Holdet 3s SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution X - Allerød Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Lars Egeskjold Levinsen
Hold 2023 SA/s (1s SA, 2s SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Politik og medier
Titel 3 Økonomi og velfærd
Titel 4 Ekkokamre - medier og SOME-adfærd
Titel 5 Amerikansk valgkamp og demokrati
Titel 6 Marked, mål og klima - økonomi
Titel 7 EU - udfordringer og samarbejde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Identitet og køn i det senmoderne samfund
I dette forløb er eleverne blevet præsenteret for grundlæggende samfundsbegreber og sociologiske begreber. Med udgangspunkt i en overordnet gennemgang af sociologiske teorier har eleverne diskuteret aktør-struktur forholdet.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber:
Identitetsdannelse
Samfundstyper (myren/det traditionelle samfund/landbrugssamfundet, sneglen/det moderne samfund/industrisamfundet, kamæleonen/det senmoderne samfund/informationssamfundet)
Socialisering – primær, sekundær, dobbelt, tertiær
Sociologiske teoriers placering på aktør-struktur akten (Giddens, Ziehe, Goffman, Butler, Bourdieu)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik og medier

Politik og medier
Forløb:
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for politik-delen i Samfundsfag. Eleverne arbejder på forskellige måder med kernstoffet og der inddrages empirisk materiale om både nye og gamle danske partier. Vigtige begreber i undervisningen inkluderer ideologi, værdi- og fordelingspolitik, direkte/indirekte demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati, magtdimensioner den parlamentariske styringskæde, molins-model, politiske skillelinjer, partityper (klasse-, catch-all-, protestparti mm.). Dertil behandles kernestof om mediernes rolle i politik i Danmark, herunder priming og framing samt forstærkelses- og mobiliseringshypotesen. Som et led i medie-delen arbejder eleverne med deres evne til at søge og kategoriserer information.

Emner:
- Ideologi og ideologiske forgreninger
- Værdi- og fordelingspolitik
- Demokratiformer
- Demokratiopfattelser
- Populisme
- Magt
- Det politiske system i Danmark
- Partianalyser
- Politisk portræt
- Medier og politik
Arbejdsformer:
- Forelæsning.
- Individuelt arbejde.
- Pararbejde.
- Gruppearbejde.
- Kreativt arbejde (inddragelse af billeder, video og lyd)
Grundbogslitteratur:
- Jesper Hjarsbæk Rasmussen: Politikens kernestof, Forlaget Columbus; sider: 27-31, 34-39, 42-48, 68-70, 74-76, 100-115, 130-134, 136-37 162-164
- Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2021. Luk samfundet op, 4. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 100-106, 110-111
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Økonomi og velfærd

Økonomi og velfærd
Forløb;
I dette forløb arbejder eleverne med kernestoffet inden for økonomi-delen i Samfundsfag. Eleverne arbejder på forskellige måder med aktuelle temaer, trends (f.eks. økonomiske nøgletal) og begivenheder i dansk økonomi. Dette inkluderer den demografiske udfordring samt målkonflikter mellem vækst og bæredygtig økonomi (grøn vækst). Desuden introduceres eleverne for kandidatreform, grøn skattereform, "den danske model", den offentlige debat om danskernes arbejdsmoral og konkurrencestaten.

Emner:
- Økonomi og behov
- Stat, marked og civilsamfund.
- Økonomiske mål og det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer
- Økonomisk politik (finans-, penge- og strukturpolitik)
- Økonomiske reformer (kandidatreformen og grøn skattereform)
- Velfærdsprincipper og velfærdsmodeller
- Velfærdsstatens udfordringer
- Fra velfærdsstat til konkurrencestat

Arbejdsformer:
- Forelæsning.
- Individuelt arbejde.
- Pararbejde.
- Gruppearbejde.
- Kreativt arbejde (inddragelse af billeder, video og lyd)

Grundbogslitteratur:
- Brøndum, P. & Hansen, T.B. 2018. Luk samfundet op, 3. udg., 4. opl.. Columbus: København, ss. 174-220
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ekkokamre - medier og SOME-adfærd

I forløbet arbejder eleverne med mediernes rolle i samfundet i dag. Forløbet præsenterer eleverne for en række centrale begreber, teorier og modeller, der beskriver medier, traditionelle medier og SOME samt politisk kommunikation. Denne viden anvendes i en komparativ analyse af Inger Støjberg og Mette Frederiksens politiske kommunikation af forskellige emner. Forløbet præsenterer også eleverne for diskursanalyse og komparativ metode som bruges i en gruppeproduceret analyse af politiske kommunikation og endelig sluttes forløbet af med en skriftlig aflevering i sammenligningsgenren.  

Forløbet dækker følgende kernestof fra lærerplanen samfundsfag stx a-niveau:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Forløbet tager udganggspunkt i følgende to-delte problemstilling:
Hvordan påvirker traditionelle og sociale medier vores meningsdannelse? Hvordan benyttes medier til politisk kommunikation og er sociale mediers medialisering af samfundet en udfordring for demokratiet?

Formål:

-At eleverne kender til udviklingen fra de traditionelle medier til de sociale medier og kan forholde sig kritisk til sociale mediers påvirkning på demokratiet
-At eleverne forstår hvordan medier er med til at forme borgeres (politiske) meningsdannelse
-At eleverne lærer begreber, teori og modeller om medier
-At eleverne får begyndende kendskab til diskursanalyse og kan analysere forskellige politiske diskurser
-At eleverne stifter bekendtskab med den komparative metode
-At eleverne stifter bekendtskab med den skriftlige genre sammenligning

Centrale begreber som læres:
- Medier som 4. statsmagt
- Medialisering (forenkling, konkretisering, intensivering, polarisering, personificering)
-Traditionelle massemedier og sociale medier, SOME
-Peter Bros begreber vagthund, jagthund, hyrdehund, redningshund
-Populisme, fake news, konspirationsteori, det postfaktuelle samfund/demokrati, Politisk spin, alternative fakta, ekkokamre, gatekeepere  
-Mobiliseringshypotesen og forstærkelseshypotesen
-Effektteori (kanyle, to-trins, referencemodel)  
-RAS-modellen
-Priming/framing  
-Simpel Diskursanalyse (agonist/antagonist, nodalpunkt, ækvivalenskæder, hegemonisk diskurs)
-Komparativ metode

Metode:
- Individuel hurtigskrivning, kobling til elevernes livsverdensviden, gruppeopgaver, fremlæggelser i grupper, individuelle skriveøvelser m.m.

Materiale:  
- Kompendium: Ekkokamre – medier og SOME-adfærd
- Diverse artikler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Amerikansk valgkamp og demokrati

Problemformulering:  
Hvorfor er USA et så splittet land? Hvordan er demokratiet i USA presset som en konsekvens af splittelsen, og hvad kan den kommende præsident gøre noget for at løse problemet?  

Formål:
Eleverne kan debattere amerikansk politik på et fagligt grundlag
Eleverne forstår forskelle i grundlæggende demokratiforståelser og kan redegøre for den globale demokratiske tilbagegang
Eleverne kender til ligheder og forskelle mellem det amerikanske og danske politiske system, herunder magtens deling, valgsystem, den politiske beslutningsproces,  
Eleverne kender centrale udfordringer på baggrund af kultur og ulighed (race, socioøkonomi) i det amerikanske samfund
Eleverne undersøger og formidler (rådgiver) om et politikområde i amerikansk politik med anvendelse af fagets terminologi.
Eleverne behandler amerikansk valg i samspil med engelsk

Indhold:  
Valgkampen 2024  
USA som samfund (kulturelle mønstre) og de underliggende modsætninger.  
Det politiske system inkl. De to partier sammenlignet med det danske politiske system
Beslutningsproces i USA og Danmark
Polarisering i politiske "issues"  
Demokratiske idealer og teori
Mediebilledet i USA (kobling til tidligere forløb om medier)  

Elevprodukter  
En podcast hvor eleverne diskuterer og kommer med råd til den nyvalgte præsident.  
En skriftlig sammenligningsopgave om det amerikanske demokrati.  
 
Kernestof:  
Magt- og demokratiopfattelser  
Politiske beslutningsprocesser
Rettigheder og pligter
Politiske skillelinjer
Social differentiering og kulturelle mønstre
 
Grundbogsstof:  
Politikken kernestof s. 130-137 (demokrati), s. 144-148 (medborgerskab), 168-172 (beslutningsproces i DK)
USA's udfordringer (3. udgave) s. 14-32 (USA som samfund, kultur og historie), 99-112 (valgkampen), 50-68 (politisk system, præsident, kongres, domstol), s. 68-72 (beslutningsproces US), 74-93 (partier og polarisering)  
Politik ABC s. 41-49
Uddrag af “USA, politik, Økonomi og samfund” (Ibog, Systime). Afsnit om valg i USA og om partier i USA.


Metode:
Hvert moduls didaktiske metoder er struktureret efter emnet og det er altså indholdet der varierer undervisningsformerne.  
Dette bortset fra opsamlingen/slutsekvensen, hvor det bliver et fællestræk i alle modulerne at eleverne mødes i niveau-differentierede grupper “teams” og løser en fælles afsluttende opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Marked, mål og klima - økonomi

Formål:  
Introducere til grundlæggende samfundsøkonomiske mekanismer og hvordan økonomi og miljø/klima påvirker hinanden.  
Introducere til værktøjer til at undersøge om en økonomi er ”sund” eller ”usund”  
Forløbet er en introduktion til grundlæggende økonomiske mekanismer og mål. Der skal senere bygges ovenpå med økonomisk politik og økonomiske skoler.  

Kernestof:  
Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, (regionalt og globalt).
Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Indhold:  
Udbud/efterpørgsel
Økonomisk kredsløb
Materielt kredsløb
Konjunkturer
Økonomiske mål
Målkonflikt

Metode:  
Forløbet starter med en ”klassisk” gennemgang af de økonomiske sammenhænge.
Eleverne skal derefter arbejde med at formidle de økonomiske sammenhænge gennem et brætspil som de selv skal udforme.   
Der skal være et fokus på differentiering. Det kommer ind både i den første del af forløbet og i brætspilsprojektet. I den første del af forløbet deles klassen flere gange op efter niveau i den anden del (brætspillet) arbejder de i niveaudelte grupper.

Materialer  
ØkonomiNU 3. udg.  
Øvelseshæfte. ØkonomiNU 3.udg.  
Afsnit om det materielle kredsløb.   
centicubes, terninger og pap/papir til at lave brætspil med.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU - udfordringer og samarbejde

Formål: At eleverne anvender viden, begreber og teorier til forklare, undersøge og diskutere politiske problemstillinger og udviklingstendenser i EU. Forløbet har kredset om at forstå kernebegreber som integration, stat, nation, suverænitet, mellemstatsligt/overstatsligt samarbejde og forstå EU’s udfordring af disse begreber i en ustabil verdensorden. Eleverne har arbejdet med at forstå lovgivningsprocessen i EU, samt EU’s opbygning i forskellige organer/institutioner. Derudover er der blevet arbejdet med politiske kriser som nøgle til øget samarbejde, integrationsteorier og centrale politiske problemstillinger for EU (højre-nationalisme, klimakrise, flygtningekrise og Euro-krise m.fl.)

Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Kernebegreber:
- Konflikt som nøgle til samarbejde
- Integration i dybde og bredde
- Stat, nation, suverænitet(safgivelse)
- Kriser i EU og modeller for fremtidens politiske Europa
- Union, mellemstatsligt og overstatsligt samarbejder
- Formel og reel suverænitet
- Det indre marked
- EU-organisationen (Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet, osv.)
- EU’s politikområder
- Politiske integrationsteorier: føderalisme, funktionalisme, neo-funktionalisme
- EU’s traktater
- De danske EU-forbehold


Primær litteratur:
Hans Branner: DET POLITISKE EUROPA- 3. UDGAVE, Columbus: side 9-48, 58-84, 92-97, 133-159
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer