Holdet 2022 HI/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Per Juul Larsen
Hold 2022 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion - fokus på Holocaust og folkedrab
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Dansk identitet og mentalitet (1. del)
Titel 4 Korstoge i middelalderen
Titel 5 Renæssancen og reformationen
Titel 6 Kolonisering og imperialisme (1. del)
Titel 7 Oplysning og frihedskamp
Titel 8 Dansk identitet og mentalitet (2. del)
Titel 9 Kolonisering og imperialisme (2. del)
Titel 10 Nazismen og Det tredje Rige
Titel 11 Ideologier, globalisering og afkolonisering
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion - fokus på Holocaust og folkedrab

En indføring i historiefagets metode med kildekritik og præsentation af fagets værktøjskasser til analyse af kilder, herunder billeder, fotografier, film og tv, og historie på internettet. Herunder anvendtes materiele ang. Hitlers udnyttelse af Theresienstadt i propagandamæssig henseende.
Der blev suppleret med kilder vedr. holocaust-fornægtelse og Auswitsch.

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Romerriget

Antikkens samfund, Hellas og Romerriget. Styreformer, politikere, slaver og behandlingen af de kristne.
Der er sat et fokus på  og kristendommens indtog i Romerriget, herunder kristenforfølgelser under kejser Nero og kejser Trajan for senere at beskæftige os med kejser Konstantin d. Stores betydning for kristendommens lovliggørelse og udbredelse i Romerriget, kejser Theodosius' privilegier til de kristne og kristendommens senere udbredelse til Danmark med Ansgar (kaldt "Nordens apostel").

Antikkens samfund:

Fokus 1, Fra antikken til reformationen, Gyldendalske Boghandel, 2008: kap. 1: Antikkens samfund, s. 33-50.

Herfra følgende kilder:
Kilde 1 s. 51-52 "Cicero om staten"
Kilde 2 s. 52 "Den lille bog om at stille op til et valg"
Kilde 3 s. 53 "Rekonstrueret romersk landvilla fra Rhineområdet, Ahrweiler"
Kilde 4 s. 54 "Om slaven i det romerske landbrug"
Kilde 5 s. 54-55 "Slaverne slår deres herre ihjel"
Kilde 6 s. 55-57 "Slaverne – er de mennesker?"
Kilde 8 s. 58 "Romanisering af britannerne"

Peter Ørsted: Arven fra Rom, Columbus, 2000, kap. 3 s. 59-71.
Herfra følgende kilder:
Kilde 15 s. 62 "Markus-evangeliet, 12, 13-17"
Kilde 16 s. 63 "Tacitus, Annales, Bog 15, 44"
Kilde 17 s. 63-65 "Brev fra Plinius den yngre til kejser Traian, Bog 10, 96-97 og dennes svar"
Kilde 18 s. 65-66 "Lactantius, "Forfølgelsernes død", kap. 12-14"
Kilde 19 s. 67-68 Lantantius, "Forfølgelsernes død", kap. 33 (Tolerance-ediktet)
Kilde 20 s. 68-69 Lactantius, kap. 48 (Milanoaftalen)
Kilde 21 s. 69-71 Eusebius' kirkehistorie, 10, 6.
Kilde 22: s. 71-72 Codex Theodosianus: Privilegier til de kristne
Kilde 23: s. 73-74 Rimbert, Ansgars liv
Afsnittet "Constantine" fra "Rome - The Rise And Fall Of An Empire", BBC 2007.

Omfang: ca. 40 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk identitet og mentalitet (1. del)

I forløbet "Dansk identitet og mentalitet (1. del)" sættes et fokus på Danmarks tilblivelse, kristendommens indtog og bekæmpelse af hedenskab.

Dette emne læses i sammenhæng med emnet "Dansk identitet og mentalitet (2. del)"


Fokus 1, Fra antikken til reformationen, Gyldendalske Boghandel, 2008: Kap. 2: Danmarks tilblivelse, s. 64-78.

Kilder fra samme bog s. 80-92:

3. Thietmar af Merseburg om hedenskabet, 934.
4. Adam af Bremen om hedenskabet. Fra slutningen af 1000-tallet.
5. Widukind om hvordan danskerne blev kristne, 963.
6. Anlægget i Jelling og de to runesten, 900-tallet.
7. Den tronende Gud.
8. Kong Knuds gavebrev til kirken i Lund, 1186.
9. Saxo. Fra fprtalen til Gesta Danorum.
10. Saxo om erobringen af Rügen, 1168.
11. Fra fortalen til Jyske Lov, 1241.
12. Lauritz Tuxens ”Kong Valdemar og biskop Absalon indtager Arkona og ødelægger Svantevits billedstøtte”, 1889-94. (Maleri)

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Korstoge i middelalderen

Fokus på kulturmøder og korstog i middelalderen. Sammenstødet mellem den kristne- og muslimske kultur. Vesteuropa, Det Byzantinske Rige, Mellemøsten. Korstogstanken. Det første korstog til Jerusalem.

Fokus 1 – Fra antikken til reformationen, 1. udgave, 2. oplag, 2008,
Gyldendal, kap. 4 Kristendom og islam – middelalderens kulturmøde, s. 125-132.
Hertil er anvendt følgende
kilder:
Kilde 1 Kalif Omars pagt med de kristne, s. 143-144
Kilde 5 Om de spanske kristnes begejstring for muslimsk
kultur, s. 148
Kilde 9 Islams afgørende betydning for Europa, s. 153

Lars Peter Visti Hansen: Korstogene – Idé og virkelighed, 2004-2007, Systime:


Kap. 1, s. 7- 14, Hvad er korstog og hvad er hellig krig?
Kap. 2, s. 15-24, Vesteuropa i tiden inden korstogene.
Kap. 3, s. 29-36, Byzans – det østromerske rige.
Kap. 4, s. 37-43, Mellemøsten i tiden før korstogene.

Kilde: side 44-45,
tekst 2, Forholdet mellem muslimer og kristne i Damaskus
omkring år 700 (o. 880).

Kap. 5, s. 47-54, Det første korstog – fra Clermont til
Konstantonopel.

Kilder s. 55-59:
tekst 3 Pave urban IIs tale i Clermont (før 1128),
tekst 4 Urban IIs brev til de nordspanske grever (1095),
tekst 5 Anna Komnena om korstogshærenes komme (o. 1148),
tekst 6 Ridderen på kejser Alexios’ trone (o. 1148).
tekst 7 En arabisk vurdering af årsagerne til det første korstog (o. 1230)

Kap. 6, s. 60-70, Det første korstog – fra Clermont til
Konstantonopel.

Kilder s. 71-77:

tekst 8 Ibn al-Qalanisi om mødet mellem frankerne og
Rumseldsjukkerne (o. 1160),
tekst 9 Korsfarernes syn på tyrkerne (o. 1101),
tekst 10 Raymond d’Agiles: Fundet af den hellige lanse ved
Antiokia (før 1105),
tekst 11 Ibn al-Athir om den hellige lanse (o. 1230),
tekst 12 Gesta Francorum om Jerusalmes erobring (o. 1101),
tekst 13 Ibn al-Athir om erobringen af Ma’arat al-Nu’man og
Jerusalem (o. 1230).

Kap.7, s. 78-83, Det kristne Jerusalem.
Kilder s. 84-85:
tekst 14 Bernhard af Clairvaux om det nye ridderskab (o.
1130),
tekst 15 Fulcher af Chartres om livet i det hellige land (før
1128),
tekst 16 Fransk korsfarersang (o. 1145).

Artikel fra Politiken d. 20.03.2003: "Korstogene spøger igen".

Film: Kingdom Of Heaven (Orlando Bloom, 2005)

Omfang: ca. 90 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Renæssancen og reformationen

Kim Bech Daniselsen m. fl. :Fokus 1 – Fra antikken til reformationen, 1. udgave, 2. oplag, 2008, Gyldendal: kap. 5 "Renæssancen", s. 156 – 172.

Kilder fra samme bog s. 173-182:

1. Giovanni Pico Della Mirandola: Om menneskets værdighed, 1486

2. Giovanni Rucella: Den guddommelige nåde, 1464.

4. Niccola Machiavelli "Fyrsten", 1513.

Dokumentarfilm om verdensbilleder: "Den bevægede jord".

Kim Bech Danielsen m. fl. :Fokus 1 – Fra antikken til reformationen, 1. udgave, 2. oplag, 2008, Gyldendal, kap. 6 ”Reformationen”, s. 185-204.

Hertil er læst følgende kilder s. 205-213:

Kilde 1 Martin Luther bryder med Romerkirken,
Kilde 3 Poul Helgesen angriber reformationsbevægelsen,
Kilde 5 Christiern Pedersen om kristendom på dansk
Kilde 7 Om fordrivelsen af tiggermunke.


Film: Joseph Fiennes: "Luther", 2003.

Omfang: ca. 60 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kolonisering og imperialisme (1. del)

Emnet fortsættes senere og læses i sammenhæng med emnet "Kolonisering og imperialisme (2. del)".

Emnet beskæftiger sig med koloniseringen af Nordamerika, den transatlantiske slavehandel og Danmarks rolle som kolonimagt med De vestindiske Øer.

Materialer
Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag 2008, Kapitel 1 "Kolonisering" s. 9-22.

Kilder fra samme bog:

kilde 1 Bartolomé de las Casas: "Indianermassakren - en kort beretning om Vestindiens tilintetgørelse." (s. 23-25)
kilde 2 Thomas Hariot: "En kort og sand beretning..." (s. 25-28)
kilde 3 Richard Hakluyt den Yngre: "Afhandling om Vestlig Kolonisering" (s. 26-27)
kilde 4 Biskop Erik Pontoppidans forord..., (s. 27-28)
kilde 5 Christian den 7.'s Kongelig forordning om slavehandel (s. 28)

Dokumentarfilm om De vestindiske Øer "Danmarks tabte paradis - De Vestindiske Øer".

Statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Transfer Day Transfer Day[, St. Croix, 31. marts 2017

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-tale-ved-transfer-day-paa-st-croix-31-marts-2017

Omfang: ca. 25 sider
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Oplysning og frihedskamp

En beskæftigelse med oplysningstiden og dens filosofiske tanker i Europa og disses indflydelse i Danmark.
Fokus desuden på Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 og
Den franske menneskerettighedserklæring 1789.

Materialer
Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag 2008: Kap. 2 ”Oplysningstiden”, s. 34-47.

Kilder til perioden:
Kilder fra Fokus 2 s. 48-53:
Kilde 1 Francois Voltaire: Tolerance
kilde 2 Jacques-Benigne Bossuet: Om det guddommelige monarki
kilde 3 Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen ((1771)
kilde 4 Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten (1762)
kilde 5 Ludvig Holberg: Moralske tanker (1744)
kilde 6 P. A. Heiberg: Politisk Dispache (1798)

Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag 2008: Kap. 3 ”Revolutioner”, s. 59-75.

Kilder:
kilde 1 Cahiers des doléances 1789, s. 76
kilde 2 Edmund Burke: Tanker om Den Franske Revolution, s.77-78
kilde 3 Forfatningen af 1791, s. 78-80
kilde 4 Svar på det frække spørgsmål: Men hvad er en sans-culotte?, s. 80-81
kilde 5 Rædselsherredømmet, s. 81-84

Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776
Den franske menneskerettighedserklæring 1789

Kongeloven 1665 (i uddrag)

Omfang: ca. 45 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk identitet og mentalitet (2. del)

En beskæftigelse med oplysningstiden og dens filosofiske tanker i Europa og disses indflydelse i Danmark. Vejen til det danske demokrati, Grundloven af 1849, forfatningskamp og parlamentarisme.

Forløbet læses som fortsættelse af forløbet "Oplysning og frihedskamp (1. del)" fra 2.g.

Materialer
Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme, Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag 2008: Kap. 2 ”Oplysningstiden”, s. 34-47.

Kilder til perioden:
Kilder fra Fokus 2 s. 48-53:
Kilde 1 Francois Voltaire: Tolerance
kilde 2 Jacques-Benigne Bossuet: Om det guddommelige monarki
kilde 3 Denis Diderot: Et brev om kritik af religionen ((1771)
kilde 4 Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten (1762)
kilde 5 Ludvig Holberg: Moralske tanker (1744)
kilde 6 P. A. Heiberg: Politisk Dispache (1798)


Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme , Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag 2008:
Kap. 5 ”Det danske demokrati”, s. 114-128.

Kilder til kapitlet s. 132-134:

Kilde 1: Martsministeriet og den almindelige valgret
Kilde 2: Valg til den grundlovgivende forsamling 5. oktober, 1848
Kilde 3, Estrups statskup 1884-1886
Kilde 4: Kampen om demokratiet,
Kilde 5: Demokratiets tilstand i begyndelsen af det 21. århundrede.

Dokumentarfilmen Historien om Danmark (9) "Det svære demokrati" med Lars Mikkelsen, DR1, 2017.


Omfang: ca. 51 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kolonisering og imperialisme (2. del)

Emnet beskæftiger sig med imperialismen og dens betydning for udviklingen i Afrika, herunder Englands og Frankrigs rolle.
Opdelingen af Afrika på Berlin-konferencen 1884-85.
Desuden arbejdes der med apartheid-lovgivning i Sydafrika samt Nelson Mandelas rolle for apartheid-lovgivningens afskaffelse i 1994.

Emnet læses sammen med og i forlængelse af emnet "Kolonisering og imperialisme (1. del)"

Inge Adriansen m. fl.: Fokus 2 - Fra oplysningstid til imperialisme , Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag 2008:
Kap. 7 ”Imperialismen”, s. 170-186. Hertil nedenstående kilder:

kilde 1 s. 187-188: Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme og kilde 2 s. 188-190 Dadabhai Naoroji: Fordelene ved det britiske styre af Indien (1871).


Johan Bender og Hans-Kurt Gade: ”Imperialismen og 1. Verdenskrig”, Munksgaard, 1986, s. 43-54, kap. 3 ”Stormagtsimperialisme og kolonikapløb”

Herfra er læst følgende kilder:
Kilde 15-18: 4 tabeller ang. kolonimagternes størrelse og deres afhængige områder, deres stålproduktion, verdenseksport samt udenlandske investeringer.

Kilde 19: Cecil Rhodes’ koncession i Syd-Rhodesia 1888
Kilde 20: Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889
Kilde 21: Dronning Victorias svar til Lobengula 15. november 1889
Kilde 22: Cecil Rhodes om engelsk imperialisme
Kilde 23: Wilfred Blunt: Imperialismens frugter
Kilde 24: Anatole France advarer imod imperialismen

I forbindelse med disse ovenstående kilder 19-24 arbejdede eleverne med et rollespil, som de opførte for hinanden i klassen.

s. 53-58: "Kolonikapløbet skaber stormagtskriser"
inkl. kilderne:
25 "Kaptajn Marchands brev";
26 "General Kitcheners rapport", og
27 "En fransk beretning om Fashoda-affæren".


Gorm Gunnarsen: "Sydafrikas Historie", Gyldendal undervisning, 1995:

Kapitel 2 s. 12-17: "Den britiske imperialismes sejr"
kapitel 4 s. 23-28: "Apartheid og åben modstand"

Dokumentarfilm:

"Nelson Mandela", DR Kultur, 2010.
"Historien om apartheid", DR 2, 2010.

Omfang: ca. 70 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nazismen og Det tredje Rige

En undersøgelse af hvordan Tyskland fra samlingen i 1871 udviklede sig fra et kejserrige til et nazistisk styre under Adolf Hitler. Med udgangspunkt i den økonomiske krise efter 1. verdenskrig undersøges baggrunden for den nationalsocialistiske ideologi, herunder hvorfor det nazistiske styre udøvede en fascinerende tiltrækning på den tyske befolkning, og hvordan det nazistiske styre ved anvendelse af propaganda og racelære banede vejen for jødeforfølgelser under ledelse af Adolf Hitler.

Emnet er gennemgået med en indledende klassegennemgang af af de første 3 kapitler.
Resten af stoffet er gennemgået i et projekt i grupper med fremlæggelser for klassen.

Grundbog:
Peter Frederiksen: Det Tredie Rige, læst de 4 første kapitler, s. 7-35, samt nedenstående kilder:

tekst 1 Versailestraktaten om Tyskland (s. 124-126),
tekst 2 Hvorfor må vi underskrive fredstraktaten (s. 126-127)
tekst 4 Versailesfreden og den følger (s. 130-132),
tekst 5 Partiprogrammet "De 25 punkter" (s. 133-135),
tekst 6 Hitler om det ”Nationale” og ”Sociale” (s. 135-136),
tekst 7 Kampen mellem racerne (s. 137-140),
tekst 9 Nazismens fremvækst (s. 142-144),
tekst 10 Kommunist eller nazist (s. 144-146),
tekst 12 SA er legemliggørelsen af nationalismen (s. 147-148),
tekst 13 Hitlers tale i rigsdagen (s. 149-151),
tekst 16 For fanen vil vi dø (s. 155-158),
tekst 20 Skolesystemet nazificeres (s. 164-167),
tekst 23 Hitler om kunstens funktion (s. 174-175),
tekst 24 Hitlers planer for Berlin (s. 175-178),
tekst 25  ”Den evige Jøde” (s. 178-179),
tekst 27 Forordning om jødeproblemet (s. 182-183),
tekst 29 Rigsborgerloven (s. 184),
tekst 30 Lov til beskyttelse af det tyske blods ære (s. 185),
tekst 32 At følge føreren (s. 187),
tekst 44 Ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen (s. 203-204),
tekst 45 Den hemmelige tillægstraktat (s. 203-204),
tekst 46 Rigets dødsfjende må slås ned (s. 205-206)

Omfang: ca. 62 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Ideologier, globalisering og afkolonisering

Emnets 1. del beskæftiger sig med hvordan de 3 klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme udviklede sig fra 1. verdenskrig til idag, og hvordan ideologierne forankrede sig i forskellige styreformer: det liberale demokrati, den revolutionære socialisme. Der arbejdes med hvordan de forskellige ideologier prægede mellemkrigstiden med kulturkampen i Danmark, med hvordan ideologierne satte deres præg på 2. verdenskrig, samt med øst/vest-problematikken efter 2. verdenskrig med den kolde krig frem til murens fald og de østeuropæiske systemers fald.

Emnets 2. del beskæftiger sig med globaliseringens historie i det 20. og begyndelsen af det 21. århundrede, herunder betydningen for den 3. verden og udviklingen i de tidligere kolonier i forbindelse med afkoloniseringen med fokus på Belgisk Congo. Som et eksempel på ideologiernes og den kolde krigs indflydelse i Afrika arbejdes der desuden med kilder ang. Patrice Lumumbas død, herunder CIA's, FN's og Den belgiske regerings rolle i sagen. Desuden arbejdes med udviklingen i Congo efter selvstændigheden.
Der er desuden suppleret med nogle kilder vedr. Danmarks udenrigspolitik efter 2. verdenskrig med Danmarks optagelse i Nato og Danmarks udenrigspolitiske aktive samarbejde med USA under statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Inge Adriansen m. fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd , Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag 2007:
Kap. 1 ”Ideologiernes kamp og murens fald”, s. 9-32.

Til kapitlet er anvendt følgende kilder fra bogen Fokus 3 s. 33-46:

Kilde 1: Præsident Wilsons 14 punkter.
Kilde 2: Lenin om demokrati og diktatur (1919)
Kilde 9: Ronald Reagan om kampen mod kommunisme og totalitarisme
Kilde 10: Kan DDR reddes? – samtale mellem Gorbatjov og Krenz


Inge Adriansen m. fl.: Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd , Gyldendal, 1. udgave, 2. oplag 2007:
Kap. 3: Globalisering og afkolonisering s. 76-92.

Til kapitlet er anvendt følgende kilder:
kilde 1, s. 93-95 "Ministerpræsident Patrice Lumumbas tale",
kilde 2, s. 95-96 "Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt?",
kilde 3, s. 97-98 "Niels I. Meyer: Kasino-samfundet",
kilde 4 s. 98-99, "Mod-ATTAC om globaliseringen",
kilde 5, s. 99-101, "Samuel P. Huntington: Civilisationernes sammenstød"
kilde 6, s. 101-102 "Præsident George W. Bush erklærer: "Frihed i krig mod frygt"",
kilde 7, s. 103-104: "Tariq Ali: Moderen til alle fundamentalister: Den amerikanske imperialisme"

Fokus 3 s. 158-159, kilde 7: Anders Fogh Rasmussen: "Hvad skal det nytte? (2003)".
Fokus 3, s. 160-161: kilde 8: Mogens Lykketoft: Fogh dyrker falsk aktivisme (2003)
Fokus 3, s. 93-95, kilde 1: Ministerpræsident Lumumbas tale ved Congos uafhængighed 30. juni 1960.
Fokus 3, kilde 5 s. 155-157: USA`s syn på Danmark under den kolde krig (1968
Fokus 3, kilde 4 s. 154-155: Optagelsen i Nato. Statsminister Hans Hedtofts tale til Socialdemokratiets hovedbestyrelse (1949)
Fokus 3, kilde 3 s. 153-154: Per Stig Møller (2003)


Afkoloniseringen – Belgien og Congo som eksempel

Kilder:

1. Patrice Lumumba - www.leksikon.org
2. ”Civiliseringen af Congo”, Artikel fra tidsskriftet Solidaritet, nr. 2, 24. årgang maj 2002. www.solidaritet.dk
3. Selvstændighedsceremonien i Congo
https://afrikashistorie.systime.dk/?id=217


Dokumentarfilm fra Filmcentralen:

Det danske Congo-æventyr - hjælperne
2006, DK/Dokumentarfilm, Danmark,
instruktør Peter H. Tygesen, Jørn Stjerneklar

Omfang: ca. 90 sider
Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Kronilogiforløb i historie for 3t, maj 2025 / PL
I læreplanen for historieA står der følgende ang. kronologiforløbet:
”I slutningen af 3.g gennemføres et kronologiforløb, hvor stoffet fra det samlede treårige forløb indplaceres i en kronologisk sammenhæng med fokus på brud, kontinuitet og periodiseringsprincipper.”

Følgende emner er opført i undervisningsbeskrivelsen:
Titel 1 Introduktion - fokus på Holocaust og folkedrab
Titel 2 Romerriget
Titel 3 Dansk identitet og mentalitet (1. del)
Titel 4 Korstoge i middelalderen
Titel 5 Renæssancen og reformationen
Titel 6 Kolonisering og imperialisme (1. del)
Titel 7 Oplysning og frihedskamp
Titel 8 Dansk identitet og mentalitet (2. del)
Titel 9 Kolonisering og imperialisme (2. del)
Titel 10 Nazismen og Det tredje Rige
Titel 11 Ideologier, globalisering og afkolonisering

Arbejdsbeskrivelse
I undervisningsbeskrivelsen ligger en samlet oversigt over, hvad vi har læst. Nogle af emnerne er sammensat og læst på forskellige tidspunkter i det 3-årige forløb. Derfor optræder 2 af emnerne med en 1. del og en 2. del, men både 1. del og 2. del skal opfattes som et sammenhængende emne.
I skal arbejde i grupper op aflevere et samlet skriftligt produkt. Det skriftlige arbejde afleveres både i Lectio og lægges ind i Teams i jeres historiemappe, så alle i klassen får adgang til jeres samlede arbejde.

Det skriftlige produkt skal fylde 3-4 sider og indeholde følgende elementer:
• En redegørelse for centrale problemstillinger og begreber i relation til emnet
• En tidslinje med væsentlige begivenheder
• En henvisning til centrale kilder og en kort gennemgang af disse
• En kort vurdering af emnets relevans i eftertiden
Arbejdet fremlægges for klassen. Der afsættes ca. 15 min. pr. gruppe til fremlæggelsen.

Tidsplan
Der er afsat 2 moduler til arbejdet. Såfremt det ikke er nok, må I færdiggøre arbejdet hjemme.
02.05 + 06.05: Udarbejdelse af det skriftlige produkt til kronologiforløbet.
14.05: Aflevering af det skriftlige produkt
15.05 + 16.05: Grupperne fremlægger deres arbejde for klassen.

Grupper og emner
Gruppe 1: Romerriget
Gruppe 2: Dansk identitet og mentalitet
Gruppe 3: Korstoge i middelalderen
Gruppe 4: Renæssancen og reformationen
Gruppe 5: Kolonisering og imperialisme
Gruppe 6: Oplysning og frihedskamp
Gruppe 7: Nazismen og Det tredje Rige
Gruppe 8: Ideologier, globalisering og afkolonisering
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer