Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2025/26
|
|
Institution
|
X - Helsingør Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Sara Møldrup Thejls
|
|
Hold
|
2025 re/y (2y re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion til faget
Forløbets formål er at introducere eleverne til fagets metoder og sætte dem ind i, hvordan vi går til faget. De tre moduler vil særligt lægge vægt på:
- Myter og myteteori
- Ritualer og ritualteori
- Den privilegerede talesituation
- Andre relevante fagbegreber
Undervejs vil eleverne læse religiøse tekster og løse tilhørende opgaver for på den måde at være klædt bedst muligt på til de kommende forløb.
BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”Myter” i Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016.
- Lykke-Kjeldsen, Carsten m.fl.: ”Ritualer” i Begrebsnøglen til religion – teori og metode, Systime, 2016.
KILDETEKSTER:
- Myte fra Nordgrønland.
- Myte fra Andamanerne.
VIDEO:
- Bullet ant ritual: https://www.youtube.com/watch?v=Cb5BK2NMAwU
METODE:
- Podemanns ritual-myte-model.
- Den privilegerede talesituation.
- Ritualets tre funktioner.
- Overgangsritualets tre faser.
- Mytens logik og funktion (myteanalyse).
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom
Indføring i kristendommen - baggrund, formativ periode, historisk udvikling, tro og praksis. I GT fokuserer vi på skabelse, syndefald, messiasforventninger og profetier om det kommende fredsrige og den nye pagt. I NT rettes opmærksomheden mod Jesus’ (påståede) opfyldelse af profetierne og hans indstiftelse af den nye pagt (Bjergprædikenen) samt hvordan Bjergprædikenen er en radikalisering af de ti bud. Der fokuseres i særlig grad på kontinuitet og opgør med jødedommen samt Paulus som den der får defineret kristendommen. Derudover kommer kort vi ind på Luther og reformationen, hvor der fokuseres på Luthers syn på Biblen som eneste kilde og hans følgende opgør med den katolske tro og praksis. Mod forløbets slutning ser vi på nutidig kristendom inden for folkekirken med fokus på Indre Mission og Grundtvigianisme samt udenfor folkekirken med pinsekirken
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Islam
Forløbet skal give en indføring i islam med fokus på følgende:
- samspillet mellem tro og praksis (de 6 trosartikler + de 5 søjler)
- historie og nutid (læsning af Koran og Hadithtekster samt avisartikler, hjemmesider, debatfora mv).
Der fokuseres på mangfoldigheden i islam og forskellige fortolkninger af sharia i både dansk og global sammenhæng samt forholdet mellem religion og politik. Dette undersøges bla. ved hjælp af de 4 religionssociologiske teorier samt Hjärpes skala for trosforhold.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
13,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
scientology
Forløbet om Scientology skal give et nuanceret indblik i Scientology som ny religion. Der fokuseres på religionens trosforestillinger (Theta-MEST teorien o.l.) og religiøse praksis, særligt auditering og "Broen til total frihed".
Der arbejdes særligt med Scientologys selvforståelse, selvpromovering, arkitektur og særlige retorik/ branding.
Derudover lægges der vægt på at studere Scientology på lige fod med andre religioner og dermed kunne forholde sig kritisk og reflekteret til mediebilleder på den ene side og Scientologys egne udsagn på den anden.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Hinduisme
Formålet med forløbet er at give en introduktion til hinduismen med særligt fokus på grundbegreber som
- karma, samsara, atman, brahman og moksha og deres indbyrdes forhold.
- kastesystemet
- dharma
- de tre frelsesveje
- hovedretningerne vaishnaisme, shaivisme og shaktisme
Ritualer (puja, upanayana, bryllup og årstidsfester såsom diwali og holi)
Helligtekster - særligt purushahymnen (rigveda) og Bhagavadgita
Hinduismen som ny religion: Hare krishna bevægelsen
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
10 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/1053/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80002985640",
"T": "/lectio/1053/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80002985640",
"H": "/lectio/1053/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d80002985640"
}