Holdet 2022 BI/c - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2022 BI/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2022/23 - 2024/25
Institution	X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau	Biologi A
Lærer(e)	Rikke Løje Rentsch
Hold	2022 BI/c (1c BI, 1c BI øv, 2c BI, 2c BI øv, 3c BI, 3c BI øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	1.g Cellebiologi
Titel 2	1.g Kost og sundhed
Titel 3	1.g Krop og træning
Titel 4	1.g Genetik - på jagt i generne
Titel 5	2.g Havet som økosystem
Titel 6	2.g Genteknologi
Titel 7	2.g Nervesystemet - den påvirkede hjerne
Titel 8	2.g Hjerteblod
Titel 9	3.g Proteiner og enzymer
Titel 10	3.g Den alpine natur og højdefysiologi
Titel 11	3.g Immunforsvaret og antibiotikaresistens
Titel 12	3.g Muskler
Titel 13	3.g Forplantning og økotoksikologi
Titel 14	3.g Evolution, populationsgenetik og bioinformatik
Titel 15	Tilladte faglige hjælpemidler til prøver

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	1.g Cellebiologi Vi har arbejdet med pro- og eukaryote cellers opbygning og udvalgte organellers funktion. Vi har også arbejdet med cellemembrantransportprocesser (fokus på diffusion og osmose). Kernestof: Biologi i udvikling, 1. udgave s. 14-21 Øvelsesvejledning: Osmose i kartofler
Indhold	Kernestof: Ingen lektie: i modulet skal vi lave et forsøg med osmose i kartofler. Ingen lektie, vi aflæser data fra osmose-forsøget og arbejder med rapporten i modulet. Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med cellemembranens opbygning og membrantransportprocesser i Biologi i udvikling s. 17-21, så husk at medbringe lærebogen.
Omfang	Estimeret: 4,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	1.g Kost og sundhed Vi har arbejdet med de officielle kostråd i relation til makronæringsstoffernes opbygning og funktion. Vi har også arbejdet med makronæringsstoffernes fordøjelse, herunder temperaturens betydning for fordøjelsesenzymernes aktivitet. Ydermere har vi arbejdet med regulering af blodglukose og appetit samt energibalance og livsstilsygdomme (fokus på hjertekarsygdomme og diabetes). Fedmeproblematikken har været belyst i FF2 i samarbejde med engelsk (overvægt, fedme og livsstilsygdomme i DK versus US). I forbindelse med et undervisningsforløb i Zoo om dyr, mennesker og ansvarligt forbrug har vi arbejdet med fødepyramiden og energitab. Pensum: Biologi i udvikling s. 24-32, 75-82, 86-92, 94-101 Blodsukkermålinger (fasteblodsukker versus blodsukker efter morgenmad) Øvelsesvejledning: Kostanalyse Øvelsesvejledning: Nedbrydning af stivelse vha. amylase Øvelsesvejledning: Dyr, mennesker og ansvarligt forbrug (dissektion, respiration og stofskifte hos ens- og vekselvarme organismer)
Indhold	Kernestof: Læs om kulhydraters opbygning og funktion i Biologi i udvikling s. 76-78. Fokus: at kunne karakterisere mono-, di- og polysakkarider (på hvilken måde adskiller de sig fra hinanden og på hvilken måde er de ens). Opgave_Kostråd gennem tiden.docx Vi skal samle op på opgaven om kostråd gennem tiden og kulhydraters opbygning og funktion. Desuden skal vi arbejde med proteiners opbygning og funktion, så læs om proteiner i Biologi i udvikling s. 78-79. Fokus: at kunne forklare forskellen på protei Arbejdsspørgsmål_Proteiners opbygning og funktion_BIU s. 78-79.docx Læs om fedtstoffers opbygning og funktion i Biologi i udvikling s. 80-82. Fokus: at kunne forklare forskellen på mættede og umættede fedtsyrer. Ingen lektie: vi skal lave en kostanalyse i modulet. Ingen lektie, vi arbejder med fordøjelse af makronæringsstoffer i Biologi i udvikling s. 86-89. Læs om næringsstoffernes optagelse i Biologi i udvikling s. 95-97. Lektiefokus: at kunne forklare forskellen på hurtige og langsomme kulhydrater. Vi måler vores blodsukker og arbejder videre med blodsukkerregulering i Biologi i udvikling s. 95-97. Lektiefokus: at kunne forklare forskellen på hurtige og langsomme kulhydrater. Vi fortsætter med blodsukkerregulering og julehygger :-)
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	1.g Krop og træning Vi har arbejdet med opbygning og funktion af hjerte og lunger, kredsløb, åndedræt, kondition samt aerob og anaerob energiomsætning. Pensum: Biologi i udvikling s. 103-120, 125-128 Øvelsesvejledning: Dissektion af hjerte Øvelsesvejledning: Undersøgelse af blodtryk
Indhold	Kernestof: Vi starter op på nyt emne om "Krop og træning". Læs om kondition og energiproduktion i Biologi i udvikling s. 103-107. Lektiefokus: at kunne forklare hvad respirationsprocessen går ud på. Læs om "Energi i økosystemet i Biologi i udvikling s. 24-28. Lektiefokus: at kunne forklare hvad der sker med mængden af energi igennem fødepyramiden fra 1. trofiske niveau til 4. trofiske niveau (fig. 28). VÆR OPMÆRKSOM PÅ AT TOGET ER AFLYST.VI TAGER DET NÆSTE TOG I STEDET FOR, ALTSÅ MED AFGANG FRA ESPERGÆRDE ST. KL. 8.10!!!!!!!! Ingen lektie, vi skal arbejde med data fra forsøgene i Zoo Lektie: Læs om blodkredsløbet samt lungernes opbygning og funktion i Biologi i udvikling s. 108-111. Lektiefokus: at kunne forklare hvad der forstås ved det store kredsløb og lungekredsløbet. Ingen lektie, vi arbejder med hjertets opbygning og funktion i Biologi i udvikling s. 112-116 i modulet. Ingen lektie, i modulet skal vi dissekere svinehjerter og repetere hjertets opbygning og funktion. Læs om kroppens blodkarnet og blodtryk i Biologi i udvikling s. 116-120. Lektiefokus: at kunne angive de to typer af blodtryk. Ingen lektie, vi arbejder med Biologi i udvikling s. 114-118. Lektie: læs om anaerobt arbejde i Biologi i udvikling s. 127-128. Lektiefokus: at kunne forklare hvad der forstås ved anaerobt arbejde.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	1.g Genetik - på jagt i generne Vi har indledningsvist arbejdet med DNAs opbygning og funktion samt kromosomer og gener. Inden for klassisk genetik har vi arbejdet med genetiske grundbegreber, dominansformer og Mendels arvelove, hvor nedarvning af henholdsvis en og to egenskaber er blevet belyst ved eksempler fra planter, dyr og mennesker under inddragelse af stamtavler og krydsningsskemaer. Vi har også arbejdet med nedarvning af blodtyper (AB0 og rhesus) samt blodtypeforligelighed. Pensum: Biologi i udvikling s. 169-172, 181-195 Scannede sider fra Biologibogen s. 214-216 om blodtyper, antigener og antistoffer Øvelsesvejledning til blodtypebestemmelse Forsøg med PTC
Indhold	Kernestof: Ingen lektie. Vi arbejder fortsat med de scannede sider om blodtyper fra Biologibogen s. 214-216 og fokuserer på blodtypeforligelighed i forbindelse med blodtransfusion. I anden halvdel af modulet får I tid til at arbejde med den sidste del del af bl I modulet repeterer vi nedarvning af blodtyper og blodtypeforligelighed. I vurderer selv, hvilken type repetition I får mest ud af: Prøve i blodtyper (nedarvning og blodtypeforligelighed). Prøven er med hjælpemidler. Lektie: Læs om nedarvningsmønstre i Biologi i udvikling s. 189-192 (fra afsnittet om ”Stamtavler” og indtil afsnittet om ”Mendels 2. arvelov – uafhængighedsloven” begynder. Lektiefokus: at kunne forklare forskellen på autosomal og kønsbunden nedarvni Ingen lektie, vi samler op på opgaverne om nedarvningsmønstre og hygger med kahoots i resten af modulet :-)
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

2.g Havet som økosystem

Økologi med udgangspunkt i havet som økosystem. Vi har undersøgt de hydrografiske forhold i Øresund og disses indvirkning på det marine økosystem under inddragelse af økologiske begreber. Vi har også beskæftiget os med stofkredsløb (C, N og P) og samspillet mellem fotosyntesens lys- og mørkeprocesser, respiration og vækst.

Pensum:
Scannede sider fra Biologibogen s. 36-42
Opdag Havet (kapitel 1-8): https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/opdaghavet/grundbog/
Økologibogen s. 29-42
Det globale miljø s. 48-55
Link til animation om begrænsende faktorer: https://www.youtube.com/watch?v=ZEulJbe-pHQ
Øvelsesvejledning til forsøg med springlag
Øvelsesvejledning til fotosyntese i spinat
Hydrografi- og biotopundersøgelse med Øresundsakvariet

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Opgave om fotosyntese	28-08-2023
Rapport om springlag	13-09-2023
Opgave om stofkredsløb	04-10-2023

Omfang

Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	2.g Genteknologi Vi har arbejdet med genteknologiens muligheder og etiske dilemmaer. Vi har beskæftiget os med teknikkerne PCR og gelelektroforese i forhold til retsgenetik (DNA-profilanalyse i forbindelse med fx straffesager og faderskabssager) og diagnostik (genetiske sygdomme som fx cystisk fibrose). Vi har også arbejdet genregulering og gensplejsning med fokus på ara-operonen og transformation af bakterier med plasmidet pGLO. Kernestof: Genetikbogen B+A s. 11-19, 21-37, 39-69, 89-107, 109-116, 131-137, 139-159 Biologi i fokus s. 97, 100-103 Bioteknologi A, bind 2 s. 141-145 Øvelsesvejledning til ekstraktion af DNA fra jordbær Øvelsesvejledning til klorofylmutanter i majs (to-gensnedarvning) Øvelsesvejledning til CSI (Hvem har efterladt DNA?) Stamcelleforedrag på Panum Øvelsesvejledning til pGLO
Indhold	Kernestof: Ingen lektie: Vi starter op på nyt forløb om "Genteknologi - muligheder og etiske dilemmaer". I modulet får I udleveret "Genetikbogen B+A", og vi skal arbejde med emnet kromosomer og celledeling. Læs om mitose og meiose i Genetikbogen B+A s. 13-19. Lektiefokus: at kunne forklare forskellen på mitose og meiose (fokuser på figur 10 og 12). Læs om DNA og RNA´s opbygning i Genetikbogen B+A s. 39-43. Lektiefokus: at kunne redegøre for DNA og RNA´s bestanddele (inddrag figur 40 og 42). Vi skal eksktrahere DNA fra jordbær, så læs øvelsesvejledningen hertil:Øvelsesvejledning_Ekstraktion af DNA.docx Ingen lektie: i modulet skal vi arbejde med det centrale dogme og DNA-replikation i Genetikbogen B+A s. 44-47. Stoffet er svært, så jeg vil anbefale jer at vente med at læse disse sider, til vi har arbejdet med stoffet. Ingen lektie: i modulet skal vi arbejde med proteinsyntesens to delprocesser (transskription og translation) i Genetikbogen B+A s. 47-55. Stoffet er svært, så jeg vil anbefale jer at vente med at læse disse sider, til vi har arbejdet med stoffet. 1. Transskriptionsøvelse: Ingen lektie: i modulet arbejder vi videre med proteinsyntesens to delprocesser (transskription og translation), men vi inddrager nu langt flere detaljer end i sidste modul, hvor målet var at forstå de overordnede sammenhænge i processen. Vi arbejder Læs om genmutationer i Genetikbogen B+A s. 57-58. Lektiefokus: at kunne angive de fire forskellige typer af genmutationer. Læs om kromosommutationer i Genetikbogen B+A s. 64-69. Lektiefokus: at kunne angive de fire kategorier af kromosommutationer (se figur 69). Kære 2cHåber I har haft en dejlig ferie.Husk at undervisningen i dag foregår på Øresundsakvariet, hvor vi mødes senest kl. 8.55. Husk også varmt og praktisk tøj til en tur på vandet med gummibåd samt en madpakke. Undervisningen varer til kl. 15.15. Læs om restriktionsenzymer og sekventering af DNA i Genetikbogen B+A s. 89-90+139-144. Lektiefokus: at kunne forklare restriktionsenzymers virkemåde (se figur 97). Læs om transposoner i Genetikbogen B+A s. 144-150. Lektiefokus: Lektie: Læs om metoderne PCR og gelelektroforese i Genetikbogen B+A s. 150-156. Lektiefokus: at kunne redegøre for princippet i PCR-metoden (se figur 173). Ingen lektie, vi arbejder med DNA-profiler og bestemmelse af faderskab. I modulet arbejder vi med afsnittet ”Moren kender man altid” i Genetikbogen B+A s. 158 Ingen lektie, vi arbejder med Crime Scene Investigation for at finde den skyldige blandt en række mistænkte. I modulet arbejder vi med Genetikbogen B+A s. 156-158. Ingen lektie, vi skal repetere DNA-profilanalyse i forhold til 1. Diagnostik, 2. Faderskabsbestemmelse og 3. Crime Scene Investigation. Desuden skal vi forberede os til FF2 i næste uge, så vi skal også arbejde med begrebsparrene 1. Teoretisk/praktisk Øvelsesvejledning_Hvem har efterladt DNA.pdf Ingen lektie, vi skal arbejde med præimplantations genetisk diagnostik (PGD) og etik. I modulet arbejder vi med Genetikbogen B+A s. 158-159 + de scannede sider om ægsortering, donorbørn og designerbørn fra Biologi i fokus s. 100-103. Ingen lektie, vi repeterer klassisk genetik, så medbring Genetikbogen B+A. Ingen lektie, vi fortsætter repetition af Mendels arvelove og nedarvning af to gener. I moduler laver vi forsøg med to-gensnedarvning i majs (bladfarve og højde)Øvelsesvejledning_To geners nedarvning i majs.docx Ingen lektie, vi fortsætter med nedarvning af to gener og epistasi.Opgave_Pelsfarve hos labradorhunde.pdf Opgave om to geners nedarvning i kvæg.pdf Opgave_Pelsfarve hos får.pdf Ingen lektie, vi skal arbejde med teorien bag forsøget pGLO.Arbejdsspørgsmål til rekombinant DNA-teknologi:Arbejdsspørgsmål til rekombinant DNA-teknik.docx Scannede sider fra Genetikbogen B+A s. 89-95:Genetikbogen B+A s. 89-95.pdf Ingen lektie: vi mødes i N-amfi kl. 10, hvor en forsker fra Lundbeck fortæller om udvikling af lægemidler til hjernen. Foredraget er sammen med 2.d og 2.b. Vi går tilbage til klassen ca. 11.20. Ingen lektie: I modulet skal vi arbejde med øvelsesvejledningen til pGLO-forsøget s. 11-16 og fremstille transgene bakterier vha. pGLO-plasmider. Øvelsesvejledning_pGLO.pdf Ingen lektie, vi skal aflæse data fra pGLO-forsøget og arbejde med rapporten. Lektie: ingen lektie, i modulet arbejder vi med transgene planter i Genetikbogen B+A s. 95-100 Ingen lektie, men medbring Genetikbogen B+A, for vi skal arbejde med stamceller i første halvdel af modul. I anden halvdel af modulet skal vi til poster-session i 2d. Lektie: læs om stamceller i Genetikbogen B+A s. 131-137, hvis I ikke nåede at blive færdige med lektien i skolen. Vi arbejder videre med stamceller i modulet. Vi skal til et foredrag om stamcelleforskning på Panum (Blegdamsvej 3b, 2200 Kbh. N). Se vedhæftet program:UniStem Day_program_2024.pdf Ingen lektie: vi afslutter arbejdet med begrebspar og så er resten af modulet afsat til forberedelse til den mundtlige SRO-prøve.SRO Om den mundtlige prøve.docx De otte begrebspar.docx Lektie: Ingen lektie, i modulet arbejder vi med kloning og knockout-dyr i Genetikbogen B+A s.102-107 Link til forklaring af CRISPR-Cas9-teknikken:CRISPER CAS9 - YouTube
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	2.g Nervesystemet - den påvirkede hjerne Vi har arbejdet med nervesystemets opbygning og funktion (nervecellen, CNS, PNS, hvilemembranpotentialet, aktionspotentialet, synapsen og forskellige transmitterstoffer). Vi har også beskæftiget os med det påvirkede nervesystem i forbindelse med et SRO-forløb om rusmidler. Pensum: Fysiologibogen, 2. udgave s. 31-39, 43-57 Rusmidlernes biologi s. 7-36, 110-111 + relevante sider i forhold til valgt rusmiddel DR2 Viden om: Dokumentar om ”Afhængighedens gåde” Øvelse: Stroop-effekten Øvelse: forsøg med koffeinholdige drikke Øvelsesvejledning til forsøg med nervesystemet
Indhold	Kernestof: Vi starter op på nyt emne om nervesystemet. Ingen lektie: Vi skal lave forsøg med sanseceller og reflekser. I modulet arbejder vi med Fysiologibogen s. 36-39. Ingen lektie, vi skal arbejde med nervesystemets opbygning og funktion samt med den kemiske del af nervecellesignaleringen (synapsen) i Fysiologibogen s. 31-36, 39 og 43-46. Ingen lektie, vi arbejder med membranpotentialet, ionpumper og ionkanaler i Fysiologibogen s. 24 og 40-41. Ingen lektie, vi arbejder med den elektriske del af nervesignalet i Fysiologibogen s. 46-53. Ingen lektie, vi repeterer den elektriske og den kemiske del af nervesignalet. Ingen lektie, vi arbejder med optiske illusioner og interferens (Stroop-effekten). Kære 2.cHåber I har nydt juleferien og er kommet godt ind i det nye år. Om ganske kort tid starter vi op på et projektarbejde om rusmidler, så I kan være velforberedte til SRO-processen. I modulet i dag skal vi arbejde med cellulære effekter af koffe Vi samler op på opgaven om adenosin og koffein og starter herefter op på et projektarbejde om rusmidler.Projekt om rusmidler.pptx Rusmidlernes biologi.pdf Vi arbejder videre med projektet om rusmidler. Vi fremlægger projektarbejdet om rusmidler. Ingen lektie. I modulet arbejder vi med biologiske metoder, som skal indgå i SRO'en. Vi kigger også på de fremstillingsmæssige og opgavetekniske aspekter i det at skrive SRO. Skabelon til opbygning af SRO.docx Videnskabsteori og biologiske metoder.pp Ingen lektie, vi fortsætter med metoder og videnskabsteori i relation til SRO. Ingen lektie, vi arbejder med rusmidler og afhængighed i det supplerende materiale ”Rusmidlernes biologi” s. 15 (Hvad karakteriserer et rusmiddel?) + s. 22-24 (fra kortlægning af belønningssystemet til rusmidler). Ingen lektie, men husk at medbringe koffeinholdig drik til forsøget.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	2.g Hjerteblod Vi har gennemgået hjertet og lungernes opbygning og funktion. Vi har også arbejdet med blodkredsløbet, kroppens energiforsyning (aerob og anaerob energiomsætning) og effekter af både konditionstræning og styrketræning. I forbindelse med sundhedseffekter har vi fokuseret på type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og osteoporose. Pensum: Kroppen i fokus s. 9-20 og 39-51. Øvelse: VO2max-test og Wingate fra besøget i det fysiologiske laboratorium på LIFE Campus.
Indhold	Kernestof: Ingen lektie, vi afslutter genetikforløbet og forbereder os til besøget i det fysiologiske laboratorium på LIFE Campus. Lektie: Ingen lektie, vi forbereder os til besøget i det fysiologiske laboratorium på LIFE Campus. Undervisningen foregår i dag på LIFE-Campus (DTU). Vi mødes på DTU (Biologiens vej 5, 2800 Kongens Lyngby) kl. 8.45 ved hovedindgangen. Alle skal have tøj og sko på, der egner sig til indendørs fysisk aktivitet. Det er dog kun de personer, der har me Ingen lektie, vi arbejder med data fra Life campus. Ingen lektie: vi skal arbejde med kroppens energiforsyning i de scannede sider fra Kroppen i fokus s. 9-14.Kroppen i fokus_Kroppens energiforsyning.pdf Ingen lektie: i modulet skal vi arbejde med den aerobe energiproduktion (citronsyrecyklus) i de scannede sider fra Kroppen i fokus s. 15-17. Ingen lektie: i modulet skal vi arbejde med den aerobe energiproduktion (elektrontransportkæden) i de scannede sider fra Kroppen i fokus s. 18-20. Ingen lektie, vi skal samle op på respirationsprocessens tre delprocesser (glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden) og efterfølgende arbejde med den sidste aflevering om respirationsprocessen.Opgave om respirationsprocessen.pptx Ingen lektie, vi fortsætter med afleveringen om respiratiosprocessen.Respirationsprocessen.pptx Opgave om respirationsprocessen.pptx Vi arbejder videre med respirationsprocessen. Vi hygger :-)
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	3.g Proteiner og enzymer I dette forløb har vi arbejdet med proteiners struktur og funktion. Vi har fået indsigt i, hvordan proteiners primær-, sekundær-, tertiær- og kvarternærstruktur stabiliseres af kemiske bindinger, og hvordan den tredimensionelle struktur er afgørende for proteiners funktion.Vi har også arbejdet med enzymer som biologiske katalysatorer og gennemgået, hvordan de virker ved at sænke aktiveringsenergien i kemiske reaktioner. I den forbindelse har vi undersøgt faktorer, der påvirker enzymaktiviteten, herunder temperatur, pH, substratkoncentration og enzymkoncentration. Desuden har vi arbejdet med enzymklasser (oxidoreduktaser, transferaser, hydrolaser, lyaser, isomeraser, ligaser og translokaser) og set på konkrete eksempler på enzymernes rolle i biologiske processer, såsom fordøjelsen og stofskiftet. Pensum: Biokemi s. 29-41, 45-52, 55-60 Øvelsesvejledning til forsøg med gæring Øvelsesvejledning til forsøg med katalase
Indhold	Kernestof: Kære 3.cJeg håber, I har haft en dejlig ferie og fået slappet godt af, for lige om lidt går det løs igen :-)I modulet skal vi have samlet op på den aerobe og anaerobe energiomsætning, som var det sidste stof, vi arbejdede med i 2.g. Vi kan lige nå et Ingen lektie, i modulet skal vi samle op på proteiners opbygning og funktion, og så skal vi arbejde videre med enzymaktivitet.Enzymer_Biokemi.pdf Arbejdsspørgsmål til enzymers reaktionshastighed.docx Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med enzymaktivitet og forberede os til katalase-forsøget.Enzymer_Biokemi.pdf Ingen lektie, delehold I skal lave katalase-forsøget.Delehold I: Valdemar, Gustav H, Emily J, Emilie, Ivana, Jasmin, Emma A, Nanna, Mille P, Emily F, Gustav U, Emma L, Ida C, Mille E, Felina.Øvelsesvejledning_Katalase.docx Ingen lektie, delehold II skal lave katalase-forsøget.Delehold II: Ida G, Nicole, Sara, Maja, Hannah, Mia, Mille K, Charlie, Gustav E, Johan, Selma, Vitus, Kristian.Øvelsesvejledning_Katalase.docx Ingen lektie, vi skal arbejde med behandle data fra katalase-forsøget og arbejde med rapporten.Fællesresultater_Katalaseforsøg_3c.xlsx
Omfang	Estimeret: 6,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	3.g Den alpine natur og højdefysiologi Vi har arbejdet med den alpine natur og højdefysiologi i forbindelse med studieturen til Pettneu i Østrig. Inden for økologi-delen har vi beskæftiget os med vegetationszoner i Tyrol, vedplanters tilpasninger til det omgivende miljø samt global opvarmning og biodiversitet i bjergene. Vi har også undersøgt vedplanters zonering på et 3 km. langt transekt fra ca. 1200 til 2200 moh. Inden for fysiologidelen har vi beskæftiget os med affinitet, partialtryk og blodets iltmætning samt undersøgt højdens indvirkning på puls, iltmætning og præstationsevne ved en biptest og steptest. Pensum: Økologibogen s. 16-22, 54-57, 107-116 Kroppen i fokus s. 52-55 Kompendie i økologi Kompendie i fysiologi Øvelsesvejledning til vedplanters zonering (se kompendie i økologi) Øvelsesvejledning til biptest (se kompendie i fysiologi) Øvelsesvejledning til steptest (se kompendie i fysiologi)
Indhold	Kernestof: Ingen lektie, vi skal forberede os til studieturen. I modulet får I udleveret en ny lærebog ("Økologibogen") og vi skal arbejde med den alpine natur.Arbejdsspørgsmål til den alpine natur.docx Læs om populationsstørrelser i Økologibogen s. 51-54. I modulet arbejder vi også med s. 54-57 og laver et forsøg med bestemmelse af en populationsstørrelse vha. fangst-genfangst-metoden.Øvelsesvejledning_Fangst genfangst metoden med bønner.docx Popul Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med blodets iltbinding i højderne (bohreffekten).Træning i højderne_Kroppen i fokus.pdf Arbejdsspørgsmål til træning i højderne.docx
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	3.g Immunforsvaret og antibiotikaresistens Vi har arbejdet med immunforsvarets opbygning og funktion samt immun-responset ved infektion med virus - både 1. og 2. stimulering (antistofresponset). Vi har også arbejdet med opbygning af forskellige typer af virus og de grundlæggende trin i en viruscyklus. Afslutningsvis har vi arbejdet med antibiotikaresistensproblematikken. Pensum: Mikroskopisk liv s. 12 + 35-38 + 78-82 Fysiologibogen, 2. udgave s. 147-161 + 166-175 Bioteknologi 4, tema 7 s. 15-20 Biologi til tiden s. 141-146 Dokumentar: Den sidste antibiotika - fremskridt på afveje. Antibiotikaresistens: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/grundskole/bakterier-vira-antibiotikaresistens/antibiotika-og-resistens/ Øvelsesvejledning til forsøg med antibiotikaresistens Øvelsesvejledning til test for antistoffer (indirekte ELISA)
Indhold	Kernestof: Ingen lektie, men medbring Fysiologibogen, for vi starter op på nyt emne om immunforsvaret. I modulet skal vi arbejde med det ydre immunforsvar i Fysiologibogen s. 147-153.Fysiologibogen s. 146-175.pdf Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med det uspecifikke forsvar i Fysiologibogen s. 153-156. Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med det specifikke forsvar i Fysiologibogen s. 156-161. Ingen lektie, vi samler op på immunresponset og starter op på en skriftlig aflevering om immunresponset og infektioner hos spædbørn. Læs om influenza i Fysiologibogen s. 166-168. Lektiefokus: at kunne forklare hvordan influenzavirus inficerer en værtscelle og producerer nye viruspartikler vha. værtscellens replikationsapparat (se figur 166). I modulet arbejder vi også med de forsk Læs om sygdomsfremkaldende mikroorganismer i de scannede sider fra s. 15-17. Lektiefokus: at kunne redegøre for, hvad der forstås ved en virus (er virus en mikroorganisme?). I modulet arbejder vi også med de grundlæggende trin i en viruscyklus samt f Læs om immunologiske teknikker i Fysiologibogen s. 172-175. Lektiefokus: at kunne forklare forskellen på direkte og indirekte ELISA (se figur 173).Opgave om virustyper.docx Ingen lektie, i modulet skal vi udføre en ELISA-test.Øvelsesvejledning til forsøg III (antistof-test): Øvelsesvejledning_ELISA_ForsøgIII_Antistoftest.pdf Rapportkrav_ELISA.docx Øvelsesvejledning_ELISA_ForsøgIII_Antistoftest_word.docx Ingen lektie, vi skal se film i modulet. Ingen lektie, i modulet skal vi se resten af "Outbreak" og arbejde med antibiotika og udvikling af resistens i de scannede sider fra Mikroskopisk liv s. 78-82.Antibiotika og resistens_Mikroskopisk liv s. 78-82.pdf Ingen lektie, vi arbejder videre med antibiotikaresistensproblematikken og ser en dokumentar om "Den sidste antibiotika - fremskridt på afveje".Antibiotika og resistens_Mikroskopisk liv s. 78-82.pdf Arbejdsspørgsmål til antibiotika og resistens.docx Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde videre med antibiotikaresistensproblematikken.Antibiotika til husdyr_Aktuel naturvidenskab.pdf Analyse af naturvidenskabelig tekst.docx Ingen lektie, i modulet arbejder vi med mikroorganismer og vækst i de scannede sider fra Mikroskopisk liv s. 35-38.Mikroorganismers vækst_Mikroskopisk liv s. 35-38.pdf Arbejdsspørgsmål_Mikroorganismers vækst.docx Ingen lektie, i modulet skal vi lave et gæringsforsøg.Øvelsesvejledning_Gæring_3c.docx Mikroorganismer og vækst_BTT s. 141-147.pdf Ingen lektie, i modulet skal vi samle op på gæringsforsøget og lave et virtuelt antibiotikaresistensforsøg.Opgave_Antibiotikaresistens.docx Antibiotika resistens
Omfang	Estimeret: 14,00 moduler Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer	Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Individuelt arbejde Lærerstyret undervisning Pararbejde

Titel 12	3.g Muskler I dette forløb har vi arbejdet med de tre muskeltyper: skeletmuskulatur, glat muskulatur og hjertemuskulatur. Vi har gennemgået deres opbygning og funktion i kroppen. Vi har især fokuseret på skeletmusklerne, herunder de forskellige processer i en muskelkontraktion. Vi har også arbejdet med muskelcellers energiomsætning, herunder de forskellige måder, hvorpå ATP dannes – både aerobt og anaerobt. Pensum: Fysiologibogen, 2. udgave s. 111-140 Links til animationer: Skeletmusklers opbygning: https://www.youtube.com/watch?v=ebKpegjq9tI Muskelkontraktion: https://www.youtube.com/watch?v=SoFzP6uAXso
Indhold	Kernestof: Ingen lektie, vi arbejder videre med højdefysiologiournalerne og starter op på et kort forløb om muskler (skeletmusklernes opbygning og muskelkontraktion). Medbring gerne Fysiologibogen.Arbejdsspørgsmål_Muskeltyper og skeletmusklens opbygning.docx Fy Lektie: læs om muskelkontraktion i Fysiologibogen, 2. udgave s. 120-126. Lektiefokus: at kunne forklare de fire trin i en tværbrocyklus (se figur 119).Arbejdsspørgsmål_Muskelkontraktion.docx Videoer om muskeltyper og muskelkontraktion:Muskler og musk Ingen lektie, bakterierne er fundet, så vi skal lave et resistensforsøg i modulet. Øvelsesvejledning_Resistens hos bakterier.pdf Lektie: læs om musklens energiomsætning i Fysiologibogen s. 129-134. Lektiefokus: at kunne redegøre for de forskellige processer, som kan forsyne muskelfiberen med ATP (se figur 125). I modulet skal vi også aflæse data fra resistensforsøget og arbejd Læs om muskeltræthed i Fysiologibogen s. 133-134. Lektiefokus: at kunne angive årsager til muskeltræthed efter langvarigt, moderat arbejde og kortvarigt arbejde med høj intensitet. I modulet arbejder vi også med fibertyper (s. 134-138). Ingen lektie, vi arbejder med de skriftlige opgaver om muskler og snakker terminsprøve.
Omfang	Estimeret: 5,00 moduler Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	3.g Forplantning og økotoksikologi I dette forløb har vi arbejdet med menneskets reproduktive system. Vi har gennemgået de kvindelige og mandlige kønsorganers opbygning og funktion og opnået en forståelse for, hvordan æg- og sædceller dannes. Vi har også arbejdet med den hormonelle regulering, herunder feedbackmekanismer, og kønsdifferentiering. I denne forbindelse har vi arbejdet med effekter af hormonforstyrrende stoffer, både i et biologisk og samfundsmæssigt perspektiv. Pensum: Fysiologibogen, 2. udgave s. 177-202, 204-205 Scannede sider fra Økotoksikologibogen s. 5-15, 22 Øvelsesvejledning til forsøg med hormonforstyrrende stoffer Fællesforedrag om økotoksikologi og effekter af hormonforstyrrende stoffer (PowerPoint)
Indhold	Kernestof: Ingen lektie, vi starter op på nyt emne om "Reproduktion og hormonforstyrrende stoffer", så medbring Fysiologibogen. I modulet arbejder med hormonel signalering i Fysiologibogen s. 177-181.Arbejdsspørgsmål til hormonel signalering.docx Lektie: Læs om hormoners opbygning i Fysiologibogen, 2. udgave s. 181-186. Lektiefokus: at kunne forklare hvordan fedtopløselige og vandopløselige hormoner udøver deres effekt i målcellen.Opgave om kønshormonet testosteron.docx Ingen lektie, i modulet arbejder vi videre med Hardy-Weinberg-opgaverne.Hjælpedokument til Hardy-Weinberg-opgaver.docx Hardy Weinberg_RI.pptx Vi afslutter opgaverne om Hardy-Weinberg. Ingen lektie, i modulet arbejder vi med kønnet og ukønnet formering samt kønsdifferentiering. Arbejdsspørgsmål_Kønsdifferentiering i fosterstadiet.docx Opgave om skægagame.docx Lektie: Læs om kvindens kønsorganer og menstruationscyklus i Fysiologibogen, 2. udgave s. 189-193. Lektiefokus: at kunne forklare sammenhænge mellem hormonsvingninger og ændringer i æggestok og livmoder under menstruationscyklus.Arbejdsspørgsmål til Lektie: ingen lektie, vi arbejder videre med kvindens kønsorganer og hormonel regulering. Husk at medbringe Fysiologibogen.Opgave om barnløshed og klamydia.pdf Ingen lektie: i modulet arbejder vi med befrugtning og graviditet i Fysiologibogen 2. udgave s. 193-197.Arbejdsspørgsmål til befrugtning og graviditet.docx Ingen lektie, modulet er afsat til et fællesforedrag om økotoksikologi. Lektie: læs om mandens kønsorganer og kønshormoner i Fysiologibogen, 2. udgave s. 197-200. Lektiefokus: at kunne redegøre for hvor mandens sædceller dannes (inddrag figur 210, 211 og 212).Arbejdsspørgsmål til mandens kønsorganer og sædcelledannelse.d Ingen lektie, i modulet skal vi se dokumentaren "Reproduktion i fare". Ingen lektie, i modulet skal vi arbejde med østrogenhypotesen i de scannede sider fra Økotoksikologi s. 7-15.Økotoksikologi_Frugtbarhed, kønsdifferentiering og kønsforvirring.pdf
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14	3.g Evolution, populationsgenetik og bioinformatik I dette forløb har vi opnået forståelse for de grundlæggende mekanismer bag evolution, herunder genetisk variation, naturlig selektion og genetisk drift. Vi har også udregnet allel- og genotypefrekvenser for at undersøge, om en population eller art er i Hardy-Weinberg ligevægt, eller om en art udvikler sig. Pensum: Genetikbogen B+A s. 76-87 + 161-177
Indhold	Kernestof: Ingen lektie, men medbring Genetikbogen B+A. I modulet skal vi arbejde med s. 173-177 med fokus på, hvordan bioinformatikkens værktøjer kan anvendes til at bestemme biodiversiteten i en biotop.Opgave om igler.docx Ingen lektie, vi repeterer centralt kernestof og arbejder med den sidste skriftlige opgave. I modulet får I udleveret det nyindkøbte hæfte "Klædt på til skriftlig biologi", så vi kan øve os i at anvende dette, når vi løser skriftlige opgaver. Ingen lektie, vi fortsætter repetitionen og arbejdet med de skriftlige opgaver.
Omfang	Estimeret: 8,00 moduler Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15	Tilladte faglige hjælpemidler til prøver Følgende hjælpemidler må anvendes under terminsprøve og skriftlig eksamen: Lærebøger eller scannede sider fra lærebøger som fremgår af undervisningsbeskrivelsen Rapporter Noter Maple, Excel og GeoGebra Lommeregner Numbers OneNote (offline) PowerPoints (offline)
Indhold
Omfang	Estimeret: 0,00 moduler Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb