|
Titel
1
|
Antikkens verden
Forløb med hovedvægt på tiden før ca. 500.
Der indgår materiale på engelsk.
Vi indleder historie med en kort metodeintroduktion, hvor vi ud fra billeder og tekst stiller spørgsmålene:
- Hvad er historie i gymnasiet?
- Hvad betyder historie for mennesker?
- Hvordan bruger vi historien?
- Hvordan danner vi historiebevidsthed?
Materiale:
- Billeder: Opera i Frankrig (1700-tallet), Beatles-koncert, USA (1964), Jack White-koncert, USA (2018), Sam Fender-koncert, England (2020) og Mads Langer-koncert, Aarhus (2020).
- Dansk nazistisk plakat (1938).
- Forbrugsvarer (2019).
- Hvordan undersøger vi fortiden?
Indledende introduktion til kildekritik - vi læser Herman Gigas: Forgiftning af brønde (1349), Rosemary Horrox, The Black Death, Machester University Press, 1994, s. 207 (overs. K. Dam).
-----------
I forlængelse af introduktionen tager vi fat på to delforløb - Antikkens Grækenland og Romerriget.
1) ANTIKKENS GRÆKENLAND
Overbliksforløb om antikkens Grækenland med nedslag i kolonitiden, perserkrigene (visualiserings- og organiseringsopgave samt introduktion til faghistorie og populærhistorie), styreformer og demokratiet samt debatten herom samt kort om kulturen (Q&A-session).
Vi slutter af med kort projektarbejde om valgfrit tema (alle grupper valgte "Samfundet i Athen og Sparta") som fremlægges for en anden gruppe samt læreren.
Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 22-28, 30-34, 36-41, 43-47.
Herunder kilde-uddrag:
- Kilde 1: Herodot om oraklet i Delfi.
- Kilde 2: Xenofon om kvinden.
- Kilde 3: Aristoteles om slaver.
- Kilde 4: Perikles om demokratiet
- Kilde 5: Den gamle oligark.
- Kilde 7: Thukydid om pesten i Athen.
Uddrag fra dokumentar: “Sandheden om Athens demokrati” (2011)
https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321111162000
(22:28-33:00 og 40:30 - 46:55).
Materiale til projektarbejde:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 i dansk perspektiv, Systime, 2021, s. 15-27.
Eleverne havde valget mellem tre temaer: 1) Samfundet i Athen og Sparta 2) Styreformer 3) Fra perserkrige til borgerkrige.
2) ROMERRIGET
Romerriget med fokus på republikken, kejserriget og slaveriet.
Vi indleder med at se på Romerrigets ekspansion, størrelse og status som imperie og ser på spor af romerne i nutiden. Alle trækker et billede hver og mødes på gulvet, hvor det diskuteres hvad billederne kan fortælle om hhv. Romerriget og vores tid.
Vi arbejder med republikken, herunder det politiske og sociale system; patricier og plebejer, Senatet, Folkeforsamlingen, konsulerne og andre embedsmænd samt patron-klient-systemet. Vi prøver at sammenligne systemet med moderne demokratier mhp. ligheder og forskelle. Vi ser afslutningsvist på Julius Cæsar og afslutningen på republikken.
Vi arbejder dernæst med kejserdømmet og kejserens magt og sammenligner med republikken. Kort om kvinders forhold. Skriveøvelse om statsdannelse.
Herefter arbejder vi med slaveriet med fokus på gladiatorerne.
Kort om romerske byggekunst.
Afslutningsvis ser vi på årsager til Romerrigets fald, herunder tre forskellige forklaringer herpå.
Grundbog:
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 50-66, 68-82, 84.
Andet materiale:
- Maleri af Forum Romanum, H. Schilbach (1826).
- Nutidig rekonstruktion af Forum Romanum, https://www.welt.de/geschichte/article132352114/So-sah-das-Zentrum-des-Roemischen-Imperiums-aus.html
- Quintus Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.)
- Rekonstruktion af dansk jernalderhus fra Odense.
- Kilder fra Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019:
* Kilde 8: Joachim B. Olsen om Danmark og Romerriget.
* Kilde 9: Polyp om Roms forfatning.
* Kilde 10: Livius om retfærdig krig.
* Kilde 11: Josefus om den romerske hær.
* Kilde 13: Augustus: Mine bedrifter.
* Kilde 14: Varro og Columella om slaven i det romerske landbrug.
* Kilde 15: Augustin om gladiatorkamp.
- Den romerske republik: https://www.youtube.com/watch?v=KcAppIK05VI
- Billede af gladiatorer, https://denstoredanske.lex.dk/gladiatorer
- Colchester-vasen (England, ca. 175 e.Kr.), https://www.ipswichhighschool.co.uk/classics-rethinking-the-colchester-vase/
- Rekonstruktion af Colosseum (tegnet i 1913)
http://www.vroma.org/images/mcmanus_images/naumachia.jpg
- Romerrigets fald: Kort over folkevandringstiden, https://danmarkshistorien.lex.dk/Kaos_og_folkevandringer
- Romerrigets fald: Tre forklaringer på Romerrigets fald (i uddrag):
* Gyldendals Illustrerede Verdenshistorie, Bind 2, s. 146-150 (1919).
* Peter Fibiger Bang: “Imperier – fra oldtid til nutid” (2017).
* Allan Ahle: Årsager til Romerrigets undergang (2021).
Film:
- "Gladiator" (instr. Ridley Scott, 2000). Vi arbejder med
Klassen analyserer filmen ud fra forskellige fokusområder som beskrevet i Rasmus Falbe-Hansen: “Historie i levende billeder”, s. 42-48.
* Karakterer: Emma B, Maria, Malou, Amira, Kirstine, Julie N, June.
* Steder og samfund: Julie R, Lucca, Emma S, Laura, Maja, Alma.
* Begivenheder: Frida, Ida, Liva, Olivia, Cecilie, Alberte, Attika.
* Temaer: Natasha, Christina, Marcel, Selma, Karla, Thea.
Efterfølgende undersøger vi hjemmesider, der beskæftiger sig med filmens historiske fejl:
https://www.historyhit.com/historical-inaccuracies-from-the-film-gladiator/ og https://www.ranker.com/list/historical-errors-in-gladiator/setareh-janda
STUDIETUR
I april 2025 var klassen med historie og oldtidskundskab på studietur til Athen.
Vi besøgte Pnyx- og Zeustemplerne, sejltur til Ægina, Akropolis, Agora, Hefaistos og Det Danske Institut.
I modulet forinden har klassen set på udvalgte temaer i fht. Grækenlands nyere historie, demografi og nationalsymboler.
FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
70 ns.
|