|
Titel
8
|
Europæisk middelalder + Korstogene
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
Kernestof:
Hovedvægt på perioden 500-1500
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
Forløbet indledtes med en snak om periodiseringer - herunder hvorfor og hvorfra benævnelsen "middelalder" stammer. Derefter satte vi fokus på, hvordan Europa kom til at se ud efter Romerrigets fald - altså den decentrale samfundsudvikling, med fremkomsten af mange autonome konge- og fyrstedømmer, der var organiseret i en streng hierarkisk struktur; konge/herre - versal - fæstebonde - træl (Feudalismen).
Derefter var hovedfokus på kirkens altoverskyggende betydning for individ og samfund (herunder tilblivelsen af Europa som region). Vi så på hvordan kirken var organiseret, hvilke magtmidler den havde, samt hvilke konflikter og udviklinger den var involveret i. I punktform kan nævnes:
- Skismaet i år 1054: Bruddet mellem Paven i Rom og Patriarken i Konstantinopel = splittelsen af kirken i en Vestromersk katolsk kirke og en Østromersk ortodoks kirke.
- Investiturstriden, år 1075-1122: Kampen mellem den verdslige magt (Konge/Kejser) og den gejstlige magt (Pavestolen i Rom) om retten til at udnævne biskopper.
- Forskellige munkeordner og klosterbevægelser og deres betydning for samfundets udvikling (videnskab/uddannelse, nye teknologier, sociale institutioner mv.).
- Pestens omfang og betydning (årsagsforklaringer og konsekvenser = autoritetstab for kirken).
- Kulturmødet mellem kristendommen og islam i forbindelse med islams ekspansion - såvel på det videnskabelige intellektuelle plan, hvor antikkens viden kommer tilbage til Vesteuropa, som på det religiøse plan førende over i korstogenes bevæggrunde, mål og midler.
Forløbet afsluttedes med læsning af et kildesæt omhandlende det første korstog (år 1095), samt hvilken betydning man i moderne tid, fra såvel vestlig som mellemøstlig side, tillægger korstogene.
Fremstillingstekster og dokumentarer:
- "Verden før 1914" kapitel 3 +4 [52 ns.]
- Dokumentar: "Europa i middelalderen - Bønder og adlen" afsnit 3, 2009 (52 minutter)
- Dokumentar "Pest over Europa - det første angreb" afsnit 1, 2011 (38 minutter)
- Dokumentar "Hellig Krig - Korstog til Jerusalem" afsnit 2, 2013 (47 minutter)
KILDELÆSNING (ud over de korte kildeuddrag i Verden før 1914):
- "Pave Gregor d. store om de syv dødssynder" [0,5 ns.]
- "Franciskanerordenens regel, 1223" [0,5 ns.]
- "Uddrag af 1200-tals fortælling om helvede" [0,5 ns.]
- "Fortegnelse over Viborg domkirkes relikvier" [0,1 ns.]
- "Kirkemødet i år 1215 om kætteri" [1 ns.]
- "Privilegier for by i Flandern, 1127" [1,5 ns.]
- "Illustration af kirkemødet i Clermont 1095" [0,5 ns. ]
- "Urban IIs brev til Flandern om støtte til korstoget, år 1095" [0,7 ns.]
- "Propagandabrev skrevet af Bernhard af Clairvaux, ca.1140" [0,3 ns.]
- "En muslimsk vurdering af korstogene", 2007 [0,2]
- "Runciman om korstogene som en fiasko",1954 [1,1 ns.]
- "Korstogene spøger igen", i Politiken 29. Marts 2003 [2 ns.]
Omfang i alt ca. 75 sider
|