Holdet 3s id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Emma Louise Rasmussen, Julie Fensmark Wismann, Pernille Aagaard Sparre
Hold 2023 id/s (1s id, 2s id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rytmisk opvarmning
Titel 2 Boldbasis
Titel 3 Ultimate
Titel 4 Volleyball
Titel 5 Hip hop
Titel 6 Pickleball

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rytmisk opvarmning

Formål:
Basal-viden om opvarmning, principper og virkning, er vigtigt i forhold til den kropslige og teoretiske forståelse af menneskets fysiologi. Derfor er det også en vigtig del af undervisningsbeskrivelsen i idrætsfaget og dermed noget, som alle 1. g’ere skal arbejde med.

Baggrundsstof:
Tager udgangspunkt i grundbogen ”C-det er idræt” s. 22-30.
I kapitlet bearbejdes både grundlæggende fysiologiske begreber, samt generelle råd til opbygningen af et opvarmningsprogram.

Om opgaven:
Klassen deles i 6 grupper, der hver i sær skal producere et opvarmningsprogram og en mindre skriftlig opgave (synopsis - indeholdende opvarmningsprogrammet).
Opvarmningsprogrammet skal præsenteres for klassen.
Det skal følge de generelle retningslinjer for opvarmning af kroppen, som beskrevet i baggrundsstoffet, men må gerne følge en "alternativ" opbygning.

Det praktiske produkt:
1) Fremvisning af opvarmningsprogrammet (varighed ~15 min) med hele gruppen som instruktører og hele klassen som aktører.
2) Alle i gruppen skal kunne fremføre øvelserne (også i de øvelser, hvor de ikke er instruktører) i opvarmningsprogrammet.
3) Alle gruppemedlemmer skal have et eksemplar af musikken. For at undgå situationen: ”Personen, der har musikken er her ikke, så vi kan ikke fremføre opvarmningsprogrammet i dag”.

Krav til det skriftlige produkt:
- En kort skriftlig redegørelse med argumentation for, hvorfor man skal varme op før idræt med redegørelse for de enkelte øvelseskategoriers effekt.
- Skematisk opstilling af opvarmningsprogrammets øvelser i rækkefølge efter øvelsestype, fx:
Styrke:
Mavebøjninger 2 x 10
Rygbøjninger 2 x 10
Osv.
Hop:
Englehop x 8
Twist x 8
Osv.
- Det skal også angives hvor lang tid sekvensen varer, og hvilke(n) elev(er) der varetager sekvensen.
- Skriftlig beskrivelse af bevægelsen i hver øvelse. (Fx: Kropsvrid med let bredstående og armtræk bagud skiftevis 2 til højre og to til venstre + evt. tegning/billede – alle skal forstå hvad der menes)
- Musik: Angivelse af anvendt musik (kunstner og titel) til hver øvelseskategori, samt musikkens tempo angivet i antal sekunder for 16 taktslag.
- Det skriftlige produkt afleveres 2 dage efter sidste planlægningsgang
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Boldbasis

I dette forløb er der taget udgangspunkt i forløbsplanen på OneNote

Formålet med forløbet boldbasis er gennem forskellige småspil at udvikle elevernes boldkompetencer generelt og samtidig skabe indsigt i de fælles taktiske, tekniske, psykiske og sociale kvaliteter, der findes i alle boldspil.


Ved hver af de gennemgåede boldspillene skal eleverne kunne reflektere over spillene i forhold til spilhjulet (Bold, Betingelser, Bane, Spillere og Mål). Som afslutningen på forløbet skal eleverne udvikle deres eget boldspil i grupper, som de herefter skal gennemgå med klassen som aktører. Gruppen skal herefter evaluere boldspillet i praksis og komme med eventuelle ændringsforlag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Ultimate

I den praktisk del af forløbet arbejdede vi med Ultimate.
Med udgangspunkt i litteraturen (ultimatekompendiet) berørtes følgende begreber, emner og områder.

Regler
Sportsånd
Kasteteknikker: Forhånd, baghånd, up-side-down(hammerkast).
Modtageteknikker: To- og enhåndsmodtagning.
Lange/korte kast, pivotering og spin, kast under pres.
Løbemønstre og angrebsteknikker. Stacking og cuts.
Forsvarsteknikker: Åbne og lukkede områder på banen. Pres mod en side.

Mål for forløbet:
Disctilvænning, kaste-/gribeteknikker, opdækning, cuts, pivotering, stack, spilforståelse.

Det primære formål med forløbet er at introducere spillerne til ultimate og give dem færdigheder, således at de kan indgå i spillet på en hensigtsmæssig måde. Forløbet er opbygget med et introducerende modul, to moduler med fokus på forsvar, to moduler med fokus på angreb og en afsluttende turnering.

Det vil være fordelagtigt at benytte time-outs som en væsentlig del i kampsituationerne for at frembringe elevernes refleksioner over konkrete situationer.

Skal kunne mestre baghånd:
- Isoleret
- Funktionelt
- Kampsituation

Skal have kendskab til forhånd (teknik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Volleyball

For at få volleyballspillet til at fungere vil I i starten af forløbet blive præsenteret for en del spil og øvelser, hvor regelsæt og teknikker er justeret med det formål at holde et højt aktivitetsniveau og tilvænne jer til volleyballspillets karakteristika. Disse spil og øvelser vil alle sammen lede frem mod volleyball i spillets endelige form.

Udgangspunktet for forløbet er, at:
• Volleyball skal være sjovt
• Volleyball skal være aktiverende
• Volleyball skal være inkluderende
• Volleyball skal være udviklende.

Tankegangen i dette forløb er baseret på Dansk Volleyball Forbunds koncepter, Kidsvolley og Teenvolley.

Målet for elevernes udvikling er, at de kan spille volleyball på et acceptabelt fysisk og teknisk niveau.

Praktisk:
• Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden på en fornuftig måde. Dvs. spille bolden over panden og strække armene helt ud mens hænderne går fra ”skål til plade”.
• Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
• Angreb med fokus på to-bens-afsæt og at bolden slås over nettet med en hånd.
• Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.
• Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationssystemet.
• Generel evne til at placere sig selv og bolden fornuftigt på banen.
• Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt jf. teori om teamudvikling og roller.

Taktisk:
• At kunne forklare nummeropstillingen og rotationsreglerne på banen
• At kunne forklare hæversystemet (betonhæver)
At kunne redegøre for W-opstilling og bueopstilling i servemodtagningen samt dets fordele og ulemper.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Hip hop

Undervisningsforløbet i Hiphop skal give eleverne nogle praktiske færdigheder i form af forskellige grundtrin, poses og freezes, samt en længere indlært fælles koreografi der skabes løbende gennem de 6 moduler. Eleverne skal samtidig i grupper lave deres egen koreografi, som fremvises i det sidste modul. Samtidig lægges der op til, at eleverne får en oplevelse af hiphoppen, som en legeplads hvor kreativiteten frit kan udfolde sig. Derfor er der flere gange indlagt større eller mindre koreografiske gruppeopgaver.


Formålet med forløbet:
        • At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil.
        • At eleverne lærer at bevæge sig med det udtryk hiphoppen giver anledning til.
        • At eleverne opbygger en sikkerhed i at bevæge sig inden for denne udtryksform.
        • At eleverne får konstrueret en ”bevægelses bank”.
        • At eleverne efter endt kursus føler større sikkerhed i at skulle fremvise koreografi.
        Fokuspunkter:
                ○ Historisk baggrund (teori)
                ○ Genrekendskab
                ○ Musikforståelse
                ○ Indøvning af autentisk bevægeudtryk
                ○ Udførsel
                ○ Koreografisk kreativitet (i forlængelse af Rudolf Labans bevægelseslære)

Faglige mål
        • At eleverne opnår basalt kendskab til hiphoppens historiske oprindelse.
        • At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.
        • At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
                ○ Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop.
        • At eleverne kender til isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige kropsdele.
        • At eleverne kender til og kan vise forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
        • At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
        • At eleverne kan fremvise den fælles indøvede koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
        • Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken, herunder at det er i stand til at identificere 1 slaget.
        • At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen i mindre ”crews” og både improvisere samt danse koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase (koreograferet dans).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pickleball

Faglige mål for forløbet:
Introduktion til Pickleball med dets særlige regler og karakteristika i forhold til andre ketsjerspil. Samtidig at opnå tekniske og taktiske delmål.

Tekniske delmål:
I rimelig grad og med korrekt greb og batføring at kunne beherske diverse slag som serv, returnering, drop, flugtning, dink og lob Særlig fokus på vægtoverførsel, gennemsving og benstilling.

Taktiske delmål:
I rimelig grad at kunne placere sig hensigtsmæssigt på banen og i forhold til bolden. At opnå rimelig sikkerhed i at søge mod nettet, så snart chancen byder sig. I rimelig grad at beherske simple slagserier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer