Holdet 3z HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Pernille Frydendal Aarenstrup Launbjerg, Ulrik Lund Knudsen
Hold 2023 HI/z (1z HI, 2z HI, 3z HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Folkedrab
Titel 2 DHO-forløb: Besættelsen i Danmark
Titel 3 Forløb 2: Det gamle Grækenland
Titel 4 Forløb 3: De store epidemier
Titel 5 Forløb 4: Politi- og kriminalhistorie i Danmark
Titel 6 Forløb 5: Enevælde, oplysningstid og revolutioner
Titel 7 Forløb 6: Velfærdsstaten i Danmark
Titel 8 Forløb 7: Ideologiernes kamp - Den kolde krig
Titel 9 Forløb 8: Kina - en supermagt?
Titel 10 Repetition og eksamensforberedelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Folkedrab

Forløb om Holocaust i Tyskland 1933-1945.
Propaganda og fremstillingen af jøderne
Nürnberglovene og efterfølgende restriktioner
Krystalnatten
Begreber: Eufemisme, antisemitisme
Wannsee-konferencen
Auschwitz

Gregory Stantons 10 stadier for folkedrab.

Desuden perspektivering til jødeaktionen i Danmark, oktober 1943.

Materiale:
Lektier og kilder uploaded på modulerne.
Primært hentet fra Folkedrab.dk samt bogen "Vejen til folkedrab - Før, under og efter Holocaust", Solvej Berlau og Stine Thuge, Forlaget Columbus.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder
- Holocaust og andre folkedrab politiske ideologier
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb: Besættelsen i Danmark

Del 1) Dansk-historieforløbet - flerfagligt forløb med fagene dansk og historie (14 moduler)

Overordnet emne: Besættelsestiden i Danmark

Eleverne arbejder i grupper á 4 med 3 temaer og præsenterer til sidste deres arbejde via PowerPoint eller andet medie, så hele klassen får et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark. Til hver periode udleveres grundbogsmateriale, overblik over perioden samt litterær tekst og historisk kilde.

Dansk baggrundsmateriale:
- Litteraturens  Veje: “Kulturpessimisme og generationsmodsætninger”.
- Ole Wivels programartikel "Fem brød og en fisk"
- Filmen https://www.danmarkpaafilm.dk/film/kornet-er-i-fare  Allegorien som modstandsform
- Forbudt litteratur: “Mellem linjerne. Den tvetydige tekst” og “Censur under besættelsen 1040-1945” (i samme dokument).


Historie baggrundsmateriale:
- Carl Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal Uddannelse, 2002, s. 212-220 (Frem til afsnittet “Bruddet den 29. august 1943”)
- Carl Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Gyldendal Uddannelse, 2002, s. 220-225 (Fra afsnittet “Bruddet den 29. august 1943”, frem til afsnittet “Danmark i en ny verden”).

Der arbejdes med nedenstående 3 temaer (opgaveformuleringer), og der er tre grupper på hvert tema, så hver gruppe har en sparringsgruppe.

TEMA 1: Dagligdagen under besættelsen

TEMA 2: Danskere i tysk tjeneste

TEMA 3: Modstandskampen

Del 2)
Skriveforløb i dansk. Antal moduler: 3. Skrivemodul i historie. Antal moduler: 1.
Som optakt DHO'en arbejder eleverne med skriveprocessens faser. I de forskellige faser stifter eleverne bekendtskab med idéudvikling, problemformulering, opgavestruktur, formalia, taksonomi samt formidlingen af en akademisk opgave.

Del 3) DHO
DHO skrives i par fra onsdag den 1. maj til fredag den 3. maj 2024.
Parrene vælger en af nedenstående temaer:

Opgaveformulering 1:
Læste tekster:

Opgaveformulering 2:
Læste tekster:

Opgaveformulering 3:
Læste tekster:

Yderligere til del 3:
I DHO'en arbejder vi med fokus på progressionen mellem DHO-SRO-SRP og formativ evaluering.
Som en del af DHO’en indgår en mundtlig evaluering af den afleverede opgave. Evalueringen afvikles som en mundtlig årsprøve, hvor begge vejledere er til stede. Inden årsprøven fremlægger eleverne væsentlige pointer for hinanden. Dette gør de med udgangspunkt i den feedback de har fået fra vejlederne i deres individuelle portfolio. Her har vejlederne formuleret 3-5 spørgsmål.
Vi giver feedback til eleven efter årsprøven på baggrund af den samlede præstation dvs. både DHO’en og årsprøven, herunder elevens arbejdsproces, den faglige argumentation, problemformulering, det valgte materiale, konklusion og krav til formalia.
Eleven skal skrive vores feedback/evaluering ind i logdelen i evalueringsarket efter sommerferien mellem 1.g og 2.g sammen med deres dansklærer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 2: Det gamle Grækenland

Forløb fokuseret på det antikke Grækenland, dets styreform og samfundsindretning samt kultur, filosofi, mytologi og Hellenisme.

Materialer:
Modul 1: Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 24-26 + 29 + 249
Modul 2: Bryld, Carl-Johan: Verden før 1914, Systime, 2016, s. 12-18
Modul 3: Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, s. 33-37 (uddrag).
Modul 5: Artikel: Det antikke Athen gav os ikke demokratiet, s. 2-5 (videnskab.dk)
+ Kilder:
Perikles' tale om demokrati 431 f.v.t. til 430 f.v.t.
Kritik af demokratiet fra omkring 430 f.v.t. (Den gamle oligark)
Modul 6: Vores Verdenshistorie, Den Store Danske, Religion.dk
Modul 7: Artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/antikkens-laegevidenskab/

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 3: De store epidemier

I forløbet har eleverne stiftet bekendtskab med forskellige epidemiudbrud i historien, fra de nyopdagede koppeudbrud i Vikingetiden til Den Spanske Syge. Ved hver epidemi har der været fokus på at undersøge udviklingen i behandlings- og forklaringsmodeller på sygdommenes udbrud, og forløbet har dermed også givet eleverne en bred forståelse for udviklingen i verdenshistorien med f.eks. nedslag på kulturmødet mellem spaniere og aztekere, enevældens centralisering af magten og religionens betydning gennem tiden.
Eleverne er i forløbet også blevet trænet i at kunne sammenligne de forskellige epidemiudbrud med hinanden og på den måde, kunne dokumentere udvikling inden for f.eks. guds- og menneskesyn.
Samtidig er eleverne blevet trænet i at se sammenhængen mellem den historiske udvikling og vores nutid, fordi der hele tiden er blevet trukket linjer op til håndteringen af corona-pandemien.
I løbet af forløbet har eleverne arbejdet med forskellige arbejdsformer, bl.a. gruppearbejde, individuelle skriveøvelser og kreative opgaver. Hvert nedslag i historien er funderet i kilder til samtiden.

Forløbets omfang: ca. 110 sider.

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie.
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Globalisering.

FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

FREMSTILLINGSMATERIALE:
Nedenstående materiale er inddelt efter de behandlede sygdomme i forløbet. De er opstillet i den rækkefølge, eleverne har arbejdet med dem.

Kopper i vikingetiden
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 27, 39, 43-45
- “Kopper var med al sansynlighed udbredt i vikingetiden, afslører banebrydende DNA-analyser”.  https://videnskab.dk/kultur-samfund/kopper-var-med-al-sandsynlighed-udbredt-i-vikingetidens-nordeuropa-afsloerer (Uddrag)
- “Kopper”, HistorieLab. https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/kopper/

Den Sorte Død
- Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019, s. 120-122 + 124-125 + 129-131.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 12 + 21-23 + 25-26
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 75-76 + 79-81 + 26-28.

Kopper i Mellemamerika
- ”Historiens værste år, 1520”, artikel af Jeanette Varberg og Poul Duedahl, 2020.  https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/historiens-vaerste-aar-1520-kopper-tyfus-og-pest-draebte-det-meste-af-to-kontinenter
- Ohrt, Thomas: De store opdagelser, Systime, 2001, s. 7-10

Pesten i 1711
- Pesten i Helsingør https://helsingorleksikon.dk/index.php/Pest_i_Helsing%C3%B8r - .
- Brøndum, Kristian: Pestens tid – Sygdom, samfund og behandling, 1100-1711, Columbus, 2021, s. 150-152 + 154.
- Kanthavanam, Bas: Pest – Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19, Systime, 2022, s. 85-86 + 90-91.

Kolera
- Død & Diagnose. “Kolera”. Podcast af Medicinsk Museion, 2019. https://www.museion.ku.dk/en-dodsyg-podcast/
- “Koleraepidemien i København 1853”, Faktalink. https://faktalink.dk/titelliste/koleraepidemien-i-kobenhavn-1853 -  
- Frederiksen, Peter: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2021, s. 159-64
- Varberg, Jeanette og Poul Duedal: Den fjerde rytter, Gads Forlag, 2020, s. 89-92.

Den spanske syge
- Økonomisk krise og statsregulering.
https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/oekonomisk-krise-og-statslig-regulering
- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-spanske-syge-1918-1920/ (Podcast. Afspilleren ligger nederst på siden).     


KILDER:
Nedenstående kilder er inddelt tematisk, ligesom fremstillingsmaterialet:

Kopper i vikingetiden:
- “Popos Jernbyrd”s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.
- “Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen”, s. 46 i Frederiksen, Peter: Vores Verdenshistorie 1, Columbus, 2019.

Den Sorte Død:
- Boccaccio, Giovanni (2019): Dekameron, bind. 1, på dansk ved Thomas Harder, red. Lausten, P.S & Toftegaard, A. Hoff & Poulsen. (uddrag)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/3-pest/  (besøgt 30.04.2024)
Eleverne fik udleveret et kildesæt med titlen ”Årsag og syndebukke”
- Planeternes stilling og pesten
I 1363 skrev den franske læge Guy de Chauliac om pesten.
(Kilde: Edward Grant (red.): A Source Book in Medieval Science. 1974)
- Jordskælv
Agidius Tschudi (1505-1572) var en historiker og politiker. I Chronicron Helveticum fra omkring 1560 skrev han om Den sorte Død midt i 1300-tallet.
(Kilde: Keenan Booker: Kicked Out of Heaven. The Untold History of the White Races Cir. 700-1700 a.d. 2016).
- Guds straf
I 1348 skrev lederen af et kloster i Canterbury.
(Kilde: Ian Dawson: Medicine through Time. C. 1250-present. 2020).

Kopper i Mellemamerika:
- Cortes’ breve til den spanske konge, 1520-22 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 87-90).
- Sahagúns store værk om aztekerne, 1578-79 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 92-93).
- Et aztekisk digt om erobringen, 1528 (uddrag fundet i Opdaget? af Jesper Nielsen, Columbus, 2019. S. 96).

Pesten i 1711:
- Christian 4. Pestforordning, 1625 (uddrag) https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-4s-pestforordning-1625/#:~:text=Den%2015.%20januar%201625%20udstedte%20Christian%204.%20%28f%C3%B8dt,forbindelse%20med%20den%20danske%20deltagelse%20i%20Tredive%C3%A5rskrigen%20%281618-1648%29.

Kolera i København:
- Billede: København 1839 https://kbhbilleder.dk/kbh-arkiv/91515
- Satiretegninger fra ”Corsaren” (1852-53)
- Sundhedskollegiet: “anvisning på forholdsregler mod kolera”. 1853.
- August Colding og Julius Thomsen: “Cholerasen ulige styrke i de forskjellige dele af Kjöbenhavn”, 1853. (s. 64-66 i PDF).  

Den spanske syge (i Danmark)
Fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/epidemier/5-spanske-syge/ (besøgt 30.04.2024)
- Sygdommen breder sig
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 18. oktober 1918
- Smitsom sygdom
Kilde: Vejle Amts Folkeblad, 6. november 1918
- Billede: Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Kilde: Klokken 5. Socialdemokratisk Aftenblad, 23. oktober 1918

Kampen mod den Spanske Syge
- Kilde A: Kilde: Aftenbladet, 16. juli 1918
- Kilde B: Kilde: Social-Demokraten, 22. januar 1919
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 4: Politi- og kriminalhistorie i Danmark

Forløbet undersøger og giver et indblik i straffepraksis i Danmark fra middelalder til nu.

Vi afsluttede forløbet med at se nærmere på følgende for hvert tema i forløbet:
- Periodisering
- Samfundsopbygning
- Ordenshåndhævere
- Straffeideologi
- Afstraffelsesmetoder
- Menneskesyn, menneskerettigheder og etiske principper


FAGLIGE MÅL:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.  
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.  
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag.
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne.
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.  
- Politiske og sociale revolutioner.  
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Historiebrug og -formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder.

Fremstillingsmateriale:  
FREMSTILLINGSTEKST: Magtens tredeling. Fra: Ret og rimelighed, ISBN: 9788761647702. Copyright: forfatterne og Systime 2022.
BEGREBSFORSTÅELSE: Politi [Sammensat uddrag]. Fra: https://lex.dk/politiets_historie_i_Danmark . https://lex.dk/politi
METODE: Mikrohistorie. Fra: Lund, C., & Larsen, B. D. (2021). På sporet af historien. Systime. https://paasporetafhistorien.systime.dk.
FREMSTILLINGSTEKST: Det juridiske system i 1200-tallet. Fra: https://historielab.dk/laereren-forbrydelse-straf/
FREMSTILLINGSTEKST: Reformationen i Danmark, ca.
1520-1539. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/reformationen-i-danmark-ca-1520-1539  (uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Kriminalideologien i 1500-tallet. Fra: Uddrag af Åke Ohlmarks »Forbrydelse og verdslig strafferet i de kristne, vestlige lande fra kejser Justinian til Ludvig XIV« i »Kampen
mod Forbrydelsen.« red. af Leif Beckman og Herluf Petersen. Bd. I København 1951
FAKTABOKS: Mosaisk ret (uddrag). https://lex.dk/mosaisk_ret
FREMSTILLINGSTEKST: Renæssancens straffepraksis. Fra: Sammendrag qfFr. Stuckenberg: Fængselsvæsenet i Danmark 1550-1741, København 1893, s. 20f.
FREMSTILLINGSTEKST: Enevældens indførelse og
konsolidering. Fra: https://danmarkshistorien.dk/perioder/enevaelde-1660-1814/enevaeldens-indfoerelse-og-konsolidering
FREMSTILLINGSTEKST: Kongeloven af 1665 (uddrag)
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kongeloven
FREMSTILLINGSTEKST: Magi og trolddom i Danmark. Fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/trolddom-i-danmark-i-1500-1600-tallet
ARTIKEL: Psykiatriens historie: Har du noget med nerverne?. Fra: Kristian Herlufsen  (2014) https://samvirke.dk/artikler/psykiatriens-historie-har-du-noget-med-nerverne
FREMSTILLINGSTEKST: Politi, forbrydelser, lov og orden i Helsingør. Fra: www.helsingorleksikon.dk.
FREMSTILLINGSTEKST: Politiets historie 1600-1939 –kort fortalt i punkter. Fra: https://politi.dk/-/media/mediefiler/kbh/dokumenter/historie/politiet-og-kbenhavns-politis-historie-12412000.pdf  (redigeret, uddrag)
FREMSTILLINGSTEKST: Fængsler før det moderne fængsel. Fra: Peter Scharff Smiths »For fangens elementaire moralske opdragelse i Historisk Tidsskrift, Bd. 101, h. 2 (2001), s. 353-357 (uddrag) http://www.dendanskehistoriskeforening.dk//pdf_histtid/101_2/345.pdf  
FREMSTILLINGSTEKST: Bedre mennesker. Fra:   https://historielab.dk/wp-content/uploads/2019/12/l%C3%A6rervejl-bedre-mennesker-Tema-4.pdf   
FREMSTILLINGSTEKST: De forskellige typer straf. Fra: Advokatsamfundet: Ret og rimelighed, Systime A/S. Første udgivelsesår 2012.
METODE: Historiebrug Fra: Historiefaglig Arbejdsbog, Systime A/S, 2018



Kilder:
TEKST: Fortale til Jyske Lov
TEKST: Udvalgte lovbestemmelser fra Jyske Lov, 1241
TEKST: Bibelens syn på forbrydere og fjender: 2. Mosebog, kap. 21 vers 12 og 23-25. Josuabogen, kap. 10, vers 24-26. Lukas, kap 6, vers 27-35.
TEKST: Gud, statsmagten og forbryderne I: Luther. Fra: Uddrag af Luthers »Om lydighed mod statsmagten« (1523) - Her citeret efter »Luthers skrifter i Udvalg« ved Torben Christensen, Niels Nøjgaard, E. Thestrup Pedersen og Regin Prenter, bd. 4: Evangelium og Samfundsliv, København 1964, s. 158 ff.
TEKST: Gud, statsmagten og forbryderne II: Thomas More. Fra: Uddrag af Thomas More: »Utopia« fra 1516. Efter Ernst Christiansens oversættelse, 2. udg. København 1969, s. 52 ff. Om More se. s. 24.
Kilde: Kagstrygning (billede). Fra: Kagstrøgen kvinde. Fra C.G. Salzmann.: Carl von Carlsberg eller om den menneskelige Elendighed, bind 1, P. M. Liunge og J. H.Schubothe, 1797.
Kilde: Tyven Christian Slagter. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Julius Clausen og P. Fr. Rist (red.): Memoirer og Breve, 1905, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, s. 42f.
Kilde: Barnet i brønden. Teksten er et pædagogisk bearbejdet uddrag af Julius Clausen og P. Fr. Rist (red.): Memoirer og Breve, 1905,
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, s. 29.
Kilde 4: ”Letfærdige kvinder”. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af O.A Borum (red.): Kong Christian den Femtis Danske Lov, Gads Forlag, 1921.
Kilde: Danske Lov (uddrag).Pædagogisk bearbejdet uddrag af O.A Borum (red.): Kong Christian den Femtis Danske Lov, Gads Forlag, 1921.
Kilde: Vandprøve 1. Troels Troels-Lund (1929-1931):
Dagligt Liv i Norden, bind 4,Gyldendalske Boghandel, Nordiske Forlag, s. 106.
Kilde: Vandprøve 2. Wikimedia Commons.
Kilde: Bødlen fra Aarhus. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af J.R. Hübertz (1845): Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus,
bind 2, J.H. Schubothes Boghandel, s. 255.
Kilde: Karen Madsdatter. Kilden er et pædagogisk bearbejdet uddrag af J.R. Hübertz (1845): Aktstykker vedkommende staden og stiftet Aarhus, bind 2, J.H. Schubothes Boghandel, s. 253f.
TEKST: Beskrivelse af Københavns fængsler, januar 1788 (uddrag)
Rostrup, Haavard: "Miranda i Danmark. Francisco de Mirandas rejsedagbog 1787-1788", s. 99-111 (Rhodos 1987).


Supplerende materiale:
FILM: Introduktion til forbrydelse og straf. HistorieLab (2020)https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=-QcQzc4xdso&feature=youtu.be
Introduktion til Højmiddelalderen. Aarhus Universitet: https://www.youtube.com/watch?v=hFZN9h8T4Eg [8 minutter]   
Introduktion til Senmiddelalderen.  Aarhus Universitet: https://www.youtube.com/watch?v=jWFbsvV2JRY [8 minutter]
Webdok: Den sidste heksebrænding: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/heksen
FILM: Galskab (1). Journal nr. 87 - Dårekisten. DR [38 minutter]. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000023092&cfuid=5
FILM: Galskab (6). Journal nr. 29.264 - Sofie. DR [38 minutter]. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000023531&cfuid=5
DOKUMENTAR: Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid. DR (2017) [59 minutter]: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-enevaelde-og-oplysningstid_145571
FILM: Straffens formål (10 min.). Fra: https://www.forbrydelseogstraf.dk/straffens-formaal
OPGAVE: Døm selv!
ARTIKEL: Når underholdning har virkelige ofre og gerningsmænd (uddrag) Fra: https://www.information.dk/kultur/2015/11/naar-underholdning-virkelige-ofre-gerningsmaend  
OPGAVE: TRUE CRIME:1: Mørkeland (podcast)
Lyt til uddraget fra en episode af Mørkeland. Fra:
https://podtail.com/da/podcast/morkeland/episode-5-2018-03-19/ [Minuttal: 35:35-35:57]
Wine and crime (podcast). Fra: https://wineandcrimepodcast.com/
Det Danske Filminstituts nedenstående beskrivelse af tv-serien Efterforskningen (”fiktion” baseret på virkelig begivenheder)
Adnan Syed-sagen (artikel). Fra: https://politiken.dk/kultur/art8984952/Drabsd%C3%B8mt-hovedperson-fra-succespodcast-l%C3%B8sladt-efter-22-%C3%A5r
My favourite murder (podcast) [kun navnet bruges]
Bogbeskrivelse: Drabscheferne (bog). Fra: Drabscheferne af Ove Dahl,Ove Dahl og Stine Bolther,Kurt Kragh,Stine Bolther | 9788740047608 | Bog & idé
Trailer: Paradise Lost (dokumentar). Fra: https://www.youtube.com/watch?v=_QkUJtt61ps + De sidste 15 minutter af  den samlede dokumentarfilmserie Paradise Lost. Fra: WRFB0405F DK TATTOO TRAILER THROW 15 DAN DATE
Trailer:  I am a killer (Netflix). Fra: I AM A KILLER Netflix HD Trailer

Omfang:
Ca. 90 sider + div. film og podcast.
11 moduler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 5: Enevælde, oplysningstid og revolutioner

Forløb om den danske enevælde, oplysningstiden og den indflydelse på samfunds- og styreformer samt revolutioner.

Forløbet tager udgangspunkt i situationen i slutningen af adelsvældet og overgangen til enevælde. Vi har arbejdet med Frederik 3. og indførelsen af enevælden samt enevælden legitimering i den tidlige, oplyste og sene enevælde. Derudover har vi arbejdet med oplysningstidens tanker, og disses indvirkning på styreformerne i Europa. I den forbindelse har vi læst om Struensee.

Forløbet afrundes med projektarbejde med forskellige revolutioner.

Materiale
- Frederiksen: Vores Verdenshistorie s. s. 93 og 94 (John Locke, Voltaire og Rousseau om enevælde)
- Podcast Kongerækken Appendix 3 om Adelsvældet
- Dokumentar: Historien om Danmark (enevælde og oplysningstid) DR

Kilde
- Frederik III's håndfæstning 1648
- Enevoldsarveregeringsakten 1661
- Tegneserie: Karoline Stjernfeldt: I morgen bliver bedre, Dronningen (om Struensee og Caroline Mathilde)

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): xxx procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 6: Velfærdsstaten i Danmark

Fokus på Velfærdsstatens udvikling i Danmark

Herunder desuden fokus på Den industrielle revolution

Materiale:
- Fokus - Fra Verdenskrig til Velfærd, Andersen m.fl., Systime 2012, s. 48-62.
- Danmarkshistorien.dk: Velfærdsstaten og de universelle rettigheder, efter 1849 + miniforedrag om velfærdsstaten.
- Danmarkshistorien.dk: Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 - fra Grundlov til Socialreform
- Forsorgsmuseet: Syv fattige børn
- Forsorgsmuseet: Skjulte Danmarkshistorier - skæbnefortællinger
- Danmarkshistorien.dk: Kanslergadeforliget 1933
- Fra Krig til Krise, s. 118-124 - EF partiernes synspunkter
- Danmarkshistorien.dk: Danmarks medlemskab af EF og EU, efter 1972
- Danmarkshistorien.dk: Kulturelle og sociale opbrud 1945-1973
- Danmarkshistorien.dk: Jordskredsvalget 1973

Dokumentar:
- EF-afstemningen i 1972 - Det splittede Danmark, afsnit 2. DR 2015
- Velfærd fra vugge til grav (afsnit 5): Fra udvikling til udfordring, DR 2005, 29 min

Kilder:
- Lov om Alderdomsunderstøttelse af 9. april 1891 (uddrag)
- 4 beretninger om Kanslergadeforliget, 1933
- Poul Møller (1956): Velfærdsstaten sløver modstandskraften
- Bent Rold Andersen (1966): Den aktive velfærdsstat
- Billedbladet (1958): i tjener mere
- Statistik til belysning af den danske velfærdsstats udvikling i efterkrigstiden.
- To kilder af Mogens Glistrup, Fremskridtspartiet (1972-73)
- Jytte Hilden (1996): Velfærdsydelser kan også produceres af private
- Anders Fogh Rasmussen (2005): Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet
- Velfærdskommissionen (2005)

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Fokus på velfærdsstatens udvikling i Danmark for sidste halvdel af 1800-tallet og frem til i dag - dog med hovedvægten på perioden efter Anden Verdenskrig.

Flettes sammen med den politiske udvikling i Danmark i samme periode - herunder debatten om tilslutning til EF i 1972 og Jordskredsvalget i 1973.

Tråde trækkes op til i dag hvor nutidens udfordringer for velfærdsstaten debatteres.

Statistik inddrages som kilde.

Forløb med fokus efter 1900.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): xxx procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 7: Ideologiernes kamp - Den kolde krig

Den kolde krig

Kernestof:
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede

- Jalta- og Potsdam-konferencerne
- USA's udenrigspolitik under den kolde krig, herunder Marshallplan og Trumandoktrine
- Tysklands deling (murens opførelse)
- Cubakrisen
- Warszawapagt, Invasion i Tjekkoslovakiet
- Ideologiske kræfter under den kolde krig
- Overblik over den kolde krigs afslutning
- Murens fald

Materiale
- Bryld, Carl-Johan, Verden efter 1914 s. 149-158, 171-174
- Dokumentar: "Vendepunktet - Bomben og Den kolde Krig", afsnit 4 ("Muren"), produceret for Netflix (2024).
- Interview med Uffe Ellemann-Jensen om den kolde krigs afslutning (verdenidanskperspektiv.dk)
- Danmarkshistorien.dk: Om Berlinmuren - opførelse og fald
- Dokumentar:  24 timer vi aldrig glemmer - Murens fald, 1989 - DR 2009
- Ny verdensorden efter Ruslands krig – et jerntæppe sænker sig igen over Europa, mener eksperter (TV2 nyheder d. 25. februar 2023)
- Nej, vi er ikke midt i en ny kold krig – men vi skal tage resten af verden mere alvorligt end hidtil (Videnskab.dk d. 18. maj 2023)

Kilder:
Kilder til optakten til Den kolde Krig - hhv. Kennan og Novikov
Kilder til Truman-doktrinen.
Kilder til Marshallplanen
Kilde: Erklæring om oprettelse af Kominform

Kilder til debatten om, hvem der havde ansvaret for Den kolde Krig - hhv. Horowitz, Leffler og Bailey.

Kilder til debatten om, hvem der vandt Den kolde Krig:
George Bush: Vi vandt den kolde krig (Den kolde krig og Europa s. 21)
Noam Chomsky: Den kolde krig var en afledningsmanøvre (Den kolde krig og Europa s. 22)
Richard Wagnleitner: USA's "bløde" magt vandt den kolde krig (Den kolde krig og Europa s. 22)

Spændingskurve over Den kolde Krigs udvikling

Rap-battle

Forløb med fokus efter 1900.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): xxx procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 8: Kina - en supermagt?

Kort introduktion til Kina før borgerkrigen.
Hovedfokus på perioden under Mao og herefter tråde op til nutidens Kina med nedslag på Dengs økonomiske reformer samt på Xi Jinping i dag.

Kernestof:
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer.
- Kulturer og kulturmøder i verdens historie.
- Stats- og nationsdannelse i Kina.
- Politiske og sociale revolutioner.
- Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv.
- Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede.
- Globalisering.

Faglige mål: Eleverne skal kunne
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie.
- Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
- Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne.
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
- Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materiale:
- Nedergaard, Kina - politik, økonomi og samfund, Systime 2015, s. 31-43, 50-55, 63-72
- Bonne-Larsen og Smitt, Kina efter 1840, Systime 2011, s. 63-64 + 67-69, 69-78
- Kina - netop nu, s. 17-20 (Madsen, 2014), s. 17-20
- Podcast: Kampen om historien | Xi Jinpings plads i historien | DR LYD
- Kinas fremtid - fra Det moderne Kina - fra kejserdrømme til kapitalisme, s. 162-164
- Kinas økonomi er på vej mod afgrunden, men en kursændring vil undergrave Xi Jinpings magt - Altinget d. 18. oktober 2024

Dokumentar:
- Kinas historie, afsnit 6 - Revolutionernes tid - DRK, 2016
- Mao Zedong - fra serien "Ondskabens ansigter", afsnit 4 - DRK, 2017
- Revolutionen er ikke et teselskab - DR2, 2007
- Verden ifølge Xi Jinping - DR2, 2019, 52 min

Kilder:
- Uddrag fra Mao's Den lille røde
- Div. Massekampagneplakater
- Statistik: Den første 5-års plan
- Deng Xiaoping d. 30. juni 1984 - At opbygge socialismen med særlige kinesiske træk

Forløb med fokus efter ca. 1900.

Vægtning i kernestof (antal sider i procent): xxx procent
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer