Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rune Maahn Christensen
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima: Argumentation, retorik og kommunikation
Titel 2 Kærlighed og parforhold i noveller og digte
Titel 3 DHO og skriveforløb (FF3)
Titel 4 Journalistik før og nu
Titel 5 Populærvidenskabelig formidling (FF4)
Titel 6 Virkelighed og magi
Titel 7 Verden i flammer - dokumentarfilm om krig
Titel 8 1700-tallet: Oplysning, pietisme & følsomhed
Titel 9 Romantikken: Natur, idyl og dæmoni
Titel 10 Mad i litteratur, sprog og medier
Titel 11 Det moderne gennembrud
Titel 12 Eksistentialismens litteratur og sprog
Titel 13 Stop en halv! Konstruktioner af uvirkelighed
Titel 14 Klasselitteratur fra Nexø til Louis
Titel 15 Modernismer i dansk litteratur

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima: Argumentation, retorik og kommunikation

I forløbet har eleverne undersøgt, hvordan der i nutiden argumenteres og kommunikeres om klimakrise og bæredygtighed. Dette er sket gennem analyse af forskelligartede medietekster, idet klassen har arbejdet med nyhedsartikler, debatindlæg, breve, taler, trykte kampagner, kampagnefilm og reklamefilm. De forskellige tekster er blevet analyseret ud fra Ciceros pentagram med henblik på, at eleverne skulle kunne vurdere kommunikationens mål og midler ved at forstå sammenhængen mellem den teksteksterne kontekst og det tekstinterne sprog. Til den interne analyse har eleverne fået kendskab til et bredt analyseapparat med fokus på argumentation, retorik & stilistik. I den forbindelse er følgende gennemgået: Appelformerne logos, patos & etos. Toulmins argumentationsmodel. Forskellige argumenttyper samt deres tilknytning til appelformerne. De sproglige virkemidler anafor, alliteration, assonans, antitese, apostrofe, epifor, epanastrofe, epizuexis samt triade. Troperne metafor, sammenligning, besjæling og personifikation. Undervejs er genremæssige karakteristika ved de forskellige teksttyper blevet berørt og inddraget i analyserne. I slutningen af forløbet afleverede eleverne individuelt en klimatale, hvor de fokuserede på den personlige skriverstemme, idet de i deres egen tekst skulle fokusere på stærk argumentation samt inddragelse af diverse sproglige virkemidler og troper. Den mundtlige udtryksfærdighed er trænet gennem klassedialog, mundtlige oplæg for hele klassen samt fremlæggelse i matrixgrupper.

Forløbet dækker det sproglige og det mediemæssige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Gade, Bodil Marie (2019): "Argumentation" i: Grundbog til retorik: At vise og overbevise, Systime e-bog
Johnsen, Marianne (2019): "Appelformerne" i: Grundbog til retorik: At vise og overbevise, Systime e-bog
Nielsen, Rune Kier: "Sådan holder du en god klimatale: Guiden til den gode klimatale" på: pov.international, 18. oktober 2021
Olsen, Mimi (2021): "Argumenttyper" i: Dansk i tiden, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2021): "Klimaaktivisme" i: Dansk i tiden, s. 221-223, Systime
Olsen, Mimi (2021): "Reklamer" i: Dansk i tiden, s. 28-31, Systime

Klassen har analyseret følgende medietekster:

Nyhedsartikler, breve og debatindlæg:
Bjergager, Erik: "Skru ned for klimaangsten" i: Kristeligt Dagblad, 28. marts 2019
Eric, Casper: "Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik nye el-biler, men mistede laksen. Brev til mit barnebarn" i: Politiken, 8. december 2018
Joel, Jens et. al.: "Vores børn fortjener grønne ambitioner" i: Politiken, 12. maj 2017
Kloster, Christian: "Danske børn frygter dommedag" i: Ekstra Bladet, 26. maj 2019
Scavenius, Theresa: "Vi lever i fordummelsens epoke" i: Politiken, 23. oktober 2022

Taler:
Gretha Thunbergs tale ved klimamarchen (2019)

Trykte kampagner og kampagnefilm:
Danish Crown: "Klimakontrolleret gris" (Kampagnefilm - 2020)
Fuldkornspartnerskabet: "Korn og Klima" (Kampagnefilm - 2020)
Greenpeace Danmark: "Danish Crowns greenwashing" (Kampagnefilm - 2020)
Landbrug og fødevarer: "Klimakampagne" (Trykt kampagne - 2020)

Reklamefilm:
Arla: "Skridt for skridt" (2020)
IKEA: "Climate Action Starts at Home" (2019)
Kohberg: "Vi er bagere" (2020)
McDonalds: "Mere på menuen" (2022)

Det faglige stof udgør samlet cirka 50 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimatale 14-01-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Kærlighed og parforhold i noveller og digte

I forløbet har eleverne undersøgt, hvordan kærlighed og parforhold er blevet skildret i skønlitteraturen af forskellige forfattere til forskellig tid. Dette er sket gennem læsning af både epik - nærmere bestemt noveller - og lyrik af divergerende karakter. Forløbet har også fungeret som introduktion til litteraturlæsning, hvor målet har været, at eleverne skulle opbygge et velfungerende analytisk begrebsapparat. Indenfor epikken har fokus været på genrekendetegn, den klassiske novelle, den moderne novelle, fortællertyper, personkarakteristik, fremstillingsformer, gengivelse af tale og tanke samt komposition. Indenfor lyrikken har fokus ligget på genrekendetegn, vers, strofer, det lyriske jeg, semantiske felter og troper. Den skriftlige dimension af danskfaget har været en vigtig del af forløbet, idet eleverne har trænet deres analytiske evner ved selv at skrive en novelle med en række benspænd. Endelig er eleverne blevet introduceret til den analyserende artikel gennem et processkrivningsforløb.

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet
– tekster fra 1900-tallet
– tekster fra 2000-tallet
– kanonforfattere: Herman Bang, Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser.

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Larsen, Ole Schulz (2023): "Komposition", "Fortæller" & "Fremstillingsformer" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2010): "Lyrik" i: Krydsfelt - håndbog i dansk, Gyldendal, s. 349-353
Ukendt forfatter: "Myretue og Isbjerg" i: Det korte af det lange, s. 231-234

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Noveller:
Christian Winther: "Skriftestolen" (1843)
Herman Bang: "Den sidste Balkjole" (1887)
Ernest Hemingway: "Bjerge som hvide elefanter" (1927)
Karen Blixen: "Ringen" (1958)

Digte:
Emil Aarestrup: "Til en Veninde" (1838)
Tove Ditlevsen: "Den sidste Gæst" (1947)
Thorkild Bjørnvig: "Soria Moria" (1953)
Lone Hørslev: "Med samme heftighed" (2009)

Det faglige stof udgør samlet cirka 50 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kreativ skrivning - novelle 08-02-2024
Indledning til analyserende artikel 04-03-2024
Hovedafsnit til analyserende artikel 14-03-2024
Genaflevering af analyserende artikel 22-03-2024
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO og skriveforløb (FF3)

For eleverne på Helsingør Gymnasium har processen med deres DHO været udformet i tre dele. 1.) DHO-forløb i dansk og historie 2.) Skriveforløb i dansk og historie 3.) DHO-skrivning i par.

DEL 1:
Det overordnede emne for DHO-forløbet har været "Danmarks besættelse". I forløbet har både dansk og historie bidraget med 7 moduler, og eleverne er blevet introduceret til basal videnskabsteori og metode med fokus på humaniora. Forløbet har både haft et fagligt sigte, nemlig at give eleverne en solid viden om besættelsestiden, og som del af SRP-progressionen et studieforberedende sigte i form af at træne eleverne i at besvare en problemstilling med tilhørende opgaveformulering.

Forløbet begyndte med fælles klasseundervisning for at give eleverne en grundlæggende forståelse for Danmarks besættelse. Herefter arbejdede eleverne det meste af forløbet projektorienteret i grupper á tre-fire elever med henblik på at besvare en problemstilling indenfor tre forskellige temaer eller underemner i forbindelse med Danmarks besættelse. De tre temaer var: "Dagligdag under besættelsen", "Danskere i tysk tjeneste" og "Modstandsbevægelsen". Grupperne præsenterede som afslutning på forløbet mundtligt deres projektarbejde for klassen gennem et PowerPoint eller et andet medie.

Dansk baggrundsmateriale (læst af alle):
Færch, Christina Holst & Anders, Troels Solgaard: "Mellem linjerne - den tvetydige tekst" i: Forbudt litteratur, Systime e-bog (2024)
Hasselbalch, Hagen: "Kornet er i fare" (1945)
Lütken, Gerd & Fibiger, Johannes: "Kulturpessimisme og generationsmodsætninger" i: Litteraturens veje, Systime e-bog (2024)
Wivel, Ole: uddrag af "Fem Brød og to Fisk" i: Heretica 1:1 (1948)

Historie baggrundsmateriale (læst af alle):
"Besættelse og samarbejdspolitik" på: faktalink.dk
Bryld, Carl Johan: "Besættelse og efterkrigstid 1940-1953" i: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal (2002)
"Danmarks under besættelsen - et overblik" på: www.danmarkpaafilm.dk
"Folketingsvalget 1943" på: danmarkshistorien.dk

Eleverne har for at besvare deres problemstilling til ovennævnte temaer arbejdet med nedenstående materiale.


TEMA 1: Dagligdag under besættelsen
Læste tekster dansk:
Bjørnvig, Thorkild: Overflyvning (1947)
Gelsted, Otto: De mørke Fugle fløj (1945)
Rasmussen, Halfdan: Længsel (1945)

Læste tekster historie:
Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet, Systime 2002, s. 116-119
"Danskernes Levefod sænkes cirka 20 Procent", artikel fra Kristeligt Dagblad, 26. september 1940
"Den sorte Børs", avisleder fra Aarhus Stiftstidende, 3. september 1942
"Prisforhøjelser forbydes. Midlertidig spiritusforbud", bekendtgørelse fra Socialdemokraten, 10. april 1940


TEMA 2: Danskere i tysk tjeneste
Læste tekster dansk:
Nielsen, Morten: Skæbne (1943)
Rasmussen, Halfdan: Man gav dem kolde Øjne (1945)

Læste tekster historie:
Frederiksen, Peter: Danmark - besat og befriet, Systime 2002, s. 41-46
Krigsministeriets Cirkulæreskrivelse om Indtræden i Frikorps "Danmark", 8. juli 1941
Lov nr. 259 af 1. juni 1945 om Tillæg til Borgerlig Straffelov angaaende Forræderi og anden landsskadelig Virksomhed


TEMA 3: Modstand
Læste tekster dansk:
Henningsen, Poul: Man binder os på Mund og Haand (1940)
Kirk, Hans: Vestre Fængsel (1941)

Læste tekster historie:
Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2. september 1942


DEL 2:
I skriveforløbet har dansk bidraget med tre moduler, mens historie har bidraget med et modul. Som en yderligere optakt til den selvstændige DHO-skrivning har eleverne i skriveforløbet arbejdet med skriveprocessens faser. Eleverne er blevet introduceret til og har stiftet bekendtskab med besvarelse af problemstilling og opgaveformulering, opgavestruktur, formalia, skrivning på forskellige taksonomiske niveauer samt formidlingen af en akademisk opgave.


DEL 3:
I perioden har 1. maj til 3. maj 2024 har eleverne i par skrevet deres DHO. Parrene har i den forbindelse selv valgt og besvaret en af nedenstående opgaver:


Opgaveformulering 1: Dagligdag under besættelsen
Problemstilling: Hvordan oplevede den almindelige dansker livet i det tyskbesatte Danmark? Og hvordan skildres denne oplevelse litterært?

Læste tekster dansk:
Rasmussen, Halfdan: Danmark 1941 (1945)
Rasmussen, Halfdan: Bare en Regnvejrsaften (1945)

Læste tekster historie:
Iserhorst, Gerda: uddrag af "Jeg hader støvletramp - en ung piges dagbog 1940-45"


Opgaveformulering 2: Danskere i tysk tjeneste
Problemstilling: Hvilke motiver havde nogle danskere for at melde sig til tysk tjeneste? Og hvilke konsekvenser fik det for dem?

Læste tekster dansk:
Rasmussen, Halfdan: "Danskere unge Hagekorset" (1943)
Rasmussen, Halfdan: "Kræmmeren" (1943)

Læste tekster historie:
Hverveplakat fra Frikorps Danmark (1941)
Hverveplakat fra Waffen SS (1941)
Larsen, Ove: En ung dansk frivilligs tanker (1942)


Opgaveformulering 3: Modstand
Problemstilling: Hvordan manifesterede modstandskampen sig mod den tyske besættelsesmagt? Og hvilke argumenter var der for og imod modstandskampen?

Læste tekster dansk:
Soya, Carl E.: uddrag af "En Gæst" (1941)

Læste tekster historie:
Bent Faurschou Hviids Rapport om Likvideringen af Tage Lerche (1944)
Frisch, Hartvig: Kritik af Stikkerlikvideringerne (1945)


Yderligere til del 3:
En central ting i DHO'en er arbejdet med formativ feedback med tanke på DHO'ens placering i SRP-progressionen: DHO-SRO-SRP.
Som en del af DHO’en indgik en individuel skriftlig evaluering i elevens portfolio af den afleverede opgave. Denne skriftlige feedback var grundlag for en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere var til stede.
Eleverne modtog mundtlig feedback efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation, dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, konklusion og krav til formalia. Eleverne har i begyndelsen af 2.g reflekteret videre over og arbejdet med denne feedback med deres dansklærer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Journalistik før og nu

I forløbet har klassen arbejdet med journalistikken i et genremæssigt og historisk perspektiv med udgangspunkt i pressens betydning for et demokratisk samfund og udviklingen fra trykte aviser til SoMe. I forhold til de klassiske genrer i de trykte aviser har eleverne både arbejdet med nyhedsjournalistik og meningsjournalistik. Med hensyn til nyhedsjournalistik lå vægten på nyhedshistorien med særlig fokus på nyhedskriterier, nyhedstrekanten, vinkling, layout og avistyper samt på nyhedsreportagen med særlig fokus på fortællende journalistik, den tredje fortællemåde og den historiske udvikling fra Cavling til Sabroe. I forhold til meningsjournalistisk lå vægten på lederen, debatindlægget og kronikken, og eleverne blev i den forbindelse introduceret til den debatterende artikel som genre i danskfaget gennem processkrivning. Forløbet blev afsluttet med et nutidigt perspektiv, idet klassen arbejdede med kommunikation på web 2.0 med blik på polyfaktualitet, ekkokamre, influencere, nyheder på SoMe og forskellige typer af fiktionaliserede og manipulerende nyhedsartikler fra falsum til click-bait. Denne del af forløbet blev indrammet af værklæsning af Lea Korsgaards bog "Den der råber lyver - Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder". Gennem forløbet har kreative skriveøvelser dannet grundlag for tilegnelsen af det faglige stof, ligesom den mundtlige udtryksfærdighed er blevet trænet gennem klassedialoger og oplæg.

Forløbet dækker det mediemæssige og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster i alle medier
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge
– produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Borker, Lisbeth (2001): "Avisreportagens udvikling" i: Avisreportagen - fra Cavling til Sabroe, Dansklærerforeningen, s. 7-14
Larsen, Ole Schulz (2023): "Avisjournalistik" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2017): "Fakta og fiktion, koder og kontrakter" i: Krydsfelt - grundbog til dansk, Gyldendal, s. 294-302
Pedersen, Jan Aasbjerg (2018): "Digital kommunikation - web 2.0"; "Journalistik på sociale medier og internettet" i: Dig og digital dannelse i dansk, Systime, s. 8-39

Klassen har læst følgende medietekster:

Nyhedshistorier:
Kuhlmann, Victor: "Flygter fra flammerne" i: Ekstra Bladet, 23. juli 2023
Winther, Nikoline: "Flere danske rejseselskaber har aflyst afgange til Rhodos som følge af skovbrande" i: Jyllands-Posten, 24. juli 2023

Reportager:
Bang, Herman: "Branden" i: Nationaltidende, 4. oktober 1884
Hybel, Kjeld: "Pludselig kigger de op og ser et russisk missil flyve over hotellet" i: Politiken, 25. februar 2022

Meningsjournalistik:
Erichsen, Thomas Johannes: "Se mig, jeg er krænket! Krænkelseskulturen har sejret, men der er ikke meget at være krænket over" i: Kristeligt Dagblad, 24. januar 2018
Marstal, Henrik: "Krænkelseskulture er ikke et skældsord. Det er en håneret, som bør afskaffes" i: Politiken, 18. oktober 2018

Nyhedshistorie, fiktion og manipulation:
Andersen, Poul Erik: "Asylansøger ville sprænge danskere i luften" på: www.denkorteavis.dk, 17. maj 2017
Melander, Ronja: "Syrer tiltalt for bombeplaner" i: Jyllands-Posten, 16. maj 2017

Medieværk:
Korsgaard, Lea (2017): Den der råber lyver - Mediebrugerens manual til løgnens tidsalder, Zetland - VÆRKLÆSNING 1

Det faglige stof udgør samlet cirka 150 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Populærvidenskabelig formidling (FF4)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Virkelighed og magi

I forløbet har klassen læst skønlitteratur med henblik på både at videreudvikle elevernes analytiske evner og at give dem indsigt i eventyrlige forestillingsverdener samt menneskets oversanselige erkendelser og erfaringer, når virkeligheden bliver skildret i litteraturen. I den forbindelse har klassen undersøgt det realistiske og det magiske gennem analyse og fortolkning af folkeviser fra middelalderen i samklang med nyere novellers realisme og realismebrud indenfor magisk realisme og fantastisk litteratur. Som teoretisk og metodisk klangbund har forløbet taget udgangspunkt i både Tzvetan Todorovs begreb om magisk tøven og Sigmund Freuds psykoanalyse. Gennem læsninger af forskellige tekster har klassen i den forbindelse fået blik for, hvordan især naturen og faldet bruges som særlige topoi, når litteraturen skildrer, hvordan det driftsdeterminerede mennesket kolliderer med kulturens konventioner. Gennem hele forløbet er de litterære analyser blevet fulgt op med skriveøvelser, der har videreudviklet elevernes evne til skrive analyserede og fortolkende.

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra tiden før 1700
– tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
– verdenslitteratur i oversættelse
– folkeviser
– kanonforfatter: Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Christensen, Søren Vrist (2019): "Folkeviser - dansk litteratur" på: www.youtube.com
Kjældgaard, Lasse Horne: "Tøven overfor det overnaturlige" i: Politiken, 1. september 2017
Larsen, Ole Schulz (2023): "Rammefortællingen"; "Psykoanalytisk metode" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Ipsen, Max (2003): "Den aktuelle kortprosa" i: Kortprosa 1990-2003, Gyldendal, s. 43

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Sørensen, Villy (1959): uddrag af "Folkeviser og forlovelser" i: Digtere og dæmoner, Gyldendal, s. 163-173

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Ukendt: "Harpens Kraft" (middelalderen)
Ukendt: "Hr. Bøsmer i Elvehjem" (middelalderen))
Charlotte Weitze: "Mørke cyklister" fra Mørkets egne (2005)
Sara Stridsberg: "Victoria-åkanden" fra Hunter i Huskvarna (2021)

Det faglige stof udgør samlet cirka 50 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Verden i flammer - dokumentarfilm om krig

I forløbet har klassen undersøgt, hvordan dokumentarfilm skildrer og fortæller om vores verden i flammer, hvor krige hærger, og mennesket viser sig fra både sin grimmeste og smukkeste side. Som teoretisk baggrund har klassen i forløbet arbejdet med dokumentargenren ud fra John Griersons definition af dokumentaren som en kreativ bearbejdning af virkeligheden, ligesom autenticitetsmarkører, fakta, fiktion, koder, kontrakter, dokumentarens undergenrer/fortælleformer samt diverse filmiske virkemidler er gennemgået og bragt i spil analytisk. Eleverne har i forløbet arbejdet med dokumentarfilm, der tager udgangspunkt i forskellige nutidige krige i henholdsvis Ukraine, Syrien og Afghanistan, og som har divergerende æstetiske udtryk. I analyserne har fokus især ligget på samspillet mellem form og indhold, og som perspektiverende lag har klassen forholdt sig til og reflekteret over menneskets evne til at vise empati i en moderne verden, hvor krig, død og ødelæggelse er hverdag på afstand bag skærmen. Dette er sket med udgangspunkt i Susan Sontags tanker om påmindelsen om det onde og bureaukratisk ondskab samt Judith Butlers om det sorgbare og usorgbare liv. I forløbet indgik desuden værklæsning af Ferras Fayyads dokumentarfilm "De sidst mænd i Aleppo", som eleverne i grupper præsenterede mundtligt via en videoaflevering. Som afslutning på forløbet afleverede eleverne en analyserende artikel med fokus på medier organiseret som en kort processkrivning.

Forløbet dækker det mediemæssige og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i medier
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Larsen, Ole Schulz (2023): "Dokumentarfilm og Mockumentary"; "Filmiske virkemidler" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Lindholm, Victor Boy: "Det er glemslen, der fører os ud i katastroferne" på: www.atlas.dk, 30. juli 2018

Klassen har analyseret følgende dokumentarfilm:
DRTV (2023): Alexanders krig, afsnit 1
Jonas Poher Rasmussen (2021): Flugt (uddrag)
Ferras Fayyad (2017): De sidste mænd i Aleppo - VÆRKLÆSNING 2

Det faglig stof udgør samlet cirka 60 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 1700-tallet: Oplysning, pietisme & følsomhed

I forløbet har klassen arbejdet med 1700-tallets litteratur i al dens mangfoldighed fra oplysningstænkningen over pietismen til sentimentalismen eller følsomheden mod århundredets slutning. Formålet har været, at eleverne skulle få indsigt i og reflektere over, hvordan 1700-tallets tankesæt og filosofiske idéer har lagt grundlag for og stadig i meget høj grad præger vores moderne, demokratiske, individualiserede og ligestillede samfund. Forløbet tog sin begyndelse i starten og midten af 1700-tallet med udgangspunkt i Immanuel Kants definiton af oplysningen og Jürgen Habermas' begreb "den borgerlige offentlighed". Således fik eleverne både indblik i tidens menneskesyn med fokus på begreber som naturret, humanisme, deisme, rationalisme, den gyldne middelvej og empirisme, og de fik indblik i, hvordan kaffehuse, teatre og litteratur i form af blandt andet dramaer, epistler og tidsskrifter kom til at spille en central rolle for den offentlige samtale. Herunder fik eleverne indblik i kendetegn ved klassicistisk kunst med fokus på genrebegrebet. Gennem læsning af tekster af Ludvig Holberg og Jens Schelderup Sneedorf undersøgte klassen temaer som mådehold og fornuft, køn, klasse og patriotisme. Herefter bevægede forløbet sig over i arbejde med pietismen, der blev statsreligion under Chr. 6 i 1730'erne, og som digteren Hans Adolph Brorsen står som ypperste repræsentant for. I den forbindelse diskuterede og reflekterede klassen over, hvordan pietismen på visse punkter ligger i forlængelse af oplysningstænkningen, mens den på andre står i kontrast, og ligeledes diskuterede klassen, hvordan pietismen både kan ses som moderne og antimoderne. I den forbindelse fik eleverne indblik i pietismen som en reformation af reformationen, dens dyrkelse af den personlige og indre tro, omvendelsesbegrebet og retningens særlige fokus på Jesus. I arbejdet med pietismen læste klassen tre salmer fra forskellige dele af Brorsons store salmeværk "Troens rare Klenodie" med fokus på metrik og troper og med henblik på at klargøre menneskets udvikling fra at være fortabt til at blive sand kristen. Forløbet sluttede med læsning af følsomhedens litteratur fra århundredets sidste halvdel med udgangspunkt i Jean-Jaques Rosseaus tanker om følelsernes vigtighed i en fornuftsdyrkende oplysning og naturmennesket, der ligger under for kulturens konformitet. Dette skete i en bevægelse fra Ambrosius Stubs smukke naturlyrik til Johannes Ewalds og Jens Baggesens sprudlende og overvældende digtning, hvor det lyriske jeg - individuelt forstået - for første gang træder frem i dansk litteratur. Som forståelsesramme blev eleverne i den forbindelse introduceret til begrebet om det sublime i både Edmund Burkes og Immanuel Kants forståelse. Forløbet blev afsluttet med en individuel, skriftlig videnstest uden hjælpemidler.

Forløbet dækker det litterære og sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1700-tallet, herunder fra oplysningstid
– læsning af en afgrænset periode før 2000
– kanonforfatter: Ludvig Holberg
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Berthelsen, Sune (2019): "Oplysningen"; "Borgerlig offentlighed" på: www.rundtomholberg.dk
Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (2004): "Den moderne følsomhed" i: Litteraturens veje, Systime, s. 136-142
Larsen, Ole Schulz (2023): "Rim og rytme" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Larsen, Ole Schulz (2023): "Oplysningstid"; "Den videnskabelige revolution"; "Rationalisme, empirisme og deisme"; "Naturlige rettigheder"; "Klassicisme og rokoko"; "Ludvig Holberg"; "Brorson og pietismen" i: Håndbog til dansk - litteraturhistorie, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Friedrich, Casper David (1823): Ishavet (Maleri, Hamburger Kunsthalle)
Friedrich, Casper David (1823): Munken ved havet (Maleri, Alte Nationalgalerie Berlin)
Friedrich, Casper David (1818): Vandreren over tågehavet (Maleri, Hamburger Kunsthalle)
Opførsel af "Jean de France" på Det Kongelige Teater (1977) på: www.dr.dk/bonanza

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Oplysning:
L. Holberg: uddrag af "Jean de France" (1722)
L. Holberg: uddrag af Niels Klims underjordiske rejse (1741)
L. Holberg: Epistel no. 91 "For og imod Kaffe, Te og Tobak" (1748)
J. S. Schneedorf: uddrag af Den patriotiske tilskuer no. 2 & no. 3 (1761)

Pietisme:
H.A. Brorson: "Op! all den ting, som Gud har gjort" fra Troens rare Klenodie (1739)
H.A. Brorson: "I morgen skal mit bryllup staae fra" Troens rare Klenodie (1739)
H.A. Brorson: "Jeg gaaer i fare hvor jeg gaaer" fra Troens rare Klenodie (1739)

Følsomhed og naturlyrik:
A. Stub: Den kiedsom Vinter gik sin Gang (ca. 1740)
J. Ewald: Rungsteds Lyksaligheder (1775)
J. Baggesen: "Spidsen af Spiiret"; uddrag af Labyrinten (1789)

Det faglige stof udgør samlet cirka 100 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romantikken: Natur, idyl og dæmoni

I forløbet, der ligger i naturlig forlængelse af det tidligere forløb om 1700-tallet, har eleverne fået indsigt i og undersøgt romantikkens filosofi, litteratur, divergerende strømninger og historiske forudsætninger. Forløbet tog sit udgangspunkt i 1802, hvor den danske filosof Heinrich Steffens med sine forelæsninger på Elers' Kollegium introducerede den universalromantiske filosofi på dansk grund. Eleverne har her tilegnet sig viden om universalromantikkens natursyn (monisme, panteisme og organismetanke), menneskesyn (borger, talent og geni), historiesyn (oldtiden som guldalder og samtiden som et fald) samt litteratursyn (progressiv universalpoesi og symbolet som erkendelse), ligesom der er arbejdet med begrebet om det gode, det sande og det skønne. Yderligere har klassen arbejdet med den universalromantiske filosofis historiske baggrund i Jena hos blandt andet Schlegel og Schelling, hvor den opstod i opposition til oplysningstidens rationalisme, den franske revolution og Immanuel Kants begreb om "das Ding an sich und das Ding für uns". Det universalromantiske verdenssyn blev eksemplificeret gennem sangen "Vindens farver" fra Disneyfilmen Pocahontas, hvor hun som den antimaterialistiske og ædle vilde står som prima eksempel på den romantiske ener - en af de sjældne få - der i barnlig umiddelbarhed fornemmer verdens sande beskaffenhed. Det universalromantiske tankesæt er løbende eksemplificeret gennem læsning af digte af Novalis, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig og H.C. Andersen. Herefter fortsatte forløbet med gennemgang af nyplatonismen med blik for og refleksion over, hvordan den på mange områder ligner universalromantikken, mens den på centrale og afgørende punkter er forskellig. I arbejdet med nyplatonismen stod begreberne fænomenernes verden, idéernes verden, dualisme, splittelse og eros centralt, og denne verdensforståelse blev eksemplificeret gennem læsning af digte af Staffeldt. Herefter fortsatte forløbet med en hurtig gennemgang af nationalromantikkens litterære kendetegn og historiske forudsætning med fokus på de talrige ulykker, som Napoleonskrige førte Danmark ud i samt Grundtvigs begreb om folkeånd og det romantiske historiesyn. Det blev undersøgt gennem læsning af et digt af Poul Martin Møller. Forløbet sluttede med et komparativt arbejde med den idylliske biedermeierkultur- og litteratur samt den dæmoniske romantisme. I forbindelse med biedermeier lå fokus på begreber som poetisk realisme, hjemmet og borgerlig dannelse, mens fokus i arbejdet med romantismen lå på erotikken og begrebet om det interessante, forstået som en forudgribelse af Freuds tanker om menneskets ubevidste. Som eksempler på biedermeierlitteratur og romantisme læste klassen prosa og poesi af forfatterne Thomasine Gyllembourg, Christian Winther, Emil Aarestrup og H. C. Andersen med henblik på at diskutere teksternes ligheder og forskelle i deres enten idylliske eller dæmoniske fremstillinger af mennesket. Gennem hele forløbet har fokus været på at se forskelle og ligheder mellem de forskellige romantiske strømninger, og klassen har diskuteret, hvordan romantikken kan forstås som en sammenhængende periode på trods af litteraturhistoriens kasseopdelinger. I forløbet har eleverne individuelt afleveret en analyserende artikel med fokus på litteratur. Gennem forløbet har eleverne lavet multimodale produktioner til formidling af litteraturhistorisk viden.

Forløbet dækker det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet, herunder romantik og romantisme
– kanonforfattere: Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen
– verdenslitteratur i oversættelse
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
DRTV (2007): 1800-tallet på vrangen, afsnit 1
Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (2022): "Biedermeier"; "Romantisme" i: Litteraturens veje, Systime e-bog
Larsen, Ole Schulz (2023): "Romantik"; "Universalromantikken"; "Adam Oehlenschläger"; "Den romantiske digtnings stil"; "Schack von Staffeldt"; "Nyplatonisme"; "Nationalromantik" i: Håndbog til dansk litteraturhistorie, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Dansk center for herregårdsforskning: "Egeløkke" på: www.danskeherregaarde.dk
Disney (1995): "Vindens farver" fra Pocahontas på: www.youtube.com
Eckersberg, C. W. (1837): Nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl (Maleri, Den Hirschsprungske Samling)
Rørbye, Martinus (1825): Udsigt fra kunstnerens vindue (Maleri, Statens Museum for Kunst)
Third Ear (2009): Guldhornene (podcast)

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:

Universalromantik:
Novalis: uddrag af Hymner til Natten (1800)
A. Oehlenschläger: "Guldhornene" fra Digte 1803 (1802)
N.F.S. Grundtvig: Strandbakken ved Egeløkke (1811)
H.C. Andersen: "Phantasie og Vanvid" fra Digte 1830 (1830)

Nyplatonisme:
S. von Staffeldt: "Indvielsen" fra Digte 1804 (1803)
S. von Staffeldt: "Lijlen og Dugdraaben" fra Nye Digte (1808)

Nationalromantik:
P. M. Møller: Glæde over Danmark (1823)

Biedermeier og romantisme:
T. Gyllembourg: Den lille Karen (1830)
C. Winther: "Skriftestolen" fra Fire noveller (1843)
E. Aarestrup: "Nordexpeditionen" fra Digte (1838)
E. Aarestrup: "Paa Sneen" fra Digte (1838)
H.C. Andersen: "De røde Sko" fra Nye Eventyr (1845)
S. Kierkegaard: "Forførerens dagbog" fra Enten-Eller (1943) - VÆRKLÆSNING 3

Det faglige stof udgør samlet cirka 150 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mad i litteratur, sprog og medier

I forløbet har klassen undersøgt skildringer, forståelser og oplevelser af mad i sprog, medier og litteratur ud fra en erkendelse af, at mad ikke bare er mad, men at mad derimod er identitet, klasse, køn, livsstil, erindring, historie, politik, religion, fællesskab, performativitet og meget mere - altså alt det vi interesserer os for i et humanistisk fag som dansk. Mad som kulturelt fænomen er i forløbet ikke blot blevet belyst, undersøgt og diskuteret gennem analyse af en lang række forskellige teksttyper fra instragramopslag over debatindlæg og reklamefilm til romanuddrag, men også gennem argumenterende og kreative skriveøvelser med sanselighed, erindring, holdning og oplevelse i centrum. Således er elevernes analytiske kompetencer hele tiden blevet trænet i tilknytning til egen livsverden og tekstproduktion. I forløbet har klassen arbejdet med en lang række teorier og metoder indenfor danskfagets forskellige perspektiver. Nogle tekster er blevet analyseret ud fra en sprogteoretisk tilgang. I den forbindelse har eleverne repeteret og arbejdet med argumentationsteori og kommunikationsanalyse, mens diskursanalyse er blevet introduceret for første gang med fokus på begreber som nodalpunkt, flydende betegner, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni og antagonisme. Andre tekster er blevet analyseret ud fra en medieteoretisk tilgang. I den forbindelse har eleverne repeteret filmiske virkemidler, mens de er blevet introduceret til teori om sprognormer og performance på sociale medier med fokus på Erwin Goffmanns begreber backstage og frontstage samt Joshua Meyrowitz' middle region. Endelig er andre tekster blevet analyseret ud fra en litterær tilgang. I den forbindelse har klassen repeteret de grundlæggende begreber til læsning af epik og lyrik, mens de er blevet introduceret til Immanuel Kants tanker om menneskets sansning og erfaring af verden med fokus på begreber som forforståelse og smagsdommen, der i sammenspil med begreberne puritanisme og hedonisme, har fungeret som nøgle til at analysere og fortolke tekster, der tematiserer mad, om det så er som erotik, erindring eller kunst. Herunder indgår værklæsning af Karen Blixens "Babettes Gæstebud" (1950). Forløbet indeholdt udover en række skriveøvelser også en analyserende artikel med fokus på sprog. Hele forløbet er tænkt som en studieretningstoning, da klassen har biologi og kemi, og eleverne har dermed haft mulighed for at reflektere over forskellene på et naturvidenskabeligt og humanistisk syn på mad, hvor maden indenfor sidstnævnte ses som andet og mere end blot molekyler, celler, lipider, proteiner og energi.

Forløbet dækker både det sproglige, det mediemæssige og det litterære perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglig mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Europa
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
– kanonforfattere: Johannes V. Jensen og Karen Blixen
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering
– retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
– kommunikationsanalyse
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– analyse og vurdering af mediers funktion i sociale og kulturelle sammenhænge

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Larsen, Ole Schulz (2023): "Diskursanalyse" i: Håndbog til dansk, Systime e-bog
Olsen, Mimi (2017): "Sprognormer online" i: Krydsfelt - grundbog til dansk, Gyldendal, s. 199-203
Randvig, Mads (2018): "På de sociale mediers scene" i: Perspektiver i dansk, Dansklærerforeningens forlag, s. 91-94
Thrane, Casper (2014): "Mad er både konkret sanset virkelighed og kultur, sprog og identitet"; "At forstå kunst og virkelighed gennem maden"; "Hedonisme og puritanisme" i: Livretter - mad i kunst og litteratur, Systime e-bog

Klassen har læst følgende supplerende stof:
Syberg, Frits (1906): Ved Frokosten (Maleri, privat eje)

Klassen har læst følgende tekster i sprogligt og mediemæssigt perspektiv:

Madprogrammer på TV:
DRTV (2023): "Drømmene vi drømte"; Spise med Price sæson 15 afsnit 6

Debatindlæg, kronikker og madanmeldelser fra aviser:
Hansen, Kjeld: "Danmark er blevet en svinesti for det umættelige madmarked i Kina" i: Politiken, 18. marts 2021
Jönsson, Kristian: "Forrygende cocktails til knap så imponerende mad" i: Aarhus Stiftstidende, 25. februar 2023
Kløvedal, Lærke: "En fadæse førte til lavest tænkelige karakter" i: Politiken, 31. januar 2020
Plum, Camilla: "Spis dog ordentligt!" i: Politiken, 21. oktober 2017

Reklamefilm:
Kohberg (2020): "Vi er bagere"

Tekster fra hjemmesider:
"Om Gastromand" på: www.gastromand.dk
"Aarstidernes mission" på: www.aarstiderne.dk

Instagramprofil- og opslag:
tosultnepiger; www.instagram.com/tosultnepiger/

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster og spillefilm:
Johannes V. Jensen: "Ved Frokosten" fra Digte 1906 (1906)
Marcel Proust: uddrag af På Sporet af den tabte Tid (1913)
Karen Blixen: "Babettes Gæstebud" (1950)
Gabriel Axel: "Babettes Gæstebud" (1987) - Filmatisering af Blixens novelle.

Det faglige stof udgør samlet cirka 100 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - sprog 03-09-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Det moderne gennembrud

I forløbet har eleverne tilegnet sig viden om skønlitteraturen, dens forskellige tematikker og æstetiske udtryk under det moderne gennembrud i perioden fra cirka 1870 til 1890. Med udgangspunkt i indledningen til Georg Brandes' berømte forelæsning om hovedstrømningerne i det 19. århundredes litteratur har klassen overordnet undersøgt, hvordan periodens forfattere på forskellig vis satte samfundsproblemer under debat og i den forbindelse også fandt nye måder at skrive litteratur på rent æstetisk. Ligeledes har kendskab til sædelighedsfejden og dens forskellige positioner i feltet mellem Brandes' progressive kulturradikalisme og Elisabeth Grundtvigs reaktionære handskemoral stået centralt i forløbet. Tematisk har eleverne undersøgt, hvordan periodens tekster forholder sig til kirke, køn og klasse i et spænd fra Jacobsens, Ibsens og Strindbergs skildringer af det driftsdeterminerede menneske, der dræbes af den borgerlige kulturs snærende bånd over Drachmanns og Pontoppidans passionerede og indignerede skildringer af henholdsvis arbejderklassen i byen og husmændene på landet til Bangs skildringer af de stille eksistenser. I forhold til det æstetiske har fokus været på begreber som naturalisme, impressionisme og kritisk realisme samt deres specifikke litterære kendetegn med særlig fokus på fortælleteknik og fremstillingsformer. I forløbet indgår aflevering af en analyserende artikel med fokus på litteratur samt værklæsning af Henrik Ibsens drama "Gengangere" (1881), som blandt andet var stilladseret via kreative skriveøvelser.

Forløbet dækker både det litterære og det sproglige perspektiv i danskfaget.

Forløbet dækker følgende faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Forløbet dækker følgende kernestof:
– tekster fra 1800-tallet, herunder fra naturalisme
– kanonforfattere: Herman Bang og Henrik Pontoppidan
– tekster på norsk
– litteraturanalyse og -fortolkning
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
– tekster gennem kreative arbejdsprocesser
– sproglig analyse, fortolkning og vurdering

Klassen har læst følgende faglitteratur:
Brandes, Georg (1871): uddrag af "Indledning til Hovedstrømninger i det 19de århundredes litteratur" i: Kanon i dansk II, s. 94-97
Christensen, Søren Vrist (2017): "Det moderne gennembrud - dansk litteratur" på: www.youtube.com
DRTV (2007): 1800-tallet på vrangen, afsnit 6
Hansen, Barbara-Kjær (2020): "Dramaet og Henrik Ibsen" i: Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 270-273 & s. 278-279
Larsen, Ole Schulz (2023): "Det moderne gennembrud"; "Georg Brandes"; "Litteratur som naturvidenskab"; "Det moderne gennembruds litteratur"; "J.P. Jacobsen og naturalismen"; "Sædelighedsfejden"; "Herman Bang og impressionismen" og "Kritisk realisme" i: Håndbog til dansk litteraturhistorie, Systime e-bog

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Holger Drachmann: Engelske socialister (1871)
J. P. Jacobsen: uddrag af Fru Marie Grubbe (1876)
Henrik Ibsen: Gengangere (1881) - VÆRKLÆSNING 4
August Strindberg: "Uheldig" fra Ægteskab (1884)
Herman Bang: Den sidste balkjole (1887)
Henrik Pontoppidan: En Vandringsmand (1887)

Det faglige stof udgør samlet cirka 120 sider.
FORLØBET OPGIVES TIL MUNDTLIG EKSAMEN.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyserende artikel - litteratur 28-10-2025
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Eksistentialismens litteratur og sprog

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Reflekterende artikel - del 1 20-11-2025
Reflekterende artikel - del 2 11-12-2025
Reflekterende artikel - del 3 08-01-2026
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Stop en halv! Konstruktioner af uvirkelighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Klasselitteratur fra Nexø til Louis

Klassen har læst følgende skønlitterære tekster:
Martin Andersen Nexø: "Tobaksarbejderskerne" fra Soldage (1903)
H. C. Branner: "Isaksen" fra Om lidt er vi borte (1939)
Tove Ditlevsen: uddrag af Barndommens Gade (1943)
Niels Hav: "En bristefærdig" fra Den iranske sommer (1990)
Morten Pape: uddrag af Planen (2015)
Karina Pedersen: uddrag af Helt ude i hampen (2016)
Édouard Louis: Forvandlingens metode (2021) - VÆRKLÆSNING 5
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer