Holdet 3m HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Lunn, Emma Louise Rasmussen, Flemming Borg Nielsen
Hold 2023 HI/m (1m HI, 2m HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Europæisk middelalder, reformation og renæssance
Titel 3 DHO: Dansk middelalder
Titel 4 Terror eller Frihedskamp
Titel 5 Første Verdenskrig
Titel 6 Ideologiernes kamp
Titel 7 Kina og Globalisering

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi har taget fat på Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.

Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.

Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.

Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum,  https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik:  https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer,  https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.),  https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden,  https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).

Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48.
* Karakterer:  Amalia, Freja, Maria, Karl-Johan, Cecilie, Kristine, Alexander, Viggo.
* Steder og samfund:  Anne-Sofie, Ida Z, May, Maciej, Astrid, Clara, Laura M, Alfred.
* Begivenheder:  Astrid, Ida C,Olivia, Nicolas, Ellen, Laura W, Jeppe.
* Temaer: Augusta, Josefine, Silje, Otto, Emma, Lærke, Johannes.

Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og  https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Europæisk middelalder, reformation og renæssance

Forløb med hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500.
Der indgår materiale på engelsk.

Vi starter hvor vi slap i forløbet om Romerriget med folkevandringerne og den tidlige middelalder, herefter fokus på middelaldersamfundet, den feudale struktur, med nedslag i investiturstriden, familie og kønsroller, korstogene og vi slutter med Den Sorte Død. Klassen dramatiserer udvalgte kilder om den Sorte Død og viser dem for hinanden.

Metodisk diskuterer vi med:
- periodisering og forskellige eksempler på afgrænsning af middelalderen.

Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-137,  214-218, 237-241 (uddrag).
- P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 120-125.

Kilder (fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019):
- Kilde 22: Gregor om kirkens fritagelse for skat.
- Kilde 23: Eksempel på troskabsed.
- Kilde 26: Munkeberetning om ægteskab.
- Kilde 27: Ærbarhed og at pleje sin mand.
Kilde 26-27 anvendes i kort projektarbejde om ægteskab og kønsroller i middelalderen, som munder ud i korte fremlæggelser for læreren med efterfølgende faglig samtale.
- Den franske konge som lensherre, i P. Frederiksen, K. Ryg Olsen og O. Søndberg: Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750, Systime, 2000, s. 127.
- 26. Pave Gregors diktat og 27. Kong Henrik 4. afsætter Pave Gregor 7., i Peter Frederiksen m.fl.: ”Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund” Systime 2010, s. 32-36.
- 32. Munken Robert: Pave Urban opfordrer til korstog, i P. Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund, Systime, 2000-2008, s. 140-143.
- Billede af pestpatienter, https://www.scientificamerican.com/article/black-death-survivors-and-their-descendants-went-on-to-live-longer/

Kreativt projekt: Remediering af kilder om Den Sorte Død (iscenesættelser for klassen):

Gruppe 1: Pesten kommer til Europa: Gabriele de’ Mussi + Michele de’ Piazza: https://docs.google.com/document/d/1huf57T1YyXINqCqgDFSTvWbg5Gawxd97x2w6ixKLIug/edit
Emil, Valdemar, Alfred, Emil, Johanna, My

Gruppe 2: Mentale og sociale konsekvenser: Boccacio: ”Dekameron”:
https://docs.google.com/document/d/1ALlpv13c-jAegddLSCCEVYHzf5C4yZxzQAR6q90vEEw/edit
William, Sophia, Alma, Søren, Mikkel

Gruppe 3: Jødeforfølgelser: Herman Gigas: ”Forgiftning af brønde” +
Agimets bekendelse:
https://docs.google.com/document/d/1ljNi4bE6zYAKSv7PzFQ9JpyT3XwRfggqCHQzYuOJ6i4/edit
Freja, Laura, Sebastian, Anna, Thomas

Gruppe 4: Social mobilitet: Henry Knighton om Den sorte Død + William af Dene:
https://docs.google.com/document/d/1EiyFhTkK3B2-avCqiEdJqRWKiLvfu54R-Bu0ruCg0hg/edit
Silas, Maja L, Casper, Line, Amalie

Gruppe 5: Videnskaben taler: Lægekollegiet i Paris’ udtalelse:
https://docs.google.com/document/d/1nHIuc6l8uaNBeUH7E3X64zBCrvKJgy24i_wVvRZXGu4/edit
Malthe, Oskar, Rose, Hannah, Tobias M

Gruppe 6: Flagellanterne: Matthias von Neuenburg: „Flagellanter under pesten“ +
Froissarts krønike:
https://docs.google.com/document/d/1nXm80flDeChGVkJczHIKfJZ1pCSDqc_mYEbWf8fzxZM/edit
Rebecca, Tobias L, Nikolaj, Maja E

Materiale til reformation og renæssance:
- Kilde 52: Erasmus af Rotterdam: Dårskabens lovprisning (1511) (kort uddrag), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Kilde 53: Uddrag af Luthers 95 tester (1517), Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- Filmklip: Folkeuniversitetet: Reformation 1517-2017 - hvad skete der lige der? https://www.youtube.com/watch?v=Y6cdXMBjHPc
- Castiglione: Hofmanden (1528), Wenche Nøss: Det moderne Europas fødsel, Munksgaard, 1992, s. 69-72.

Andet materiale:
- Periodisering:
* P. Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, s. 120.
* https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/
* https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340 og
https://danmarkshistorien.dk/perioder/senmiddelalderen-1340-1523
- Historiesyn: Trailer fra "The Black Death" (2011), https://www.youtube.com/watch?v=sj3Jw1DLGpA
- Feudalopløsning: Kort over Det Tysk-Romerske Rige (ca. 1500).
- Filmklip: Middelalderens univers (Danmarks Borgcenter 2015),
https://www.youtube.com/watch?v=jSJDfgA5ifA


FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper (Den Sorte Døds betydning for middelaldersamfundet, hvornår starter og slutter middelalderen?).
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (kreativt projekt).
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik).

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie.
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer (feudalisme).
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie (korstog).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling.
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO: Dansk middelalder

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk Middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– "Levn eller beretning?", Rysensteen Gymnasium (https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html).
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– To synspunkter på middelalderen (hhv. 1817 og 1984) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal, 2010, s. 113-114.
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Terror eller Frihedskamp

Hvad afgør, om en gruppe aktivister er at betragte som frihedskæmpere eller terrorister? Ja, det spørgsmål er ikke helt enkelt at besvare. Selvom der i almindelig sprogbrug er enighed om det positive i en frihedskamp og det negative i terrorisme, findes der i forskningslitteraturen over 100 forskellige definitioner af begrebet terror. Både de nationale og de internationale bestemmelser varierer betydeligt, og billedet er således meget mudret. Når der er så mange opfattelser af terrorisme, hænger det især sammen med, at der er forskellige politiske, religiøse, historiske og kulturelle perspektiver involveret i at definere begreberne.

Vi ser i dette forløb på Al Qaeda efter 9/11 og Modstandsbevægelsen i under 2. Verdenskrig med fokus på hvor og hvornår de betragtes som terrorister eller frihedskæmpere. I et nutidigt perspektiv har vi set på Hamas i lyset af den nuværende konflikt.

Faglige mål:
* Demonstrere indsigt i grundlæggende styreformer og politiske ideologier samt forholde sig reflekterende til demokratisering og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
* Analysere konflikters opståen og håndteringen af disse samt udviklingen i internationalt samarbejde
* Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
* Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
* Anvende historisk-kritiske tilgange til at indsamle, bearbejde og remediere forskelligartet historisk materiale og forholde sig kritisk og reflekterende til historiebrug
* Formulere og formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks og verdens historie
• væsentlige nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• udviklingen af demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• globalisering
• kultur i nationale og globale sammenhænge
• historiebrug og formidling.

Materiale:
Terror eller Frihedskamp kompendie

Kilder:
• Osama bin Ladens fatwa fra 1998
• George Bush' tale "residential address to Congress on terrorism" - https://www.youtube.com/watch?v=zB145D3XJzE
• "Hvad er Hamas : En terrororganisation? Et folkevalgt parti? En modstandsbevægelse?" - Mahmud Hams, Information
• PLO, Hamas og Palæstina - Afsnit fra bogen terror på tværs
• Uddrag af PLOs formand, Yasser Arafats "Oliventræstale"
• Tale af Khaled Meshaal I december 2012

Supplerende:
• Flammen og Citronen - Film
• Besøg på Frihedsmuseet
• Dokumentar om Churchill-klubben

Arbejdsformer:
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Diskussioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Første Verdenskrig

Målet med forløbet er at få indsigt i optakten til og forløbet af Første Verdenskrig.

Materiale:

Forløbet har et undervisningsomfang af ca. 10 moduler af 90 minutters varighed.

Kernestof: (ca. 45 sider)
Grundbog: Første Verdenskrig kompendie.

Supplerende stof: (ca. 6 sider)
Videoer: Første verdenskrig ( 1 ) Raseri, Video: Life in a Trench | World War I | History, https://www.dr.dk/drtv/se/rejsen-til-slagmarken_-somme_197419, Indiana Jones - Trenches of Hell (1992)

Kilder:
Kompendie: En tysk dansksindet soldat om forholdene ved fronten, En brites erindringer fra slaget ved Somme, Woodrow Wilsons Fjorten Punkter.
Pdf: Det østrig-ungarske ultimatum til Serbien (1914), Serbiens svar på Østrig-Ungarns ultimatum, 25. juli 1914, Den tyske generalstabs vurdering af situationen 29/7-1914, Den tyske rigskanslers sekretær Kurt Rietzler (1914).

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Kernestof:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag (ca. 1800-1939)
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Arbejdsformer:
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Quiz
• Diskussioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Ideologiernes kamp

Forløb med hovedvægt efter 1900. Målet med forløbet er at få indsigt i perioden mellem de to verdenskrige og tidens ideologiske kampe mellem stat, folk og magt.

Forløbet har et undervisningsomfang af ca. 10 moduler af 90 minutters varighed.

Faglige mål:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Periodisering
• Forskellige styreformer og samfundsorganisering
• Historiesyn
• Kulturmøder
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Holocaust
• Politiske ideologier
• Politiske og sociale revolutioner

Anvendt materiale.
Grundbog: Vores Verdenshistorie 3, kap. 2
Omfang 44 sider

Supplerende:
• Dokumentar Apokalypse: Stalin (1/3)
Filmcentralen.dk - NAT OG TÅGE
Drtv.dk - Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland
• Horisont: Mit liv som Zelenskyj (3 :3) - Krigsleder (min. 29-33)

Kilder fra grundbog:
• KILDE 8: Er Rasmus Paludan nazist?
• KILDE 10: ”Arbejde handler om ære”
• KILDE 11: Derfor blev jeg nazist
• KILDE 13: Rigsborgerloven
• KILDE 14: Lov til beskyttelse af det tyske blod og ære
• KILDE 15: Min tid i Hitler-Jugend
• KILDE 16: Historieundervisningens mål
• KILDE 24: ”Kvinder, børn, alle?”
• KILDE 25: Mit virke i Belzec
• KILDE 17: Årsagerne til børskrakket
• KILDE 18: Depressionens menneskelige omkostninger
• KILDE 19: ”Det er fuldkommen absurd”
• KILDE 20: ”Made in Moscow”

Andre kilder:
• Uddrag fra Putin’s krigserklæring mod Ukraine, 24. februar 2022

Arbejdsformer
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Quiz
• Diskussioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kina og Globalisering

Forløbsbeskrivelse

Målet med forløbet er at få indsigt i Kinas historie efter ca. 1800-tallet. Forløbet er inddelt i tre dele (før, under og efter Mao). Før Mao: Mødet med europæerne, Opiumskrigen, Bao Ji, Taiping Oprøret, Bokseropstanden, Marxisme. Under Mao: Den Lange March, Det Store Spring Fremad, Kulturrevolutionen. Efter Mao: Deng Xiaoping, Økonomiske frizoner, Den Himmelske Freds Plads og Udryddelseslejre.
Forløbet har et undervisningsomfang af ca. 9 moduler af 90 minutters varighed.

Faglige mål:
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Globalisering
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Anvendt materiale:
Grundbog: Vores Verdenshistorie 2, kap.  Vores Verdenshistorie 3, kap. 2
Omfang 35 sider

Dokumentar:
• Ondskabens ansigter (4) - Mao Zedong
• Maostalgi

Kilder fra grundbog:
• Kilde 73: Nanjing-traktaten
• Kilde 74: Bokserprotokollen
• Kilde 55: Det nye Kina
• Kilde 56: De 23 forbud
• Kilde 57. Rødgardist under kulturrevolutionen
• Kilde 58: Socialismens mål
• Kilde 59: Kinas socialistiske modernisering
• Billeder fra grundbog

Arbejdsformer:
• Klasseundervisning
• Individuelt arbejde
• Gruppearbejde
• Quiz
• Diskussioner
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer