Holdet 2022 HI/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) René Skov Lomholt
Hold 2022 HI/d (1d HI, 2d HI, 3d HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 Vikingetid og Danmarks grundlæggelse
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Islams ekspansion og kristne korstog
Titel 5 Renæssance og reformation
Titel 6 Fra Kongelov til grundlov
Titel 7 Imperialisme, kolonihistorie og historiebrug
Titel 8 Første Verdenskrig
Titel 9 Mellemkrigstid og 2. Verdenskrig
Titel 10 Ideologiernes kamp: Kold krig
Titel 11 Kronologiforløb
Titel 12 Tilladte hjælpe midler til mundtlig eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

I dette forløb bliver vi klogere på romerrigets grundlæggelse, dets virkemåde og splittelse i en vestromersk og østromersk del. Vi afdækker politiske magtkampe, kvinders stilling og et eksempel på oldtidens historiebrug.

Pensum

Vind, Jesper (2017) Leopold von Ranke og DR’s illusion, artikel i Weekendavisen d. 3. november 2017. 2 sider

Frederiksen, Peter (2021) Vores Verdenshistorie. København: Forlaget Columbus. 50-84. 34 sider

Søndergaard, Britta (2015) Er flygtningekrisen et forvarsel om Europas fald? Artikel i Kristeligt Dagblad 21. september 2015. 4 sider

En gravskrift fra d. 2. århundrede f.v.t./f.Kr. til minde om Claudia. Uddrag fra Mary Beard (2015) SPQR.. Gads Forlag. s. 311. 1 side

Myten/(historien) om Gajus Mucius Scaevola, uddrag. Kildetekst kan fremsendes på forlangende. Fra The Great Courses & Den Store Danske. 2 sider.

I alt 43 sider

Faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vikingetid og Danmarks grundlæggelse

I dette forløb forholder vi os til Danmarks grundlæggelse. Vi undersøger de to Jelling-sten og anvender kildekritik. Hertil afdækker vi omstændighederne for overgangen til kristendom og kigger på årsagerne til konstruktionen af ringborgene under Harald Gormssøn.

Pensum:

Roskilde Vikingeskibsmuseum. Audioguide via app’en Useeum. Afsnit 1, 2, 3 & 5 (audioguide for voksne). I alt 22 minutter. 5,5 sider

Gudme , Peter Nicolai (2011) Jellingstenene var et stykke propaganda. Artikel i Politiken. 4. august 2011. 4 sider

Hansen, Anders Lundt (2018) Sølv, blod og kongemagt: Bag om vikingemyten. København: Gyldendal, s. 13-17. 5 sider

Lomholt, René Skov (2018) Ringborgenes formål. En formidlingstekst udarbejdet i forbindelse med historiestudiet. 8 sider

Vikingeborgen (The Viking Fortress) - En dokumentarfilm om Trelleborg (https://www.youtube.com/watch?v=ARVpLMhmPmU&ab_channel=RuneKreimLarsen). 22 minutter. 5,5 sider.

Vikingetidens forudsætninger og begyndelse. Tekst udarbejdet af Aarhus Universitet. Kan tilgås her: https://danmarkshistorien.dk/ooc/lektioner/vikingetiden-790-1050/1-vikingetidens-forudsaetninger-og-begyndelse 10 sider

Jensen, Kurt Villads (2009) Danmarks tilblivelse i Fokus 1: Fra antikken til reformationen s. 67-73. 7 sider.

Kildeøvelse omhandlende Jelling-stenene. https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985 2 sider

Jensen, Kurt Villads (2009) Danmarks tilblivelse i Fokus 1: Fra antikken til reformationen s. 80-82 (kilderne 3, 4 & 5). 3 sider
I alt 50 sider

Faglige mål:

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud

Faglige mål

redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Islams ekspansion og kristne korstog

I dette forløb om korstogene beskæftiger vi os med de bagvedliggende (dybe forklaringer) faktorer og udløsende (nære forklaringer) faktorer til korstogene.

I alt 40 sider

Grundbog (33 sider):
Frederiksen, Peter (2021) Vores Verdenshistorie. København: Forlaget Columbus, s. 86-90, 100-104, 142-150

Phil, Michael & Rosenløv, Jesper M. (2016) Korstogene
- islams ekspansion og kristen modoffensiv. København: Frydenlund. s. 37-38, 91-95, 144-150

Supplerende materiale og kilder (7 sider):

Pave Urban d. 2.'s tale fra 1095 - 3 sider

To udlægninger af årsagerne til korstogene (T. Asbridge versus T. Madden) - 1 side

Historikere: Korstogene var ikke en uprovokeret aggression, Kristeligt Dagblad 2016 (https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/historikere-korstogene-var-ikke-en-uprovokeret-aggression) - 3 sider

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssance og reformation

I dette forløb dykker vi ned i renæssancen i Italien og reformationen i Tyskland og Danmark.

De faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I alt 90 sider

Grundbøger (39 sider):

Jensen, Morten Fink (2020) 100 Danmarkshistorier: Den danske reformation. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 9-18.

Frederiksen, Peter (2021) Vores Verdenshistorie. København: Forlaget Columbus, s. 216-224, 224-233, 233-242

Supplerende materiale og kilder (51 sider):

Omhandlende "Det konstantinske gavebrev" i Kristensen, Bent Egå (2007) Historisk metode. København: Hans Reitzels Forlag. s. 94-101 - 8 sider

POD-cast - Niccolò Machiavelli - statskundskabens klassikere (https://open.spotify.com/episode/1V2UhTpTd5JPT003meG1b5?si=2d383ab5b47c4c97) - 6 sider

Wiewiura, Joachim (2022) Den politiske filosofis historie: Frem til 1600. København: Hans Reitzels Forlag, s. 473-476 (om Machiavelli) - 4 sider

Wiewiura, Joachim (2022) Den politiske filosofis historie: Frem til 1600. København: Hans Reitzels Forlag, s. 504-511 (uddrag af Fyrsten) - 8 sider

Hvordan husker vi reformationen (diverse artikler i Weekendavisen i perioden d. 24. marts 2017 - 28. juli 2017) - 10 sider

Formidling - Historien om Danmark: Reformation og Renæssance (https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-reformation-og-renaessance_14557) - 15 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fra Kongelov til grundlov

I dette forløb undersøger vi perioden fra enevældens indførelse i Danmark til grundlovens vedtagelse i 1849. ´Herunder kommer vi ind på, hvordan europæiske og globale forhold var med til at lede frem til grundloven i 1849.

De faglige mål:
Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

I alt = 84 sider

Grundbøger (65 sider):

Bregnsbo, Michael (2024) 100 Danmarkshistorier: Enevælden. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 3-12, 13-20

Henrik Horstbøll, Ulrik Langen & Frederik Stjernfelt (2020) Tre vilde år, Trykkefrihedstiden 1770-1773, Forlaget Gyldendal (juleudgivelse), s. 9-13, 18-27, 27-31

Grov konfækt, bind to s. 420-424, Henrik Horstbøll, Ulrik Langen & Frederik Stjernfelt (2020) Tre vilde år, Trykkefrihedstiden 1770-1773. s. 420-424.

Nygaard, Bertel (2017) 100 Danmarkshistorier: Grundloven. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. s. 2-10, 12-21

Skov, Jesper & Lassen, Mikkel Thrane (2019) Den europæiske koncert: Europas Historie 1814-1914. København: Forlaget Gyldendal s. 33-34, 36-37 & 39-42.

Supplerende materiale og kilder (19 sider):

POD-cast Enevælden (2023). Vores Danmarkshistorie. Forlaget Columbus (https://podcasts.apple.com/dk/podcast/enev%C3%A6lde/id1639890396?i=1000628964733) - 6,5 sider

POD-cast Kongerækken hos Politiken Historie: Den første grundlov var ikke så demokratisk (https://open.spotify.com/episode/2VzaWSC1UODiDru9wbAchn?si=67d6879aa4cf4307). - 10 sider

Professor: En populær dansk satiresang risikerer at falde for racismeparagraffen efter ny dom (https://www.berlingske.dk/debatinterview/professor-en-populaer-dansk-satiresang-risikerer-at-falde-for) - 2,5 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Imperialisme, kolonihistorie og historiebrug

Imperialisme og kolonialisme:

I dette forløb undersøger vi blandt andet det britiske imperium og under konsekvenserne i nutiden af at have været et imperium. Tillige undersøger vi også konkret Danmarks forhold til Grønland i et kolonialt perspektiv. Fokus er her på den nutidige virkningshistorie.

Pensum

Frederiksen, Peter (2020) Vores Verdenshistorie 2. København: Forlaget Columbus. s. 164-179 & 194-208. 31 sider.

TV-udsendelse – kampen om historien: Koloni og kolonimagt, sæson 3 afsnit 2 https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-koloni-og-kolonimagt_312964
Udsendelsen varer 29 minutter: 7 sider.

I alt 38 sider.

De faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Første Verdenskrig

I dette forløb kigger vi nærmere på årsager og konsekvenser af første verdenskrig. Vi fokuserer på dybe og nære forklaringer og bringer historiske analogier i spil.

Pensum:

Frederiksen, Peter (2020) Vores Verdenshistorie 3. København: Forlaget Columbus. s. 14-57  (44 sider)

Sørensen, Niels Arne (2014) Den Store Krig. København: Gads Forlag. s. 339-345 (6 sider)

https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/kampen-om-historien-krigen-paa-vestfronten-1914-1918-11032215452 60 minutter (15 sider)

Vind, Jesper (2018)  Verdensøjeblikket. I Weekendavisen d. 28. december 2018 (6 sider)

I alt 71 sider

Faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Mellemkrigstid og 2. Verdenskrig

Med et fokus på mellemkrigstiden ser vi i dette forløb på årsager til og konsekvenser af 2. Verdenskrig. Vi fokuserer dels på Europa og dels på Stillehavskrigen, hvor periodiseringen af 2. Verdenskrig diskuteres. TIlige forsøger vi at drage paralleler fra mellemkrigstiden til i dag. Vi undersøger også betydningen af forskellige ideologisk positioner. Herunder kommer vi ind på en sammenligning af nazismen og kommunismen.

Materiale:

Frederiksen, Peter (2020) Vores Verdenshistorie 3. København: Forlaget Columbus. s. 58-73, 74-80, 80-89, 117-123, 125-130 (45 sider)

www.dr.dk/drtv/se/japans-verdenskrig_-forberedelse-og-angreb_441951 26 minutter (6½ side)

https://www.dr.dk/drtv/se/skandinavien-i-hitlers-jerngreb_-tyskerne-kommer_177984 - 30 minutter (6½ side)

https://www.dr.dk/drtv/se/kampen-om-historien_-kunne-vi-have-undgaaet-besaettelsen_160316  - 30 minutter (6½ side)

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003 (2½ side)

https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kampen-om-historien-midt-i-en-ny-mellemkrigstid-11032415392 - 60 minutter (15 sider)

Nielsen, Flemming Steen (1986) ”En kritik af den totalitære statstanke” i Politiske ideologier: fra Platon til Mao. s. 315-320. Udgivet 1986, 4. udgave (5 sider)

I alt 87 sider

De faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Ideologiernes kamp: Kold krig

I dette forløb fokuserer vi på den kolde krig i almindelighed og Kina i særdeleshed. Vi undersøger hvad der leder op til massakren i Beijing i 1989.

Pensum:

Frederiksen, Peter (2020) Vores Verdenshistorie 3. København: Forlaget Columbus. s 131-135, 136-144, 234-242. (23 sider)

Larsen, Henrik Bonne & Smitt, Thorkil (2010) Kina efter 1840 s. 98-105 (8 sider)

https://www.youtube.com/watch?v=MVojdUGYLCE (Cold War - Korea 1949-1953) – CNN Cold War series – 46 minutter (11½ side)

https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/nixon-og-mao-indledte-partnerskab-50-aar-siden-nu-er-kina-og-usas-forhold-paa-frysepunktet (4 sider)

Shanghaikommunikéet (på engelsk) (5 sider)

https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/kampen-om-historien-arven-efter-tiananmen-massakren-11032215502 - 60 minutter (15 sider)

I alt 66,5 sider

De faglige mål:

Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.

Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.

Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.

Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.

Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.

Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.

Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.

Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.

Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg.

Behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kronologiforløb

I dette kronologiforløb har vi fokus på brugen af historiske analogier med udgangspunkt i antikken.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Tilladte hjælpe midler til mundtlig eksamen

Følgende hjælpemidler må anvendes til mundtlig eksamen i historie:

www.ordbogen.com
https://abc.ordbogen.com/ (gyldendals røde ordbøger)
Engelsk Grammatik med Synonymer (Herskind/Gravers 3.udg)
Oxford ALD
www.dictionary.com
www.thesaurus.com
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer