Holdet 2022 SRP/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2023/24
Institution X - Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Skriftlige opgaver -
Lærer(e)
Hold 2022 SRP/z (1z SRP, 2z SRP)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 FF2 Biologi A og matematik B
Titel 2 DHO og skriveforløb (FF3)
Titel 3 FF4 studietur (BI/En)
Titel 4 FF5: SRO forløb: Antibiotikasyntese

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 2 DHO og skriveforløb (FF3)

Forløbet er afviklet som et flerfagligt forløb i samarbejde med historie som optakt til klassens DHO i slutningen af 1.g. I forløbet er der arbejdet med forskellige aspekter af demokratisering -og industrialiseringsprocesser i Danmark i perioden 1850-1900. Yderligere er der arbejdet med grundlæggende videnskabsteori og skriftlighed.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet
– kanonforfattere: Herman Bang, Henrik Pontoppidan
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Forløbet har udfoldet sig i tre dele:


Del 1) Projektarbejde

Eleverne har i grupper á fire arbejdet med tre forskellige temaer, som de har præsenteret via PowerPoint eller andet medie, så hele klassen har fået et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark i perioden 1850-1900. Til hvert tema har eleverne fået udleveret grundbogsmateriale, litterær tekst og historisk kilde. Alle eleverne har også læst fælles baggrundsmateriale.

Baggrundsmateriale til dansk:
Alle elever har læst Georg Brandes: af "Indledningen til emigrantlitteraturen" samt afsnittene om "Det moderne gennembrud" og "Det folkelige gennembrud" i Litteraturens Veje.

Baggrundsmateriale til historie:
Frederiksen, Peter: "Grundbog til danmarkshistorien", kapitel 6 og 7

Der arbejdes med nedenstående tre temaer (opgaveformuleringer), og der er to grupper på hvert tema, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Grundloven og demokrati
Læste tekster:
Johan Thomas Lundbye og Christian Molbecks “Breve om martsdagene 1848” (1848) med fokus på at afdække deres sympatier og antipatier og dermed deres politiske holdning. Henrik Pontoppidans “To gange mødt” (1890) med fokus på novellens kritik af provisorieårene 1885-1894.  

TEMA 2: Arbejderklassen og industrialisering
Læste tekster:
Christian Christensens “Barndomserindringer om fattigdom i 1887” med fokus på beskrivelsen af arbejdsforholdene.
U.P Overbyes digt ”Snart dages det Brødre” (1870) med fokus på hvordan arbejdernes vilkår bliver fremstillet, samt hvilke muligheder arbejderne ser for at forbedre deres vilkår.

TEMA 3: Kvindernes rettigheder
Læste tekster:
Johanne Meyers “Kvindens politiske valgret og valgbarhed” (1888) og Carl Plougs “I Landstinget om kommunal valgret til kvinder” (1888) med fokus på deres holdninger til kvindernes rettigheder, herunder valgret.
Herman Bangs “Den sidste balkjole” (1887) med fokus på novellens fremstilling af kvindens rolle i familie og samfund.


Del 2) Skriveforløb i dansk og historie.

Som optakt  til DHO'en har eleverne arbejdet med skriveprocessens faser. I de forskellige faser har eleverne stiftet bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave. I historie har fokus særligt ligget på at skrive og strukturere en historisk redegørelse.


Del 3) DHO

Eleverne har skrevet DHO i par fra mandag den 1. maj til onsdag den 3. maj 2023.

Hvert par har valgt et af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1: Demokratiske rettigheder
Hvordan udvikles kvinders muligheder for demokratisk deltagelse 1849-1915, og hvilken rolle spiller det moderne gennembruds kvindelige forfattere i udviklingen?

Læste tekster:
Fredrik Bajers to taler (1886 og 1888) og Christian Ahlefeldt-Laurvigs kommentar (1904) med fokus på deres holdninger til kvindernes politiske rettigheder og deltagelse.
Olivia Levinsons novelle ”Anfægtelser” (1893) med fokus på fremstillingen af kvindens liv.

Opgaveformulering 2: Sædelighedsfejden
Problemstilling: Hvilken betydning havde debatten om kønsrollerne for dansk litteratur i perioden 1870- 1900?

Læste tekster:
Elisabeth Grundtvigs foredrag “Nutidens Sædelige Lighedskrav” (1887) og Georg Brandes indlæg “Engle” (1887) med fokus på de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.
Uddrag af Amalie Skrams roman “Constance Ring” (1885) med fokus på skildringen af forholdet mellem mand og kvinde i perioden.

Opgaveformulering 3: Arbejderklassen
Problemstilling: Hvilken betydning fik arbejderklassen og socialismen for Danmark og for dansk litteratur i perioden 1870-1900?

Læste tekster:
Louis Pios “Maalet er fuldt” (1872) samt et uddrag af “Det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program” (1888) med fokus på de politiske målsætninger.
Holger Drachmann  “Engelske Socialister” (1871) med fokus på skildringen af arbejderen.


I DHO'en har vi arbejdet med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering. Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål. Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia. Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g sammen med deres dansklærer.

FORLØBET OPGIVES IKKE TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 FF4 studietur (BI/En)

I FF4-forløbet skal I undersøge hvordan byer kan bidrage til en øget biodiversitet.

Biodiversiteten eller mangfoldigheden af liv er på verdensplan under stort pres og i medierne bliver det omtalt som den 6. masseuddøen. Bestandene af en række udvalgte fisk, fugle, pattedyr, padder og krybdyr er samlet set faldet med 58 procent siden 1970. I 2022 lavede EU en biodiversitetsstrategi, hvor alle medlemslandene inden 2030 forpligter sig på, at nå målsætningen om at beskytte 30 % af EU´s land og havareal.

I Europa udgør byerne en betydelig del af landarealet og derfor får de også en vigtig rolle i arbejdet med at give plads til naturen for at øge biodiversiteten. EU kræver derfor at byer med mindst 20.000 indbyggere skal
“..develop ambitious Urban Greening Plans” including “measures to create biodiverse and accessible urban forests, parks and gardens; urban farms; green roofs and walls; treelined streets; urban meadows; and urban hedges.” (https://environment.ec.europa.eu/topics/urban-environment/urban-greening-platform_en)

Jeres studietur går til Leipzig, og denne by bliver jeres case-område. Så opgaven bliver: Hvilke konkrete tiltag vil I foreslå for at øge biodiversiteten i Leipzig?

For at svare på det spørgsmål er I nødt til at dykke ned i Leipzigs eksisterende natur, arkitektur og til dels kultur.

I bliver delt ind i grupper, der hver især får til ansvar at lave et konkret tiltag for at øge biodiversiteten i en specifik bydel i Leipzig. Indsamling af empiri foregår på studieturen ligesom det er jeres ansvar løbende at tage fotos, film og lave interviews der kan understøtte jeres arbejde. Jeres arbejde skal formidles som en poster.

Opgaveformulering
Det overordnede emne for studieturen er “Hvordan kan Leipzig bidrage til at øge biodiversiteten?”

Indenfor dette emne skal grupperne selv finde en mere specifik problemstilling (et spørgsmål) som I vil undersøge/arbejde med i jeres gruppe.
Det er denne problemstilling, som danner grundlag for den problemformulering, som jeres poster skal besvare.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 FF5: SRO forløb: Antibiotikasyntese

Hvordan bekæmpes bakterier og hvilke udfordringer giver det?

Redegør generelt for bakteriers opbygning og vækst, og forklar hvordan bakterier kan begrænses og bekæmpes.

Redegør også for den kemiske opbygning af penicillin og varianter
heraf. Kom herunder ind på funktionelle grupper.

Udfør en syntese af penicillin og forklar hvorfor de forskellige syntesetrin er nødvendige for at sikre det færdige produkt. Kom herunder fx. ind på polaritet, opløselighed og udbytteprocent.

Analysér væksten af to forskellige bakteriestammer der er udsat for det syntetiserede penicillin, andre typer af antibiotika samt selvvalgte bakteriehæmmende stoffer.

Med udgangspunkt i egne forsøgsresultater vurderes fordele og ulemper ved de forskellige midler til at bekæmpe bakterier.

Diskutér slutteligt konsekvenserne ved udvikling af antibiotikaresistens hos bakterier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer