Holdet 3v BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 3v BT (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	X - Allerød Gymnasium
Fag og niveau	Bioteknologi A
Lærer(e)	Brian Olszak
Hold	2023 BT/v (1v BT, 2v BT)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	#01: Cellernes Biologi og Kemi
Titel 2	#2: Proteiner og Enzymer
Titel 3	#3: DNA
Titel 4	#4: Mikrobiel vækst og mængdeberegning
Titel 5	#4: Mikrobiel vækst og mængdeberegning fortsat...
Titel 6	#5: Fordøjelsessystemet og syre-basekemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	#01: Cellernes Biologi og Kemi FAGLIGE FOKUSPUNKTER Liv og levende organismer Cellers klassificering: - Prokaryoter - Arkæer - Eukaryoter Prokaryote cellers opbygning og vækst Sikkerhed i forbindelse med mikrobiologisk arbejde Eukaryotecellers opbygning og udvalgte organellers funktion. Endocytose og exocytose Endosymbionteorien Evulotionsteori og eksempler på evoluton og avl. Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier - Pladespredning af bakterier med drigalskispatel. Eksempler på antibitokas virkninger i bakterier. Atomets opbygning - Protoner, neutroner og elektroner Grundstoffernes periodesystem - Metaller og ikke-mataller - Hovedgrupper og undergrupper - Perioder - Ædelgasser Ædelgasreglen Kemiskebindinger og kemiske forbindelser - Ionbinding og ionforbindelser - Elektronparbindinger og molekylforforbindelser Simple ioner og iondannelse Metaller afgiver elektroner til ikke-metaller Navngivning af simple ioner Opbygning af simpleionforbindelser Cellemembranens opbygning og funktion Opbygning og navngivning af sammensatte ioner Let- og tungtopløselige ionforbindelser Fældningsreaktioner og afstemning af fældningsreaktioner MED tilstandsformer Tilstandsformer: - (s) fast form (solid) - (l) flydende (liquid) - (g) gas - (aq) vandig opløsning (aqua) Elektronparbindinger og molekylforbindelser (kovelenteforbindelser): Opskrivning og navngivning af molekylforbindelser Elektronskyer og skalmodellen ikke-metaler deler elektroner Elektronprikformler og ædelgasregel Grundstoffernes bindingsforhold og bindingsvinkler Enkelt-, dobbelt- og tripelbindinger Elektronegativitet Tommelfingerregler til teoretiske polaritetsbestemmelse af kemiskebindinger og molekylforbindelser - Metode 1: Polaritet over EN bindig - Metode 2: Polaritet i små molekyler - Metode 3: Polaritet i store molekyler Tegning af molekylforbindelser i Marvinsketch Intermolekylære bindinger: - Dipol-dipol - Hydrogenbinding - Londonbindinger Cellemembranens opbygning Phospholipernes polaritet og placering i cellemembranens dobbeltlag Membranproteiner i cellemembranen og membrantransport Aquaporiner Diffusion Osmose er diffusion af vand over semipermeabel membran (fx cellemembranen) Osmose i planteceller og dyreceller Osmose i hverdagen Virus opbygning og klassificering Eksempler på viras infektioner af værtsceller Cellevækst og celledeling Faserne i cellecyklus - G1 og G0 - S-fasen - G2 fasen - M-fasen (mitose) Mitose - Profase - Metafase - Anafase - Telofase - Cytokinese Regulering af cellevækst Unkontrollerede celledelinger EKSPERIMENTELT: Bakterier i omgivelserne Hæmning af bakteriel vækst med hvidløg Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier Undersøgelse af let- og tungtopløselige ionforbindelsers opløselighed i vand. Fældningsreaktioner Osmose i rødløg (mikroskopiøvelse) Mitose (mikroskopiøvelse) LITTERATUR: Egebo, L.A. m.fl,: Bioteknologi A - Bind 1, Nucleus 2017 s.25-66 Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier. Undervisningsnoter. Let- og tungtopløselige ionforbindelser. Undervisningsnoter. Fældningsreaktioner. Undervisningsnoter. Vira. Undervisningsnoter Myging, H. m.fl., Basiskemi C, Haase & Søns forlag 2015 s.52-60 Artikler: Hvidløg hæmmer genstridige bakteriestammer, 18. februar 2014 KU.dk (Se bilag 1 i øvelsen "Hæmning af bakteriel vækst med hvidløg") Langer, J.W: Ny forskning: Fosterskadelig gift fundet i helsepræparat, Dagens Medicin 2001 s.42. Websider: Marvinsketch online: https://marvinjs-demo.chemaxon.com/latest/demo.html
Indhold	Kernestof: Bodil Bidstrup m.fl: BIOTEKNOLOGI 1, Nucleus; sider: 25-29 Læs hjemme i Bioteknologi A Bind om Liv og celler. Teksten er uploadet som pdf på modulet. 01 Bioteknologi A - Bind 1 s25-29.pdf description Vi arbejder med forsøg. Læs hjemme øvelsesvejledningen "Bakterier i omgivelserne". Øvelsesvejledningen er uploadet på onenote Medbring lineal til undervisningen. Læs hjemme øvelsesvejledningen til "Hæmning af bakteriel vækst med hvidløg". Upload procestegning i elevfeedback. Læs hjemme om "Evolution og antibiotikaresistens hos bakterier" teksten er uploadet som pdf på onenote. Vi arbejder videre med mini journalen om antibiotikas hæmning af E.coli. Lone Als Egebo m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus; sider: 29-53 Læs hjemme om eukaryote celler og deres opbygning. Medbring også Basiskemi C. I dette modul skal den ene halvdel af klassen lave simple øvelser med ioner og salte i biotek, mens den 2. halvdel laver fysik øvelser. I dag arbejder vi FULD KLASSE med ionforbindelser. Læs hjemme i Bioteknologi A - Bind 1 s.38-41 til og med afsnittet "Navngivning af ioner og ionforbindelser". I dette modul har hold 2 øvelser, mens hold 1 har fri. Læs hjemme dokumentet "07 Let- og tungtopløselige ionforbindelser.pdf" ca 45 min til skrivemodul til let- og tungt opløselige ionforbindelser. Derefter tager vi fat på lidt mere om ionforbindelser. I dag skal I arbejde med fældningsreaktioner. Læs gerne på forhånd teksten "08 Fældningsreaktioner Aurum 2ed". Opsamling på fældningsøvelse. Medbring Basiskemi C som opslagsværk. Vi rykker fra ionforbindelser til Molekylforbindelser opbygget af elektronparbindinger. Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 52-57 Læs hjemme Bioteknologi A s.43-47, fra afsnittet "Polaritet" til og med "Intermolekylære bindinger" Vi forsætter med polaritet, intermolekylære bindinger og Marvinsketch. Læs hjemme om intermolekylære bindinger og cellemembranens opbygning samt cellemembranens proteiner i BT-A Bind 1 s.47-53. Modulet starter med vi kigger på Londonbindinger som er intermolekylære bindinger som holder hydrofobemolekyler sammen. Derefter afslutter vi cellemembranen og membranproteiner. Sidste halvdel af klassen har øvelse i dette modul. Vi laver et mellemmodul inden resten af holdet laver øvelse i morgen ferien. Læs hjemme om Virus teksten er uploadet som pdf på onenote. Afsnit Inden øvelsen skal I introdeceres til de grundlæggende begreber. Fælles opsamling på osmose øvelse. første havldel af klassen (til og med Jonas og Jonas) laver i dag øvelser i BT. Resten af klassen har fri og møder til øvelser på fredag. Anden havldel af klassen (fra og med Karen) laver i dag øvelser i BT. Resten af klassen har fri og møder til øvelser på fredag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	#2: Proteiner og Enzymer FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Proteiners opbygning og byggesten Aminosyrenes opbygninh - Aminogruppe - Carboxylgruppe - Radikal (sidekæder) Peptidbindingen Aminosyrernens klassifikation - Uploære sidekæder - Polære sidekæder - Elektrisk ladede sidekæder Proteiners strukturniveauer Primærstruktur - Rækkefølge af aminosyrer Sekundærstruktur - alfa-helix - beta-foldeblad Tertiær struktur - Rummelig opbygning af protein stabiliseret af 1) Svovlbroer (elektronparbinding) 2) ydrogenbindinger 3)Ionbindnger 4) Hydrofobe interaktioner Kvarternærstruktur - Flere peptidkæder samles i ét protein Enzymer er katalysatorer af kemiske reaktioner Enzymers hjælpestoffer - Uorganiske cofaktorer bundet i enzymer fx ioner - Organiske cofaktorer "løst" bundet i enzymer fx ATP, NAD+, FAD, Coenzym - Prostetiske grupper- Organiske cofaktorer FAST bundet i enzymer fx hæmgruppe Enzymers virkemåde - substrat - produkt - enzym-substratkompleks Aktiveringsenergi Enzymer aktivitet og struktur er stabileseret af temperatur og pH Konkrete eksempler på enzymers virkemåde fx sucrase Proteiners denaturering som følge af temperatur og pH - reversibel denaturering - Ireversibel denaturering EKSPERIMENTELT ARBEJDE: Bromelin i ananas LITTERATUR: Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.71-88 Artikler: Derfor gør det ondt at spise ananas” Samvirke 2014. Svampen på toiletbrættet. Sørensen, A. m.fl. Aktuel Naturvidenskab 5/2011 s. 24-27 Websider: Swiss-models proteindatabase: Struktur for Lysozym https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/Q7LZQ2 Swiss-models proteindatabase: Struktur for cytochrome c https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/P99999?template=5ty3
Indhold	Kernestof: Vi bruger lidt af modulet på at samle op på mitoseøvelsen. Derefter arbejder vi med nyt emne "Proteiner og enzymer". Lone Als Egebo m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus; sider: 70-84, 87-88 Samme læselektie som fredag. Vi starter op på forløbet proteiner og enzymer Husk at flytte noter fra samarbejdsområdet til egne noter inden undervisning. BOL renser samarbejdsområdet fredag eftermiddag. Som beskrevet er der øvelser sammen med fysik i dette modul. Eleverne som i dag har øvelser med Anders møder til biotekøvelser onsdag 2. modul, hvor holdet i dag har fri. I skal arbejde med enzymers aktivitet ved forskellige faktorer (pH og tempperatur). Det er vigtigt I på forhånd læser Bioteknologi A s.87-88 fra afsnittene "Proteiners og enzymers stabilitet" og "Enzymers reaktionshastighed". Fælles opsamling på øvelse. Husk jeres bog og vær parat til at dele billeder (resultater) med grupper som mangler enkelte forsøg. I dag afslutter vi forløbet om "Proteiner og enzymer". Vi laver opsamlende opgaver til kapitlet og den resterende tekst. Læs hjemme s.82-84 om "Enzymers virkermåde" og "Aktiveringsenergi". Læs ej om "Lactoseintolerens"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	#3: DNA FAGLIGE FOKUSPUNKTER: DNA og nucleotiders opbygning - phosphat - 2-deoxyribose - nitrogenholdig base - tytosin, thymin (pyrimidiner) - guanin, adenin (puriner) Dobbelthelix Antiparalele DNA-strenge 5´og 3' ender Læsning af DNA-sekvens (baserækkefølge) DNA´s organisering i kromosomer (opbygning af kromosomer) Det centrale dogme: Replikation - helicase - primaser og primer - DNA-polymerases syntese af DNA-streng - leading strand - lagging strand - DNA-polymerase 1 - Ligase Gener - promoter - kodende sekkvens - terminator RNA´s opbygning Proteinsyntese (transkription og translation) Transkription - transskriptionsfaktorer - RNA-polymerase - start- og stop-codons - pre-mRNA - exons og introns - splicing af exons af speicosomet - påsætning af 5´hætte (cap) - påsætning af polyA-hale Translation - den genetiske kode (oversættelse af den kodende sekvens til aminosekvens) - ribosomers opbygning og funktion - model af ribosomet - stor og lille underenhed (subunit) - rRNA - tRNA - sammensætning af aminosyrer med peptibindinger til færdige proteiner EKSPERIMENTELT ARBEJDE: - databasearbejde: Identifikation af svovlbroer i lysozym https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/Q7LZQ2 - databasearbejde: Identifikation af prostetiske grupper i cytochrome C https://swissmodel.expasy.org/repository/uniprot/P99999?template=5ty3 LITTERATUR: Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.89-97 + 103-108 Animationer: Replikation: https://www.youtube.com/watch?v=vx7plwC2FyE
Indhold	Kernestof: Vi starter op på forløbet med DNA. Læs hjemme BT-A Bind 1 s.89-97. Lone Als Egebo m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus; sider: 89-97, 103-114 Læs hjemme om Proteinsyntesen s.103-106 BT-A Bind 1 s.103-106. Fra afsnittet "Fra DNA til protein — proteinsyntese" til og med afsnittet "Den genetisk kode". Nu da I har opnët forståelse for den genetiske kode. Tager vi fat på proteinsyntesens 2 del-processer transkribtion og translation. Vi fortsætter med proteinsyntesen, denne gang translation. Læselektien er den samme som sidst (tirsdag), dog kun med fokus på s.107-108. Vi starter nyt forløb med "Mikrobiel vækst"- Læs hjemme BTA-Bind 1 s.109-114 til og med afsnittet "Vækstfaktores betydning" Medbring jeres bog (BT-A Bind1) Læs som opsamling på undervisning fredag hjemmeartiklerne: Samarbejdsområdet ryddes i dag, fredag morgen. Sørg for at få gemt jeres ting inden undervisning.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	#4: Mikrobiel vækst og mængdeberegning FAGLIGE FOKUSPUNKTER: Antibiotika og antibiotikaresistens - Skadelige mikroorganismer - Antibiotika og eksempler på antibiotikas virkemåder - Bakteriehæmmende og bakteriedræbene antibiotika - Mikroorganismers antibiotikaresisten og eksempler på metoder hvormed mikroorganismer kan være resistemte overfor antibiotika - Mikrobiel vækst og eksmpler mikrobiel vækst uden og med antibiotika. Eksempler på industriel anvendelse af enzymer Mikrobielvækst - Binær fussion - Knopskydning Mikrobiel vækst - Den generelle vækskurve: Nølefase, eksponentiel vækstfase, stationær fase, dødsfase. - Logistisk og eksponentiel vækst - Eksponentile regression og r2-værdi - Eksponentiel vækst: Beregning af vækstrate (Rmax) - Eksponentiel vækst: Beregning af fordoblingstid (T2) - Logistisk vækst: Bestemmelse af Bæreevne (K) Måling af mikrobiel vækst med spektrofotometri - spektrofotometerets opbygning - absobans - sammenhæng mellem absorbans og celletæthed Mikrobiologi og naturvidenskabelig metode (videnskabsteori): - Semmelweis og barselsfeber (hypotesedanelse og verificering) - Pasteur og Kochs eksperimenters betydning for lægevidenskaben - Fødevaresikkerhed (empiri, analyser af grafer og datamateriale) - Kroppens mikrobiom - Eksempel på anvendelse af gær til produktion af insulin Mængdeberegning: - Opskrivning af stofformler for kemiske forbindelser - Opskrivning af kemiske reaktionsskemaer - Formelmasse - Stofmængdebegrebet og molar masse - Avogaros konstant - Stofmængdeberegning på reaktionsskema - Ækvivalente mængder EKSPERIMENTELT ARBEJE: Pladespredning - Renstrygning af bakterier med podenål - Spredning af bakterier med drigalskispatel Øvelse: Måling af vækst af E.coli - Spektrofotometri til bestemmelse af vækst (OD 600) Øvelse med molekylebyggesæt LITTERATUR: Bøger: Egebo, L.A. m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus, s.109-118. Frøsig, M. m.fl., Biologi i udvikling B-niveau, Nucleus s. 96-101 + 104-109. Mygind, H., m.fl.: BASISKEMI C, Haase & Søns forlag, s.82-93 Artikler: Jensen, M.B; Eksperter: Statsstøtte til antibiotika, Ingeniøren 1. sektion, 27. marts 2009, s.4-5 Jensen, M.B; Svampen og sandormen, Ingeniøren 1. sektion, 27. marts 2009, s.4 Jensen, M.B; Angrib resistensen, Ingeniøren 1. sektion, 27. marts 2009, s.4 Jensen, M.B; Skattejagt i kolde egne, Ingeniøren 1. sektion, 27. marts 2009, s.5 Erhadsen, H.M.; Tre danskere døde af svinebakterie – ingen af dem havde. Ingeniøren · 1. sektion · 15. maj 2014 Video og animationer: Kroppens mikrobiom - https://www.youtube.com/watch?v=MjhDRG-mQ7w - https://www.youtube.com/watch?v=VzPD009qTN4 NOVO's anvendelse af gær til produktion af insulin (Ingeniøren 29. januar 2014): https://ing.dk/artikel/saadan-producerer-novo-insulin Afstemning af reaktionskemaer: http://www.frividen.dk/afstem-reaktioner/ Podcast: Semmelweis og baselsfeber Naturvidenskaben forfra: Tarmbakterier påvirker vores psyke og sundhed. https://www.information.dk/moti/2021/11/professor-tarmbakterier-paavirker-vores-psyke-sundhed-paa-maader-kun-langsomt-ved-forstaa Web-sider: Statens Seruminstitut: Sygdomsovervågning i tal, grafer og kort https://statistik.ssi.dk/sygdomsdata#!/?sygdomskode=CAMP&xaxis=Aar&show=Graph&datatype=Laboratory Undervisningsnoter: - Skadelige mikroorganismer + opgaver - Antibiotikas virkemåder + opgaver - Mikroorganismers antibiotikaresistens + opgaver - Case: Mikkels blindtarmsbetændelse - Omgang og arbejde med mikroorganismer Ekskurtion: - Medicinsk Museion
Indhold	Kernestof: Vi starter nyt forløb med "Mikrobiel vækst"- Læs hjemme BTA-Bind 1 s.109-114 til og med afsnittet "Vækstfaktores betydning" Lone Als Egebo m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus; sider: 109-114 Medbring jeres bog (BT-A Bind1) Læs som opsamling på undervisning fredag hjemmeartiklerne: Samarbejdsområdet ryddes i dag, fredag morgen. Sørg for at få gemt jeres ting inden undervisning. Medbring høretelefoner til lytning af podcast!!! Vi arbejder videre med gruppeopgaver til mikrobiologisk vækst. Hør hjemme podcasten fra "Naturvidenskaben forfra" De elever som lavede fysikøvelse mandag laver biotekøbelse i dette modul. De resterende elever har fri. Opgørelse af øvelse og journalskrivning. Opgørelse af øvelse. Herunder bliver de endelige krav til afleveringen tydeligt fremlagt. Ingen lektier. Vi tager øvelsen nemt og simpelt på dagen. Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 82-93 Læse teksten indeholder alt det grundelæggende indor den basale mængdeberegning.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	#4: Mikrobiel vækst og mængdeberegning fortsat... Faglige fokuspunkter: Eksperimentelt arbejde: Litteratur:
Indhold	Kernestof: Vi fortsætter med mængdeberegning dette modul er udelukkende repetition. Jeg forventer I møder til timen med jeres eget mængdeberegningsskema over eksempel 9 s.92-93 i Basiskemi C. ALLE søjle og felter skal være udfyldt og resultat skal være efterprø Øvelse med opvarmning af natron Hvis I kan nå det må I meget gerne læse noterne om talpræcision "09 Talpræcision". Teksten er uploadet på onenote, men er først rigtig vigtig når I skal lave jeres beregninger. 09 Målenøjagtighed og talpræcision.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	#5: Fordøjelsessystemet og syre-basekemi FAGLIGE FOKUSPUNKTER: EKSPERIMENTELT ARBEJDE: LITTERATUR:
Indhold	Kernestof: Vi går i næste del af mængdeberegningen omhandlende syre- basekemi og stofmængdekoncentration. Vi er nu igennem det grundlæggende syre-base kemi. For at samle op bør I læse s.136-138 i Bioteknologi A Bind 1 afsnittene "Baser" og "Syre-basepar" Bodil Bidstrup m.fl: BIOTEKNOLOGI 1, Nucleus; sider: 136-140, 162-165 Helge Mygind m.fl.: BASISKEMI C (både kemi og biotek), Haase &søns forlag; sider: 104-105, 162-165 Læs hjemme om pH begrebet og pH beregning. Undervisningen tager udganspunkt i en blanding af stoffet fra Basiskemi C og Bioteknologi A Bind 1. Medbring begge bøger. I arbejder med opgaver til Fordøjelsessystemet og afslutter forløbet om. Vi fortsætter med syrebase kemi når vi kommer tættere på SRO VIGTIGT: Medbring foto af pas samt udprintet kopi. STUDIETUR: Udfyld sammen med jeres forældre listen i følgende link med navn og fødselsdato. Navn skal opgives PRÆCIS som det skrives i passet. Se eksemplerne øverst i dokumentet: Læs hjemme om Stamtræsanalyser. Bioteknologi A s.162-165. Somopsamling fra sidst ser jeg gerne I læser afsnittet om Kønsbunden nedarvning og mitokondriel nedarvning i BT-A 1 s.165-168. Lone Als Egebo m.fl.: BIOTEKNOLOGI A - BIND 1, Nucleus; sider: 165-168 Læs hjemme om 2-gens nedarvning og mendels 2. lov i Bioteknolog A Bind 1 s.170-172. Læs ej om epistasi.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb