titel 2 Europa og Danmark - Antikken til(Hi-enkeltfagligt)
Titel 3 Introduktion - Ideologier, partier og politik
Titel 4 Identitet og famile
Titel 5 Det gode samfund (Flerfagligt)
Titel 6 Kampen for det gode samfund  (Hi-fællesfagligt)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden-Danmarks fødsel (Hi-enkeltfagligt)

Vikingetiden – Danmarks fødsel og identitet

Indhold
Vikingetiden som starten på Danmarks historien. Vikingetiden i et erindringshistorisk perspektiv. Forståelse af at historien skabes i nutiden. Synkron analyse af ringborgene. Overblik over vikingetogterne.

Kernestof
Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Historiefaglige teorier og metoder
Historiebrug og -formidling

Særlige fokuspunkter
Historiebevidsthed, Begyndende kildeanalyse. Øvelse: find billeder af vikinger - i film, reklamer osv.

Væsentlige arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, matrixgrupper, mundtlige oplæg, fælles Padlet tavle.

Materiale
Jensen, Poul Steiner mfl. ’Vikingetiden’, i:  Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, Gylling, 2006-2022, s. 26-35.

Widukind om Haralds overgang til kristendommen, ca. 968, i: i:  Grundbog til Danmarkshistorien. Systime, Gylling, 2006-2022, s. 36.

Dokumentar: Historien om Danmark 3 – Vikingetiden, dr.dk.

Nationalmuseet - Tema: Forskellen mellem kvinder og mænd i vikingetiden, https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/oldtid-indtil-aar-1050/vikingetiden-800-1050/mennesket/kvinder/

Bryld, Carl Johan. ’Klasse og køn - Vikingetiden 800-1050’, i:. Danmark tider og temaer. Digital danmarkshistorie, https://danmark.systime.dk/?id=129

Ibrahim Ibn Yakub’s beretning om Danamrk, ca. 975, i: Bryld, Carl Johan. Danmark tider og temaer. Digital danmarkshistorie, https://danmark.systime.dk/?id=313

Netflix: Vikings, sæson 1, del 2.

Uddrag af Den angelsaksiske Krønike 789-954, fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/

Daniel Hovalt, Information, Moderne Tider, 26. september 2020, https://www.information.dk/moti/2020/09/arkaeolog-maaske-vikinger-kun-maend-kvinder-maaske-ogsaa-queer


Anslået læste sider:  
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europa og Danmark - Antikken til(Hi-enkeltfagligt)

Europa og Danmak - Fra antikkens demokrati til industri  - (Enkeltfagligt forløb)

Indhold
Forløbet er et langt forløb, der strækker sig fra antikken til slutningen af 1800-tallet. Statsdannelse og styreformer er omdrejningspunktet for forløbet, men der er også udstikkere til andre aspekter af samfundet. Hos de gamle grækere er det de olympiske lege og deres indflydelse på samfundet. Under middelalderen er det pesten og pandemiens påvirkning af samfundet. Og under Danmark i 1800-tallet er industrialiseringen i fokus.

Kernestof
Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv,
Kildeanalyse, historiefaglige metoder
Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
Dansk historie og identitet
Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper

Særlige fokuspunkter
Podcast øvelse om pesten i middelalderen.

Væsentlige arbejdsformer
Klassedialog, pararbejde, oplæg.


Materiale

Antikkens Grækenland

Bystat og demokrati
-Dokumentar: De gamle grækere - Antikkens verden (3) (CFU) - set til minut: 29:50.
-Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 – i dansk perspektiv. Systime, Viborg 2008, s. 12-16.
-Larsen, Henrik Bonne og  Smitt, Thorkil. En europæisk verdenshistorie. Det klassiske Grækenland 750-350 f.v.t. Fra: https://eneuropaeiskverdenshistorie.systime.dk/?id=149
-Video: Mogens Herman Hansen ’om-folk-i-bystaten’.
-’Oligarki og Demokrati’, i: Nielsen, Poul Birk. Torv og tempel. Viborg 2004, s. 69-70.
-Hansen, Mogens Herman. Det athenske demokrati som ideologi, i: Primus – demokrati – emneforløb til almen studieforberedelse. Red. Peter Føge og Bonnie Hegner. Systime 2006, s. 27-30.
-’Perikles og det athenske demokrati,’ i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 1, København 2019, s. 37-40.
-Den gamle oligark – Athenernes statsforfatning’ i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 1, København 2019, 41.

Bystat og konkurrence – olympiske lege
-’Konkurrence og prestige’ i: Nielsen, Poul Birk. Torv og tempel. Viborg 2004, s. 52-54.
-Dokumentar: Hvordan grækerne ændrede verden (CFU) - se fra: 30:00-37:53.
-Acker, Erik Van & Walmod, Maila. De antikke olympiske lege, Dif.dk, https://www.dif.dk/om-dif/historie/idraettens-historie/historien-om-ol/de-antikke-olympiske-lege
-’Olympia’, i: Rasmussen, Anders Holm. Politikens bog om. De gamle grækere. 2005, s. 65-66-71.
-Atheneren Alkibiades (ca. 450-404 f.Kr.), i: Thukydid 6. bog, kapitel 16.
- Athenas præmier - Religiøse fester. https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/genstande-af-enestaaende-betydning/genstande-fra-antiksamlingen/athenas-praemier/
-Podcast: Thomas Heine Nielsen. Guder og grækere elsker sport, https://idraetshistorie.dk/podcast/guder-og-graekere-elsker-sport/
-Nørum, Bjarne. Demokratiske lande opgiver OL-værtskaber, i: Kristeligt Dagblad, 2015, https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/de-olympiske-lege.demokratiske-lande-opgiver-vaertskaber
-Dokumentar: Nazisternes lege- Ol Berlin 80 år / propagandamaskinen, 2016, DrKultur.

Middelalderen – Gud i centrum – Pest og korstog

-Video: Drengene fra Angora - Ridder-problemer; http://www.youtube.com/watch?v=XvKQQ_nqICY
-Dokumentar: Europas historie (2) Tro og tanker - Set indtil minut: 27:51.
-Frederiksen, Peter. ’Kirken i centrum’, i: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, Tarm 2019, s. 118-128, s. 129-141.
-Kalkmaleri: skærsilden, fra Århus Domkirke, ca. 1500.

Pesten
-Mikkelsen, Hanne Guldberg & Kahl, Ingelise. Pest over Danmark. Gyldendal, 2006, s. 27-33.
-Det medicinske fakultet om pesten 1348’, fra: Frederiksen, Peter. ’Vores Verdenshistorie 1, Columbus, Tarm 2019, s. 141.
-Bomholt, Karen Lerbech. Vidste du det? Din karantæne stammer fra pest-epidemi i middelalderen. Dr.dk, https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/vidste-du-det-din-karantaene-stammer-fra-pest-epidemi-i-middelalderen.
-Video: Nationalmuseet. Selv efter næsten 700 år: Stadig spor efter pesten i Danmark, natmus.dk, https://natmus.dk/vorestid/selv-efter-naesten-700-aar-stadig-synlige-spor-efter-pesten-i-danmark/
-Pestens årsager og udbredelse, fra: Brøndum, Kristian. Pestens tid, systime ibog: https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=163
-Konsekvenserne af den sorte død, fra: Brøndum, Kristian. Pestens tid,, Systime ibog: https://pestenstid.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=161
-Valdemar IV (Atterdag)  forordning, 1354.
Demokrati i oplysningstiden - 1700-tallet
-Baggrund om det danske monarki, fra: Faktalink, faktalink.dk, https://faktalink.dk/kongeraekken/baggrund-danske-monarki?check_logged_in=1
-Dokumentar: Historien om Danmark, afsnit 7. - Set minut: 7:57 - 17:13 (enevældens begyndelse) - Set minut: 43:11-59:30 (Chr. d. 7).
-Larsen, Henrik Bonne og Smitt, Thorkil. Den suveræne kongemagt 1600-1750, i: En europæisk verdenshistorie. Systime 2019, s. 106-111.
-Uddrag af J. B. Bossuet’ Statsforhold, i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2, Columbus, Tarm 2019, s. 67.
- Livet ved hoffet, i:  Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie2, Columbus, Tarm 2019, s. 70-72.

Revolutioner – Den Amerikanske og Den Franske Revolution

-Lange, Ulrik. ’Revolutioner’, i: Fra oplysningstid til imperialisme. Gylling 2007, s. 59-61.
-Youtube: Maria Jarjis. DEN FRANSKE REVOLUTION. Youtube.com, https://www.youtube.com/watch?v=ikg-IdMYlWA
-Video: Nygaard, Bertel. Miniforedrag - Den Franske Revolution og Danmark. Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/miniforedrag-den-franske-revolution-og-danmark/
-Brostrøm, Natasja. Den Franske Revolution: Sådan forløb Frankrigs blodigste oprør, fra: Tidsskriftet Historie, https://historienet.dk/krig/revolution/den-franske-revolution-saadan-forloeb-frankrigs-blodigste-oproer, 10. marts 2017.
-Bryld, Carl-Johan. Den Franske Revolution 1, Stændersamfundet, i: Verden før 1914, ibog: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=460
-Bryld, Carl-Johan. Den Franske Revolution 2, Stænderforsamlingen bliver til nationalforsamling, i: Verden før 1914, ibog: https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=461
-Dokumentar: Christopher Clark. Fællesskab og splittelse - Europas historie 5. 2019, Lånt på CFU.-Hassing, Anders. Da demokratiet blev opfundet og genopfundet. Nationalmuseet 2011, s. 20-28.
-Kvinderne og den franske revolution, i: Frederiksen, Peter. Vores Verdenshistorie 2, Columbus, Tarm 2019, s. 99, 101, 102, 103.
-Dokumentar: Kvindernes historie (4 ), Kvindernes Revolution (4), 2018 - se indtil 15.40. Lånt på CFU.

Industri og demokrati i Danmark i 1800-tallet
-Schroeder, Peter. Det 20. århundredes Danmarkshistorie. Gylling 2007, s. 16, s. 22-27, s. 27-31, s. 2-38.
-Historien om Danmark (8) - Grundloven, folket og magten - se til 34:00.
-Video: Claus Møller Jørgensen. Lektion 6 - Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914. Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914/revolution-grundlov-forfatningskamp-og-massepolitik
-Video: Bertel Nygaard. Grundloven - vedtagelsen af Danmarks første grundlov i 1849. Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grundloven-vedtagelsen-af-danmarks-foerste-grundlov-i-1849
-Video: 1915: Anne Engelst Nørgaard. demokrati og valgret - historien om "de syv F'er", danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
Rubens dampvæveri, 1880, i: Frederiksen, Peter. Grundbog til Danmarkshistorien. Gylling 2006, 170-173.
Dorthe Chakravarty & Hanne Mortensen. Tema: Ligestilling, uddannelse og arbejdsmarkedet, fra: De danske kvinders historie, https://kvinder.systime.dk/?id=177
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 72 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Introduktion - Ideologier, partier og politik

Introduktion til ideologier, partier og politik

Der er arbejdet introducerende med de faglige mål nedenfor.

Faglige mål

Indhold, eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk
og aktuel sammenhæng
̶ undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.

Metode, eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestoffet er:
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitet og famile

Forløb med sociologisk fokus på identitet og familie.

Med udgangspunkt i Giddens teori om det senmoderne samfund undersøger og diskuterer eleverne deres eget og andres ungdomsliv (herunder bl.a. familie, fritid, uddannelse).


Faglige mål

Indhold, eleverne skal kunne:
̶ anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
̶ formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
̶ forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
̶ redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
̶ diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier̶ anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Metode, eleverne skal kunne:
̶ kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
̶ gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
̶ formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
̶ argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog
̶ kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige synspunkter.

Kernestoffet er:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode samfund (Flerfagligt)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kampen for det gode samfund (Hi-fællesfagligt)

Kampen for det gode samfund (fællesfagligt forløb)
Indhold
Udviklingen af statens rolle som formidler af det gode samfund er i centrum i dette forløb. Forløbet starter med socialstaten i 1930’erne og arbejder derefter med opbygningen og udviklingen af velfærdsstaten i 1960’erne til krisen fra 1973 frem til 1990’erne.

Kernestof
Dansk historie og identitet.
Historiefaglige metoder.
Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv.

Særlige fokuspunkter
Kildekritik.
Ideologiernes holdning til velfærdsstaten.
Forstå hvad en problemformulering er for noget.

Væsentlige arbejdsformer
Projektarbejde i grupper.
Tværfagligt arbejde.


Materiale
’Mellem skøn og ret’, fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=140
Kildetekst: K. K. Steinckes tale ved forelæggelsen af socialreformforslaget i 1930 (uddrag), fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=141
HØR: Interview med ung arbejdsløs fra 1930'erne, fra: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-interview-med-ung-arbejdsloes-fra-1930erne/
HØR: K.K. Steincke taler om Kanslergadeforligets socialreform i 1934, Danmarkshistorien.dk; https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hoer-kk-steincke-taler-om-kanslergadeforligets-socialreform-i-1934/
’Folkepensionen og den universelle velfærdsstat 1945-73’, fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=142, https://detgodesamfund.systime.dk/?id=143
Kildetekst: Venstre og Konservatives fælleserklæring: Nye signaler i den økonomiske politik, 1959 Statens indtægtsfremgang (uddrag), fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/index.php?id=144
Kildetekst: Bent Rold Andersen: Den Aktive Velfærdsstat, 1966 (uddrag), fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion. Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/index.php?id=144#c316
’Velfærdsstaten i krise 1973-2000’ fra: Kampen for det gode samfund – Historie, samfund, religion.  Andreas Bonne Sindberg, Ditte-Marie Klingbech, Iben Helqvist, Systime 2020. https://detgodesamfund.systime.dk/?id=145.
Kapitel 4 Nyorientering og reformer af velfærdsstaten, fra: Historieportalen, Systime; https://historieportalen.systime.dk/?id=1739
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer