Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Helsingør Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anders Maegaard Nielsen, Anne Sofie Riising Dethlefsen
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, magt og demokrati
Titel 2 FF2 - Velfærdssamfundet
Titel 3 Velfærd + FF2
Titel 4 Socialisering og identitetsdannelse
Titel 5 Partier, vælgere og medier
Titel 6 Sport og samfund
Titel 7 Det amerikanske valg
Titel 8 Ulighed
Titel 9 Dansk økonomi og økonomisk politik
Titel 10 EU
Titel 11 Kommunalvalg 2025
Titel 12 International politik
Titel 13 Globalisering og international økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, magt og demokrati

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Politik:
- politiske ideologier, skillelinjer
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark


Beskrivelse af forløbet:
I første halvdel af forløbet har vi arbejdet med de tre klassiske former for ideologier: liberalisme, socialisme og konservatisme samt arbejdet kort med ideologiske forgreninger (socialliberalisme, socialdemokratisme, socialkonservatisme og nationalkonservatisme, den grønne ideologi, revolutionær socialisme og neoliberalisme). Derudover har vi arbejdet med den fordelings- og værdipolitiske akse. I den forbindelse har vi undersøgt de danske partier i Folketinget med fokus på partiernes historie, partiernes ideologiske grundlag, elementer fra deres partiprogram samt deres placering på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse.
I anden halvdel af forløbet har vi arbejdet med og diskuteret forskellige politiske systemer med særligt fokus på demokrati og forskellige demokratiformer (direkte og repræsentativt demokrati, konkurrence- og deltagelsesdemokrati). Vi har arbejdet med kriterier for et demokrati og undersøgt hvilke lande, som har en demokratisk, autoritært eller teokratisk styreform.  Vi har også diskuteret fordele og ulemper ved de forskellige demokratiformer.
Vi har undersøgt det politiske system, hvor vi har gennemgået Eastons model, den parlamentariske styringskæde i Danmark og lovgivningsprocessen i Danmark, hvor vi også har set på forskellige lovforslag. Vi har arbejdet med magt og forskellige magttyper (magt som ressource, institutionel magt, direkte magt, indirekte magt, skjult magt og symbolsk magt). I den forbindelse har vi diskturet hvilke andre aktører, som også har indflydelse på den parlamentariske styringskæde.
Vi har også arbejdet med politisk deltagelse og rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Her har vi diskuteret, hvad man kan gøre for at styrke den politiske deltagelse, hvad en god medborger er og om demokratiet i Danmark er under pres med den dalende tillid til politikerne.
Medborgerskab vil blive et tema, når klassen skal være med i projektet 'Nordlys' i april.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 FF2 - Velfærdssamfundet

Velfærdssamfundet - udfordringer og løsninger

Materialer:
Samfundsfag:
Luk Samfundet op s. 196-220

Matematik:
Om regression og vurdering af model:
Grundforløbsbogen s. 46-52
Grundbog B1, s. 31-32 og 52-58
Dokument om metoder i matematik.
Data fra Danmarks Statistik og Samfundsstatistik 2023.


Overordnet problemstilling:

Den danske velfærdsmodel - udfordringer og løsninger

Gør rede for den danske velfærdsmodel og forklar kort hvordan man laver modellering i matematik

Undersøg hvilke faktorer der kan udfordre den danske velfærdsmodel, matematisk behandling af data-materiale skal indgå. I skal vælge en udfordring, som I skal gå i dybden med.

Diskuter hvilke løsninger der kunne bringes i anvendelse for at imødegå denne udfordring

Produkt:
Hver gruppe skal skriftligt lave en besvarelse af problemstillingen. Besvarelsen skal indeholde de tre punkter i problemstillingen og I skal bruge viden fra FF2-modulerne i både samfundsfag og matematik.


Metode:
Samfundsfag: kvantitativ metode og teori
Matematik: Modellering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Velfærd + FF2

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
-Samarbejde med andre fag
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf


Beskrivelse af forløbet:
Vi har i dette forløb arbejdet med velfærdstrekanten med fokus på stat, marked og civilsamfund ifm. med arbejdet med de tre forskellige velfærdsmodeller. Vi har først haft fokus på den danske velfærdsmodel og diskuteret velfærdsstatens styrker og svagheder. I den forbindelse har vi diskuteret de udfordringer, som den danske velfærdsmodel står overfor - herunder demografisk udvikling, stigende individualisering, borgernes stigende forventninger og individualisering, stigende international konkurrence samt immigration. Vi har også arbejdet med den residuale og korporative velfærdsmodel og diskuteret styrker og svagheder ved de tre velfærdsmodeller. Herefter har vi diskuteret løsninger på velfærdsstatens udfordringer samt konkurrencestaten.

Forløbet har været en del af et FF2 forløb og samarbejdet med matematik om en fælles opgave.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Socialisering og identitetsdannelse

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
Politik:
-  adfærd på de sociale medier
- ligestilling mellem kønnene

- Sociologi:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Beskrivelse af forløbet:
I forløbet har vi arbejdet med socialisering og de forskellige former for socialisering, familietyper og former samt identitetsdannelse. I den forbindelse har eleverne lavet en lille empirisk undersøgelse, hvor de har interviewet en bedsteforælder eller forælder om deres socialisering og familietyper for at sammenligne forskellige måder at blive socialiseret på på tværs af generationer.
Vi har diskuteret daginstitutionernes rolle ift. socialisering og kønsrollemønstret. Her har vi også arbejdet med normer og social kontrol herunder identitetsniveauer, sociale roller og sociale grupper. Derudover har vi arbejdet med forskellige samfundstyper med fokus på det senmoderne samfund. I arbejdet med det senmoderne samfund har vi arbejdet med sociologerne Giddens, Honneth, Goffman, Beck og Ziehe, og vi har diskuteret problematikkerne ved identitetsdannelse i det senmoderne samfund med fokus på de sociale medier, stress og præstationspres.

Efterfølgende har vi arbejdet med social differentiering i forbindelse med livsstile og livsformer. Ved livsformer har vi arbejdet med minervamodellen og haft fokus på Pierre Bourdieu og hans
kapitalbegreber som kobling til minervamodellen.

I forløbet er eleverne blevet introduceret for arbejdet med at kunne tolke en lineær regression og komme med en samfundsfaglig forklaring.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Partier, vælgere og medier

I dette forløb har vi arbejdet med partiadfærd, vælgeradfærd samt fokus medier og meningsdannelse. Vi har haft fokus på, hvilke strategier partierne har, og hvad vælgerene stemmer ud fra. Derudover har vi set på udviklinger ift. partityper og vælgertyper. Vi har også arbejdet med medierne og mediernes rolle i demokratiet.
I slutningen af skoleåret (moduler er under økonomi) har vi også samarbejdet med matematik med fokus på meningsmålinger og statistisk usikkerhed samt at forklare, hvorfor partierne har haft en frem- eller tilbagegang.

Oversigt over teorier til partiadfærd:
Ideologi + fordelings- og værdipolitisk placering
Molins model
Downs model – medianvælgermodellen
Strøms model

Oversigt over teorier til vælgeradfærd:
Fordelings- og værdipolitisk placering
Den klassiske sociologiske teori om vælgeradfærd
Den socialpsykologiske teori om vælgeradfærd (Michigan-modellen)
Rational Choice teori om vælgeradfærd (Downs og Issue voting)
Personfaktor

Læringsmål:
-At kunne forklare de centrale karakteristika ved partiers og vælgeres adfærd
- At kunne anvende teorier og begreber om parti- og vælgeradfærd i en analyse af forskellige aspekter ved folketingsvalg og den politiske situation nu
- At kunne diskutere hvilke strategier partierne skal anvende

Kernestof:
-politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
politisk meningsdannelse og medier

Metode:
-statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.

Faglige mål:
-Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-formulere præcise faglige problemstillinger og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere
problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (matematik)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Sport og samfund

FF4 forløb med idræt og samfundsfag i forbindelse med studieturen til Bayeux.


Beskrivelse af forløb:
Selvom OL primært blev afholdt i Paris, har OL også haft en betydning for andre franske byer, herunder Bayeux og mange andre byer i Normandiet. Landene fik mærkatet “Terre de Jeux”, som på dansk vil kaldes “Landets spil”. Denne titel går ud på, at “This initiative, the only one of its kind in the history of the Games, recognises local authorities taking action to promote more developed and inclusive participation in sport, at town and regional levels, and engages with various stakeholders in the sporting movement.”
Fokusset på at udvikle og promovere sport i byerne, er det, vi kommer til at arbejde med.


Eleverne har arbejdet med problemformuleringen: problemformuleringen:
“Hvad kan udbredelsen af sport gøre for en by/samfund?”

Eleverne har arbejdet med kvalitativ metode i form af interviews.

Fokus i samfundsfag: Sport og sociologi. Vi har arbejdet med kapitlet "Sport og sociologi" fra ibogen Sporten i samfundet – sociologi, politik, økonomi.

Begreber i fokus:
Det senmoderne samfund
Sport og socialisering
Ziehe og den kulturelle frisættelse
Jeg-identitet, personlig identitet, social identitet, kollektiv identitet
Giddens - aftraditionalisering og refleksivitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det amerikanske valg

I forbindelse med det amerikanske valg har vi haft et forløb om amerikansk politik, hvor vi har haft fokus på det amerikanske politiske system, de to partier og de to præsidentkandidater samt parti- og vælgeradfærd. Derudover har vi haft fokus på det splittede USA og polarisering samt populisme.

Begreber i fokus:
De amerikanske partier og de to kandidater Trump og Harris
Magtens tredeling af USA og føderalisme
Valgsystemet i USA
Præsidentialisme og parlamentarisme
De amerikanske vælgere
Polarisiering og negative campaign og partisanship
Polarisering og medier
Partiadfærd og vælgeradfærd
Populisme
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Lineær regression + diskussion 1 24-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ulighed

I forløbet har vi arbejdet med ulighed indenfor forskellige temaer herunder social arv, uddannelse, etnicitet, køn, sundhed, fattigdom og ideologi samt undersøgt og diskuteret de forskellige problematikker ved ulighed. I forløbet har eleverne også lavet SRO med samfundsfag og engelsk under titlen: Er den amerikanske drøm dansk eller amerikansk?
Derfor har der også været fokus på ulighed i USA.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- politiske ideologier (holdning til ulighed)
- ligestilling mellem kønnene


Begreber i fokus:
Aktør-struktur, agency-structure-teori
Bourdieu: økonomisk, social, kulturel og symbolsk kapital, habitus, felt
Social arv, negativ social arv, social mobilitet
Symbolsk vold
Mønsterbrydning, push- og pullfaktorer
Køn: aktør- strukturforklaring, social tvang, kønsrollebegrebet, disktursteori, biologiske forskelle
Ginikoefficint, absolut- og relativ fattigdom, fattigdomsgrænse
Formel lighed, resultatlighed
Ideologi: Liberalisme, socialliberalisme, konservatisme, socialisme, socialdemokratisme
Velfærdsmodeller

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (engelsk)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Dansk økonomi og økonomisk politik

I dette forløb har vi arbejdet med dansk økonomi og økonomisk politik. Vi har haft fokus på det økonomiske kredsløb, konjunkturer, markedsmekanismer og økonomiske mål. Derudover har vi set på, hvad man kan gøre politisk for at styre økonomien samt teorier om økonomi. Vi har haft fokus på Danmarks økonomi, dens udvikling og dansk økonomisk politik. I den forbindelse har vi også haft fokus på, hvilke økonomiske tiltag, regeringen har lavet ifm. coronakrisen samt efterfølgende ved den høje inflation.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
-formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof fra økonomi:
-Markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt og regionalt
- Arbejdsmarkedsforhold


Fokus i forløbet:
Markedsmekanisme og politisk påvirkning heraf: udbud og efterspørgsel, prisdannelse
Det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål og Danmarks økonomiske udvikling
Makropolitik: Finanspolitik og konkjunkturer
Makropolitik: Pengepolitik
Strukturpolitik: Arbejdsmarkedspolitik
Multiplikatoreffekten
Økonomiske skoler: Keynes og monetaristerne

Bog: Økonomiens kernestof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 EU

I dette forløb arbejdes der med EU ift. EU’s historie, institutioner og lovgivningsproces. Forskellige former for integration: Integration i dybden og bredden, positiv og negativ integration, overstatslig og mellemstatslig og institutionsteorierne: føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme. Vi har diskuteret forskellige dilemmaerne ift. den danske model, danskernes holdning til EU, og de forskellige partiers holdning til EU. Dertil har vi arbejdet med
Forløbet afsluttes med projektarbejde, hvor eleverne i grupper skulle arbejde med forskellige EU-kriser:
Flygtninge og suverænitetskrise
Demokratikrise og højrenationalismen
Solidaritetskrise og velfærdskrise
Eurokrise og forskelle mellem nord/syd øst/vest
Klimakrise, Udenrigspolitik



EU’s opbygning, lovgivningsproces og Danmarks rolle i EU-samarbejdet.
Vigtigste EU-institutioner (Kommissionen, Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Domstolen) og deres funktion.
De danske EU-forbehold (euro, forsvar, retsforbehold og unionsborgerskab).
Dansk politik og EU.
Lovgivningsprocessen i EU.
EU's indflydelse på Dansk lovgivning.
Teoretiske forklaringer på EU’s integrationsproces - hvad der driver den politiske og økonomiske integration i Europa.




Kernestof:
Politik
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- magt- og demokratiopfattelser

Faglige mål:
Eleverne skal kunne:
̶  anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶  anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶  undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

Faglige begreber
EKSEMPLER på væsentlige begreber (ikke udtømmende!):
- EU’s historie (fra Kul- og Stålunion til Europæisk Fællesmarked til Europæisk Union).
- Integrationsteorierne (Føderalisme, Neofunktionalisme og Intergovernmentalisme)
- Samarbejde i Dybden og Bredden
- EU’s institutioner (Kommissionen, Rådet (ministerrådet), Parlament, Domstol og Det Europæiske Råd)
- Beslutningsprocessen i EU
- Danmarks forbehold og forsvarsforbeholdet.
- suverænitet.
- Direktiv og forordninger
- Fastkurspolitik
- Toldunion
- indre marked
- fri bevægelighed  (kapital, arbejdskraft, tjenesteydelser, varer)
- De danske forbehold (euro, forsvar, rets, unionsborgerskab)
- Føderalisme
- funktionalisme
- Neo-funktionalisme,
- liberal intergovernmentalisme
-multi-level governance
- spill-over-effekt
-suverænitetsafgivelse,
-nærhedsprincippet,
-overstatslighed

Materiale
Rasmussen, Jesper Hjarsbæk: Politikens kernestof.
- Kapitel 15: EU og Danmark side 188-201
- Kapitel 16: Forklaringer på integration i EU side 204-210

Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus;
- Kapitel 16: EU's økonomiske union

EU - relateret stof indgår også i forløb om National og international økonomi og International politik.
-

Jacob Graves Sørensen: Økonomiens kernestof, Columbus;
-  Betalingsbalancen, udenrigshandel og konkurrencepolitik side 188-206
- Den globaliserede økonomi side 208-226
- Kapitel 16: EU's økonomiske union

Global politik (5. udg) Columbus
- Danmark som småstat side 264-268
- Danmark og Europa side 268-276
- Mål og muligheder i udenrigspolitikken side 276-284
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 12 International politik

I dette forløb er der arbejdet med centrale aspekter af international politik, verdensorden, magtforhold og udenrigspolitiske strategier.

Den eksisterende verdensordensordens forandring er diskuteret både hvad angår staters rolle, globale magtbalancer og udfordringerne mod den liberale verdensorden. Der er arbejdet med forskellige former for magt i international politik, herunder fysisk, ressourcemæssig, relationel og strukturel magt samt hård og blød magt. Vi har også set på staters placering i det internationale magthierarki (supermagt, stormagt, småstat) og former for polaritet (uni-, bi- og multipolaritet).
Derudover er der arbejdet med hovedteorier i international politik: realisme, neorealisme, idealisme og den engelske skole. Disse teorier er blevet anvendt på konkrete cases.

Et særligt fokusområde har været USA’s ændrede udenrigspolitik. Vi har haft fokus på USA's isolationisme og diskuteret, USA’s rolle som global leder udfordres i mødet med blandt andet Kina. Vi har analyseret  Trumps udenrigspolitiske linjer og diskuteret USA’s fremtidige rolle i en multipolær verdensorden.

Samtidig har vi arbejdet med ændrede trusler og sikkerhedsbegreber samt diskuteret betydningen af menneskerettigheder, retsstaten og alternative sikkerhedsordninger i global politik.

Afslutningsvist har vi analyseret Danmarks udenrigspolitik som småstat, herunder Danmarks historiske udvikling, udenrigspolitiske mål og handlemuligheder i forhold til internationale alliancer som EU, NATO og FN.

Kernestof

International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.


Faglige mål
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.



FAGLIGE BEGREBER: (ikke udtømmende)
Væsentlige begreber (ikke udtømmende!):
- Nationale samfund >< internationale samfund
- Verdensorden
○ International retsorden
○ Magtbalance
○ Hegemoni
- Magt i international politik
- Hård magt >< blød magt
- Institutionel >< ikke institutionel magt
- Strukturel magt.
- Magthierarki
○ Supermagt
○ Stormagt
○ Mellemstore magter
○ Småstater/ministater
- Polaritet
○ Unipolaritet
○ Bipolaritet
○ Multipolaritet
- Internationale system
- Statslige aktører >< ikke statslige aktører
○ Internationale organisationer (FN, EU, NATO)
○ Non-governmental organizations (ngo)
○ Multinationale selskaber (mns)
- Hovedteorier i international politik
○ Idealisme
○ Realisme
○ Neorealisme
-  Den engelske skole
-  udenrigspolitiske mål og midler
- determinanter
- kapabiliteter
- instrumenter

- Anarki
- Interdependens
- Optimisme >< pessimisme
- Cyklisk >< lineær historieopfattelse.
- FN


Global politik (5. udg) Columbus
- Fem megatrends side 9-40
- Magtens betydning i international politik side 42-43
- Hvad er magt i international politik side 44-51
- Magtens fordeling mellem aktørerne side 52-59
- Magten og hovedteorierne i international politik side 64-72
- To syn på sikkerhed IP-liberalisme og IP-realisme side 201-215
- FN's magt og afmagt side 215-226
- En verden i konflikt Ukraine-konflikten og nye spænding i Europa 184-188
- Danmark som småstat side 264-268
- Danmark og Europa side 268-276
- Mål og muligheder i udenrigspolitikken side 276-284
- Udenrigspolitisk aktivisme i Danmark 284-293

Global politik (2. udg.)
- udenrigspolitiske grundopfattelser side 20-25
https://drive.google.com/file/d/1y8OXZSy8PGhgAqEnz5aocEXy34Sd3glD/view?usp=sharing

-


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Globalisering og international økonomi

Globalisering og international økonomi
Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
-undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
-markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
-globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- bæredygtig udvikling, og styring nationalt, regionalt og globalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- komparativ metode og casestudier

Beskrivelse af forløbet:
I forlængelse af forløbet om international politik har vi arbejdet med globalisering og international økonomi.
Til globalisering startede vi med at undersøge definitionen på globalisering og de fem former for globalisering (økonomisk, militære, kulturelle, miljømæssige, politiske). Herefter arbejdede vi med globalister og skeptikere samt global retfærdighed, og vi så på nationalstater og nationalstaternes rolle ift. globalisering. Vi arbejdede også med lande på forskellige udviklingstrin og forskellige udviklingsstrategier og teorier. Dette førte os videre til international økonomi, hvor vi arbejdede med international handel og handelsteorier samt protektionisme og multinationale selskaber.
Herefter undersøgte vi Danmarks betalingsbalance ift. udenrigshandel og arbejdede med valutapolitik.
Vi sluttede forløbet af med at arbejde med bæredygtig økonomi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer