Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
X - Helsingør Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Bioteknologi A
|
|
Lærer(e)
|
Josefine Friberg
|
|
Hold
|
2023 BT/x (1x BT, 2x BT, 3x BT)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Cellernes biologi og kemi
Dette forløb er et introforløb til bioteknologien, hvor I kommer vidt omkring i cellen.
Faglige mål:
Cellens opbygning
- prokaryoter
- eukaryoter - både planteceller og dyreceller
- organellernes funktion i den eukaryote celle
Introduktion til evolution
- fællestræk mellem prokaryoter, eukaryoter og arkae
- endosymbionteorien
Ionforbindelser
- det periodiske system
- atomets opbygning
- simple og sammensatte ioner
- ionforbindelser inklusive navngivning
- ioner i cellerne
Molekyler:
- elektronparbinding
- navngivning af molekyler
- elektronegativitet og polaritet
- hydrofil og hydrofob
Cellemembranens opbygning
- phopholipider med fokus på polaritet
- membranproteiner
Membrantransportprocesser
- aquaporiners transport af vand
- osmose
- simpel passiv diffussion af små upolære molekyler langs en koncentrationsgradient
- faciliteret diffusion større polære molekyler via proteinkanaler
- aktiv transport (energikrævende) mod en koncentrationsgradient
- Na+/K+ pumpen
- endocytose og exocytose
Cellevækst og celledeling af den eukaryote celle
- interfasens opdeling i yderligere faser
- G1, G0, S faser og deres funktion
- Restriktionspunktets betydning for celledeling
- G1 og G2 checkpoints og betydning for apoptose
Mitose:
- Mitosens inddeling i faser
- tilpasning af antal celler vha mitogenefaktorer, vækstfaktorer og overlevelsesfaktorer
- ukontrollerede celledelingers konsekvenser fx kræft og overdreven muskeldannelse
Meiose:
- Kønscelldelings faser
- Hvornår og hvor sker meiosen
Forsøg:
Mikroskopi af celler (fra NV)
TLC af røde og grønne blade (fra NV)
Osmose i kartofler
Mikroskopi af celler i mitose og mikroskopi af tværsnit af hhv æggestokke og testikler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Osmose i kartofler
|
03-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Proteiner og enzymer
I dette forløb lærer I om proteiners opbygning og deres funktion i cellerne
Faglige mål:
Aminosyrernes opbygning
- aminogrupper
- carboxylsyregrupper
- Sidekædernes forskellige egenskaber
Intermolekylære bindinger:
- dipol-dipol bindinger
- londonbindinger
- hydrogenbindinger
- hydrogenbindinger i DNA
Proteiners strukturniveauer
- primæstruktur
- peptidbindingers dannelse
- sekundærstruktur med alpha-helix og beta-foldeblad
- tertiærstruktur med disulfidbindinger og intermolekylære bindinger
- kvartenær struktur
Enzymer
- cofaktorer herundr coenzymer
- aktivt center
- induced fit
- aktiveringsenergi g kataklysatorer
Stabilitet af enzymer
- denaturering
- enzymers reaktionshastighed
- påvirkning af henholdsvis temperatur og pH
Forsøg:
Spaltning af stivelse (spyt-amylase). Enzymaktiviteten undersøges ved forskellig pH.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Spaltning af stivelse - Amylase
|
20-12-2023
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Se på DNA
I dette forløb skal I lære om DNA - både hvordan det ser ud, men også hvordan det laves i cellerne og hvordan vi som bioteknologier kan undersøge DNA og bruge det i forskningen
Faglige mål:
DNA's opbygning
- nukleutiders opbygning
- dannelse af dobbelt helixstruktur
- helixstrukturens opbygning
- DNA's organisering i kromosomer
Replikation af DNA:
- helicaser og åbning af DNA
- primaser og primere
- polymeraser og DNA syntese
- ligaser og afslutning af replikationen
Undersøg DNA:
- DNA isolering fra celler
- PCR
- gelelektroforese
- brug af ovenstående til genetiske tests fx i mordsager, sygdomsanalyse
Transkription - fra DNA til RNA
- strukturen af RNA
- nukleutiderne i RNA
- RNA polymerase og mRNA syntese
- transkriptionsfaktirer og promoterer
- RNA modifikation inklusive hætte, splejsning af exons og poly-A hale
Translation
- den genetiske kode læses i tripletter
- ribosomer, rRNA og tRNA
- start og afslutning på translation
Øvelse:
Oprensning af DNA fra kindceller
ALU-detektering
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Eksamensopgave
|
15-01-2024
|
|
ALU-detektering
|
25-02-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mikrobiologisk vækst og bioethanol
Mikrobiologisk vækst
-binær fission
-knopskydning
Vækstkurver
-nølefase
-eksponentiel vækst fase
-stationær fase
-dødsfase
-beregning af T2
Pladespredning
Spektrofotometri
Bioethanol
-mængdeberegning (stofmængde, molarmasse og masse)
-teoretisk og praktisk udbytte
-destillation
Øvelser:
Vækst af E.coli målt med spektrofotometri
Alkoholgæring
Destillation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Genetik
I dette forløb lærer I hvordan man med simple genetiske modeller kan vise, hvordan egenskabre, karaktertræk og genetiske sygdomme nedarves.Desuden foståelse for, at mutationer skaber genetisk variation.
Faglige mål:
Kromosomer:
- Autosomer og kønskromosomer
- Karyotype
- nondisjunction og kromosomantalsanomalier
- mutationer
Genetiske grundbegreber:
- genotype og fænotype
- locus og alleler
- dominante og recessive alleler
- monogene model
- homozygot og heterozygot
- codominans
- ufuldstændig dominans
Mendels 1. lov
- krydsningsskemaer og udspaltning
- rentavlende linjer
- analysekrydsning
Stamtræsanalyser:
- autosomal nedarvning
- kønsbunden nedarvning
- recessiv nedarvning
- dominant nedarvning
- mitochondriel nedarvning
Mendels 2. lov:
- flergensnedarvning
- epistasi
- koblede gener
Øvelse: Blodtypetest
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Alkoholgæring og destillation (bioethanol)
|
14-04-2024
|
|
Blodtyper
|
28-04-2024
|
|
Bananfluer
|
30-09-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Probiotika og syre basekemi
Forløbet giver en introduktion til fordøjelsessystemet. Vha syre base kemi gives redskaber til at forstå levevilkårene i de mikro-økosystemer, som fordøjelsessystemet er. Probiotika introduceres som en mulighed for at give en sund tarmflora - herunder yoghurt.
Faglige fokuspunkter:
Mængdeberegning
- stofmængdekoncentration og formlen n=V*c
- formel stofmængdekoncentration
- aktuel stofmængdekoncentration
Syre/basekemi:
- definitionen på en syre og en base
- syrer og basers styrke
- korresponderende syre/basepar
- vands ionprodukt
- pH begrebet og formlen pH=-log[H3O+]
Fordøjelsessystemet:
- mikro-økosystemer
- aerobe og anaerobe bakterier
- mundhulens kemi og bakterieflora
- mavesækkens funktion, kemi og sygdomfremkaldende bakterier heri
- Tyndtarmens foldninger, bakterieflora og funktion
- Tyktarmens funktion og bakterieflora
Probiotika
- probiotikas virkning på tarmfloraen
- hvad kan man selv gøre?
Øvelse:
Titrering af stærk syre med stærk base
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Spektrofotometri
I dette forløb skal I lære om hvordan lys og farve hænger sammen og hvordan man kan udnytte dette til at måle ukendte koncentrationer af farvede forbindelser i en opløsning - fx mængden af azorubin i Pink Pirate (alkohol).
Faglige fokuspunkter:
Faglige mål:
- Hvad er lys?
- Hvad er farver?
- Molekyler med farver
- Opbygningen af et spektrofotometer
- Måling af absorbtionsspektrum
- Måling i UV området
Lambert Beers lov
- molar absorbtionskoefficient ε
- A = ε * l * [farvestof]
Øvelse: Bestemmelse af azorubin koncentration i alkohol
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Miljø og miljøteknologi
i forløbet kigges der på rensning af luften og rensning af spildevand - med fokus på spildevandet og de redoxreaktioner, der hører til dette.
Faglige fokuspunkter:
Global opvarmning
Luftforurening
- Fossile brændstoffer
- Forurening fra brændeovne og skibsfart
En renere luft
- rensning for nitrogenoxider
- rensning for svovldioxid
- Udvikling af sundhedsskadelige stoffer i atmosfæren
Spildevandsrensning:
- Mekanisk rensning
- biologisk rensning - både aerob og anaerob og fokus på redoxreaktionerne
- Kemisk rensning for phosphat med fokus på fældningsreaktioner
Biogas og udvinding af phosphat:
- Biogasdannelse vha hydrolyse, syredannelse og methandannelse
- Anammox - fjernelse af ammonium fra rådnetankene
Øvelser:
Fældninger miljøbiologi
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Eksamensopgave
|
08-09-2024
|
|
Prøve i biotek
|
19-09-2024
|
|
Fældninger Miljøteknologi
|
27-10-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Ligevægte i biologiske systemer
Kemiske ligevægte studeres med fokus på de ligevægte, der kan opstå i biologiske systemer:
Reversible og irreversible reaktioner.
Ligevægtsloven og opskrivning af reaktionsbrøk
Le Chataliers princip
Anvendelse af ligevægtsloven og ligevægtskonstanten
Indgreb i kemiske ligevægte
Øvelser:
Indgreb i en ligevægt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Syre og baser
Syrer og baser indgår i rigtig mange processer og biologiske molekyler. Alt fra stofskifteprocesser til de aminosyrer og nuklutider som proteiner og DNA er opbygget af. I skal arbejde med hvad syrer og baser er, hvordan man regner pH ug og hvordan man koncetrationsbestemmer vha titrering.
Faglige fokuspunkter:
Syrer og baser:
- Definitionen på syrer og baser
- Syre/basereaktioner og korresponderende syre/basepar
- Vands selvionisering
pH begrebet
- Hvad er pH rundt omkring i kroppen?
- Måling af pH
- Syrestyrkeekonstanterne Ks og syrestyrkeeksponenterne pKs og sammenhængen mellem dem
- Beregning af pH for en stærk syre med pKs<0
- Beregning af pH for en ikkestærk syre med pKs>0
Regulering af pH
- Puffersystemer og deres evne til at fastholde pH - også i kroppen
- Beregning af pH i pufferopløsning vha pufferligningen
- Bjerrumdiagrammer og sammenhængen med pKs og syrebrøken
Titrering som metode
- potentiometrisk (pH-meter) og kolorimetrisk (indikator) titrering
- Titrerkurver og bestemmelse af ækvivalenspunkt
- Valg af indikator
- Titrering af stærk, svag og polyhydron syre med stærk base
Øvelser:
Titrering af eddikesyre
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
DNA teknologi
DNA teknologi
I dette forløb skal I lære om forskellige DNA teknologier og hvad man kan bruge dem til - og hvad udviklingen indenfor teknikkerne har været.
Faglige fokuspunkter:
Rekombinant DNA teknik
- Donor-DNA og opformering af dette vha PCR
- Restriktionsenzymer og deres evne til at skære ved specifikke palindromsekvenser og ofte med sticky ends
- Plasmider og deres evne som vektorer for donor-DNA ved skæring med samme restriktionsenzym
- Transformation. Altså processen, hvor man vha varmechok eller elektrochok får plasmidet ind i en ny celle
- Selektion. Hvordan man udvælger de transformanter, der er interessante, fx vha antibiotikaselektiion eller selvlysende GFP protein
CRISPR-Cas9
- Den oprindelige proces som en del af bakteriers immunforsvar overfor virusangreb
- Betydning af sgRNA som guidesekvens for at finde det rigtige sted i DNA'et
- Betydning af PAM sekvens som bindingssted for Cas9
- Betydning af Cas9 som klipper dobbeltstrenget DNA lige over
- Ikke homolog rekombination, hvor den eukaryote celle reparerer DNA-bruddet ofte med frameshift mutationer
- Homolog rekombination, hvor der indsættes et nyt (og raskt) gen
Kloning af dyr
Besøg på ku
- Miljøundersøgelser med eDNA
- qPCR
Forsøg:
Transformation pGLO
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Organisk kemi
Den organiske kemi er meget mangfoldig og i dette forløb skal I lære om det grundlæggende i opbygning af carbonhydrider og organiske forbindelser med forskellige funktionelle grupper.
Navngivning af carbonhydrider
- Alkaner, alkener og alkyner
- cykliske carbonhydrider
- Aromatiske carbonhydrider
Carbonhydriders egenskaber
- Fysíske egenskaber (opløslighed i vand, smelte- og kogepunkt)
- Forbrændingsreaktioner
- substitution i alkaner
- Addition i alkener
Hydroxyforbindelser
- Navngivning af alkoholer og phenoler (aromatiske alkoholer)
- Repetition af fremstilling af alkoholer ved gæring og derudover ved addition
- Alkoholernes egenskaber: smelte- og kogepunkters påvirkning af hydrogenbindinger, opløselighed i vand i forhold til antallet af upolære grupper
- Kemiske egenskaber: forbrændingsreaktioner, oxidation af primære og sekundære alkoholer og hvorfor man ikke kan oxidere tertiære alkoholer
- Redoxreaktioner
Aldehyder og ketoner
- Navngivning
- Dipol dipol bindinger mellem carbonylgrupper
- Fysiske egenskaber: smelte- og kogepunkter og opløselighed i vand
- Reaktion med 2,4-DNPH
- Tollens test
Carboxylsyrer:
- Opbygning og navngivning med suffix -syre
- Fysiske egenskaber: Smelte- og kogepunkt med fokus på hydrogenbindernes effekt på dette
- Opløselighed i vand også med fokus på hydrogenbindinger til vand
- Carboxylsyren som en IKKE-stærk syre med pKs>0
- Phenolen som en svag syre pga dens delokaliserede ladning i baseform
Aminer:
- opbygning af primær, sekundær og tertiær aminer og navngivning
- Fysiske egenskaber: smelte- og kogepunkt og deres påvirkning af den polære amin-gruppe og de hydrogenbindinger, den danner. Opløselighed i vand og påvirkningen af af antal upolære grupper i fohold til antal polære.
Organisk kemi
Amider:
- Opbygning
- Betydning i proteinopbyggelsen af de sekundære strukturer α-helix og β-foldeblade
- Dannelsen af amider vha kondensation
Der introduceres også til det kemiske tegneprogram Marvin Sketch
Forsøg:
Substitution i alkaner
Addition i alkener
Oxidation af alkoholer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Lipider
Lipider
I dette forløb fokuseres på de lipider, der er i kosten og hvordan vi kan emulgere dem sammen med en vandfase
Faglige fokuspunkter:
Triglycerider
- Opbygning vha glycerol og 3 fedtsyrer
- Dannelse vha kondensation til en esterbinding
Fedtsyrer
- Kædelængden og dermed antal Londinbindinger og betydning for smeltepunkt
- Mættet/umættet og betydning for struktur og dermed smeltepunkt
- Cisfedtsyrer ogTransfedtsyrer og betydning for helbredet
Phospholipider
- Opbygning
Emulgatorer
- Olie vand emulsioner
- vand i olie emulsioner
- emulgatorer
Lipiders nedbrydning, optagelse og transport i kroppen
- lipoproteiners transport af lipider i kroppen herunder Chylomikron, VLDL, LDL og HDL
Forsøg:
Fremstilling af sæbe
Mættet og umættet fedt
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
14
|
Nervesystemet
Nervesystemet
I dette forløb skal I lære om nervesystemet og hvordan nerveceller sender signaler til hinanden.
Nervesystemet:
- CNS og PNS
- Neuronets opbygning
Nerveimpulsen:
- Hvilemembranpotentialet og dets opretholdelse vha Na⁺/K⁺ pumpen
- Aktionspotentialets opbygning
- Vandring af aktionspotentialet ned ad axonet via de Ranvierske indsnøringer
- Synapsen - fremmende og hæmmende
- Neuroreceptorer: ionkanaler og G-proteinkoblede receptorer
Forsøg:
Små nervestimulerende forsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
15
|
Lægemiddelkemi
Lægemiddelfremstiling
I er blevet introduceret til, hvordan man udvikler nye lægemidler, hvordan et lægemiddel syntetiseres og fungerer i kroppen
Faglige fokuspunkter:
Udvikling af nye lægemidler
- Faseopdeling herunder prækliniske og kliniske faser
- Farmakodynamik - hvordan lægemidlet interagerer med målceller
- Farmakokinetik: Et lægemiddelsvej igennem kroppen
Kemiske lægemidler ("små" molekyler, der kan laves i laboratoriet) med acetylsalicylsyre som eksempel:
- Lipinskis regler
- Kemisk syntese
- omkrystallisering
- Renhedsbestemmelse
- Virkning i kroppen af Acetylsalicylsyre
Fordelingsligevægte som illustration af blod/hjernebarrieren
- Fordelingskonstanten P og logP
- Fordelingsforholdet D og logD for lægemidler med syre/baseegenskaber
Estere:
- Opbygning og navngivning
- Egenskaber - bl.a. duft. Smelte- og kogepunkt og påvirkningen heraf af dipol-dipol bindinger. Opløselighed i vand af de små estere pga hydrogenbindinger
- Fremstilling af estere vha kondensation af en alkohol og en carboxylsyre
- Nedbrydning af estere vha hydrolyse
optisk isomeri
- Hvordan asymmetriske carbonatomer giver forskellige enantiomer
- Intro til R,S systemet
- Asymmetriske lægemidler med thalidomid og citalopram som eksempler
Biologisk lægemiddelproduktion:
- Opskalering af produktion
- Produktion vha hybridomer
- Produktion vha CHO celler
Dokumentar DR: "I den bedste mening: Thalidomidaffæren", der handler om den medicinske skandale i start 60'erne.
Øvelse:
Fremstilling af acetylsalicylsyre og renhedsbestemmelse
Hvor i har arbejdet med teoretisk og praktisk udbytte, smeltepunktsbestemmelse, TLC, test for phenoler og omkrystallisation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
16
|
Økosystemer og fødevareprodukti
Dette forløb fokuserer på planter og deres vækst og øgning af planteproduktionen. Herefter kobles fødekæder på og kødproduktion i nutiden og fremtiden.
Faglige fokuspunkter:
Vækst af planter
- biotiske og abiotike faktorer
- Begrænsende faktor
- makro- og mikronæringsstoffer
- symbiose og nitrogenfiksering
- BPP og NPP
- interspecifik og intraspecifik konkurrence
Planternes opbygning
- sikar og vedkar og deres funktion
- Rødderne og deres funktion
- spalteåbningerne i bladene og deres funktion
- Osmose og fordampnings funktion i vandoptagelse
Fødevareproduktion:
- Forædling
- Fødekæder og fødenet
- trofiske niveauer og energioverførsel mellem disse
- Fødekædeeffektivitet og NP
- Insekter som fødevare?
- Kunstigt kød
Øvelse:
Vækst hos melorm
Nikotin i melorme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
17
|
Økotoksologi
Vi arbejder med effekten af nicotin og Neonikotinoider (sprøjtegift)
Risikovurdering
LD 50 og LC 50
Dosisresponskurver
Forsøg
Nicotin i melorme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
18
|
Mutationer og evolution
Livets oprindelse
- Fælles oprindelse - de tre superriger
Mutationer som grundlag for genetisk og fænotypisk variation
- Kromosommutationer
- Genmutationer herunder deletion, insertion, missense, nonsense, frame-shift og tavs mutation
Naturlig selektion som efterfølger tilfældige mutationer
- populationer
- konkurrencefordele
- Computer øvelse med kaniner og ulve (sommer/vinter og Hvid/brun)
Artsbegrebet
- Det biologiske artsbegreb
- hybrider
- artsdannelse som følge af geografisk isolation
- KORT introduktion til taksonomi og stamtræer
Bioinformatik
- Alignment af DNA-sekvenser
- homologi
- gaps
- transitioner og transversioner
Øvelse:
Bananfluer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
19
|
Hormoner og oprensning af peptidhormoner
Vi skal kigge nærmere på hormonerne - med fokus på peptidhormonerne.
Hvor laves hormonerne?
- Hormonproducerende kirtler
- frigivelse af hormoner efter stimuli
Regulering af hormonniveau
- Negativ og positiv feedback
- Endokrin, parakrin og autokrin signalering
- Eksempler på sygdomme, hvor det går galt i hormonreguleringen, herunder diabetes 1 og 2
Blodsukker og dets homeostase
- Peptidhormonsyntese
- Insulins opbygning
- peptidhormoners bindin til ekstracellulære receptorer
- Glucoses effekt på β-cellerne i bugspytkirtlens insulinfrigivelse
- Insulins effekt på muskelcellers glucoseoptag
- Glucagons binding til sin G-proteinkoblede receptor
Aminosyrederivater
- Kort Introduktion til stresshormoner
Steroidhormoner
- Kort introduktion til steroidhormonerne
- syntese ud fra Cholesterol
- polaritet
- Binding til intracellulære receptorer
Forskellige metoder til adskillelse og/eller oprensning af proteiner vha størrelse, ladning og/eller polaritet introduceres herunder:
- fældning
- søjlekromatografi
- gelfiltrering herunder gelfiltrering, ionbytningskromatografi, hydrofob interaktionskromatografi, affinitetskromatografi og HPLC
- Proteinelektroforese herunder SDS-PAGE og (Native Page), isoelektrisk fokusering
Øvelse:
Blodsukkermåling
Søjlekromatisk oprensning af proteiner
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
20
|
Forplantning og fosterdiagnostik
I dette forløb kigger vi nærmere på sexologien og den menneskelige forplantning. Det leder frem til at kigge på, hvordan vi i dag kan lave fosterdiagnostik på den gravide.
Det menneskelige hankøn:
- sekundære kønskarakteristika
- overordnede kønshormoner (FSH og LH)
- Leydigceller og testosterondannelse
- Sertoliceller og ABP dannelse
- Sædcelledannelse og -opbygning
- Negativ feedback på hormonproduktionen
Det menneskelige hunkøn
- sekundære kønskarakteristika
- overordnede kønshormoner (FSH og LH)
- thecaceller og dannelse af progestron
- granulosaceller og dannelse af østrogen
Menstruationscyklus
- Hormonniveauernes påvirkning på de forskellige faser i cyklus
- positiv og negativ feedback
- menstruation
- follikelfase med dannelsen af follikel med æg
- ægløsning
- lutealfasen med dannelsen af det gule legeme
Befrugtning og graviditet
- Ændring af hormonniveauerne under graviditet
- HCG
- graviditetstestens principper
Fosterdiagnostik
- Doubletest og nakkefoldsskanning
- Kromosomtalsundersøgelse
- Kromosom mikroarray
- Non-invasiv prænatal test (NIPT)
- Sanger sekventering
Forsøg:
Graviditetstest
Ægløsningstest
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
21
|
Immunforsvaret
I dette forløb skal I lære, hvordan både det uspecifikke og det specifikke immunsystem bekæmper infektioner (her virus som eksempel)og hvordan vi med vaccination kan forebygge visse infektioner
Faglige fokuspunkter:
Det ydre forsvar
- fysisk forsvar med dets barrierer fx hud og cilier i luftvejene
- Kemisk forsvar med fx pH i slimhinder og mavesæk
Det uspecifikke forsvar
- Makrofager og fagocytose med lysozymer
- Granolycytter og fagocytose
- Dendritter og antigenpræsentation
- Mastceller og histaminudskillelse
Proteiner involveret i immunforsvaret
- Komplementsystemet
- Cytokiner herunder interferoner
- MHC-I og II og deres rolle i antigenpræsentation og derpå aktivering af det specifikke forsvar
Det specifikke forsvar
- T hjælpeceller med CD4-receptorer der aktiverer B cellerne
- T dræberceller med CD8-receptorer og deres nedbrydning af inficerede celler
- T-huskeceller som det langvarige forsvar mod reinfektion
- B-lymfocyttens differentiering efter aktivering fra fx T-lymforcytter
- B-plasmaceller og produktionen af først IgM og derefter IgG
- B-huskeceller som det langvarige forsvar mod reinfektion
Antistoffer
- Opbygning af antistoffer med let/tung kæde Fab-del og vairabel del.
- Rumlig opbygning af antistoffer med intra- og intermolekylære bindinger
- Funktion af forskellige antistoffer
- Primært og sekundært respons
Virus
- Virusbekæmpelse -her spiller alt det ovenstående sammen
- Forskellige vira og deres livscyklus Fx HIV (retrovirus) og SARS-Cov-2 (coronavirus)
Vaccinationer:
- Det danske børnevaccinationsprogram
- Passiv immunisering
- Aktiv immunisering
Film: Contagion. Amerikansk spillefilm fra 2011, der handler om udbruddet af en ny sygdom, og hvordan verden reagerer på og bekæmper en sådan.
Øvelse:
ELISA - undersøgelse af udbrud
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Elisa
|
14-12-2025
|
|
Eksamensopgave
|
15-12-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
22
|
Reaktionshastighed, enzymer og enzymkinetik
Reaktionshastighed
Reaktionshastighed på kvalitativt grundlag omfatter faktorer, der har indflydelse på en reaktions hastighed, herunder katalysatorer. Katalyse kan opfattes bredt, eksempelvis katalyse i laboratoriet, i industriel produktion og i biokemi.
I dette forløb undersøger I, hvordan en reaktions hastighed kan påvirkes af forskellige faktorer. Desuden forsøger i at måle på hastigheden på en reaktion.
Reaktioners hastighed:
- Den gennemsnitlige reaktionshastighed målt ved v = Δ[X]/Δt. Som er tangenten i et punkt
- Den aktuelle reaktionshastighed målt ved hældningen til en tangent i et punkt
Forskellige faktorers indflydelse på reaktionshastigheden:
- Reaktanternes koncentrationer
- Overfladeareal (heterogene reaktioner)
- Temperaturen
- Katalysator
Energiprofil
- Aktiveringsenergi for en kemisk reaktion
- Aktiveringsenergi for en katalyseret reaktion
Forsøg:
TREO og reaktionshastighed
Affarvning af krystalviolet
Enzymer
Kan laktaseenzymets kinetik beskrives med Michaelis-Menten-ligningen?
Redegør kort for den genetiske og fysiologiske baggrund for laktoseintolerans i forhold til intolerans. Redegør for opbygningen af enzymer og deres katalyse af substrater til produkter.
Udled Michaelis-Menten-ligningen og vis at Km kan bestemmes ved 1/2 vmax
Vis hvordan Michaelis-Menten-ligningen kan lineariseres og skitseres som et Lineweaver-Burk plot.
Udfør et forsøg der undersøger laktasenezymets (β-galactosidase) kinetik.
Analysér forsøgets resultater med Michaelis-Menten-ligningen og et Lineweaver-Burk plot og bestem Km og vmax for modellerne.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
23
|
Økotoksikologi
Husk forløbet i starten af 3 g
I økotoksikologien beskæftiger man sig med miljøfremmede stoffer og hvordan de kan skade vores krop.
Fordelingsligevægt Kow
Bioakkumulering og biomagnificering
- Bioakkumulering, hvor stoffer ophobes i organismer m
- Biomagnificering med ophobning af et stof i fødekæden.
Hormonforstyrrende stoffer
- eksempler på disse
- udbredelsen af disse
- antagonist/agonist effekt
- østrogenlignende stoffer
- anti-androgene stoffer
- effekter af ovenstående på drengebørns udvikling med inddragelse af kønsdifferentiering og diverse ydre mål såsom anogenital distance
- påvirkning af stofskiftet
- genmodificerede gærceller og hvordan man kan teste for hormonforstyrrende stoffer vha dem (kun teoretisk)
Risikovurdering af møljøfremmede stoffer
- LD50
- LC50
- Grænseværdier
- Effektstudier og biomarkører
- Cocktaileffekt, herunder additiv effekt, synergistisk effekt og antagonistisk effekt
Øvelse:
Nicotin i melorme
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
24
|
Antibiotika og antibiotikaresistens
I forløbet her lærer I om hvad antibiotika er, hvordan det virker på bakterier, og hvad fremtiden problemer bliver med vores store antibiotikaforbrug og den deraf følgende resistens.
Antibiotikatyper og deres virkning:
-Forskellen på bred- og smalspektrede antibiotika
-β-lactamer og vancomyciner ødelægger cellevæggen
- polymyxiner ødelægger cellemembranen
- Tetracykliner og makrolider hæmmer proteinsyntesen
og andre eksempler
Produktion af antibiotika
- biologisk produktion
- biosyntese
- semisyntetisk produktion
Udvikling af antibiotikaforbrug i Danmark
Resistens mod antibiotika
- Naturlig resistens og erhvervet resistens
- Vertikal genoverførsel
- tre måder til overførsel af resistens (horisontal genoverførsel)
- Resistensgener
- Multiresistens herunder MRSA og ESBL
- Nye veje i antibiotikabekæmpelsen
Forsøg:
Resistensforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
3 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
25
|
Stamceller, genregulering og kræft
Embryonale og somatiske stamceller og behandlling med sidstnævnte
Inducerede pluripotente stamceller og brugen af disse
Genregulering:
Epigentik
Transkriptionsregulering, både post transkriptionel og posttranslationel
Kræftudvikling:
Årsager til kræft: Mutationer, som kan være fremkommet pga genetik/miljø/tilfældigheder
Oncogener
Tumorsupressorgener
Telomerase påvirkning af kræftceller
Livsstil og kræft
Dokumentar: "Daniels sidste chance" DR1 2018 (ligger på CFU): Om Daniel, som bliver behandlet med egne stamceller i et forsøg på at stoppe hans sclerose
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
26
|
Carbohydrater og fotosyntese
Carbohydrater er produktet af fotosyntesen. I dette forløb kigger vi først på carbohydraternes opbygning og kemiske egenskaber og derefter på, hvordan de laves via fotosyntesen.
Monosakkarider (fx glucose og fructose):
- kemisk opbygning som ketohexoser eller aldohexoser
- stereoisomeri og D og L former
- Fischer projektioner og Haworth projektioner
- omlejringer i Fehlings væke
- a og β former
Disaccharider (fx maltose og lactose)
- α og β bindinger
- kondensationer og hydrolyser
Polysakkarider (fx amylose og amylopectin)
- stivelses opbygning
- celluloses opbygning
- glycogens opbygning
- fordøjelse af polysakkarider
Fotosyntesen
Coenzymer og energileverandører
- ATPs dannelse fra ADP
- NADPHs opbygning og oxidation til NADP+
Fotosyntesepigmenter:
- Chloroplastres opbygning
- Chlorofyl A og Bs opbygning og lysabsorbtion
De lysafhængige reaktioner (dannelse af ATP, NADPH og O₂)
- Lysabsorbtion af chlorofyler som energileverandør til fotosystem II og I.
- Spaltning af H₂O som elektronleverandør til fotosystem II
- Brug af elektronerne til reduktion af NADP+
- Dannelse af hydrongradient, så der kan dannes ATP vha ATPase
De lysuafhængige reaktioner (dannelse af glucose)
- Rubisco som CO₂ bindende enzym
- De 5 skridt i Calvins cyklus
Faktorer, der påvirker hastigheden af fotosyntesen
Forsøg:
Sakkariders reaktion
TLC på blade (fra NV)
Fotosyntese og respiration i vandpest (fra NV)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Eksamensopgave 3
|
14-04-2026
|
|
Sakkariders reaktion
|
03-05-2026
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
27
|
Carbohydraternes intermediære stofskifte
Respirationen er essentiel for aerobe organismers energiproduktion. I dette forløb lærer i om denne.
Enzymtyper:
- oxidoreduktaser, der udfører redoxreaktioner
- Transferaser, der overfører funktionelle grupper fra et molekyle til et andet
- Hydrolaser, der smadrer med vand
- Lyaser, der sætter sammen eller spalter, men UDEN energiforbrug
- isomeraser, der laver om på et molekyle, men så det stadig har samme molekylformel
- ligaser, der limer sammen eller spalter med hjælp fra energi (ATP)
- Translokaser, der flytter ioner eller molekyler gennem membraner
Glycolysen - omdannelsen af glucose til to pyruvat
-investeringsfasen
- udbyttefasen
Pyruvats videre omdannelse:
- mælkesyregæring
- ethanolgæring
- Oxidation til acetyl-CoA
Citratcyklus - gendannelse (reducering) af coenzymerne NADH og FADH₂
- de otte trin i cyklussen
- Udskillelse af CO₂
Oxidativ phosphoryering - dannelse af masser af ATP
- Oxidation af coenzymer til afgivelse af elektroner i elektrontranportkæden
- brug af H₂O og O₂
- ATPasens opbygning og funktion til dannelse af ATP
- Hydron gradientens betydning
Energiregnskab for respirationen
- 2 ATP fra glycolysen
- 1 ATP fra citratcyklus
- ca 26 ATP fra den oxidative phosphorylering
Hæmning af de forskellige trin i respirationen:
- negativ feedback inhibering (slutproduktinhibering)
- produktinhibering
Forsøg:
Fotosyntese og respiration i vandpest (fra NV)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1053/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80002985196",
"T": "/lectio/1053/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80002985196",
"H": "/lectio/1053/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80002985196"
}