Holdet 3s DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sanne Zillo Rokamp
Hold 2023 DA/s (1s DA, 2s DA, 3s DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 BEGYNDELSER. DANSK I GRUNDFORLØBET
Titel 2 KRIG OG KÆRLIGHED. NYHEDER, BILLEDER, SoMe
Titel 3 LITTERÆRE PERSPEKTIVER. ANALYSE, METODE, HISTORIE
Titel 4 SKRIFTLIGHEDSFORLØB 1.G
Titel 5 DHO OM OLDTID OG MIDDELALDER 1. VÆRK (SAGA)
Titel 6 PODCAST - ANALYSE OG PRODUKTION 2. VÆRK (PODCAST)
Titel 7 BRUG ORDET - TALER OG RETORISK ANALYSE
Titel 8 DYSTOPISK LITTERATUR "TERMUSH" 3. VÆRK (ROMAN)
Titel 9 DEN ANALYSERENDE ARTIKEL Noveller Martin A. Hansen
Titel 10 DEN DEBATTERENDE ARTIKEL Argumentation og diskurs
Titel 11 REPORTAGE OG DOKUMENTAR & 4. VÆRK (DOKUMENTAR)
Titel 12 PERIODELÆSNING. DET MODERNE GENNEMBRUD
Titel 13 FUCK NORMEN SORT/HVID
Titel 14 Fugle i dansk - sprog, medier og litteratur
Titel 15 Skriftlighedsfor. 3.G - reflekterende & akademisk
Titel 16 Ny litteratur & 5. og 6. værk
Titel 17 Kortfilm - medieperspektiver
Titel 18 Lyrikkens litteraturhistorie & 14 kanonforfattere

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 BEGYNDELSER. DANSK I GRUNDFORLØBET

BESKRIVELSE I ALT CA. 45 SIDER
Grundforløbet i dansk møder eleverne i overgangen fra grundskolen til gymnasiet gennem det overordnede tema "Begyndelser", svarende til første kapitel i grundbogen Perspektiver i dansk. Målet for forløbet er at introducere bredt til danskfaget i gymnasiet gennem forskelligt metodisk arbejde på tværs af alle tre perspektiver. Der arbejdes med grundlæggende faglige begreber som forforståelse, fortolkningshypoteser, analyse og fortolkning og i den forbindelse lærer eleverne og åbne og lukkede tekster samt stifter bekendtskab med forskellige åbningsmodeller. Eleverne arbejder med tekster af både litterær, sproglig og mediemæssig karakter og bliver herigennem introduceret til det udvidede tekstbegreb samt fagets perspektiver. Endelig præsenteres eleverne også for Ciceros retoriske pentagram, appelformerne og grundlæggende sproglige virkemidler.

Formålet har endvidere et stort fokus på trivsel og det gode klasse-/læringsmiljø gennem forskellige kreative produktioner og øvelser.
Der afleveres tre opgaver i forløbet, hvor der overvejende gives elevfeedback, så de trænes i dette allerede fra årets start.

KERNESTOF CA. 15 SIDER
Dagbladet Roskilde: ”Start med et kram” (2017). Uddrag
Sivas: ”Sidste timer” (2018). Uddrag
Helle Helle: Dette burde skrives i nutid (2011). Uddrag  
Herman Bang: ”Gennem Rosenborg Have” (1899)
Henning Mortensen: ”Begyndelser” (2010)
Adda Djørup: ”Hjem” (2015)
Syndefaldsmyten
Skovbjergs kampagneserie "Fastland" (titelsekvensen)
Reklame for OTA Solgryn-  første dag i resten af dit liv!
https://www.youtube.com/watch?v=YhfThNKJgbY

SUPPLERENDE STOF CA. 30 SIDER
Perspektiver i dansk s. 10-33
Håndbog til dansk s. 122-126 (oversigt over sproglige billeder og sproglige figurer), s. 154-156 (disposition og appelformer), s. 203-204 (nyhedskriterier)

ARBEJDSFORMER
Gruppearbejde og lærerforedrag.

FAGBEGREBER
Retorik: appelformer, etos, patos og logos. Stilfigurer: metafor, sammenligning, allitteration, symbol. Nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 KRIG OG KÆRLIGHED. NYHEDER, BILLEDER, SoMe

BESKRIVELSE CA. 20 NS. I ALT
Forløbet ‟Krig og kærlighed i nyhedskredsløb” giver os greb og begreber om nyheder. Nyheder er en uundværlig byggesten i den demokratiske offentlighed, og hvis man holder sig orienteret, kan man deltage kvalificeret i demokratiet og dermed værne om det. Men nyheder har samtidig deres eget liv og går i sving og selvsving i deres egne kredsløb. Derfor skal vi bruge begreber til at håndtere dem. I dette forløb lærer vi om genrer og komposition, men også om de ‛zoner’ af sandhed, som nyheder kan bevæge sig igennem. Vi følger to nyheder – nemlig nyheden om krigen i Ukraine og fodboldspilleren Christian Eriksens hjertestop – i deres kredsløb for at forstå, hvordan nyheder kan skabe flere nyheder. Til forløbet hører en skriftlig opgave.

FAGLIGE MÅL
– analysere og fortolke ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Mediemæssige perspektiver: nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier.
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

KERNETEKSTER CA. 10 NS.
Aiche, Nadeen: “Det er racistisk hykleri, når danske politikere åbner favnen for ukrainske flygtninge”, information.dk 03.03.2022
Brock, Jeppe Laursen: “»Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften”, politiken.dk 13.06.2021
Hybel, Kjeld: “Selv om jeg er læge, har jeg gjort op med mig selv, at jeg er parat til at dræbe”, politiken.dk 27.02.2022
Jensen, Kristian Ditlev: “Folkets tjener”, ekkofilm.dk 16.05.2022
Nielsen, Kasper Colling: “Der er gået næsten en uge, siden Christian Eriksen kollapsede, og jeg er stadig rystet. Faktisk har jeg grædt hver eneste dag siden”, politiken.dk 16.06.2021
Politikens leder: “UEFA bør lære af Simon Kjær, hvordan man opfører sig, når det gælder”, Politiken 14.06.2021

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Mads Rangvid og Mimi Sørensen (2023): Krig og kærlighed i nyhedskredsløb, Dansklærerforeningens Forlag          

FAGBEGREBER
Nyhed, nyhedskredsløb, nyhedstrekant og de fem nyhedskriterier. Nyhedsartikel, leder, debatindlæg, reportage, dokumentar, anmeldelse og klumme. Information og opinion. Gatekeeping, gatewatching, den borgerlige offentlighed og fake news.

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, skriveøvelser, fish bowl.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Vincent Hendricks om soft power 20-12-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 LITTERÆRE PERSPEKTIVER. ANALYSE, METODE, HISTORIE

BESKRIVELSE CA. 80 SIDER I ALT
Dansk i gymnasiet har tre perspektiver: et litterært, et sprogligt og et mediemæssigt. I dette forløb lægger vi fundamentet for det litterære. Vi gennemgår fagbegreber for analyse & fortolkning, fagbegreber for litteraturhistorie og til sidst for litterære metoder. Vi anvender disse fagbegreber på kernestof fra alle perioder samt fra de 14 kanonforfattere. Alle tekster er danske og har det fælles tema "kærlighed". Forløbet "Litterære perspektiver" leder op til et forløb om "Skriftlighed i 1g." og dernæst til "DHO".  

FAGLIGE MÅL
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

KERNESTOF CA. 50 SIDER
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne:
1. Ludvig Holberg 1684-1754
2. Adam Oehlenschläger 1779-1850
3. N.F.S. Grundtvig 1783-1872
4. Steen St. Blicher 1782-1848
5. H.C. Andersen 1805-1875
6. Herman Bang 1857-1912
7. (Henrik Pontoppidan 1857-1943)
8. Johannes V. Jensen 1873-1950
9. Martin Andersen Nexø 1869-1954
10. Tom Kristensen 1893-1974
11. Karen Blixen 1885-1962
12. Martin A. Hansen 1909-1955
13. Peter Seeberg 1925-1999
14. Klaus Rifbjerg 1931-2015
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser

KERNETEKSTER
Runeindskrift fra den lille Jellingesten "Kong Gorm gjorde disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod"
Saxo: Fortalen i "Gesta Danorum"
Folkevise: Roselil og hendes moder
Leonora Christina Ulfeldt: Fortalen til mine børn kap. 1-6 i "Jammers Minde", 1674
Ludvig HOLBERG: uddrag af ”Jeg vil ikke gifte mig”, Epistler og moralske tanker, 1743
Adam OEHLENSCHLÄGER: "Guldhornene", 1802
Steen Steensen BLICHER: uddrag af "Marie. En erindring fra Vesterhavet", 1836
N.F.S. GRUNDTVIG: "Langt højere bjerge", 1820
H.C. ANDERSEN: "Nattergalen", 1843
Herman BANG: "Foran Alteret", 1880
Johannes V. JENSEN: uddrag af "Darwin og fuglen", 1908
Tom KRISTENSEN: "Det blomstrende slagsmål", 1920
Karen BLIXEN: "Leguanerne", 1937
Martin A. HANSEN: uddrag af ”Roden”, 1955
Peter SEEBERG: ”Hvile”, 1962
Martin Andersen NEXØ: "Lønningsdag (En Idyl)", 1896
Klaus RIFBJERG, ”Livet i badeværelset”, i Konfrontation, 1960
(Vi mangler altså at læse Pontoppidan)

KERNEMALERIER
Kristian Zartmann: "Leonora Christina i Frederiksborg slotshave", 1887; "Leonora Christina i fængslet", 1870; "Leonora Christina i fænglset", 1875; "Leonora Christina i Blåtårn", 1891 og "Leonora Christinas død på Maribo Kloster", 1897
Jørgen Roed: "Portræt af Ludvig Holberg", 1847 (efter original fra ca. 1752 af Johan Roselius)
Constantin Hansen: "Oehlenschläger digterkrones af Tegnér i Lunds Domkirke", 1866
Michael Anchers: "Redningsbåden køres gennem klitterne", 1883
Emil Ditlev Bærentzen: "Portræt af Steen Steensen Blicher!, 1840-49

SUPPLERENDE STOF CA. 30 SIDER
RESTUDY-FILM om oldtiden, middelalderen, renæssancen, barokken og oplysningstiden af Sanne Zillo Rokamp
PODCAST om Thyre Danegod https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023/genstart-paa-sporet-af-en-dronning-11802350393
FILM om Krigstiden https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=137
FILM om romantikken" Rather Homemade Præsenterer: Romantikken - Hvad skete der lige der?"
PODCAST kanon14.dk "Grundtvig"
FILM  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/var-grundtvig-for-velfaerdsstaten
FILM TV2 "Nattergalen" https://play.tv2.dk/serie/hc-andersens-eventyr-oiii/1/nattergalen-7e135a15-8e2d-4f9b-b811-97c5864c68f3
FILM Henrik Pontoppidan.  En ingeniørstuderendes beretning - Teknologihistorie DTU
FILM klip fra Bille August: "Lykke-Per", 2018
FILM om "Gennembrud" fra Litteraturens genveje https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=271
FILM klip fra Bille August: "Pelle Erobreren", 1987
FILM om "Krigstid" fra Litteraturens genveje https://litteraturensgenveje.systime.dk/?id=137

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, remedieringer, gruppearbejde, quiz.

FAGBEGREBER
Genre, fortæller & synsvinkel, fremstillingsformer, personkarakteristik, komposition, tema og stilistik.
Oldtid, middelalder, renæssance, barok, oplysningstid, romantik, gennembrud, krigstid, modernitet & senmodernitet.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 SKRIFTLIGHEDSFORLØB 1.G

BESKRIVELSE
Det obligatoriske forløb om skriftlighed i 1.g strækker sig i virkeligheden over hele skoleåret, hvor elevernes "skrivebog" (et kladdehæfte i A4-størrelse) følger med i alle forløb. Op til alle skriftlige afleveringer skrives dele af stilene i hånden i skrivebøgerne. Men vi har ekstra fokus på skriftlighed i forbindelse med DHO-forløbet (dansk-historie-opgaven). Her træner vi målrettet skrivehandlingerne, som de er beskrevet på SkriveNoten https://sites.google.com/view/skrivenoten/skrivehandlinger. Vi træner at redegøre, at analysere og fortolke, at indlede, at diskutere, at afslutte og at konkludere. Vi laver også øvelser, der træner formalia, så eleverne får styr på Word: indholdsfortegnelsen, noter osv.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber

ARBEJDSFORMER
Skriveøvelser.

FAGBEGREBER
Skrivehandlinger: at analysere, at fortolke, at indlede, at afslutte, at redegøre, at diskutere, at vurdere. PEE-model (point, example, explanation).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO OM OLDTID OG MIDDELALDER 1. VÆRK (SAGA)

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE CA.75 SIDER I ALT
Dansk-historie-forløbet handler om Middelalderen, der er en afgørende periode i Danmarkshistorien. Her finder dannelsen af staten sted, og her gør kristendommen sit indtog i Danmark. Både historiske kilder og periodens litteratur giver indsigt i samfundsudviklingen, normer og livssyn. I faget dansk læser vi genrerne saga, folkevise og folkeeventyr. Forløbet leder frem til Dansk-Historie-Opgaven (DHO), der er den første af tre store, skriftlige opgaver i gymnasiet, hvor eleverne træner at arbejde videnskabeligt og tværfagligt ud fra en opgaveformulering. DHO-opgaven forsvares ved en mundtlig årsprøve. Forløbet indeholder en gennemgang af analyseelementerne fortæller, komposition, personkarakteristik og perspektivering. Og der arbejdes også med metoderne biografisme, nykritik, psykoanalyse, strukturalisme, socialhistorisk analyse og kønskritisk analyse. Det obligatoriske skriftlighedsforløb i 1.g er knyttet til forløbet, og eleverne træner skrivehandlingerne at indlede, at redegøre, at analysere, at diskutere og at konkludere samt formalia omkring indholdsfortegnelse, noter og litteraturliste.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal opnå skriftlige kompetencer og almene studiekompetencer, der sætter dem i stand til at honorere de krav til korrekt skriftlig fremstilling, kritisk bearbejdning af viden, selvstændighed og vedholdenhed, der kræves i de videregående uddannelser. (§29 stk.3) 

Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

KERNESTOF 45 ns. gennemgået i undervisningen og desuden 15 sider til opgaven
"Agnete og Havmanden"
"Ebbe Skammelsøn" i
"Erik den Rødes saga” kap. 4-5 i
"Harpens kraft"
"Hr. Ebbes døtre”
"Kong Lindorm"
"Nøkkens svig" in Grundtvig, Svend  (red.) (1882): Danmarks Folkeviser i
"Prinds Hvidbjørn" in Dal, Erik (1965): Dansk Folkedigtning, Gyldendal
VÆRK "Ravnkel Frøjsgodes saga"
"Torbens datter" in Poulsen, Henrik (2024): Grundbog til dansk på de gymnasiale uddannelser, Systime
"Totten om Torvald den Vidtrejsende" kap. 1, 2, 3, 4 & 9

SUPPLERENDE STOF 15 ns.
Bødtcher-Hansen, Maja & Carlsen, Mischa Sloth (2012), Med tiden - en litteraturhistorisk arbejdsbog, Systime.
Larsen, Ole Schultz (2015-2017): Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier, Systime & Dansklærerforeningens Forlag
Grimstad, Birgitte (1990): "Musikindspilning af Ebbe Skammelsøn" på Da jeg var pige, Electric
Kjær-Hansen, Barbara & Bertelsen, Tinne Serup (2014): Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime.

Restudy-film "Viden, videnskab og videnskabsteori" ved Anne Vedersø og Sanne Zillo Rokamp https://restudy.dk/forloeb/731/video/76367200
Restudy-film "Humaniora" ved Sanne Zillo Rokamp https://restudy.dk/forloeb/731/video/75860708
Restudy-film "Dansk litteraturhistorie. Oldtid" ved Sanne Zillo Rokamp Dansk litteraturhistorie Oldtid 200-1000
Restudy-film "Dansk litteraturhistorie. Middelalder" ved Sanne Zillo Rokamp Dansk litteraturhistorie Middelalder 1000-1450

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, fælles læsning, skriveøvelser og vejledning.

FAGBEGREBER
SKØNLITTERATUR Epik, lyrik og drama. Genre, plot, fortæller, synsvinkel, fremstillingsformer, personkarakteristik, komposition, stilistik, tematik.
Folkevise (ridderviser, trylleviser og historiske viser. Syrebad, metrik, formler og gentagelser. Slægt og individ).
Folkeeventyr (formler, typer, individuation)
Saga (landnamstid, ting, adfærdsbeskrivende stil, litote, kenning, ære, asatro, kristendom)
METODE Nykritik (lagkagemodel), strukturalisme (aktantmodel, semmodel og kontraktmodel), biografisme (biografi), psykoanalyse (superego, ego og id), socialhistorisk analyse (overbygning, borgerskab, basis, proletariat, ideologi) og kønskritisk analyse (performance, femininitet og maskulinitet)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 PODCAST - ANALYSE OG PRODUKTION 2. VÆRK (PODCAST)

BESKRIVELSE 10 NS. I ALT
Podcasts er de seneste år blevet et af de mest populære medier i Danmark. Ifølge tal fra 2021 fra Danmarks Statistik lytter fire ud af ti danskere til podcasts regelmæssigt. Det særlige ved podcasts er, at de kan handle om ALT mellem himmel og jord og være på alle niveauer. Der er podcasts om litteratur, aktuelle emner, kriminalitet, make up og faglige emner. Udsendelserne kan både være introducerende og på et højt specialiseret niveau, som kun mennesker med særlige uddannelsesbaggrunde ville kunne forstå. Det giver således ikke mening at tale om "genrer" inden for podcasts, men til gengæld om "formater". Der er to formater: snakke-podcasts domineret af tale og storytelling-podcasts med et mere komplekst lydbillede bestående af mange typer af lyde og musik. I dette forløb præsenteres podcasts: betegnelsens oprindelse fra iPod+broadcasting og gennembrud; de særlige lydlige virkemidler og de særlige produktionsforhold. Klassen træner analyse på to podcasts fra produktionsselskabet Third Ear, og forløbet rundes af med egne produktioner.

FAGLIGE MÅL
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
Mediemæssige perspektiver: Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering.

KERNETEKSTER CA. 0 NS.
PODCAST Hinman, Tim & Moltzen, Krister (2019): "Rovmorderen" in Worms skat, Third Ear produktionsselskab VÆRK
PODCAST Hinman, Tim & Houd, Rikke (2014): Kvinden på isen, Third Ear produktionsselskab
PODCAST Hver elev har lyttet til en podcast efter eget valg som optakt til forløbet

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Uddrag om værktøjer, analyse og produktion af podcasts fra bogen: Olsen, Mimi & Houlind, Martin & Palle, Dorte (2020): Podcast, Dansklærerforeningens Forlag

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, elevfremlæggelser, produktion af podcasts.

FAGBEGREBER
Podcastgenrer: snakke-podcasts og storytelling-podcasts. Podcastformater: serier, føljetoner og episoder. Push-medie og pull-medie. Onlinefællesskaber og parasociale bånd.
LYD: Stemmer (speaks, interviews og fri tale), musik (signaturmusik, skillere og underlægningsmusik), lyde (reallyde, effektlyde og arkivklip).
DRAMATURGI: Berettermodel (anslag, præsentation, uddybning, PONR, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning) og bølgemodel (anslag, præsentation, uddybninger, klimaks og udtoning). FREMDRIFTSKOMPONENTER: Teaser, setup & payoff og vidensfald.
FORTÆLLERFORHOLD: Rammesætter, vært/detektiv, dobbeltfortæller? Indre og ydre syn?
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 BRUG ORDET - TALER OG RETORISK ANALYSE

BESKRIVELSE CA. 25 NS. I ALT
Dette forløb træner elever i mundtlighed og i at kunne holde en tale. Princippet er antikkens mesterlære, der går ud på, at man lærer bedst ved at arbejde med mesterlige eksempler. Til princippet hører også troen på, at læring skal foregå i et fællesskab, hvorved man også træner aktivt medborgerskab. Størstedelen af den offentlige debat foregår mundtligt i samtaler, diskussioner, interviews, debatter og i taler. At kunne danne sig en holdning, finde argumenter for den, formulere den præcist og turde ytre den er derfor essentielle færdigheder. I dette forløb lærer vi derfor at BRUGE ORDET.

FAGLIGE MÅL
Faglige mål. Eleverne skal kunne…
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Med en sproganalytisk tilgang undersøges et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder taler. Her arbejdes metodisk med:
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation

KERNETEKSTER CA. 15 NS.
Fournais-Sanchez, Matias: ”For to år siden”, Nordisk Talefest 12.05.2023    
Jensen, Katarina Skøtt: ”Håbet om en bedre hverdag for borgerne”, Talefest 30.09.2022
Reich, Olivia Kubasiak Kløvedal: ”Nej, klimaforandringer er ikke noget »jeg går op i«”, Klimapåmindelsen 03.04.2019    
Vanopslagh, Alex: ”Du kan godt”, Ungdommens Folkemøde 06.09.2023    
Vinholt, Mathias Uglebjerg: ”Jeg håber, at I hører efter”, Demonstrationen mod uddannelsessnobberi 24.05.2022
Aarslev, Christian: ”Jeg elsker mit JEM”, Nordisk Talefest 12.05.2023

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Sofie Vestergaard Kristiansen og Nis Vraasø (2024): Brug ordet. En praktisk forløbsbog om taler, Dansklærerforeningens Forlag.
Undervisningsmateriale fra Danske Taler https://www.dansketaler.dk/undervisning herunder film om ”budskab”, ”argumentation”, ”disposition”, ”sprog” og ”fremførelse” https://www.dansketaler.dk/undervisning/skriv-en-tale-undervisningsfilm og desuden quizzer fx en quiz om stilfigurer https://www.dansketaler.dk/undervisning/stilanalyse/retoriske-figurer.

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag, individuelle skriveøvelser, video-optagelser til refleksion og læring, taler.

FAGBEGREBER
Den politiske tale, den juridiske tale og lejlighedstalen. Argument: påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør. Appelformer (etos, patos, logos), topik, evidentia (anekdoter, billedsprog), komposition (exordium, narratio, argumentatio og peroratio) og arbejdsfaser (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 DYSTOPISK LITTERATUR "TERMUSH" 3. VÆRK (ROMAN)

BEKSKRIVELSE CA. 160 NS.
Vi læser i dette forløb et værk - en roman - fra 1967, der er oversat til flere sprog og efterhånden har fået klassikerstatus. Sven Holms "Termush, Atlanterhavskysten" er netop genudgivet i 2024 som et tegn på, at dens dystre apokalypse-fortælling stadig opleves aktuel og vedkommende.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere kendskab og

KERNESTOF
"Inden for de tre perspektiver arbejdes der med mindst seks værker med historisk og genremæssig spredning, hvor roman … skal være repræsenteret. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst."

KERNETEKST CA. 150 NS.
-Sven Holm, "Termush, Atlanterhavskysten", 1967

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
-Jeppe Krogsgaard Christensen ”Dansk kortroman fra 1967 vækker dyb og mørk genklang i vores urolige nutid”
23.02.2024 Kristeligt-dagblad.dk
-Katja Norup Petersen ”Anmeldelse af Sven Holms ’Termush’”, 27.03.2024, litteratursiden.dk

ARBEJDSFORMER
Fælles læsning, gruppearbejde, projektarbejde.

FAGBEGREBER
Science fiction, dystopi, utopi.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 DEN ANALYSERENDE ARTIKEL Noveller Martin A. Hansen

BEKSKRIVELSE CA. 20 NS.
I forbindelse med dansk-historie-opgaven i 1.g trænede vi litterær analyse, skrivehandlinger og akademisk skrivning. Vi følger op på forløbet ved at læse tre noveller af Martin A. Hansen og skrive to analyserende artikler om. Den første afleveres individuelt i forbindelse med en skrivedag. Den anden afleveres i par som "samskrivning" eller "kollaborativt". Vi træner skrivehandlingerne at analysere, at fortolke, at perspektivere, at indlede og at afslutte. Vi øver os også i at skrive et resumé og bruge PEE-modellen for et akademisk afsnit.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
– fra dansk litteraturs kanon læses […] mindst én tekst af hver af forfatterne: Martin A. Hansen,Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning

KERNETEKSTER CA. 15 NS.
Martin A. Hansen, ”Roden”, 1955
Martin A. Hansen, "Agerhønen", 1947
Martin A. Hansen, "Soldaten og pigen", 1947

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
PPTX og lærernoter om den analyserende artikel

ARBEJDSFORMER
Gruppearbejde og individuelle skriveøvelser.

FAGBEGREBER
Analyserende artikel. Indledning, midte, afslutning. Skrivehandlinger: at indlede, at redegøre, at analysere, at fortolke, at perspektivere.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
2 ANALYSERENDE ARTIKEL Håb og trøst (Skrivedag 1) 24-10-2024
3 ANALYSERENDE ARTIKEL Rejse og forvandling 14-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 DEN DEBATTERENDE ARTIKEL Argumentation og diskurs

BESKRIVELSE CA. 15 NS I ALT
I dette forløb træner vi metoder inden for sprog og medier, der skal bruges til at kunne skrive vores første debatterende artikel. Forløbet introducerer således klassen til den sidste af de tre skriftlige genrer i danskfaget. Om denne genre står i eksamenssættene: "Når du skriver en debatterende artikel, skal du undersøge og diskutere et danskfagligt debatemne eller spørgsmål. Dit mål med artiklen skal være 1) gennem en diskussion at gøre din læser klogere på emnet og de forskellige vinkler og synspunkter, man kan anlægge på det, 2) i en mere debatterende form at argumentere for dine holdninger til emnet og gennem en stærk og velgennemtænkt argumentation forsøge at overbevise din læser om dine synspunkter." Forløbet indledes med en metafor-oplevelse, hvor eleverne (uden at vide det) læser forskellige tekster med forskellige metaforer og bliver bedt om at beskrive, hvordan teksterne påvirker dem. Pointen er: at sprog og virkelighede påvirker hinanden gensidigt. Herefter trænes en række metoder (kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, segmentanalyse og diskursanalyse) og en række skrivehandlinger (at redegøre, at diskutere og at debattere). Efter et skrivemodul med processkrivning, del-og-stjæl og redigering afleveres en fuld debatterende artikel.

FAGLIGE MÅL
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed

KERNESTOF
Sproglige perspektiver: Her undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper. Her arbejdes metodisk med:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk.
Mediemæssige perspektiver Her undersøges med en medieanalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper.
Her arbejdes metodisk med:
– kommunikationsanalyse
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

KERNETEKSTER CA. 10 NS.
Munk-Bogballe, David: ”Arrogance og ligemageri har forgiftet uddannelsessystemet: Vi har svigtet os selv og de unge” 19.11.2018 Berlingske tidende
Kastrup, Mads: "Gå ikke over ordet, der kommer sprog", 02.12.2019, Ekstra Bladet
Marker, Silas L: "Ordet 'samfundssind' betyder ikke noget konkret - derfor kan det alligevel betyde så meget", 29.03.2020, videnskab.dk
Reiter, Gry Inger: "8 eksempler på, at framing virker" 15.06.2017, bureaubiz.dk

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
PowerPoint med beskrivelser af de fire metoder: kommunikationsanalyse, argumentationsanalyse, segmentanalyse og diskursanalyse

ARBEJDSFORMER
Læreroplæg, gruppearbejde, remediering, debat, skriveøvelser.

FAGBEGREBER
Kommunikation, afsender, modtager, meddelelse, medie. Argumentation, påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse, rygdækning. Diskursanalyse, nodalpunkt, antagonisme, flydende betegnere, ækvivalens. Retorisk analyse, etos, patos, logos.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
4 DEBATTERENDE ARTIKEL Sproget som sminke 10-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 REPORTAGE OG DOKUMENTAR & 4. VÆRK (DOKUMENTAR)

REPORTAGE OG DOKUMENTAR 4. VÆRK
BESKRIVELSE CA. 20 NS. I ALT
Forløbet ‟Reportagen og dokumentar” er et nyhedsforløb, der undersøger de to journalistiske genrer, reportagen og dokumentaren, som har det til fælles, at de giver sig god tid i forhold til de øvrige nyhedsgenrer. Før de digitale medier var reportagen læserens mulighed for at være lige dér, hvor dramatiske begivenheder fandt sted. Journalisten hastede af sted fra redaktionen til katastrofer og krige og store begivenheder for med malende beskrivelser at bringe oplevelsen tilbage til læseren. Med de digitale medier kan billeddækningen foregå live, og reportagegenren har derfor ændret sig. I dette forløb læser vi historiske reportager for at lære genrens særtræk at kende, hvorefter vi bevæger os til helt aktuelle dokumentarer.

FAGLIGE MÅL
Eleverne skal kunne:
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber

KERNESTOF
– Nyhedsformidling
– Visuelle udtryksformer
Her arbejdes metodisk med:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhæng

KERNETEKSTER CA. 15 NS.
Henrik Cavling: uddrag af ‟Jens Nielsens henrettelse”, Politiken  09.11.1892
Henrik Cavling: "Jens Nielsens henrettelse", Politiken, 09.11.1892
Henry Hellsen: ‟Krigens sidste billeder”, Berlingske Tidende 22.11.1918
Anders Ryehauge: uddrag af ‟Andreas Mogensen: Når jorden ikke er nok”, euroman.dk 21.04.2017
DR.DK: "Mikkel Hansen - Mens legen er god", 23.12.2024
Peter Vesterlund, Steen Schat-Holm, Thomas Østerlin Koch, Mads Brügger: "Den sorte svane" tv2.dk, 28.05.2024
DR.DK: "Kvindefængslet. Fængselsmor", 17.11.1025 VÆRK

SUPPLERENDE STOF CA. 5 NS.
Borker, Brøndgaard & Rokamp (2022): Reportagen i ord og billede, Dansklærerforeningens Forlag, 2022
Filmcentralen.dk "Dokumentarfilm" https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm

ARBEJDSFORMER
Remediering, læreroplæg, skriveøvelser. Ekskursion og elevoplæg.

FAGBEGREBER
Reportagetyper: Nyhedsreportage, begivenhedsreportage og baggrundsreportage. Dokumentartyper: Portrætdokumentar, gruppedokumentar og sagsdokumentar. Fortælleform: den autoritative, den observerende, den interaktive og den poetiske.
NYHEDSKRITERIER Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt.
FREMSTILLINGSFORMER Beskrivelse, scenisk fremstilling, interview eller voice over/kommentarer, arkivmateriale, rekonstruktion, on location-optagelser.
FILMISKE VIRKEMIDLER: Komposition (indstillinger, scener og sekvenser), dramaturgi (bølgemodel) Billedbeskæring (nærbilleder, totalbilleder, overbliksbilleder eller symbolske billeder), perspektiv (normal, frø og fugl), kamera (statisk, panorama, tiltning, travelling, zoom & dynamisk skjult kamera og håndholdt), lys (high eller low key), farver (varme, kolde eller neutrale) og lyde (synkron eller asynkron).
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
5 DEBATTERENDE ARTIKEL (Skrivedag 2) 06-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 PERIODELÆSNING. DET MODERNE GENNEMBRUD

BESKRIVELSE I ALT CA. 50 NS.
Det moderne gennembrud er en litterær periodebetegnelse for 1870'erne i Danmark. ”Bruddet” indvarsles af litteraturkritikeren Georg Brandes ved en forelæsningsrække ved Københavns Universitet i 1871, der vækker stor opstandelse. Her er et citat fra ”Hovedstrømninger i det 19. Aarhundredes Litteratur”: ”Alle véd, hvilken uhyre revolutionær Bevægelse der i Slutningen af det 18de Aarhundrede brød ud over Verden, og hvilke Følger den andensteds medførte i Politik og Literatur. Denne Bevægelse er for mange Omraaders Vedkommende slet ikke naaet til os. Dens aandige Udgangspunkt var Forskningens ubetingede Frihed. Men den frie Tanke, der andensteds optraadte i saa dristige Former og gav sig saa mægtige Udslag, kommer til os kun i den ynkeligt afblegede Form.”

Brandes mener, at den falske idyldyrkelse og den kirkeligt dominerede moral og fortielse skal overvindes gennem en litteratur, der "sætter problemer under debat” og problematiserer den biologiske kontra den åbenbaringsreligiøse livsforklaring, kvindens stilling, ægteskabet, opdragelsen, ejendoms- og magtforholdene i samfundet. I dette forløb læser vi tekster af fra gennembruddet og frem til krigsudbruddet i 1914.

FAGLIGE MÅL
– Eleverne skal kunne dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- Der læses tekster fra naturalismen
- Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog og verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst.
– Kanonforfattere: H.C. Andersen, J.P. Jacobsen, Herman Bang, Martin Andersen Nexø

KERNETEKSTER CA. 40 NS
GEORG BRANDES af "Indledningsforelæsning", 1871
CHARLES DARWIN af Menneskets Afstamning, 1871
H.C. ANDERSEN ”Loppen og Professoren”, 1872
J.P. JACOBSEN af Fru Marie Grubbe, 1876
OLIVIA LEVISON "Støv", 1885
VICTORIA BENEDICTSSON "I kupeen", 1886
HERMAN BANG "Irene Holm", 1890
MARTIN ANDERSEN NEXØ "Lønningsdag (En Idyl)", 1896
HELGA JOHANSEN af Hinsides. En psykologisk redegørelse, 1901
EDITH SÖDERGRAN "Vierge moderne", 1916

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
PPTX om Det moderne gennembrud
FILM om perioden fra DR.DK.SKOLE
Noter om perioden

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag, individuelle skriveøvelser, remedieringer, gruppearbejde.

FAGBEGREBER
Det moderne, de tre K'er (kirke, køn og klasse), naturalisme, determinisme, darwinisme, positivisme, realisme, naturalisme og impressionisme, modernisme.
Pariserkommunen, ateisme, kvindeemancipation, industrialisering, urbanisering og sekularisering, provisorietid.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 FUCK NORMEN SORT/HVID

BESKRIVELSE I ALT ca. 45 NS.
Normer er uskrevne spilleregler eller normalitets-forventninger knyttet til en bestemt kultur. De er usynlige – vi lægger ikke mærke til dem og tænker sjældent over dem, medmindre vi kommer i konflikt med dem, fordi vi træder ved siden af dem. Nutidens litteratur er optaget af at gøre normerne SYNLIGE, fordi normer ikke er uskyldige. Idet en norm fx siger ”morgenmaden er det vigtigste måltid på dagen” skabes der et ”andet”, der træder uden for normen fx at nøjes med en kop kaffe om morgenen eller først at spise midt på dagen – sådan som mennesker faktisk gør det i Sydeuropa. Normer er altså en usynlig magtudøvelse, og i dette forløb skal vi se kunst og læse litteratur, der vil slås med denne magt.

I dette forløb analyserer vi tekster, der forholder sig kritisk til normer om sort/hvid, og anvender relevant teori i analysearbejdet. Forløbet indledes med Hassan Preislers version fra 2008 af "The Doll experiment" fra 1947 og med en introduktion til begreberne norm, hegemoni og dikotomi. Vi læser desuden tekster af Julie Steen Knudsen, H.C. Andersen, Christina Hagen, Lucie Hørlyk og af den svenske digter Athena Farrokhzad. I den forbindelse lærer vi begrebet "autofiktion" at kende. Vi ser også flere performances af Jeanette Ehlers.

FAGLIGE MÅL
-Eleverne skal kunne dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
-Eleverne skal kunne demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

METODER & FAGTERMER
Biografisk analyse og nykritisk analyse
Norm, normkritik, dikotomi, kropfænomenologi, socialkonstruktivisme, hvid hegemoni, internaliseret racisme, autofiktion og konkurrencestaten.

KERNETEKSTER ca. 35 NS.
DIGT Julie Steen Knudsen (2013) "Du er hjemme på besøg" fra "Atlanterhavet vokser"
DIGT H.C. Andersen (1850) "I Danmark er jeg født"
PERFORMANCE Jeanette Ehlers (2013) “Whip it good” https://www.youtube.com/watch?v=q6oeYO87vtU
MUSIKVIDEO Isam B (2012) “I Danmark er jeg født” https://www.youtube.com/watch?v=mIh_ZGlyc3s
DIGT Christina Hagen (2012) "Harlem, New York" fra “White Girl”
FILM Hassan Preisler (2008) Dukketesten https://www.youtube.com/watch?v=rf2uaHIGF1E&t=6s
PERFORMANCE Christina Hagen (2016) “Lyrikporten - White girl” https://www.youtube.com/watch?v=yspt-UNlEBw
DIGT på svensk Athena Farrokhzad (2013) "Vitsvit" fra "Vitsvit".
PERFORMANCE Athena Farrokhzad (2017) "Läser ur Vitsvit” https://www.youtube.com/watch?v=ui6cY6vCohk
NOVELLE Lucie Hørlyk (1902) "Hun var hvid"
PERFORMANCE Jeanette Ehlers (2018) “Rewriting history”  https://www.youtube.com/watch?v=pTFm_2wTq9g

SUPPLERENDE STOF ca. 10 NS.
GRUNDBOG Helle Juhl Lassen (2015) ”Fuck normen” side 7-11
FILM Rigsarkivet (2017) ”Vestindien – kort fortalt” https://www.youtube.com/watch?v=_L-S8tXePnE
FILM uddrag af Vennefilm & Krithfilm (2017) ”En sort hvid historie - Vores rigdom deres ulykke” https://www.youtube.com/watch?v=E1s5C_kW0qs

ARBEJDSFORMER
Lærerforedrag, individuelle skriveøvelser, remedieringer, gruppearbejde.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fugle i dansk - sprog, medier og litteratur

Højt at flyve, dybt at læse,  
Fugle i dansk …eller pip i låget og kuk i kasketten

BESKRIVELSE
Hvad skal jeg lære, og hvorfor skal jeg lære lige det?
Verden er globaliseret. Varer, penge, mennesker, informationer, tanker og idéer flyder hurtigt mellem alle verdens lande, fordi teknologien gør det muligt. Engelsk er globaliseringens sprog. Engelsk får du helt sikkert brug for, så hvorfor skal du lære dansk i gymnasiet? Svaret er faktisk helt enkelt: fordi det er dit sprog. Det er det sprog, som tales omkring dig af venner og lærere; og det sprog, som tales på Christiansborg og i medierne af politikere og debattører. For mange år siden i 1850 skrev forfatteren med fynske aner, Hans Christian Andersen, i et digt ”I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når.” For ikke så mange år siden i 2007 indspillede sangeren med marokkanske aner, Isam Bachiri, Andersens gamle sang. Fordi sproget, man er vokset op med, når ens hjerte. Men apropos Christiansborg - der står i ”Lov om de gymnasiale uddannelser”, at du i faget dansk skal arbejde med ”dansk litteratur, sprog og medier” og selv lære at tale og skrive godt. Inden for skal du læse tekster fra forskellige historiske perioder, skrevet på forskellige måder for at lære noget om, hvordan mennesker har tænkt og udtrykt sig gennem tiden, og du skal lære litterær analyse. Inden for sprog skal du arbejde med litterære tekster, argumenterende tekster og taler, og du skal lære sproglig analyse, retorik, kommunikation og argumentation. Inden for medier litteratur skal du arbejde med nyheder, dokumentar, billeder, film og sociale medier, og du skal lære kommunikation, medieanalyse, filmanalyse. Du skal også selv kunne producere medietekster og remediere (altså overføre en tekst fra ét medie til et andet). I grundforløbet får du smagsprøver på litteratur, sprog og medier – tilsat lidt fuglefløjt.

METODER & FAGTERMER
Litterær analyse, digtanalyse, filmanalyse, billedanalyse.
Epik, lyrik, drama, novelle, digt, skuespil.
Komposition (strofer, vers og rim), allitteration, tema og symbol.
Hip hop, låneord, sprogspil, multirum og sekvensrim
Konfrontationsmodernisme, idiom og ordsprog, fortæller, allegori.
Ciceros pentagram, click bait, selviscenesættelse.
Filmiske virkemidler, billedanalyse.

MATERIALE
TEKSTER
DIGT Johannes V. Jensen (1923): Solsorten fra Aarstiderne
DIGT Steen Steensen Blicher (1837): Præludium fra Trækfuglene (melodi ved Oluf Ring 1922)
LYRICS Djämes Braun (2015): Fugle fra Modgift    
DIGT Klaus Rifbjerg (1962): Fasan fra Voliere – et fuglekor på 25 stemmer    
NOVELLE Mathilde Walter Clark (2011): Svanen fra Grumme historier.
ARTIKEL Robert Andersen ”For få svaner til at afgøre om smart løsning var smart” 24.02.2018 Sjællandske    
OVERSKRIFT Maiken R. Rønneberg ”Svanedød fortsætter på Dødens Mark” 01.05.2018 på EnergiWatch.dk
OVERSKRIFT ”Status på svanedød: For tidligt at afgøre, hvor godt reflekser virker” 24.04.2018 på Energinet.dk    
SKUESPIL Henrik Ibsen (1884): Vildanden uddrag af femte akt    
MALERI C.W. Eckersberg: Mendel Levin Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna (1820)
MALERI Martinus Rørbye: KIRURGEN CHR. FENGER MED HUSTRU OG DATTER (1829)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Skriftlighedsfor. 3.G - reflekterende & akademisk

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE
BESKRIVELSE
Vi er nået til den tredje og sidste genre i skriftlig dansk, nemlig essayet. ”Essai” er fransk og betyder ”skitse” eller ”forsøg”, men også ”duel”. Michel de Montaigne kaldes genrens skaber, men romere som fx Seneca skriver allerede ”essayistisk” i genren kaldet ”epistler” (breve). Essayet tager udgangspunkt i personlige erfaringer, som forfatteren reflekterer over i essayet og når til en erkendelse omkring. Det betyder, at essayets struktur er en vekslen mellem det personlige (men ikke private!) og det almengyldige –altså mellem konkret og abstrakt. Essayet kan handle om ALT og er eksistentielt og kulturkritisk. Klassen træner genren gennem læsning af essays, analyseopgaver og skriveopgaver. Til forløbet hører desuden en aflevering i form af et rejseessay ud fra klassens studietur.

LÆREPLANEN
Eleverne skal kunne:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed
Der arbejdes med:
– sprogiagttagelse, herunder grammatik og stilistik
– argumentationsanalyse
– retorisk analyse

FAGTERMER
Konkret, abstrakt, refleksion, erkendelse, stilistik & retorik (appelformer, syntaks, ordvalg, stilfigurer, stilleje).

KERNESTOF
Per Højholt ”Men nu fx vedr. køb af juletræer” 1948
Carsten Jensen ”UD” 2010
Henrik Nordbrandt ”Den lille pige med blyanterne” 2005
Uddrag af Berit Riis Langdahl (2014): Genrer i dansk. Essayet, Gyldendal
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Ny litteratur & 5. og 6. værk

SENESTE FEM ÅR & 5.-6. VÆRK
BESKRIVELSE CA. 630 NS. I ALT
I dansk i gymnasiet skal eleverne læse helt ny litteratur - litteratur fra de seneste fem år. Vi læser uddrag af forskellige værker og taler om tendenser og perspektiver. Litteraturen i dag minder om litteraturen fra det moderne gennembrud 1871-1890 for så vidt, at den vender sig udad og sætter problemer under debat. I 1800-tallets litteratur kan man tale om de tre K'er - nemlig Kirke, køn og klasse. I nyeste tid kan man tale om de fire K'er - Køn, klasse, krig og klima. Eleverne vælger desuden et individuelt læst værk fra listen nedenfor, som de i grupper forbereder et halvt modul om - de vælger selv et uddrag på 2 normalsider og træner formidling. Forløbet rundes af med en fælles læsning af Glenn Bechs digtsamling/manifest JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, 2022

FAGLIGE MÅL
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst,
kultur og samfund
I det litterær perspektiv indgår at læse:
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år

KERNESTOF
Dansksprogede tekster. VÆRK (digtsamling) med tilknytning til et litterært forløb.
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

KERNETEKSTER, FÆLLES 360 NS.
2024
Christina Hagen: POW POW POW. Pistoldigte (2024) – uddrag
2023
Theis Ørntoft: Jordisk, 2023, – uddrag
FILM Greta Gerwig: Barbie (2023)
2022
Haidar Ansari: Institutionaliseret (2022) – uddrag
Cecilie Lind: Pigedyr (2022) – uddrag
Glenn Bech: JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, 2022, 328 sider
2021
Fine Gråbøl: Ungeenheden (2021) – uddrag
FØR
Dy Plambeck: Mikael (2014) – uddrag
Daniel Dencik: Nordisk vildt (2018) – uddrag

KERNETEKSTER, INDIVIDUELLE CA. 290 NS.
2023
Anna Juul: Superskurk, 2023, 137 sider
Malte Tellerup: Mestrene, 2023, 255 sider
Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej – Snehild, 2023, 326 sider
2022
Cecilie Lind: Pigedyr, 2022, 184 sider
Maren Uthaug: 11%, 2022, 352 sider
2021
Lone Hørslev: Halvt i himlen, 2021, 357 sider
2020
Iben Mondrup: Tabita, 2020, 353 sider

SUPPLERENDE STOF CA. 10 NS.
Forløbet "Fiktionseksperimenter og samfundsengagement – litteraturen 2000-2024" af Mischa Sloth Carlsen, Systime, https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2909

ARBEDSFORMER
Læreroplæg om tid og tendenser. Projektorienteret arbejde, hvor eleverne står for gennemgangen af deres individuelt læste værk.

FAGBEGREBER
Autofiktion, knækprosa, hybridgenrer, de tre K'er og de fire K'er, senmoderniteten, patriarkat, feminisme, queer-teori, subversion, en repræsentation, antropocæn, privilegieblindhed, homofobi, dystopi og utopi.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Kortfilm - medieperspektiver

BESKRIVELSE I ALT CA. NS.

FAGLIGE MÅL

KERNESTOF

KERNETEKSTER

SUPPLERENDE STOF CA.  NS.

ARBEDSFORMER

FAGBEGREBER
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Lyrikkens litteraturhistorie & 14 kanonforfattere

BESKRIVELSE
Dette forløb er et ambitiøst repetitions- og overbliks-forløb, hvor vi både træner litterær analyse - lyrikanalyse - og de litteraturhistoriske perioder og kanonforfatterne. Lektielæsningen er centreret om læsning af litteraturhistorien, mens vi i selve modulerne læser lyrik - vi læser et digt af hver kanonforfatter. Forløbet rundes af med en "match"-opgaven, hvor citater, billeder, årstal, perioder og navne skal matches og samtidig giver et overblik over litteraturen fra oldtiden til i dag.

LÆREPLANEN
– eleverne skal kunne demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– i stofområdet indgår tekster fra tiden før 1700, herunder saga, folkeeventyr og folkevise
-fra dansk litteraturs kanon læses mindst én folkevise samt mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen,
Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.

FAGTERMER
Digtsamling, stilart, periode, genre, bundne vers, frie vers, lyrisk digt, episk digt, titel, komposition, antitetisk, tredelt, strofer, vers, rimskema, jeget, duet, stilistik, syntaks, hypotakse, paratakse, tegnsætning, metafor, sammenligning, symbol, triade, allitteration, besjæling, personifikation, assonans, semantik, motiv og budskab.

METODER
Stilistisk analyse
Litterær analyse

KERNESTOF
"Vølvens spådom", uddrag
LUDVIG HOLBERG ”Epigram 171: Hvilken kone man skal gifte sig med?"
ANONYM Roselille og hendes moder
ANONYM Agnete og Havmanden
ADAM OEHLENSCHLÄGER "Morgenvandring", 1805
N.F. S. GRUNDTVIG "Nu falmer skoven trindt om land", 1844
STEEN STEENSEN BLICHER "Lærken", 1838
H.C. ANDERSEN "Fædrelandet", 1840
HERMAN BANG "Den Dag" i Digte, 1889
HENRIK PONTOPPIDAN "Aftensang",1898
JOHANNES V. JENSEN "Pigen der vandrer" i Digte, 1906
MARTIN ANDERSEN NEXØ "Folkevise" i Digte, 1926
KAREN BLIXEN, "Vinger", 1915
TOM KRISTENSEN "Angst", 1932
MARTIN A. HANSEN "De henrettede", 1944
PETER SEEBERG "Min virkelighed", 1957
KLAUS RIFBJERG "Fasan", 1962

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer