|
Titel
1
|
Vikinger og erindringshistorie
Forløbet er det første, eleverne stifter bekendtskab med historie i. Derfor fungerer det både som en introduktion til fagets metoder (kildekritik) og samtidig en tilegnelse af viden om vikingetiden og Danmarks statsdannelse.
I forløbet har fokus ligget på vikingetiden fra 800-1050 i Danmark, hvor vi bl.a. har slået ned på kristningen af Harald Blåtand og i den forbindelse har arbejdet med den klassiske kildekritik. Derudover har eleverne også arbejdet med et erindringshistorisk fokus på vikingetiden, hvor de både har set på, hvordan vikingetiden er blevet portrætteret gennem tiden i historiske fremstillinger (både diakront og synkront) og derudover også har arbejdet med historiebrug i serien ”Vikings”.
Eleverne har arbejdet med følgende begreber og fokuspunkter: kildekritik, det funktionelle kildebegreb, levn, beretning, tendens, modtager, afsender, erindringshistorie, erindringsfællesskaber, erindringseksplosioner, historiografi, diakron og synkron historiografisk analyse, historiebrug, Danmarks statsdannelse, vikingetogter, kulturmøde, runesten, vikinger som bønder, vikingesamfundets opbygning.
Forløbets omfang er cirka 50 sider.
Det har hovedvægt på Danmark og tiden mellem 500-1500.
FAGLIGE MÅL
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale og europæiske udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
KERNESTOF
1. hovedlinjer i Danmarks historie fra antikken til i dag
2. forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
3. kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
4. stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
5. nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
6. historiebrug og -formidling
7. historiefaglige teorier og metoder.
FREMSTILLINGSMATERIALE
- Hassing, Andreas og Christian Vollmond: “Fra fortid til historie”, Columbus, 2019, s. 28-38.
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: ” Danmarks historie: mellem erindring og glemsel”, Colombus, 2020, s. 26-27, 33-40.
- Lund, Christian og Brian Larsen: “På sporet af historien”, Systime, 2021. Afsnit om levn og beretning + historiebrug.
- Thomsen, Bente m.fl.: ”Overblik. Danmarkshistorie i korte træk”, Gyldendal, 2010, s. 19-30.
PODCAST
”Vores Danmarkshistorie” afsnittet ”Vikingetiden”. De første 19 minutter. https://www.buzzsprout.com/1993211/11140342-vikingetiden
FILM
Afsnit 1 af ”Vikings”, skabt af Michael Hirst for den canadiske kanal HISTORY, 2013.
KILDER
- Den angelsaksiske krønike (793)
- Res Gestae Saxonicae (Saksernes historie, uddrag), skrevet af den tyske munk og historieskriver Widukind (925-973)
- De hamburgske ærkebiskoppers historie og Nordens beskrivelse (uddrag) skrevet af Adam af Bremen (ca. 1040-1081).
- Ibn Fadlan om vikingernes skikke (922)
|