Holdet 3dex HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Emma Louise Rasmussen, Kristoffer Dam
Hold 2023 HI/dex (1dex HI, 2dex HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Europæisk middelalder, reformation og renæssance
Titel 3 DHO: Dansk middelalder
Titel 4 Aztekerriget og den spanske erobring
Titel 5 Enevælden og de store revolutioner
Titel 6 Tysklands historie 1871-1945

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi har taget fat på Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.

Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.

Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum,  https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik:  https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer,  https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.),  https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden,  https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48. I grupper kiggede eleverne på: karakterer, steder og samfund, begivenheder og temaer.

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og  https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder, reformation og renæssance

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi starter hvor vi slap i forløbet om Romerriget med folkevandringerne og den tidlige middelalder, herefter fokus på middelaldersamfundet, den feudale struktur, med nedslag i investiturstriden, familie og kønsroller, korstogene og vi slutter med Den Sorte Død. Klassen dramatiserer udvalgte kilder om den Sorte Død og viser dem for hinanden.

Metodisk diskuterer vi med:
- periodisering og forskellige eksempler på afgrænsning af middelalderen.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-137,  214-218, 237-241 (uddrag).
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 120-125.

Kilder (fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019):
- Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse for skat.
- Kilde 23: Eksempel på troskabsed.
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab.
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand.
Kilde 26-27 anvendes i kort projektarbejde om ægteskab og kønsroller i middelalderen, som munder ud i korte fremlæggelser for læreren med efterfølgende faglig samtale.
- Den franske konge som lensherre, i P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 127.
- 26. Pave Gregors diktat og 27. Kong Henrik 4. afsætter Pave Gregor 7., i Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2010, s. 32-36.
- 32. Munken Robert: Pave Urban opfordrer til korstog, i P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2000-2008, s. 140-143.
- Billede af pestpatienter, https://www.scientificamerican.com/article/black-death-survivors-and-their-descendants-went-on-to-live-longer/

Kreativt projekt: Remediering af kilder om Den Sorte Død (iscenesættelser for klassen):

Gruppe 1: Pesten kommer til Europa: Gabriele de’ Mussi + Michele de’ Piazza: https://docs.google.com/document/d/1huf57T1YyXINqCqgDFSTvWbg5Gawxd97x2w6ixKLIug/edit
Lucas, Emma, Jacob, Lola

Gruppe 2: Mentale og sociale konsekvenser: Boccacio: ”Dekameron”:
https://docs.google.com/document/d/1ALlpv13c-jAegddLSCCEVYHzf5C4yZxzQAR6q90vEEw/edit
Kristoffer, Svø, Elisabeth, Lola, Josefine, Leonora

Gruppe 3: Jødeforfølgelser: Herman Gigas: ”Forgiftning af brønde” +
Agimets bekendelse:
https://docs.google.com/document/d/1ljNi4bE6zYAKSv7PzFQ9JpyT3XwRfggqCHQzYuOJ6i4/edit
Marie, Annika, Anna PH, Asker

Gruppe 4: Social mobilitet: Henry Knighton om Den sorte Død + William af Dene:
https://docs.google.com/document/d/1EiyFhTkK3B2-avCqiEdJqRWKiLvfu54R-Bu0ruCg0hg/edit
Katrine, Emil, Karoline, Cristin

Gruppe 5: Videnskaben taler: Lægekollegiet i Paris’ udtalelse:
https://docs.google.com/document/d/1nHIuc6l8uaNBeUH7E3X64zBCrvKJgy24i_wVvRZXGu4/edit
Leander, Isabella, Kaya, Liva

Gruppe 6: Flagellanterne: Matthias von Neuenburg: „Flagellanter under pesten“ +
Froissarts krønike:
https://docs.google.com/document/d/1nXm80flDeChGVkJczHIKfJZ1pCSDqc_mYEbWf8fzxZM/edit
Dinah, Daniel, Sine, Anna PR, Elisabeth, Gabriel, Anna TR

Fraværende til gruppearbejde: Josefine, Laura, Sara

Materiale til reformation og renæssance:
- Kilde 52: Erasmus af Rotterdam: Dårskabens lovprisning (1511) (kort uddrag), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 95 tester (1517), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Filmklip: Folkeuniversitetet: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Castiglione: Hofmanden (1528), Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, Munksgaard, 1992, s. 69-72.


Andet materiale:
- Periodisering:
* P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 120.
* https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
* https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340 og
https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523
- Historiesyn: Trailer fra "The Black Death" (2011), https://www.youtube.com/watch?v=sj3Jw1DLGpA
- Filmklip: Middelalderens univers (Danmarks Borgcenter 2015),
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Den Sorte Døds betydning for middelaldersamfundet, hvornår starter og slutter middelalderen?).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (kreativt projekt).
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik).

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme).
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (korstog).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Dansk middelalder

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk Middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– "Levn eller beretning?", Rysensteen Gymnasium (https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html).
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– To synspunkter på middelalderen (hhv. 1817 og 1984) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal, 2010, s. 113-114.
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Aztekerriget og den spanske erobring

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA.
Der indgår materiale på engelsk.

Fokus på Aztekerriget, oprindelse og tidlig historie, samfundsstruktur og religion.
Ultrakort om maya- og inkakulturerne.
Fokus på forudsætninger for og motiver til den spanske erobring, erobringen og kulturmødet samt konsekvenserne af disse.

Litteratur:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 187-189, 195-197, 200-203, 207-212.
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 2, Columbus, 2019, s. 28-34, 37-48, 51-52.

Kilder:
Fra Vores Verdenshistorie 1:
- Kilde 40: Det mexicanske flag  (s. 197).
- Kilde 41: Cortés om Tenochtitlan (s. 198).

- Tributbetaling til Tenochtitlan (Matrícula de Tributos): https://www.wdl.org/en/item/3248/view/1/1/
- En tzompantli, illustreret i det aztekiske “Durán Codex” (1500-tallet).

Tema om samspillet mellem menneske og natur, i Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 194.

Fra Vores Verdenshistorie 2:
- Kort over opdelingen af verden i flg. Tordesillas-traktaten (s. 27).
- Kilde 4: Manuel I’s brev til Ferdinand og Isabella (s. 29).
- Tre verdenskort (middelalderligt cirkelkort, Schedels kort (1493) og kort fra 1502 (s. 29-30).
- Kilde 5: Mandevilles rejsebeskrivelse (s. 31).
- Toscanellis kort (1481) (s. 33)
- Maleri af Ortez (1882): Det spanske kongepar Ferdinand og Isabella indtager Granada, muslimernes sidste bastion i Sydspanien (1492) (s. 34).
- Kilde 6: Columbus’ logbog (s. 33).
- Kilde 7: Columbus om mødet med ”de vilde” (s. 34).
- Kilde 8: Columbus om mødet med det fremmede (s. 36).
- Kilde 9: Den spanske krav til den inidanske befolkning (s. 38).
- Kilde 13: Aztekisk digt om erobringen (s. 46).
- Kilde 14: Cortés om erobringen (s. 46).
- Kilde 17: Klagebrev fra aztekisk byråd (s. 51).

- ”Las Castas”, Anonymt maleri fra 1700-tallet der viser inddeling i 16 racegrupper, Tepotzotlán, Mexico (Wikipedia).


Billeder som historiske kilder - Hvordan er opdagelserne blevet fortolket i eftertiden?
Tre billeder af Columbus’ landgang analyseres i grupper og fremlægges i matrixgrupper.
Billede 1: Vanderlyn (1847)
Billede 2: de Bry (1594)
Billede 3: Puebla (1892)

Gruppeprojekt om aztekerne.
I grupper undersøges valgfrit et af tre temaer om Aztekerriget som skal fremlægges for lærer + en anden gruppe.
- Tema 1: Livsvilkår og dagligliv
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 32-35.
Kilde: Codex Mendoza (1542), https://publicdomainreview.org/collection/codex-mendoza-1542/
- Tema 2: Verdensopfattelse og religion
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 28-32.
Kilde: de Aguilar om menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 65-66.
Tema 3: Hovedstaden Tenochtitlan
Fremstilling: Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 35-40.
Kilde: Hernan Cortez’ andet brev (1520), Jesper Nielsen: Opdaget? Mødet mellem indianere og europæere i 1500-tallets Mexico, Columbus, 2018, s. 87-89.

Video / film:
- Kort klip fra “Apocalypto” (2006): https://www.youtube.com/watch?v=-1C4rKJM0b0
- Andrés de Tapia om hovedtemplet og menneskeofringerne, i Finn Madsen: Aztekerriget og den spanske erobring, 1987, s. 66-67.
- ”1492 – erobring af Paradis” (instr. Ridley Scott, 1992):
https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4&t=2008s Minuttal 32:13 – 1:01:00.
BBC: Warriors: Cortés (2008), https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=cortes&orderby=title&SearchID=35ac90ed-ee46-4154-83c0-76b1e9e2f4f3&index=4 – vi laver filmisk kildeundersøgelse ud fra skema i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 23.

Rollespil om debatten i Valladolid.
Fælles litteratur: Kort uddrag fra P. Jensen: Odysseen om mennesket (2017)
I grupper påtager halvdelen af klassen sig rollen som Las Casas, og læser uddrag af “En Kort Beretning Om Vestindiens Tilintetgørelse” i Madsen og Nielsen: Opdagelserne – kulturmøder eller kultursammenstød”, Gyldendal, 1999, s. 43-45.
Den anden halvdel er Sepúlveda, og læser kilde 24 i samme bog.
Til at understøtte argumenterne ser vi korte uddrag af filmen “La Controverse de Valladolid” (1992), og herefter mødes grupperne til debat: Skal indianerne i Spansk Amerika have spansk borgerret?

Metode:
Idealistisk og materialistisk historiesyn (skema i Vores Verdenshistorie 2 s. 112)


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (forklaringer på den spanske erobring).
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid (Mexico og synet på Cauhtemoc) samt over mennesket som historieskabt og historieskabende (Columbus).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer .
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser.
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- (Holocaust og) andre folkedrab.
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder.

100 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 5 Enevælden og de store revolutioner

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900.
Der indgår materiale på engelsk.

Forløb med fokus på enevældens styreform og ideologi, oplysningstiden og de store revolutioner.

1) ENEVÆLDENS SAMFUND
Vi sammenligner portrætter af Ludvig 14. (Rigaud 1701) og Macron (Twitter 2017), den enevældige magt i Frankrig, herunder ideologi (Hobbes og Bossuet), merkantilisme og trekantshandel samt det indskrænkede kongedømme i England.

Modeller over feudalisme og enevælde, fra Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 33 og 75.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 217-223, 226-229.
- Videoklip fra Versailles: Dokumentar: “The Rise and Fall of Versailles”
(France 2 and BBC), https://www.youtube.com/watch?v=jSZAYuaHxnI
(minuttal 31:00 - 34:40).

Kilde:
Bossuet: Den gudskabte enevælde (u.å.), fra P. Frederiksen: "Grundbog til historie - fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2013, s. 243-244.

Skriveøvelse - Hvad gjorde den enevældige konge gøre for at styre staten i praksis?
Rollespil: I grupper tildeles alle roller som f.eks. håndværkere, læger m.fl. som søger audiens hos kongen for at opnå egne mål. Vi evaluerer og snakker om det enevældige systems fordele og ulemper samt den vilkårlige magtudøvelse i det enevældige system.

Vi slutter af med merkantilisme og trekantshandel.
- Kilde: Ludvig 14.: Genopbygning af fabrikker, der væver gobeliner (1664), fra Claus Friisberg: "Kilder til Verdens historie 1 - fra de ældste tider til 1750", Marko, 1988, s. 233-235.


2) OPLYSNINGSTIDEN
Grundtanker i oplysningsfilosofien.
Vi ser på kritikken af enevælden ud fra kort uddrag af John Locke: “Two Treatises of Government” (1690), herunder Lockes betydning for de franske oplysningsfilosoffer.

Kilder:
- John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690), http://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-4/


3) ENEVÆLDEN I DANMARK
Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Danmarkshistorien", Systime, 2008, s. 101-104.

Film:
"En Kongelig Affære". Vi arbejder med filmen ud fra kapitlet i
Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder” s. 72-77. Gruppefremlæggelser.

Herefter undersøger vi den kongelige affære ud fra analyser af samtidens kilder, som gengivet i J. Thiedecke: ”For Folket – Oplysning, Magt og Vanvid i Struensee-tidens Danmark”, Pantheon, 2004, s. 43-44, 53-54, 106-109, 112, 114, 122, 124. Klassen fremlægger i matrixgrupper ud fra følgende temaer: Den vanvittige konge, den forbudte kærlighed og folket og den forbudte kærlighed. Vi slutter af med en sammenligning med filmen.


4) DE STORE REVOLUTIONER
Kort om den amerikanske og franske revolution. Vi trækker tråde tilbage til oplysningsfilosofien i arbejdet med uddrag af den amerikanske uafhængighedserklæring.

Litteratur:
- Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 15-19.
- Filmklip: Tom Mullaney: What caused the French Revolution? https://www.youtube.com/watch?v=PBn7iWzrKoI

Kilder:
- Den amerikanske uafhængighedserklæring: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=103

Filmklip:
- "The Patriot" (instr. Rolan Emmerich, 2000), herunder historiebrug https://www.youtube.com/watch?time_continue=1&v=u1vWK2yf9Y0

Materiale til den franske revolution:
- Det franske statsbudget, 1788, fra Anders Bjørn: "Leve revolutionen - det revolutionære Frankrig 1789-99", Columbus, 1999, s. 20.
- Fransk karikaturtegning (1789), fra https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=460
- Model over det franske stændersamfund, https://kulturogsamfund.systime.dk/index.php?id=310

Kreativ opgave:
Klassen ind i stænder, som skal producere en video med ønsker og klager til den franske konge.

Kort perspektivering til terrorregimet, Napoleon og den danske Grundlov.


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper  
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

KERNESTOF:
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser , herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

40 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Tekstbehandling
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 6 Tysklands historie 1871-1945

Forløb med hovedvægt på tiden efter ca. 1900.

I anledning af klassens studietur til Berlin arbejder vi i historie med Tysklands historie fra samlingen i 1871 til nederlaget i 2. Verdenskrig.
Vi kommer omkring kejserriget 1871-1918, 1. Verdenskrig og fredsslutningen/Versaillestraktaten, Weimarrepublikken og inflationen. Herefter hovedvægt på nazismen, herunder ideologiens fødsel, karakteristika, Hitler - en karismatisk leder?, det politiske gennembrud og Det Tredje Rige 1933-1945. Sidstnævnte i gruppeprojekter med fremlæggelser. Herunder udvælgelse af kilde til klassen, som grupperne gennemgår metodisk-kildekritisk med klassen efterfølgende. Vi afslutter forløbet med holocaust og holocaustbenægtelse. Vi arbejder desuden metodisk med idealistisk og materialistisk historiesyn samt historiebrug.

Grundbogslitteratur:
- Peter Frederiksen: Det Tredje Rige - fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001, s. 7-13, 15-19, 21-27, 29-33, 37-40, 45-48, 109-111.

Kilder:
- Selskabet til tysk Kolonisations manifest (1884), fra Henrik Skovgaard Nielsen: ”Den Hvide Mands Byrde? Imperialismen 1870-1914”, Gjellerup, 1982, s. 9-10.
- Tysk skolepige i Østpreussen om krigens udbrud, https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-29/
- Wilsons fredsmål (1918), P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 53.
- Stefan Zweig: Inflationen i 1923, fra Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1993, s. 27-29.
- Tabeller over inflationen, fra Bender og Gade: Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder, Munksgaard, 1993, s. 27.
- Foto: Kø ved en smørhandler i Berlin, 1923, https://www.historisches-lexikon-bayerns.de/Lexikon/EN:Inflation,_1914-1923
- NSDAP's 25-punkts-program, februar 1920, fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade: “Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945 belyst ved kilder”, Munksgaard, 1993, s. 72-75.
- Otto Kumm: Derfor blev jeg nazist, Peter Frederiksen: Det Tredje Rige - fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001, s. 144-146.
- Plakat: “En kamp om Tyskland” (u.å.) https://www.theholocaustexplained.org/the-nazi-rise-to-power/the-nazi-rise-to-power/propaganda/
- Plakat: Tysk plaket (ca. 1920): “Stem på kommunisterne! Ikke disse fjender af arbejderen”, https://grants.fnl.org.uk/sites/default/files/1st%20Posters-5_0.jpg
- Bemyndigelsesloven, fra P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus, 2021, s. 81.
- Billedbog for store og små (1936), http://ibog.verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=833

Film / filmklip:
- Dokumentar (i uddrag): Det andet Riges folkemord i Namibia: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000036692&s=43322963&n=1&o=hits (minuttal 0:00 - 19:42).
- Imperial War Museum: Why Germany collapsed in WW1 (2024), https://www.youtube.com/watch?v=MN0Yoz0cbMQ
- Young Indiana Jones: "Winds of Change" (1992), https://www.youtube.com/watch?v=D39YsHP2sYI (minuttal 26:38-48:21).
- Twentieth Century History: “Make Germany Pay” (BBC Two), https://www.youtube.com/watch?v=df6kRo8ZIx8 (hele klippet) og https://www.youtube.com/watch?v=uTelHQrnuPw (minuttal 0:00 - 4:00).
- Folkeforføreren Hitler (1) - engelsk mini-serie (2012), Folkeforf%C3%B8reren%20Hitler%20(1)&orderby=title&SearchID=6bd6dec7-e6e1-4ebf-b940-ce558bb78296&index=1

Projekter:
Gruppe 1 Livet i Det Tredie Rige: Josefine, Daniel, Sine, Katrine.
- Kilde til klassen: Tekst 15: Skift I den nationale følelse, s.  XXXXXXXXXX
Gruppe 2 Nazistisk kunst og propaganda: Svø, Karoline, Cristin, Isabella.
- Kilde til klassen: Klip fra "Den Evige Jøde": https://youtu.be/qDE7MGjUVJI?si=XjZtZ-tBzpfECQ3I (minuttal 8:52 - 12:55).
Gruppe 3 Jødeforfølgelse: Elisabeth, Dinah, Emma.
- Kilde til klassen: Rigsborgerloven, Det Tredje Rige - fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001, s. 184.
Gruppe 4 Oprustning og udenrigspolitik 1933-1937: Kristoffer, Emil, Jacob.
- Kilde til klassen: Oprustningen bliver officiel, P. Frederiksen: Det Tredje Rige - fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001, s.  189-191.
Gruppe 5 Vejen til krigen: Anna TR, Leonora, Marie, Anna PR
- Kilde til klassen: Ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen, P. Frederiksen: Det Tredje Rige - fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001, s. 203.
Gruppe 6 Hitlers krig - 2. Verdenskrig i Europa: Leander, Asker, Gabriel, Lucas.
- Kilde til klassen: Breve fra Stalingrad, P. Frederiksen: Det Tredje Rige - fællesskab og forbrydelse, Systime, 2001, s. 213-214.
Gruppe 7 Nürnbergprocessen: Sara, Sarah, Liva, Anna PH.

I de sidste to moduler har seks elever (Anna PH, Anna PR, Dinah, Elisabeth, Emil og Svø) set filmen "Der Untergang" mens resten af klassen var til årsprøve.


FAGLIGE MÅL:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
̶ hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ stats- og nationsdannelser
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ Holocaust og andre folkedrab
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Der indgår materiale på engelsk og tysk.

70 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
  • IT
  • Præsentationsgrafik
  • Internet
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde