Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Flemming Borg Nielsen
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Fra fortid til historie
Titel 2 Dansk national identitet i 1800-tallet
Titel 3 Europæisk Middelalder
Titel 4 DHO: Dansk Middelalder
Titel 5 Renæssance, opdagelser og reformation
Titel 6 Revolutioner og ideologier 1660-1900
Titel 7 Imperialismen
Titel 8 Romerriget
Titel 9 Erindringen om 1. Verdenskrig
Titel 10 Tyskland i Mellemkrigstiden

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Fra fortid til historie

Introduktion til faget historie og til en række historiefaglige begreber (historiebrug, historiesyn, kollektiv erindring, erindringspolitik, faghistorie og populærhistorie). Forløbet var desuden en begyndende introduktion til arbejdet med historiske kilder og forskelligartet historisk materiale. Hvert modul var centreret om et historiefagligt begreb, der blev ledsaget af en case, der skulle eksemplificere begrebet i praksis.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 10-27.
– Heidi Plougsgaard: "Racismens symboler er blevet raceopgørets mål" (Jyllands-Posten, 14/6 2020).

Kilder:
– 5 runeindskrifter: Jellingstenene, Erikstenen fra Hedeby og Västra Strö-stenene, eget materiale

Billedmateriale:
– C.A. Lorentzen: Slaget ved Lyndanisse (1809).
– Wilhelm Marstrand: Christian 4. på Trefoldigheden (1864).
– Carl Bloch: Christian 2. i fængslet på Sønderborg Slot (1871).
– Otto Bache: De Sammensvorne rider fra Finderup Lade (1882).
– Laurits Tuxen: Arkonas indtagelse (1894).

Film:
– Pyrus: Jul i Gamle Dage (1994) (https://www.youtube.com/watch?v=RXss_opAcpM).
– Klip fra EM-finalen (1992) (https://www.youtube.com/watch?v=T09qUsE5e0U).
– Confederacy: Last Week Tonight with John Oliver (HBO) (2017) (https://www.youtube.com/watch?v=J5b_-TZwQ0I).
– Richard Curtis & Ben Elton: "Goodbyeee" (6. afsnit af tv-serien "Blackadder Goes Forth") (1989).

Kernestofområder:
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
25 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dansk national identitet i 1800-tallet

Forløbet handlede om Danmark i 1800-tallet og havde særlig fokus på national identitet. Forløbet havde seks nedslagspunkter: Nationalromantik, 1. Slesvigske Krig, 2. Slesvigske Krig, Danmark som demokrati, Kvindekamp og kønsroller og industrialisering og arbejdere. Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Kristian Iversen: "Nationer og nationalisme", Columbus, 2017, s. 11-14.
– Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Danmark i verden", Columbus, 2011, s. 109-135.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 28-35 og 108-109.
– Walter Boss m.fl.: "Nationalisme, krig og demokrati", Gyldendal, 1999, s. 85-86.
– Søren Mørch: "Den sidste Danmarkshistorie", Gyldendal, 1996, s. 113-117.

Kilder:
– Statsborgerskabstesten fra juni 2016 (https://nyheder.tv2.dk/politik/2016-06-08-her-er-den-nye-proeve-kan-du-blive-dansk-statsborger).
– Bent Winther: "DF til angreb på identitetspolitik med dansk kultur-bredside" (Berlingske, 5/4 2021).
– Uddrag af B.S. Ingemann: Valdemar Sejr (1826) i Lotte Schou og Susanne Ørnstrøm: "Dansk og Historie i Samspil", Columbus, 2012, s. 60-61.
– Peter Faber: Den Tapre Landsoldat (1848) (https://www.youtube.com/watch?v=xMjWsGXI2xc)
– Brigadeadjudant H. Holbølls erindringer om "Dagen før Stormen på Dybbøl 1864" (1912) i Hakon Müller: "Kilder til Danmarks historie efter 1660 III", Gyldendal, 1973, s. 83-84.
– Dansk Kvindesamfunds Formaalsparagraffer (1871-1915) (http://danmarkshistoriskoversigt.systime.dk/index.php?id=135)
– Statistikker fra Eickhoffs maskinfabrik (ca. 1850-1915) i Harry Haue m.fl.: "Det moderne Danmark 1840-1992", Munksgaard, 1992, s. 41, 43 og 46-47.

Billedmateriale:
– "Reservebataljon på march 1848". Malet af N.F. Happe (1851).
– "Den Tapre Landsoldat". Statue af H.W. Bissen (1858).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
60 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Europæisk Middelalder

Forløb om den europæiske Middelalder. Nedslag i de væsentligste aspekter af Middelalderen: Feudalisme, Den katolske kirke, Islams fremvækst, korstogene og den sorte død. Der var i forløbet størst fokus på kulturkonflikten mellem Kristendom og Islam samt problemerne med pesten.

Litteratur:
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 111-125.
– Kjeld Mazanti Sørensen: "Muslimske imperier", Columbus, 2009, s. 10-17 og 18-26.
– Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 96-101.
– Henrik Jensen: "Den Sorte Død - og livet i Senmiddelalderen", Gyldendal, 1999, s. 8-10 og 23-27.

Kilder:
– Fulbert af Chartres om lensrettigheder og -pliger i Frankrig (1020) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 126.
– Vasallen og lensherrens gensidige forpligtelser (fra Karl den Andens kapitularium, 858) i Henriette og Torben Prag: "Ridderliv", Gyldendal, 1998, s. 49.
– Pave Gregors diktat (1075) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 132-133.
– Kejser Henrik 4. afsætter pave Gregor 7. (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 133-134.
– Kejseren lyses i band (1076) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 134.
– Kejser Henrik 4.'s vandring til Canossa (1077) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 135-136.
– Konkordatet i Worms (1122) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 136.
– Ibn Ishaq om Profeten Muhammeds himmelfærd (ca. 767) i Jens Forman: "Muslimernes Religion - tro, praksis og sharia", Systime, 2006, s. 66-68.
– Arabisk krønike og St. Denis-krøniken om Slaget ved Poitiers (ukendt år og 1300-tallet) i Kjeld Mazanti Sørensen: "Muslimske imperier", Columbus, 2009, s. 25-26.
– Pave Urban opfordrer til korstog (1095) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 138-141.
– Brev fra Frederik Barbarossa til Saladin (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105.
– Saladins svar til Frederik Barbarossa (beg. 1200-tallet) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 105-107.
– Michael Pihl: "Den nye orientalisme" (Berlingske Tidende 21/4 2006).
– Boccaccio: Decameron (om Pesten i Firenze) (1348)  i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750", Systime, 2000, s. 154-156.
– Froissart om flagellanterne og jøderne (ca. 1400) (http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1008)
– Uddrag af Jacob von Königshofens krønike (om jøderne og pesten) (ca. 1400) i Hanne Guldborg Mikkelsen & Ingelise Kahl: "Pest over Danmark", Gyldendal, 2006, s. 102-103.

Billedmateriale:
– "Scene fra Johannes' Åbenbaring". Træsnit af Albrecht Dürer (1497) i Henrik Jensen: "Den Sorte Død - og livet i Senmiddelalderen", Gyldendal, 1999, s. 24.

Film:
– Thomas Asbridge: "Korstogene: Den Hellige Krig", BBC-dokumentar (2012).
– Ridley Scott: "Kingdom of Heaven" (2005).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
68 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 DHO: Dansk Middelalder

Det obligatoriske samarbejdsforløb med dansk, der ledte frem til, at eleverne skrev en tværfaglig DHO. Forløbets emne var dansk Middelalder. Forløbet havde tre temaer: Statsdannelse og kristendom (hvor fokus lå på kristendommens betydning for statsdannelsen i overgangen fra vikingetid til tidlig middelalder), Slægt og samfund (hvor fokus lå på middelalderens samfundsstruktur) og Tro og menneske (hvor fokus lå på troens betydning i middelaldersamfundet). Forløbet havde desuden et metodisk præg, idet eleverne blev introduceret til forskellige aspekter af den historiske metode, især kildekritik.

Litteratur:
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 41-42.
– Nina Holst og Kjeld Mazanti Sørensen: "Dansk og Historie", Columbus, 2018, s. 33-39 og 45-47.
– "Levn eller beretning?", Rysensteen Gymnasium (https://historiskmetode.weebly.com/levn-eller-beretning1.html).
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 56-59 og 67-73.

Kilder:
– Jellingstenene (ca. 950-965) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985)
– Uddrag af Widukinds Sakserkrønike: Harald Blåtand og Poppo (ca. 967) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/uddrag-af-widukinds-sakserkroenike-harald-blaatand-og-poppo)
– Sjællandske Lov om utroskab og ægteskabsbrud (ca. 1200) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 68.
– Fæstebrev (4. februar 1494) (https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/faestebrev-1494)
– Ingeborg Strangensens testamente (1250) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 71.
– Olaus Magnus om Skånemarkedet (1555) i Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 73.
– Legenden om Skt. Pouls besøg i helvede (ca. 1200) i Ernst Frandsen: "Krøniker og sagn fra middelalderens folkebøger og folkeviser", Gyldendal, 1928, s. 252-254.
– To synspunkter på middelalderen (hhv. 1817 og 1984) i Kim Beck Danielsen m.fl.: "Fokus 1 - Fra antikken til europæisk ekspansion", Gyldendal, 2010, s. 113-114.
– Saxo Grammaticus: Afgudsstatuen omstyrtes i Arkona (o. 1200) i Lars P.V. Hansen: "Korstogene - idé og virkelighed", Systime, 2004, s. 134.

Billedmateriale:
– Kalkmaleri fra Fanefjord Kirke (https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/middelalder-1000-1536/klosterliv/).

Film:
– "Historien om Danmark: Vikingetiden" (3:10), DR-dokumentar (2017).
– "Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?", del 3, (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/danmarkshistorisk-debat-korstog-i-1100-tallet-del-3/).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– politiske og sociale revolutioner
– historiebrug og -formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
– udgangspunkt i Danmarks historie

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– behandle problemstillinger i samspil med andre fag
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
33 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssance, opdagelser og reformation

Forløb med fokus på de samfundsmæssige omvæltninger i renæssancen. Udgangspunktet var den naturvidenskabelige revolution i renæssancen, og efter dette talte vi om renæssancen generelt og de væsentlige forandringer, der skete som følge af den stigende individualisme: De store opdagelser og Reformationen. Vi rundede af med de mindre positive sider af renæssancetiden: De europæiske hekseprocesser (med fokus på de danske).

Litteratur:
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 54-61 og 68-72.
– Kim Beck Danielsen og Sanne Stemann Knudsen: "Renæssancen - da mennesket kom i centrum", Systime, 2005, s. 9-16.
– Nanna D.B. Jørgensen og Marie Sørensen: "Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750", Systime, 2008, s. 91-94 og 103-108.
– Axel H. Pedersen: "Af Ballerup-Maaløv Historie", Eksprestrykkeriet, 1945, s. 12-13.
– "På vej. Fortid, Nutid og Fremtid i Ballerup, Måløv og Skovlunde" udgivet af Ballerup Kommune, 1966, s. 8-9.
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie - Fra oldtiden til enevældens samfund", Systime, 2010, s. 176-178.
– Gustav Henningsen: "Fra heksejagt til heksekult", Gyldendal, 1984, s. 30-34.

Kilder:
– Nikolaos Kopernikus: Forord til "De revolutionibus orbium caelestium" (1543) i Flemming Clausen m.fl. "Skabt til at skabe", Alinea, 1990, s. 26.
– Galileis brev til Kepler (1610) i Aage Marcus og Bjørn Ochsner: "Livsanskuelse gennem Tiderne: Renaissance I", Gyldendal, 1958, s. 99.
– Galileis brev til Mark Welser (1612)  i Aage Marcus og Bjørn Ochsner: "Livsanskuelse gennem Tiderne: Renaissance I", Gyldendal, 1958, s. 100-103.
– Inkvisitionens dom over Galilei + Galileis afsværgelse (1633) (http://www.fysikhistorie.dk/biografier2/galibio2.html)
– Hartman Schedels verdenskort (1493) i Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne - kulturmøder eller kultursammenstød?", s. 26.
– Diego Ribeiros verdenskort (1529)  i Flemming Kiilsgaard Madsen og Henrik Skovgaard Nielsen: "Opdagelserne - kulturmøder eller kultursammenstød?", s. 27.
– Uddrag af Columbus' skibsjournal i Las Casas' afskrift i P.C. Willemoes Jørgensen: "De store opdagelser", Gyldendal, 1974, s. 82-86.
– Uddrag af Martin Luthers 95 teser (1517) i Jens Winther: "Reformation og Modreformation", Gjellerup, 1971, s. 74-78.
– Povl Helgesen: Skibykrøniken (om Billedstormen i Vor Frue Kirke) i A. Heises udgave, 1890, genoptrykt af Rosenkilde og Bagger, 1967, s. 135-140.
– Pave Innocens VIIIs "heksebulle" (1484) i Allan A. Lund: "Magi og Hekseri", Gyldendal, 2010, s. 182-184.
– Danske love om hekseri (Koldingske Reces (1558), Kalundborgske Reces (1576), Christian IVs hekselov (1617) og Christian Vs Danske Lov (1683)) i Johnny Thiedecke: "Vredens Tid", Pantheon, udgivelsesår ikke angivet, s. 94-97.

Film:
– Uddrag af Ridley Scott: "1492 - Erobring af Paradis" (1992).

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– politiske og sociale revolutioner
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Revolutioner og ideologier 1660-1900

Forløbet handlede om de forskellige revolutioner og ideologier, som prægede perioden fra 1660 til 1900. Vi tog udgangspunkt i oplysningstænkningens opgør med enevælden i 1700-tallet. Der blev lagt vægt på oplysningsfilosoffernes (Locke, Montesquieu, Rousseau) betydning for de to store politiske revolutioner i 1700-tallet: Den amerikanske revolution og den franske revolution. Derefter så vi på ideologierne, der opstod som følge af den industrielle revolution.

Litteratur:
– Carl-Johan Bryld: "Verden før 1914", Systime, 2008, s. 181-183, 196-199 og 206-211.
– Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 19-27.
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 111-125.

Kilder:
– Uddrag af Kongeloven (1665), i Jens Engberg: "Kilder til Historien om Danmark - indtil 1940", Munksgaard, 1988, s. 77-78.
– Montesquieu: "Frihed gennem magtdeling og magtbalance (fra "Lovenes Ånd" 1748), i Erik Rasmussen: "Det gode samfund - politisk tænkning fra oldtid til nutid", Gyldendal, 1973, s. 37-40.
– John Locke: Anden afhandling om styreformen (1690) (https://www.his2rie.dk/kildetekster/ret-og-vrang-om-menneskerettighederne/kildetekst-4/)
– Den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) (http://emu.dk.usvpp.gov/index/4/hist/docs/decla.html)
– Uddrag af J.J. Rousseau: "Om samfundspagten" (1762), i Finn Olsen m.fl.: "Ça ira! Revolutionens gang Frankrig 1789-95", Gjellerup & GAD, 1988, s. 20-21.
– "Robespierres tale, den 25. december 1793", i  Finn Olsen m.fl.: "Ça ira! Revolutionens gang Frankrig 1789-95", Gjellerup & GAD, 1988, s. 115-118.
– Uddrag af Adam Smtih: "Wealth of Nations" (1776) og Jeremy Bentham: "A Manual of Political Economy" (1793-1795) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 53-55.
– Uddrag af Karl Marx og Friedrich Engels: "Det Kommunistiske Manifest" (1848) i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 93-95.
– Eugene Pottier og Hans Larsen: "Internationale" (1871) i Inge Marstal m.fl.: "Sangbogen", Wilhelm Hansen AS, 1988, s. 372-373.
– Tabel over Befolkningens fordeling på København, købstæder og landsogne 1801–1911 i Grethe Authén Blom (red.): "Industrialiseringens første fase", Universitetsforlaget, 1977, s. 183.
– Tabel over fabrikker med børn eller unge i Danmark i 1873 i Ole Hyldtoft m.fl.: "Det industrielle Danmark 1840-1914", Systime, 1981, s. 197.
– Tabel over erhvervsarbejde blandt københavnske skolebørn i 1874 i Ole Hyldtoft m.fl.: "Det industrielle Danmark 1840-1914", Systime, 1981, s. 198.
– Uddrag af Fabriksloven (1873) (http://arkiv.thisted-bibliotek.dk/ARBEJDERLIV/Hovedpunkter/Fabriksarbejde/fabriksloven.htm)

Billedmateriale:
Intet

Film:
– Simon Shama: "Det forkerte imperium", BBC-dokumentar (2001).
– America the Story of Us: Declaration of Independence (History Channel, 2010) (http://www.youtube.com/watch?v=yb7MI8NQLoo&feature=fvsr)

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– politiske og sociale revolutioner
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
65 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialismen

Forløb om imperialismen og afkoloniseringen. Der var i forløbet særlig fokus på imperialismen i Belgisk Congo under Leopold II, og vi talte om hvordan de dårlige forhold i Congo udviklede sig. Senere talte vi om afkoloniseringen - igen med fokus på Congo og situationen i landet i dag. Forløbet afsluttedes med en perspektivering til dansk kolonihistorie.

Litteratur:
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 126-128 og 170-171.
– Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 133-136.
– Peter Frederiksen: "Vores Danmarkshistorie", Columbus, 2021, s. 118-125.

Kilder:
– Leksikonartiklen "Neger" fra Store Nordiske Konversationsleksikon, 1921.
– Francis Galton: "Lad kineserne få Afrika" (1879) i Carl-Johan Bryld: "Verden efter 1914", side-id 492.
– Uddrag af Berliner-konferencens beslutninger 1885, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 29-30.
– Leopold II's program for Afrika, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 52-54.
– En afrikaner om forholdene i Congo under Leopold II's administration, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 43-44.
– George Washington Williams: "Åbent brev til Kong Leopold II om forholdene i Congo" (1890), i Ulrik Grubb m.fl.: "Europa og de andre", Gyldendal, 2012, s. 141-143.
– Leopold II forsvarer sit styre, i Knud Larsen: "Imperialismen og Afrika", Gyldendal, 1968, s. 30-33.
– Uddrag af Bandung-konferencens slutkommuniké, i Bjørn Matsen: "Vinden vender - Afkoloniseringen i det 20 århundrede", Systime, 1987, s. 85-87.
– "Den belgiske regering skifter kurs",  i Bjørn Matsen: "Vinden vender - Afkoloniseringen i det 20 århundrede", Systime, 1987, s. 127-128.
– Peter Tygesen: "Spildte år i Congo" (Information, 29/6 2006) (https://www.information.dk/2007/07/spildte-aar-congo).
– Stine Hansen: "Kunstnere smed Frederik V i Københavns Havn i protest" (Berlingske, 9/11 2020).

Billedmateriale:
– "La Conférence de Berlin" (Bismarck deler Afrika), karikaturtegning (1884).

Film:
– "Den hvide konge", dokumentarfilm af Peter Bate (2003).
– "Frank ser rødt: Hvorfor hører vi ikke om de vigtige ting, der sker?", DR-dokumentar af Frank Piasecki Poulsen (2013).
– Interview med Katrine Dirckinck-Holmfeld, DR2 Deadline, 16/11 2020.

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
– Holocaust og andre folkedrab
– historiebrug og -formidling
– hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang:
40 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romerriget

Forløbet handlede om Romerrigets udvikling fra republik til principat. Hovedfokus lå på overgangen fra republik til principat, og vi så på, hvordan Romerriget i dag bruges til både underholdning og som argumentation.

Litteratur:
– Jesper Carlsen: "Romerrigets historie - fremstillinger og kilder", Systime, 2015, s. 7-10, 13-15, 19-24, 41-44 og 88-92.
– Suno Scharling: "Augustus - den første europæer?", Gyldendal, 1999, s. 29-33.

Kilder:
– Quintus Tullius Cicero: "Kortfattet vejledning i valgkamp", i Knud Helles: Romerriget", Columbus, 1987-2002, s. 48-50.
– Sallust: "Om Marius" i Jesper Carlsen: "Romerrigets historie - fremstillinger og kilder", Systime, 2015, s. 31-32.
– Sallust: "Om Sulla og det moralske forfald i Rom" i Jesper Carlsen: "Romerrigets historie - fremstillinger og kilder", Systime, 2015, s. 32-33
– Tacitus' Annaler I.2-10 (om principatet) i Rudi Thomsen: "Det Augustæiske Principat", Gyldendal, 1964, s. 33-36.
– "Vergils Aeneide" på dansk ved Otto Steen Due, 6. sang vers 756-853, Centrum, 1996, s. 186-189.
– Plinius den Yngre X.37-38 og X.96-97 i Gunnar Andersen: "Plinius' breve", Munksgaard, 1966, s. 336-337 og 367-369.
– Christian Egander Skov: "Det monarkiske moment" (Berlingske 8/7 2024).

Billedmateriale:
– Prima Porta-statuen (1. årh.) i Scharling: "Augustus - den første europæer?" s. 32.

Film:
– Bruno Heller: "How Titus Pullo Brought Down The Republic" (2. afsnit af tv-serien "Rome") (2005)
– Michael Moore: "Kapitalismen - en kærlighedshistorie" (2009) (uddrag - de første 7 min., hvor Moore sammenligner nutidens USA med Romerriget)

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
– historiebrug og -formidling
– hovedvægt på tiden før ca. 500

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Omfang:
48 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Erindringen om 1. Verdenskrig

Forløb om 1. Verdenskrig og erindringshistorie. Første del af forløbet var en gennemgang af perioden 1871-1918, hvor vi kiggede på årsagerne samt forløbet af 1. Verdenskrig. Anden del fokuserede på, hvordan krigen er blevet erindret, og det tog udgangspunkt i et teoretisk arbejde med erindringssteder. I den forbindelse arbejdede vi med forskellige former for historiebrug samt en analysemodel til arbejdet med erindringssteder, som vi anvendte på både kirkegårde, mindesmærker og film med relation til 1. Verdenskrig.

Litteratur:
– B. Baunsgaard: "Tiden 1870-1914", Gyldendal, 1974, s. 44-55.
– Torben Peter Andersen: "Historiens Kernestof", Columbus, 2006, s. 129-134.
– Anders Hassing og Christian Vollmond: "Fra fortid til historie", Columbus, 2013, s. 39-41 og 88-94.
– Winnie Færk og Jan Horn Petersen: "Historie i brug", Frydenlund, 2013, s. 17-20.
– Birgitte Thomassen: "1. Verdenskrig", Frydenlund, 2013, s. 206-210 og 213-217

Kilder:
– "Wilhelm I proklameres tysk kejser" i Johan Bender og Hans-Kurt Gade: "Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918", Munksgaard, 1986, s. 19-21.
– J.J. Ruedorffer (pseudonym for Kurt Rietzel) om Tyskland anno 1914 i Michael Klos "Den 1. verdenskrig. Europas historie 1870-1930", Systime, 2004, s. 38-39.
– "Tysk stormangreb på Vestfronten" i Peter Frederiksen m.fl.: "Grundbog til Historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig", Systime, 2010, s. 152-154.
– Præsident Wilsons 14 punkter i Johan Bender og Hans-Kurt Gade: "Mellemkrigstiden og 2. Verdenskrig 1919-1945", Munksgaard, 1984, s. 9-12.
– Jens Ejsing: "Historisk ballade om færgenavn" (Berlingske, 24/11 2010) (https://www.berlingske.dk/samfund/historisk-ballede-om-faergenavn).
– Beskrivelser af kirkegårdene Polygon Wood Cemetery, Étaples Military Cemetery, Tyne Cot Cemetery, Lijssenthoek Military Cemetary og Fromelles (Pheasant Wood) Cemetery på hjemmesiden for "The Commonwealth War Graves Commission" (www.cwgc.org).

Billedmateriale:
– Menin Gate, Ypres
– The Cenotaph, London
– Thiepval Monument, Somme
– Tannenberg Memorial, Olsztynek
– Anzac Memorial, Sydney

Film:
– WarStories: "A Christmas Truce" (2008) (http://www.youtube.com/watch?v=7g0F4GyDhHU)
– "1914: Christmas", reklame for Sainsbury's (2014) (https://www.youtube.com/watch?v=NWF2JBb1bvM)
– Sam Mendes: "1917" (2019)

Kernestofområder:
– hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
– forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
– nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
– historiebrug og –formidling
– historiefaglige teorier og metoder
– hovedvægt på tiden efter ca. 1900

Faglige mål:
– redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
– redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
– skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Omfang:
55 sider.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer