Holdet 2022 DA/q - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rune Maahn Christensen
Hold 2022 DA/q (1q DA, 2q DA, 3q DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima: Argumentation, retorik og kommunikation
Titel 2 Ungdomsfortællinger i epik og lyrik
Titel 3 FF3: DHO og skriveforløb
Titel 4 Journalistik før og nu
Titel 5 Virkelighed og magi
Titel 6 Verden i flammer - dokumentarfilm om krig
Titel 7 1700-tallet: Oplysning, pietisme & følsomhed
Titel 8 Romantikken: Natur, idyl og dæmoni
Titel 9 Mad i litteratur, sprog & medier
Titel 10 Det moderne gennembrud
Titel 11 Stop en halv! - Konstruktioner af uvirkelighed
Titel 12 Eksistentialismens litteratur og sprog
Titel 13 Sprog på steder, i klasser og generationer
Titel 14 Realismer i dansk litteratur
Titel 15 Modernismer i dansk litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima: Argumentation, retorik og kommunikation

I forløbet har eleverne undersøgt, hvordan der i nutiden argumenteres og kommunikeres om klimakrise og bæredygtighed. Dette er sket gennem analyse af forskelligartede medietekster, idet klassen har arbejdet med nyhedsartikler, debatindlæg, breve, taler, trykte kampagner, kampagnefilm og reklamefilm. De forskellige tekster er blevet analyseret ud fra Ciceros pentagram med henblik på, at eleverne skulle kunne vurdere kommunikationens mål og midler ved at forstå sammenhængen mellem den teksteksterne kontekst og det tekstinterne sprog. Til den interne analyse har eleverne fået kendskab til et bredt analyseapparat med fokus på argumentation, retorik & stilistik. I den forbindelse er følgende gennemgået: Appelformerne logos, patos & etos. Toulmins argumentationsmodel. Forskellige argumenttyper samt deres tilknytning til appelformerne. De sproglige virkemidler anafor, alliteration, assonans, antitese, apostrofe, epifor, epanastrofe, epizuexis samt triade. Troperne metafor, sammenligning, besjæling og personifikation. Undervejs er genremæssige karakteristika ved de forskellige teksttyper blevet berørt og inddraget i analyserne. I slutningen af forløbet afleverede eleverne individuelt en klimatale, hvor de fokuserede på den personlige skriverstemme, idet de i deres egen tekst skulle fokusere på stærk argumentation samt inddragelse af diverse sproglige virkemidler og troper. Den mundtlige udtryksfærdighed er trænet gennem klassedialog, mundtlige oplæg for hele klassen samt fremlæggelse i matrixgrupper.

Forløbet dækker det sproglige og det mediemæssige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Gade, Bodil Marie (2019): "Argumentation" i: Grundbog til retorik: At vise og overbevise, Systime e-bog
Johnsen, Marianne (2019): "Appelformerne" i: Grundbog til retorik: At vise og overbevise, Systime e-bog
Nielsen, Rune Kier: "Sådan holder du en god klimatale: Guiden til den gode klimatale" på: pov.international, 18. oktober 2021
Olsen, Mimi (2021): "Argumenttyper" i: Dansk i tiden, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2021): "Klimaaktivisme" i: Dansk i tiden, s. 221-223, Systime
Olsen, Mimi (2021): "Reklamer" i: Dansk i tiden, s. 28-31, Systime

Klassen har analyseret følgende medietekster:

Nyhedsartikler, breve og debatindlæg:
Bjergager, Erik: "Skru ned for klimaangsten" i: Kristeligt Dagblad, 28. marts 2019
Eric, Casper: "Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye el-biler, men mistede laksen. Brev til mit barnebarn" i: Politiken, 8. december 2018
Joel, Jens et. al.: "Vores børn fortjener grønne ambitioner" i: Politiken, 12. maj 2017
Kloster, Christian: "Danske børn frygter dommedag" i: Ekstra Bladet, 26. maj 2019
Scavenius, Theresa: "Vi lever i fordummelsens epoke" i: Politiken, 23. oktober 2022

Taler:
Gretha Thunbergs tale ved klimamarchen 2019

Trykte kampagner og kampagnefilm:
Danish Crown (2020): "Klimakontrolleret gris" (Kampagnefilm)
Fuldkornspartnerskabet (2020): "Korn og Klima" (Kampagnefilm)
Greenpeace Danmark (2020): "Danish Crowns greenwashing" (Kampagnefilm)
Landbrug og fødevarer (2020): "Klimakampagne" (Trykt kampagne)

Reklamefilm:
Arla (2020): "Skridt for skridt"
IKEA (2019): "Climate Action Starts at Home"
Kohberg (2020): "Vi er bagere"
McDonalds (2022): "Mere på menuen"

Det faglige stof udgør samlet cirka 50 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Retorik og argumentation 30-11-2022
Klimatale 06-01-2023
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Ungdomsfortællinger i epik og lyrik

I forløbet har eleverne undersøgt, hvordan ungdom og barndom er blevet skildret i skønlitteraturen af forskellige forfattere til forskellig tid. Dette er sket gennem læsning af både epik - nærmere bestemt noveller - og lyrik af divergerende karakter. Forløbet har også fungeret som introduktion til litteraturlæsning, hvor målet har været, at eleverne skulle opbygge et velfungerende analytisk begrebsapparat. Indenfor epikken har fokus været på genrekendetegn, den klassiske novelle, den moderne novelle, fortællertyper, personkarakteristik, fremstillingsformer, gengivelse af tale og tanke samt komposition. Indenfor lyrikken har fokus ligget på genrekendetegn, vers, strofer, det lyriske jeg, semantiske felter og troper. Eleverne er også blevet introduceret til metoderne nykritik og psykoanalytisk læsning med fokus på Freuds personlighedsmodel, som er blevet bragt i spil analytisk. Den skriftlige dimension af danskfaget har været en vigtig del af forløbet, idet eleverne har trænet deres analytiske evner ved selv at skrive en novelle med en række benspænd. Endelig er eleverne blevet introduceret til den analyserende artikel gennem et processkrivningsforløb.

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet
– kanonforfattere: Herman Bang, Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Larsen, Ole Schulz (2023): "Komposition", "Fortæller", "Fremstillingsformer" & "Psykoanalytisk metode" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2010): "Lyrik" i: Krydsfelt - håndbog i dansk, Gyldendal, s. 349-353
Ukendt forfatter: "Myretue og Isbjerg" i: Det korte af det lange, s. 231-234

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Noveller:
Herman Bang: "Foran alteret" fra Tunge melodier (1880)
Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" fra Mænd uden kvinder (1927)
Karen Blixen: "Ringen" fra Skæbne-anekdoter (1958)
Anders Bodelsen: "Drivhuset" fra Drivhuset (1965)
Helle Helle: "Hedebølge" fra Biler og dyr (2000)

Digte:
Emil Aarestrup: "Til en Veninde" fra Digte (1838)
Tove Ditlevsen: "Der bor en ung pige" fra Kvindesind (1955)
Michael Strunge: "Drømmens faner" fra Vi folder drømmens faner ud (1981)
Benny Andersen: "Barndommens land" fra Oven visse vande (1981)
Yahya Hassan: "BARNDOM" fra YAHYA HASSAN (2013)

Det faglige stof udgør samlet cirka 50 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kreativ skrivning - novelle 26-01-2023
Indledning til analyserende artikel 02-02-2023
Hovedafsnit til analyserende artikel 23-02-2023
Afslutning til analyserende artikel 09-03-2023
Færdig analyserende artikel 28-03-2023
Analyserende artikel (litteratur) 25-04-2023
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF3: DHO og skriveforløb

Forløbet er afviklet som et flerfagligt forløb i samarbejde med historie som optakt til klassens DHO i slutningen af 1.g. I forløbet er der arbejdet med forskellige aspekter af demokratisering -og industrialiseringsprocesser i Danmark i perioden 1850-1900. Yderligere er der arbejdet med grundlæggende videnskabsteori og skriftlighed.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet
– kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Forløbet har udfoldet sig i tre dele:


Del 1) Projektarbejde

Eleverne har i grupper á fire arbejdet med tre forskellige temaer, som de har præsenteret via PowerPoint eller andet medie, så hele klassen har fået et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark i perioden 1850-1900. Til hvert tema har eleverne fået udleveret grundbogsmateriale, litterær tekst og historisk kilde. Alle eleverne har også læst fælles baggrundsmateriale.

Baggrundsmateriale til dansk:
Alle elever har læst Georg Brandes: af "Indledningen til emigrantlitteraturen" samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Baggrundsmateriale til historie:
Frederiksen, Peter: "Grundbog til danmarkshistorien", kapitel 6 og 7

Der arbejdes med nedenstående tre temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på hvert tema, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Grundloven og demokrati
Læste tekster:
Johan Thomas Lundbye og Christian Molbecks “Breve om martsdagene 1848” (1848) med fokus på at afdække deres sympatier og antipatier og dermed deres politiske holdning. Henrik Pontoppidans “To gange mødt” (1890) med fokus på novellens kritik af provisorieårene 1885-1894.  

TEMA 2: Arbejderklassen og industrialisering
Læste tekster:
Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene.
U.P Overbyes digt ”Snart dages det Brødre” (1870) med fokus på hvordan arbejdernes vilkår bliver fremstillet, samt hvilke muligheder arbejderne ser for at forbedre deres vilkår.

TEMA 3: Kvindernes rettigheder
Læste tekster:
Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.
Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.


Del 2) Skriveforløb i dansk og historie.

Som optakt  til DHO'en har eleverne arbejdet med skriveprocessens faser. I de forskellige faser har eleverne stiftet bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave. I historie har fokus særligt ligget på at skrive og strukturere en historisk redegørelse.


Del 3) DHO

Eleverne har skrevet DHO i par fra mandag den 1. maj til onsdag den 3. maj 2023.

Hvert par har valgt et af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1: Demokratiske rettigheder
Hvordan udvikles kvinders muligheder for demokratisk deltagelse 1849-1915, og hvilken rolle spiller det moderne gennembruds kvindelige forfattere i udviklingen?

Læste tekster:
Fredrik Bajers to taler (1886 og 1888) og Christian Ahlefeldt-Laurvigs kommentar (1904) med fokus på deres holdninger til kvindernes politiske rettigheder og deltagelse.
Olivia Levinsons novelle ”Anfægtelser” (1893) med fokus på fremstillingen af kvindens liv.

Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Læste tekster:
Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.
Uddrag af Amalie Skrams roman “Constance Ring” (1885) med fokus på skildringen af forholdet mellem mand og kvinde i perioden.

Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Læste tekster:
Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger.
Holger Drachmann  “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.


I DHO'en har vi arbejdet med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering. Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål. Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia. Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g sammen med deres dansklærer.

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Journalistik før og nu

I forløbet har klassen arbejdet med journalistikken i et genremæssigt og historisk perspektiv med udgangspunkt i pressens betydning for et demokratisk samfund og udviklingen fra trykte aviser til SoMe. I forhold til de klassiske genrer i de trykte aviser har eleverne både arbejdet med nyhedsjournalistik og meningsjournalistik. Med hensyn til nyhedsjournalistik lå vægten på nyhedshistorien med særlig fokus på nyhedskriterier, nyhedstrekanten, vinkling, layout og avistyper samt på nyhedsreportagen med særlig fokus på fortællende journalistik, den tredje fortællemåde og den historiske udvikling fra Cavling til Sabroe. I forhold til meningsjournalistisk lå vægten på lederen, debatindlægget og kronikken, og eleverne blev i den forbindelse introduceret til den debatterende artikel som genre i danskfaget gennem processkrivning. Forløbet blev afsluttet med et nutidigt perspektiv, idet klassen arbejdede med kommunikation på web 2.0 med blik på polyfaktualitet, ekkokamre, influencere, nyheder på SoMe og forskellige typer af fiktionaliserede og manipulerende nyhedsartikler fra falsum til click-bait. Denne del af forløbet blev indrammet af værklæsning af Lea Korsgaards bog "Den der råber lyver - Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder" med henblik på at klargøre, hvordan Korsgaard mener, at journalister og mediebrugere bør forholde sig i et moderne og fragmenteret medielandskab. Gennem forløbet har kreative skriveøvelser dannet grundlag for tilegnelsen af det faglige stof, ligesom den mundtlige udtryksfærdighed er blevet trænet gennem klassedialoger og oplæg.

Forløbet dækker det mediemæssige og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Borker, Lisbeth (2001): "Avisreportagens udvikling" i: Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen, s. 7-14
Larsen, Ole Schulz (2023): "Avisjournalistik" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2017): "Fakta og fiktion, koder og kontrakter" i: Krydsfelt - grundbog til dansk, Gyldendal, s. 294-302
Pedersen, Jan Aasbjerg (2018): "Digital kommunikation - web 2.0"; "Journalistik på sociale medier og internettet" i: Dig og digital dannelse i dansk, Systime, s. 8-39

Klassen har læst følgende medietekster:

Nyhedshistorier:
Kuhlmann, Victor: "Flygter fra flammerne" i: Ekstra Bladet, 23. juli 2023
Winther, Nikoline: "Flere danske rejseselskaber har aflyst afgange til Rhodos som følge af skovbrande" i: Jyllands-Posten, 24. juli 2023

Reportager:
Bang, Herman: "Branden" i: Nationaltidende, 4. oktober 1884
Hybel, Kjeld: "Pludselig kigger de op og ser et russisk missil flyve over hotellet" i: Politiken, 25. februar 2022

Meningsjournalistik:
Erichsen, Thomas Johannes: "Se mig, jeg er krænket! Krænkelseskulturen har sejret, men der er ikke meget at være krænket over" i: Kristeligt Dagblad, 24. januar 2018
Marstal, Henrik: "Krænkelseskulturen er ikke et skældsord. Det er en håneret, som bør afskaffes" i: Politiken, 18. oktober 2018

Nyhedshistorie, fiktion og manipulation:
Andersen, Poul Erik: "Asylansøger ville sprænge danskere i luften" på: www.denkorteavis.dk, 17. maj 2017
Melander, Ronja: "Syrer tiltalt for bombeplaner" i: Jyllands-Posten, 16. maj 2017

Medieværk:
Korsgaard, Lea (2017): Den der råber lyver - Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder, Zetland - VÆRKLÆSNING 1

Det faglige stof udgør samlet cirka 150 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Virkelighed og magi

I forløbet har klassen læst skønlitteratur med henblik på både at videreudvikle elevernes analytiske evner og at give dem indsigt i eventyrlige forestillingsverdener samt menneskets oversanselige erkendelser og erfaringer, når virkeligheden bliver skildret i litteraturen. I den forbindelse har klassen undersøgt det realistiske og det magiske gennem analyse og fortolkning af folkeviser fra middelalderen i samklang med nyere novellers realisme og realismebrud indenfor magisk realisme og fantastisk litteratur. Som teoretisk og metodisk klangbund har forløbet taget udgangspunkt i både Tzvetan Todorovs begreb om magisk tøven og Sigmund Freuds psykoanalyse. Gennem læsninger af forskellige tekster har klassen i den forbindelse fået blik for, hvordan især naturen og faldet bruges som særlige topoi, når litteraturen skildrer, hvordan det driftsdeterminerede mennesket kolliderer med kulturens konventioner. Gennem hele forløbet er de litterære analyser blevet fulgt op med skriveøvelser, der har videreudviklet elevernes evne til skrive analyserede og fortolkende.

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– verdenslitteratur i oversættelse
– folkeviser
– kanonforfatter: Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Christensen, Søren Vrist (2019): "Folkeviser - dansk litteratur" på: www.youtube.com
Kjældgaard, Lasse Horne: "Tøven overfor det overnaturlige" i: Politiken, 1. september 2017
Larsen, Ole Schulz (2023): "Rammefortællingen"; "Psykoanalytisk metode" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Ipsen, Max (2003): "Den aktuelle kortprosa" i: Kortprosa 1990-2003, Gyldendal, s. 43

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Sørensen, Villy (1959): uddrag af "Folkeviser og forlovelser" i: Digtere og dæmoner, Gyldendal, s. 163-173

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Ukendt: "Harpens Kraft" (middelalderen)
Ukendt: "Hr. Bøsmer i Elvehjem" (middelalderen)
Karen Blixen: "Dykkeren" fra Skæbne-anekdoter (1958)
Jesper Wung-Sung: "Stjerne-øl" fra Og havet klapper (2000)
Charlotte Weitze: "Mørke cyklister" fra Mørkets egne (2005)
Sara Stridsberg: "Victoria-åkanden" fra Hunter i Huskvarna (2021)

Det faglige stof udgør samlet cirka 75 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Verden i flammer - dokumentarfilm om krig

I forløbet har klassen undersøgt, hvordan dokumentarfilm skildrer og fortæller om vores verden i flammer, hvor krige hærger, og mennesket viser sig fra både sin grimmeste og smukkeste side. Som teoretisk baggrund har klassen i forløbet arbejdet med dokumentargenren ud fra John Griersons definition af dokumentaren som en kreativ bearbejdning af virkeligheden, ligesom autenticitetsmarkører, fakta, fiktion, koder, kontrakter, dokumentarens undergenrer/fortælleformer samt diverse filmiske virkemidler er gennemgået og bragt i spil analytisk. Eleverne har i forløbet arbejdet med dokumentarfilm, der tager udgangspunkt i forskellige nutidige krige i henholdsvis Ukraine, Syrien og Afghanistan, og som har divergerende æstetiske udtryk. I analyserne har fokus især ligget på samspillet mellem form og indhold, og som perspektiverende lag har klassen forholdt sig til og reflekteret over menneskets evne til at vise empati i en moderne verden, hvor krig, død og ødelæggelse er hverdag på afstand bag skærmen. Dette er sket med udgangspunkt i Susan Sontags tanker om påmindelsen om det onde og bureaukratisk ondskab samt Judith Butlers om det sorgbare og usorgbare liv. I forløbet indgik desuden værklæsning af Ferras Fayyads dokumentarfilm "De sidst mænd i Aleppo", som eleverne i grupper præsenterede mundtligt via en videoaflevering. Som afslutning på forløbet afleverede eleverne en analyserende artikel med fokus på medier organiseret som en kort processkrivning.

Forløbet dækker det mediemæssige og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Larsen, Ole Schulz (2023): "Dokumentarfilm og Mockumentary"; "Filmiske virkemidler" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Lindholm, Victor Boy: "Det er glemslen, der fører os ud i katastroferne" på: www.atlas.dk, 30. juli 2018

Klassen har analyseret følgende dokumentarfilm:
DRTV (2023): Alexanders krig, afsnit 1
Jonas Poher Rasmussen (2021): Flugt (uddrag)
Ferras Fayyad (2017): De sidste mænd i Aleppo - VÆRKLÆSNING 2

Det faglig stof udgør samlet cirka 60 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 1700-tallet: Oplysning, pietisme & følsomhed

I forløbet har klassen arbejdet med 1700-tallets litteratur i al dens mangfoldighed fra oplysningstænkningen over pietismen til sentimentalismen eller følsomheden mod århundredets slutning. Formålet har været, at eleverne skulle få indsigt i og reflektere over, hvordan 1700-tallets tankesæt og filosofiske idéer har lagt grundlag for og stadig i meget høj grad præger vores moderne, demokratiske, individualiserede og ligestillede samfund. Forløbet tog sin begyndelse i starten og midten af 1700-tallet med udgangspunkt i Immanuel Kants definiton af oplysningen og Jürgen Habermas' begreb "den borgerlige offentlighed". Således fik eleverne både indblik i tidens menneskesyn med fokus på begreber som naturret, humanisme, deisme, rationalisme, den gyldne middelvej og empirisme, og de fik indblik i, hvordan kaffehuse, teatre og litteratur i form af blandt andet dramaer, epistler og tidsskrifter kom til at spille en central rolle for den offentlige samtale. Herunder fik eleverne indblik i kendetegn ved klassicistisk kunst med fokus på genrebegrebet. Gennem læsning af tekster af Ludvig Holberg og Jens Schelderup Sneedorf undersøgte klassen temaer som mådehold og fornuft, køn, klasse og patriotisme. Centralt står her værklæsning af Holbergs drama "Jean de France", som eleverne i grupper holdt oplæg om. Herefter bevægede forløbet sig over i arbejde med pietismen, der blev statsreligion under Chr. 6 i 1730'erne, og som digteren Hans Adolph Brorsen står som ypperste repræsentant for. I den forbindelse diskuterede og reflekterede klassen over, hvordan pietismen på visse punkter ligger i forlængelse af oplysningstænkningen, mens den på andre står i kontrast, og ligeledes diskuterede klassen, hvordan pietismen både kan ses som moderne og antimoderne. I den forbindelse fik eleverne indblik i pietismen som en reformation af reformationen, dens dyrkelse af den personlige og indre tro, omvendelsesbegrebet og retningens særlige fokus på Jesus. I arbejdet med pietismen læste klassen tre salmer fra forskellige dele af Brorsons store salmeværk "Troens rare Klenodie" med fokus på metrik og troper og med henblik på at klargøre menneskets udvikling fra at være fortabt til at blive sand kristen. Forløbet sluttede med læsning af følsomhedens litteratur fra århundredets sidste halvdel med udgangspunkt i Jean-Jaques Rosseaus tanker om følelsernes vigtighed i en fornuftsdyrkende oplysning og naturmennesket, der ligger under for kulturens konformitet. Dette skete gennem Johannes Ewalds og Jens Baggesens sprudlende og overvældende digtning, hvor det lyriske jeg - individuelt forstået - for første gang træder frem i dansk litteratur. Som forståelsesramme blev eleverne i den forbindelse introduceret til begrebet om det sublime i både Edmund Burkes og Immanuel Kants forståelse. Forløbet blev afsluttet med en individuel, skriftlig videnstest uden hjælpemidler.

Forløbet dækker det litterære og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1700-tallet, herunder fra oplysningstid
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– kanonforfatter: Ludvig Holberg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Berthelsen, Sune (2019): "Oplysningen"; "Borgerlig offentlighed" på: www.rundtomholberg.dk
Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (2004): "Den moderne følsomhed" i: Litteraturens veje, Systime, s. 136-142
Larsen, Ole Schulz (2023): "Rim og rytme" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Larsen, Ole Schulz (2023): "Oplysningstid"; "Den videnskabelige revolution"; "Rationalisme, empirisme og deisme"; "Naturlige rettigheder"; "Klassicisme og rokoko"; "Ludvig Holberg"; "Brorson og pietismen" i: Håndbog til dansk - litteraturhistorie, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Big Think (2023): "Berkeley professor explains gender theory / Judith Butler", film på: www.youtube.dk
Friedrich, Casper David (1823): Ishavet (Maleri, Hamburger Kunsthalle)
Friedrich, Casper David (1823): Munken ved havet (Maleri, Alte Nationalgalerie Berlin)
Friedrich, Casper David (1818): Vandreren over tågehavet (Maleri, Hamburger Kunsthalle)
Opførsel af "Jean de France" på Det Kongelige Teater (1977) på: www.dr.dk/bonanza

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Oplysning:
L. Holberg: Jean de France (1722) - VÆRKLÆSNING 3
L. Holberg: uddrag af Niels Klims underjordiske rejse (1741)
L. Holberg: Epistel no. 91 "For og imod Kaffe, Te og Tobak" (1748)
J. S. Schneedorf: uddrag af Den patriotiske tilskuer no. 2 & no. 3 (1761)

Pietisme:
H.A. Brorson: "Op! all den ting, som Gud har gjort" fra Troens rare Klenodie (1739)
H.A. Brorson: "I morgen skal mit bryllup staae fra" Troens rare Klenodie (1739)
H.A. Brorson: "Jeg gaaer i fare hvor jeg gaaer" fra Troens rare Klenodie (1739)39)

Følsomhed:
J. Ewald: Rungsteds Lyksaligheder (1775)
J. Ewald: Følelser ved den Hellige Nadvere (1780)
J. Baggesen: "Spidsen af Spiiret"; uddrag af Labyrinten (1789)

Det faglige stof udgør samlet cirka 150 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Romantikken: Natur, idyl og dæmoni

I forløbet, der ligger i naturlig forlængelse af det tidligere forløb om 1700-tallet, har eleverne fået indsigt i og undersøgt romantikkens filosofi, litteratur, divergerende strømninger og historiske forudsætninger. Forløbet tog sit udgangspunkt i 1802, hvor den danske filosof Heinrich Steffens med sine forelæsninger på Elers' Kollegium introducerede den universalromantiske filosofi på dansk grund. Eleverne har her tilegnet sig viden om universalromantikkens natursyn (monisme, panteisme og organismetanke), menneskesyn (borger, talent og geni), historiesyn (oldtiden som guldalder og samtiden som et fald) samt litteratursyn (progressiv universalpoesi og symbolet som erkendelse), ligesom der er arbejdet med begrebet om det gode, det sande og det skønne. Yderligere har klassen arbejdet med den universalromantiske filosofis historiske baggrund i Jena hos blandt andet Schlegel og Schelling, hvor den opstod i opposition til oplysningstidens rationalisme, den franske revolution og Immanuel Kants begreb om "das Ding an sich und das Ding für uns". Det universalromantiske verdenssyn blev eksemplificeret gennem sangen "Vindens farver" fra Disneyfilmen Pocahontas, hvor hun som den antimaterialistiske og ædle vilde står som prima eksempel på den romantiske ener - en af de sjældne få - der i barnlig umiddelbarhed fornemmer verdens sande beskaffenhed. Det universalromantiske tankesæt er løbende eksemplificeret gennem læsning af digte af Novalis, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig og H.C. Andersen. Herefter fortsatte forløbet med gennemgang af nyplatonismen med blik for og refleksion over, hvordan den på mange områder ligner universalromantikken, mens den på centrale og afgørende punkter er forskellig. I arbejdet med nyplatonismen stod begreberne fænomenernes verden, idéernes verden, dualisme, splittelse og eros centralt, og denne verdensforståelse blev eksemplificeret gennem læsning af digte af Staffeldt. Herefter fortsatte forløbet med en hurtig gennemgang af nationalromantikkens litterære kendetegn og historiske forudsætning med fokus på de talrige ulykker, som Napoleonskrige førte Danmark ud i samt Grundtvigs begreb om folkeånd og det romantiske historiesyn. Det blev undersøgt gennem læsning af et digt af Poul Martin Møller. Forløbet sluttede med et komparativt arbejde med den idylliske biedermeierkultur- og litteratur samt den dæmoniske romantisme. I forbindelse med biedermeier lå fokus på begreber som poetisk realisme, hjemmet og borgerlig dannelse, mens fokus i arbejdet med romantismen lå på erotikken og begrebet om det interessante, forstået som en forudgribelse af Freuds tanker om menneskets ubevidste. Som eksempler på biedermeierlitteratur og romantisme læste klassen prosa og poesi af forfatterne Steen Steensen Blicher, Thomasine Gyllembourg, Christian Winther, Emil Aarestrup, H. C. Andersen og B. S. Ingeman med henblik på at diskutere teksternes ligheder og forskelle i deres enten idylliske eller dæmoniske fremstillinger af mennesket. I forbindelse med Blicher blev klassen introduceret til begrebet om den upålidelige fortæller, som det kommer til udtryk hos Wayne C. Booth i hans værk "The Rhetoric of Fiction" (1961). Gennem hele forløbet har fokus været på at se forskelle og ligheder mellem de forskellige romantiske strømninger, og klassen har diskuteret, hvordan romantikken kan forstås som en sammenhængende periode på trods af litteraturhistoriens kasseopdelinger. I forløbet har eleverne individuelt afleveret en analyserende artikel med fokus på litteratur. Gennem forløbet har eleverne lavet multimodale produktioner til formidling af litteraturhistorisk viden, og forløbet blev afsluttet med en individuel skriftlig videnstest uden hjælpemidler.

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme
– kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen
– verdenslitteratur i oversættelse
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
DRTV (2007): 1800-tallet på vrangen, afsnit 1
Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (2022): "Biedermeier"; "Romantisme" i: Litteraturens veje, Systime e-bog
Larsen, Ole Schulz (2023): "Romantik"; "Universalromantikken"; "Adam Oehlenschläger"; "Den romantiske digtnings stil"; "Schack von Staffeldt"; "Nyplatonisme"; "Nationalromantik" i: Håndbog til dansk litteraturhistorie, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Dansk center for herregårdsforskning: "Egeløkke" på: www.danskeherregaarde.dk
Disney (1995): "Vindens farver" fra Pocahontas på: www.youtube.com
Eckersberg, C. W. (1837): Nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl (Maleri, Den Hirschsprungske Samling)
Rørbye, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue (Maleri, Statens Museum for Kunst)
Third Ear (2009): Guldhornene (podcast)

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Universalromantik:
Novalis: uddrag af Hymner til Natten (1800)
A. Oehlenschläger: "Guldhornene" fra Digte 1803 (1802)
N.F.S. Grundtvig: Strandbakken ved Egeløkke (1811)
H.C. Andersen: "Phantasie og Vanvid" fra Digte 1830 (1830)

Nyplatonisme:
S. von Staffeldt: "Indvielsen" fra Digte 1804 (1803)
S. von Staffeldt: "Lijlen og Dugdraaben" fra Nye Digte (1808)

Nationalromantik:
P. M. Møller: Glæde over Danmark (1823)

Biedermeier og romantisme:
St. St. Blicher: Hosekræmmeren (1828)
T. Gyllembourg: Den lille Karen (1830)
C. Winther: "Skriftestolen" fra Fire noveller (1843)
E. Aarestrup: "Nordexpeditionen" fra Digte (1838)
E. Aarestrup: "Paa Sneen" fra Digte (1838)
H.C. Andersen: "De røde Sko" fra Nye Eventyr (1845)
B.S. Ingemann: "Glasskabet" fra Nye Eventyr og Fortællinger (1847)

Det faglige stof udgør samlet cirka 100 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel med fokus på litteratur 07-04-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mad i litteratur, sprog & medier

I forløbet har klassen undersøgt skildringer, forståelser og oplevelser af mad i sprog, medier og litteratur ud fra en erkendelse af, at mad ikke bare er mad, men at mad derimod er identitet, klasse, køn, livsstil, erindring, historie, politik, religion, fællesskab, performativitet og meget mere - altså alt det vi interesserer os for i et humanistisk fag som dansk. Mad som kulturelt fænomen er i forløbet ikke blot blevet belyst, undersøgt og diskuteret gennem analyse af en lang række forskellige teksttyper fra instragramopslag over debatindlæg og reklamefilm til romanuddrag, men også gennem argumenterende og kreative skriveøvelser med sanselighed, erindring, holdning og oplevelse i centrum. Således er elevernes analytiske kompetencer hele tiden blevet trænet i tilknytning til egen livsverden og tekstproduktion. I forløbet har klassen arbejdet med en lang række teorier og metoder indenfor danskfagets forskellige perspektiver. Nogle tekster er blevet analyseret ud fra en sprogteoretisk tilgang. I den forbindelse har eleverne repeteret og arbejdet med argumentationsteori og kommunikationsanalyse, mens diskursanalyse er blevet introduceret for første gang med fokus på begreber som nodalpunkt, flydende betegner, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni og antagonisme. Andre tekster er blevet analyseret ud fra en medieteoretisk tilgang. I den forbindelse har eleverne repeteret filmiske virkemidler, mens de er blevet introduceret til teori om sprognormer og performance på sociale medier med fokus på Erwin Goffmanns begreber backstage og frontstage samt Joshua Meyrowitz' middle region. Endelig er andre tekster blevet analyseret ud fra en litterær tilgang. I den forbindelse har klassen repeteret de grundlæggende begreber til læsning af epik og lyrik, mens de er blevet introduceret til Immanuel Kants tanker om menneskets sansning og erfaring af verden med fokus på begreber som forforståelse og smagsdommen, der i sammenspil med begreberne puritanisme og hedonisme, har fungeret som nøgle til at analysere og fortolke tekster, der tematiserer mad, om det så er som erotik, erindring eller kunst. Forløbet indeholdt udover en række skriveøvelser også en analyserende artikel med fokus på sprog, der blev afleveret som del af en kortere processkrivning. Hele forløbet er i det hele taget tænkt som en studieretningstoning, da klassen har biologi og kemi, og eleverne har dermed haft mulighed for at reflektere over forskellene på et naturvidenskabeligt og humanistisk syn på mad, hvor maden indenfor sidstnævnte ses som andet og mere end blot molekyler, celler, lipider, proteiner og energi.

Forløbet dækker både det sproglige, det mediemæssige og det litterære perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglig mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– kanonforfattere: Johannes V. Jensen og Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Larsen, Ole Schulz (2023): "Diskursanalyse" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2017): "Sprognormer online" i: Krydsfelt - grundbog til dansk, Gyldendal, s. 199-203
Randvig, Mads (2018): "På de sociale mediers scene" i: Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, s. 91-94
Thrane, Casper (2014): "Mad er både konkret sanset virkelighed og kultur, sprog og identitet"; "At forstå kunst og virkelighed gennem maden"; "Hedonisme og puritanisme" i: Livretter - mad i kunst og litteratur, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Nørhøj Henning: "De 10 vigtigste ting at vide om nadveren" i: Kristeligt Dagblad, 22. januar 2018
Syberg, Frits (1906): Ved Frokosten (Maleri, privat eje)

Klassen har læst følgende tekster i sprogligt og mediemæssigt perspektiv:

Madprogrammer på TV:
DRTV (2023): "Drømmene vi drømte"; Spise med Price sæson 15 afsnit 6

Debatindlæg, kronikker og madanmeldelser fra aviser:
Hansen, Kjeld: "Danmark er blevet en svinesti for det umættelige madmarked i Kina" i: Politiken, 18. marts 2021
Jönsson, Kristian: "Forrygende cocktails til knap så imponerende mad" i: Aarhus Stiftstidende, 25. februar 2023
Kløvedal, Lærke: "En fadæse førte til lavest tænkelige karakter" i: Politiken, 31. januar 2020
Plum, Camilla: "Spis dog ordentligt!" i: Politiken, 21. oktober 2017

Reklamefilm:
Kohberg (2020): "Vi er bagere"

Tekster fra hjemmesider:
"Om Gastromand" på: www.gastromand.dk
"Aarstidernes mission" på: www.aarstiderne.dk

Instagramprofil- og opslag:
tosultnepiger; www.instagram.com/tosultnepiger/

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Johannes V. Jensen: "Ved Frokosten" fra Digte 1906 (1906)
Marcel Proust: uddrag af På Sporet af den tabte Tid (1913)
Karen Blixen: "Babettes Gæstebud" fra Skæbne-anekdoter (1950)

Det faglige stof udgør samlet cirka 80 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel med fokus på sprog (1) 09-05-2024
Analyserende artikel med fokus på sprog (2) 16-05-2024
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne gennembrud

I forløbet har eleverne tilegnet sig viden om skønlitteraturen, dens forskellige tematikker og æstetiske udtryk under det moderne gennembrud i perioden fra cirka 1870 til 1890. Med udgangspunkt i indledningen til Georg Brandes' berømte forelæsning om hovedstrømningerne i det 19. århundredes litteratur har klassen overordnet undersøgt, hvordan periodens forfattere på forskellig vis satte samfundsproblemer under debat og i den forbindelse også fandt nye måder at skrive litteratur på rent æstetisk. Ligeledes har kendskab til sædelighedsfejden og dens forskellige positioner i feltet mellem Brandes' progressive kulturradikalisme og Elisabeth Grundtvigs reaktionære handskemoral stået centralt i forløbet. Tematisk har eleverne undersøgt, hvordan periodens tekster forholder sig til kirke, køn og klasse i et spænd fra Jacobsens, Ibsens og Strindbergs skildringer af det driftsdeterminerede menneske, der dræbes af den borgerlige kulturs snærende bånd over Drachmanns og Pontoppidans passionerede og indignerede skildringer af henholdsvis arbejderklassen i byen og husmændene på landet til Bangs skildringer af de stille eksistenser og Levisons progressive opråb for kvinden. I forhold til det æstetiske har fokus været på begreber som naturalisme, impressionisme og kritisk realisme og deres specifikke litterære kendetegn med særlig fokus på fortælleteknik og fremstillingsformer. I forløbet indgår aflevering af en analyserende artikel med fokus på litteratur samt værklæsning af Henrik Ibsens drama "Gengangere" (1881), som blandt andet var stilladseret via kreative skriveøvelser.

Forløbet dækker både det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra naturalisme
– kanonforfattere: Herman Bang og Henrik Pontoppidan
– tekster på norsk
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Busk-Jensen, Lise (2020): "Kvindernes moderne gennembrud" på: www.lex.dk
Brandes, Georg (1871): uddrag af "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur" i: Kanon i dansk II, s. 94-97
Christensen, Søren Vrist (2017): "Det moderne gennembrud - dansk litteratur" på: www.youtube.com
DRTV (2007): 1800-tallet på vrangen, afsnit 6
Hansen, Barbara-Kjær (2020): "Dramaet og Henrik Ibsen" i: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 270-273 & s. 278-279
Larsen, Ole Schulz (2023): "Det moderne gennembrud"; "Georg Brandes"; "Litteratur som naturvidenskab"; "Det moderne gennembruds litteratur"; "J.P. Jacobsen og naturalismen"; "Sædelighedsfejden"; "Herman Bang og impressionismen" og "Kritisk realisme" i: Håndbog til dansk litteraturhistorie, Systime e-bog

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Holger Drachmann: Engelske socialister (1871)
J. P. Jacobsen: uddrag af Fru Marie Grubbe (1876)
Henrik Ibsen: Gengangere (1881) - VÆRKLÆSNING 4
August Strindberg: "Uheldig" fra Ægteskab (1884)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Henrik Pontoppidan: En Vandringsmand (1887)
Olivia Levison: Anfægtelser (1892)

Det faglige stof udgør samlet cirka 150 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - litteratur 06-09-2024
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Stop en halv! - Konstruktioner af uvirkelighed

I forløbet har klassen på baggrund af sprogteori og mediefaglige perspektiver forholdt sig kritisk til nutidens identitetspolitik og den moderne wokebevægelse, som den kommer til udtryk indenfor kropsaktivisme, moderne feminisme og #Metoo, LBGT-bevægelsen og Black Lives Matter. I et bredere perspektiv er forløbet et korrektiv til det onde, at mange mennesker i nutiden - uden at bruge deres hjerne og kritiske tækning det mindste - har hyldet og råbt hurra til alt, hvad wokeisterne har bragt til torvs af urimeligheder. Dette forløbs udgangspunkt eller påstand er nemlig, at den moderne wokebevægelse er vor tids samfundsnedbrydende totalitarisme, som det ofte er formuleret af debattør Marianne Stidsen og en del andre meningsdannere. Det ses fx når tykke, kvinder, homoseksuelle, transseksuelle eller sorte på antidemokratisk vis kommer frem med en diffus og ikke dokumenterbar oplevelse af undertrykkelse, krav om særrettigheder, ubegrundede og alvorlige anklager mod deres modstandere - som over en bred kam henholdsvis er tynde, mænd, hetereoseksulle og hvide - samt cancellerer enhver, der formaster sig til at stille spørgsmål ved deres projekt. Denne påstand kræver selvfølgelig et belæg, som forløbet i sin helhed har forsøgt at give gennem indføring i sprogteori, filosofi og analyse af en række tekster med forskellige perspektiver på sagen. En central del af forløbet har derfor været, at eleverne fik indblik i forholdet mellem sprog og virkelighed. Således er klassens viden om socialkonstruktivistisk sprogteori og diskursanalyse blevet udvidet, og denne er holdt op imod et strukturalistisk sprogsyn med henblik på at punktere myten om, at det udelukkende er sproget, der skaber virkeligheden, men derimod bibringe en erkendelse af at virkeligheden i højeste grad også skaber sproget. På denne sprogteoretiske baggrund har klassen gennem analyser af wokeisternes diskurser, som er holdt op imod hard core facts, vist, hvordan kropsaktivister, fjerdebølgefeminister, LGBT og Black Lives Matter skaber sociale konstruktioner af uvirkelighed, når de påstår, at svær overvægt er sundt, at kvinder i dagens Danmark er nogle hjælpeløse og undertrykte stakler, at der ikke findes et biologisk køn, eller at alle hvide mennesker er racister. For at kunne forklare hvorfor wokeisterne skaber deres egen uvirkelighed i sproget og fornægter objektive videnskabelige fakta, har klassen yderligere fået viden om affektteori og marxisme med henblik på gennem analyser at kunne identificere og gennemskue, hvordan wokebevægelsens forgreninger gennem manipulation af følelser forsøger at vække masserne til at bakke op om deres idéer, der ganske antihumanistisk bygger på et marxistisk tankesæt, hvor undertrykkere og undertrykte ses som stående i et uforsonligt modsætningsforhold til hinanden uden nogen tanke om konstruktiv sameksistens. I forløbet har klassen med et hovedsageligt sprogligt fokus analyseret en række forskelligartede tekster som debatindlæg, kronikker, interviews, fagbøger, kampagner, ordbogsopslag, satire, nyhedsudsendelser, dokumentarfilm og skønlitteratur. Alle tekster er hentet fra den aktuelle debat af identitetspolitisk karakter om fx kropsidealer, krænkelsesparathed, kvinder og sexisme, samtykkeloven, biologisk køn og kønsidentitet samt hvidhedsteori og racisme. I den forbindelse har eleverne diskuteret om og hvordan i givet fald hele wokebevægelsen er ved at sætte vores demokratiske samfund over styr, når dens hårdkogte ideologer får indført grundlovsstridig lovgivning, når DR bidrager til justitsmord, eller når LGBT-bevægelsen har fået mulighed for at eksperimentere med børns køn gennem operative indgreb i deres jagt efter det kønsløse samfund. Forløbets hovedformål har været at tale direkte ind i den demokratiske dannelse af eleverne, idet forløbet gerne skulle bidrage til at gøre dem til kritisk tænkende, ansvarlige og selvstændige mennesker, der ikke ureflekteret lader sig forføre af identitetspolitisk følelsesporno. Undervejs i forløbet indgik aflevering af en debatterende artikel, og det sluttede med, at Marianne Stidsen holdt et foredrag for alle 3.g-klasser om wokebevægelsen i kritisk belysning.

Forløbet dækker både det sproglige, det mediemæssige og det litterære perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 2000-tallet
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Andersen, Anne Anthon (2004): "Feminisme og kvindebevægelsens historie" på: www.faktalink.dk
Dahl, Henrik (2020): "Sproget bestemmer ikke over virkeligheden" s. 191 i: Den sociale konstruktion af uvirkeligheden, Grønningen 1
Grage, Torben W. (2010): "Totalitarisme" på: www.lex.dk
Langdahl, Berit Riis m.fl. (2010): "Diskusanalyse" s. 220-235 i: Krydsfelt - Grundbog i dansk, Gyldendal
Marx, Karl (1848): uddrag af Det kommunistiske manifest, s. 13-21, Forlaget Oktober 2008
Murray, Douglas (2019): "Race", s. 171-179 i: Hordernes hærgen, Forlaget Ellekær
Peters, Rikke (2021): "Woke" på: www.lex.dk
Stidsen, Marianne (2023): "En sær lov" s. 19-27 i: Med lov skal land nedbrydes, Forlaget Hovedland
Stidsen, Marianne: "Er den nye feminisme ligefrem en hadideologi? Ja, det vil jeg rent faktisk mene, den er" i: Politiken (1. august 2022)

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Kontrast (2023): "Cilles Sorte Skole // Marianne Stidsen (Krænkelseskultur truer demokratiet)" på: www.youtube.com

Klassen har analyseret følgende tekster:

Debatindlæg, kronikker og interviews:
Baun, Johannes: "Marianne Stidsen: Woke-bevægelsen er vor tids totalitarisme" i: Kristeligt Dagblad, 17. september 2021
Dahl, Henrik: "Derfor bør der ikke være regnbueflag på Allianz Arena" i: Jyllands-Posten, 22. juni 2021
Hjorth, Anne: "Samtykkeloven er en succes" i: Amnesty International Medlemsblad nr. 1 2022
Høgh, Marie: "Fornuftens stemmer forsvinder fra LGBT+" i: Jyllands-Posten, 11. juni 2021
Jensen, Elisabeth Møller: "Med frihed, lighed og kærlighed kommer vi tættere på utopien om lige muligheder for alle" i: Politiken, 8. marts 2019
Marstal, Henrik m.fl.: "Er #MeToo en terrorbevægelse. Hvad er argumentet?" i: Berlingske Tidende, 19. oktober 2019
Stidsen, Marianne: "#MeToo er det åben samfunds nye fjende" i: Kristeligt Dagblad, 30. oktober 2019

Fagbøger:
Stidsen, Marianne (2023): "Forord" s. 9-17 i: Med lov skal land nedbrydes, Forlaget Hovedland

Dokumentarfilm:
BBC (2021): Hvem er det, du kalder fed?, uddrag af afsnit 1
DRTV (2024): Sexisme i Musikbranchen, afsnit 1

Nyhedsudsendelser:
DRTV: Horisont - I terapi mod hvidhed, 23. januar 2023

Satire:
DRTV (2023): Tæt på Sandheden med Jonathan Spang - Om samtykke

Kampagne:
Dansk Regnbueråd: 12 opgør med wokeness og kønsaktivisme i Danmark

Ordbogsopslag:
Opslag på ordet "Tildelt køn" i LGBT-ordbogen

Skønlitteratur:
Hagen, Christina (2019): uddrag af Korrekthedsbibelen, Gyldendal

Det faglige stof udgør samlet cirka 100 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel 13-10-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialismens litteratur og sprog

I forløbet har klassen arbejdet med at finde og forholde sig til forskellige svar på det store og grundlæggende spørgsmål: Hvad vil det sige at være til som menneske? Det er sket ved, at eleverne har fået indsigt i grundtankerne hos en række både religiøse og ateistiske eksistensfilosoffer, ligesom de har læst et bredt udvalg af skønlitterære tekster, der tematiserer noget grundlæggende eksistentielt. I den forbindelse har klassen arbejdet med, hvordan litteraturens særsprog er særligt velegnet til at formulere sig om menneskets ofte forvirrende og flydende indre verden. Forløbet tog sit udgangspunkt hos den moderne eksistentialismes fader - Søren Kierkegaard - ved at definere de fire centrale grundbegreber indenfor eksistentialismen, nemlig valget, friheden, angsten og fortvivlelsen. Dette ledte over i et fokus på det litterære tidsskrift Heretica. Her læste klassen digte og noveller af Morten Nielsen, Ole Sarvig og Martin A. Hansen med fokus på at undersøge disse teksters tematisering af angst, ansvar, håb, venten og valg. I den forbindelse blev tankerne om venten og valg hos Morten Nielsen diskuteret og perspektiveret gennem en læsning af Franz Kafkas "Foran Loven", mens tankerne om håb hos Martin A. Hansen blev diskuteret og perspektiveret via den religiøse eksistentialist Gabriel Marcels tanker herom og den ateistiske eksistentialist Jean-Paul Sartres ditto. Herefter fokuserede forløbet - med blik for inspirationen fra den religiøse Kierkegaard - på de to store ateistiske eksistensfilosoffer Friedrich Nietzsche og Albert Camus med det formål at undersøge, hvad mennesket kan gøre med sin eksistens i en verden tømt for enhver på forhånd given mening. I arbejdet med Nietzsche stod begreber som nihilisme, viljen til magt, herremenneske, slavemenneske, overmenneske og amor fati centralt, mens fokus i forbindelse med Camus lå på begreber som det absurde, det gode, positiv nihilisme, fællesskab og det etiske liv. De ateistiske eksistenstanker blev undersøgt gennem læsning af tekster af forfatterne Edith Södergran og Peter Seeberg. Forløbet vendte herefter tilbage til sit udgangspunkt - nemlig Kierkegaard - hvor de forskellige mennesketyper som spidsborgeren, æstetikeren, etikeren og den religiøse blev gennemgået. Dette førte til et afsluttende arbejde med værklæsning af Martin A. Hansens roman "Løgneren" (1950). I forløbet lå desuden et processkrivningsforløb, hvor eleverne blev introduceret til den reflekterende artikel med skriveværksted på klassen og genafleveringer med formativ feedback. Gennem hele forløbet er det blevet prioriteret at skabe gode, personlige og faglige samtaler på klassen, hvor elever og lærer har kunnet undre sig, dele perspektiver, diskutere muligheder og lade sig inspirere, når vi har talt om, hvad menneskelivet egentlig er for noget.

Forløbet dækker både det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– tekster fra 2000-tallet
– kanonforfattere: Martin A. Hansen og Peter Seeberg
– tekster på svensk
– verdenslitteratur i oversættelse
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
Forløbet dækker både det litterære og det sproglige perspektiv.

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Bresson, Jeanette: "En død filosof - en levende filosofi" i: Kristeligt Dagblad, 7. okt. 2003
Fibiger, Johannes (2023): "Spidsborgere og andet godtfolk"; "Det æstetiske stadie"; "Det etiske stadie" og "Det religiøse stadie" i: Den eksistentielle virkelighed, Systime e-bog
Henriksen, Lise-Lotte (2017): "Friedrich Nietzsche: Eksistens er nihilisme" og "Albert Camus: Eksistentialisme er det absurde", s. 28-36 og s. 40-46  i: Eksistentialisme i dansk, Systime
Sartre, Jean-Paul (1946): Eksistentialisme er humanisme, s. 34-40, Det lille forlag
Stidsen Marianne (2016): "Optakt: Det menneskelige rod" & "Mennesket er også en ø: Den tidlige eksistentialisme", s. 10-37 i: Rilkes Engle: Eksistentialismen i går - i dag - i morgen, Dansklærerforeningen
Wivel, Ole (1948): uddrag af "Fem brød og to fisk" i: Heretica 1:1

Klassen har læst følgende supplerende stof:
DRTV (1980): uddrag af Matador, afsnit 12
Anders Fogh Jensen: "Filosoffen - om Søren Kierkegaard" på: www.youtube.com

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Søren Kierkegaard: uddrag af "Forførerens Dagbog" fra Enten-Eller (1843)
Franz Kafka: Foran Loven (1915)
Edith Södergran: "Triumf at finnas till..." fra Septemberlyran (1918)
Ole Sarvig: "Vild Angst" fra Jeghuset (1944)
Ole Sarvig: "Kristus i Kornet" fra Jeghuset (1944)
Morten Nielsen: "Ventetid" fra Efterladte Digte (1945)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" fra Agerhønen (1947)
Martin A. Hansen: Løgneren (1950) - VÆRKLÆSNING 5
Peter Seeberg: "Hjulet" fra Eftersøgningen og andre noveller (1952)
Theis Ørntoft: "Det er forvirrede tider" fra Digte 2014 (2014)

Det faglige stof udgør samlet cirka 225 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel - del 1 07-11-2024
Reflekterende artikel - del 2 19-11-2024
Reflekterende artikel - del 3 11-12-2024
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sprog på steder, i klasser og generationer

I forløbet har klassen arbejdet med sproglig variation indenfor dansk med hovedvægt på talt sprog og med fokus på, hvordan menneskers sprogbrug på forskellig vis knytter sig til identitet. I forløbet har eleverne således arbejdet med dialekter, sociolekter, kronolekter og etnolekter med henblik på at undersøge, hvordan både sted, klasse, alder og etnicitet knytter sig til den måde, vi taler, kommunikerer og bliver opfattet på af andre. I forløbet har eleverne hovedsageligt analyseret autentisk talt dansk hentet fra fx dokumentarfilm, som er blevet suppleret med skønlitteratur. Analyserne har på den ene side haft et tekstinternt nærlæsningsfokus med blik for fonetik, grammatik, semantik og stil. På den anden side har analyserne haft et teksteksternt fokus med udgangspunkt i begreber som kulturel kapital, kommunikativ kompetence, gruppesprog og kodeskift. Dette har ført til diskussioner om, hvorfor vi ofte taler på forskellig måde i forskellige situationer, og hvad der sker, hvis den kommunikative kompetence i en given kontekst ikke rigtig fungerer. Gennem læsning af faglige artikler har klassen yderligere fået viden om, hvorfor dialekter dør, og hvad og hvorfor nogle forsøger at gøre noget ved dette, ligesom eleverne har fået viden om, hvorfor det danske sprog helt generelt forandrer sig over tid. I forløbet indgik endvidere en skriveøvelse, hvor eleverne skulle omskrive Gen-Z slang til et sprog, som også folk på 25 + ville have en chance for at forstå.

Forløbet dækker det sproglige og i mindre omfang det litterære perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 2000-tallet
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– analyse af kommunikationssituationen

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Langdahl, Berit Riis m.fl. (2010): "Variation i dansk talesprog" s. 209-214 i: Krydsfelt - Grundbog i dansk, Gyldendal
Rangvid, Mads (2018): "Sprog, klasse og magt" s. 192-211 i: Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningen

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Gregersen, Frans m.fl.: "Hvorfor ord dør" på: www.kforum.dk, 27. september 2006
Thorsen, Lotte: "Ved du, hvad 'i åjjerwåjsbow' er? Børnebog på vendelbomål skal redde
dialekten fra snarlig død" i: Politiken, 8. november 2022

Klassen har med sprogligt fokus analyseret følgende materiale:
DRTV (2016): uddrag af Prinsesser fra blokken, sæson 1 afsnit 4
Hassan, Yahya (2013): "Langdigt" fra YAHYA HASSAN, Gyldendal
Klitgaard, Peter (2005): uddrag af I Danmark er jeg født, Cosmo Film
Opgang2 (2012): "Himlen over os - Yahya Hassan" på: www.youtube.com
TV2 (2024): To kolde fra kassen, sæson 1 afsnit 2

Det faglige stof udgør samlet cirka 40 sider.
FORLØBET OPGIVES IKKE TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Realismer i dansk litteratur

I forløbet har klassen arbejdet med realismen i et både litteraturteoretisk og litteraturhistorisk perspektiv. Forløbet begyndte med at definere, hvad vi i det hele taget forstår ved realistisk litteratur. I den forbindelse fokuserede elever særligt på at forstå, at realistiske tekster skaber en virkelighedsfremstilling af en genkendelig virkelighed, og at realismen ofte benytter sig af et sprog, der ikke gør opmærksomt på sig selv. Herefter fortsatte forløbet i et historisk spor ved at bevæge sig kronologisk frem igennem en række af det 20. århundredes forskellige realismeformer, så eleverne fik forståelse for, at den realistiske litteratur er en historisk foranderlig størrelse, der forholder sig til de forhold og problematikker, der på et givent tidspunkt gør sig gældende i samfundet. Forløbet tog her sit udgangspunkt i det folkelige gennembrud i 1900-tallets begyndelse med blik for både den kritiske realisme, der på socialistisk vis kritiserer arbejdernes usle forhold, og hjemstavslitteraturen, der både forholder sig kritisk og idylliserende til livet på landet. Herefter bevægede forløbet sig op til 1930'erne med fokus på socialrealismen og kollektivromanen som en central genre. I den forbindelse læste klassen et uddrag af Hans Scherfigs roman "Det forsømte forår" (1939) - ligesom vi så filmatiseringen - med fokus på, hvordan skolesystemet kritiseres, når det indenfor et patriarkalsk, hierarkisk og kapitalistisk samfund forsøger at skabe gode samfundsborgere. Efter dette bevægede forløbet sig op til 60'ernes nyrealisme, hvor fokus lå på at undersøge, hvordan litteraturen skildrer menneskets personlige og socialpsykologiske udfordringer i en verden, der efter Anden Verdenskrig på kort tid blev radikalt anderledes end tidligere med industrialisering, højkonjunktur og etablering af konforme forstæder i en socialdemokratisk velfærdsstat. Herefter undersøgte eleverne 1970'ernes kvindelitteratur. Her fokuserede klassen på, hvordan litteraturen på forskellig vis og i forlængelse af ungdomsoprøret i 1968 satte spørgsmål ved alle nedarvede konventioner i forhold til seksualitet, kønsroller og familiemønstre og samtidig legede med litteraturens traditionelle former. Efter dette forsatte forløbet med at undersøge minimalismen i 1990'erne med fokus på tomme pladser og skildringen af senmoderne og personlige hverdagsproblematikker. Forløbet sluttede med at stille skarpt på det nye årtusindes genfundne fokus på klasseproblematikker gennem værklæsning af den Morten Papes roman "Guds bedste børn" (2018). Dette blev gjort med støtte i sociologen Pierre Bourdieus teorier om kapitaler, felter og habitus. Eleverne arbejdede både individuelt med romanen gennem skriveøvelser samt i grupper med mundtlig fremlæggelse.

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster i
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløber dækker følgende faglige mål:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme
– kanonforfatter: Martin Andersen-Nexø
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Auring, Steffen m.fl. (2010): Realismer - Modernismer, s. 7-16, Systime
Larsen, Ole Schulz (2023): "Det folkelige gennembrud"; "Socialrealisme i 30'erne"; "Velfærdens verden"; "Nyrealismen - Kampmann og Bodelsen"; "Samfundskritisk og snærende kønsroller - Suzanne Brøgger og Vita Andersen" og "Minimalistisk realisme hos Helle Helle, Simon Fruerlund og Katrine Marie Guldager" i: Håndbog til dansk litteraturhistorie, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
DRTV (2017): uddrag af Historien om Danmark, afsnit 10
Filmklip (2011): Suzanne Brøgger fortæller om sin litterære debut, Forlaget Systime
Lindegaard, Stefan (2020): "Bourdieu om habitus, kapitaler og felter" på: www.youtube.com

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Martin Andersen Nexø: "Tobaksarbejderskerne" fra Soldage (1903)
Jeppe Aakjær: "Jens Vejmand" og "Sundt Blod" fra Rugens Sange (1906)
Hans Scherfig: uddrag af Det forsømte Forår (1939)
Anders Bodelsen: "Succes" fra Rama Sama (1967)
Suzanne Brøgger: "Fra kernefamilie til kernevåben" fra Fri os fra kærligheden (1973)
Vita Andersen: "Jeg bliver inviteret ud..." fra Tryghedsnarkomaner (1977)
Helle Helle: "Rester" fra Rester (1996)
Morten Pape: Guds bedste børn (2018) - VÆRKLÆSNING 6

Det faglige stof udgør samlet cirka 400 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Modernismer i dansk litteratur

I forløbet har klassen arbejdet med modernisme i et både litteraturteoretisk og litteraturhistorisk perspektiv. Forløbet har løbende forsøgt at definere, hvad vi i det hele taget forstår ved modernistisk litteratur. I den forbindelse har eleverne særligt fokuseret på at forstå, at modernistiske tekster ofte kan siges at tematisere fremmedgørelse, splittelse og meningstab i en moderne verden, at de arbejder bevidst med sproget og formen, så det passer til erfaringer med moderniteten, at de ikke sigter på en realistisk virkelighedsgengivelse, men derimod på at gengive digterens subjektive virkelighedsoplevelse, at de på forskellig vis udtrykker en længsel efter at overvinde den moderne oplevelse af fremmedgørelse, og endelig at de gør op med et klassisk skønhedsideal til fordel for et fokus på det grimme, disharmoniske og frastødende.
Sideløbende har forløbet haft et litteraturhistorisk fokus ved at bevæge sig kronologisk frem igennem en række af det 20. århundredes forskellige modernismeformer, så eleverne har fået forståelse for, hvordan modernismen har udviklet gennem 1900-tallet. Forløbet tog her sit udgangspunkt i symbolismen og har derfra bevæget sig gennem forfatteren Johannes V. Jensen, ekspressionismen, surrealismen, konfrontationsmodernismen, systemdigtningen samt 80'er-lyrikken. De forskellige læste tekster er både blevet læst ind i en konkret historisk kontekst, ligesom de er perspektiveret til hinanden i deres forskellige syn på, hvordan jeg'et oplever verden og på forskellig vis forsøger at overkomme og finde sig til rette i en moderne og forvirrende verden. I den forbindelse ses både metafysiske forestillinger, poetiske visioner om andre verdener og en konkret forholden sig til verden som mulige bud. De litterære tekster er i øvrigt blevet perspektiveret til andre typer kunst som fx tegning, maleri og film, når det er skønnet relevant. I forløbet indgår værklæsning af Inger Christensens sonetkrans "Sommerfugledalen" (1991).

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv.

Forløbet dækker følgende følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– kanonforfattere: Johannes V. Jensen, Tom Kristensen & Klaus Rifbjerg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Brostrøm, Torben (1959): Det umådelige mådehold
DRTV (1984): Bazar, 3. april 1984 (Tv-udsendelse)
Marinetti, Filippo (1909): uddrag af Futurismens manifest
Hansen-Kjær, Barbara m.fl. (2020): "Videointroduktion til modernisme og realisme"; "Symbolisme" i: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime e-bog
Larsen, Ole Schulz (2023): "Mellemkrigstid og efterkrigstid"; "Modernismer i mellemkrigstiden"; "Futurisme hos Bønnelycke"; "Ekspressionisme hos Tom Kristensen, Broby-Johansen og Gelsted";  "Surrealisme hos Munch-Petersen, Schade og Bodil Bech"; "Skriftmodernisme fra Inger Christensen til Peer Hultberg"; "Modernistisk 80'er-lyrik hos Strunge, Thomsen og Tafdrup"; "Hvad er Modernisme?" i: Håndbog til dansk litteraturhistorie, Systime e-bog
Rex, Jytte (1998): Cikaderne findes - Inger Christensen  (Dokumentarfilm)

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Franz Marc (1911): Die Blauen Pferde (Maleri, ​​Städtische Galerie im Lenbachhaus)
Luis Bunuel & Salvador Dali (1929): Den andalusiske hund (Kortfilm)
Otto Dix (1920): Krigskrøblinge (Tegning)
Paul Klee (1928): Schloss und Sonne (Maleri, privat samling)
Uddrag fra Babylon Berlin (Dramaserie)

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Sophus Claussen: "Ekbátana" fra Valfart (1896)
Johannes V. Jensen: "Fusijama" fra Myter og Jagter (1907)
Tom Kristensen: "Fribytter" fra Fribytterdrømme (1920)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" fra Fribytterdrømme (1920)
Rudolf Broby Johansen: "STRIDSMÆND FOR DET VI ELSKER" fra BLOD (1921)
Rudolf Broby Johansen: "LIGSKÆNDER" fra BLOD (1921)
Gustaf Munch-Petersen: "i onsdags kl. 16 1/4" fra mod jerusalem (1934)
Klaus Rifbjerg: "Livet i badeværelset" fra Konfrontation (1960)
Klaus Rifbjerg: "Terminologi" fra Konfrontation (1960)
Per Højholt: "Så og så mange lærker" fra Min hånd 66 (1966)
Inger Christensen: Sommerfugledalen (1991) - VÆRKLÆSNING 7
Michael Strunge: "Den hæslige by" fra Vi folder drømmens faner ud (1981)
Michael Strunge: "Drømmens faner" fra Vi folder drømmens faner ud (1981)
Søren Ulrik Thomsen: "Glemt kvarter" fra City Slang (1981)
Pia Tafdrup: "Snegl" fra Når der går hul på en engel (1981)

Det faglige stof udgør samlet cirka 100 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer