Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Jesper Juulsgaard Meyer, Mette Lind-Harder, Torben Ryhding
Hold 2024 nf/p (1p nf, 1p nf bi, 1p nf bi øv, 1p nf ke, 1p nf ke øv, 1p nf ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kemi: Krop og sundhed
Titel 2 Biologi: Cellebiologi
Titel 3 Geografi: Mad og bæredygtighed
Titel 4 Biologi: Kost og sundhed
Titel 5 Geografi: ØL
Titel 6 Kemi: Ølbrygning
Titel 7 Biologi: Den genetiske arv
Titel 8 Biologi: Ølbrygning og enzymer
Titel 9 Geografi: Klima og vand
Titel 10 Kemi: Vand og miljø
Titel 11 Biologi: Økologi i vandet
Titel 12 Biologi: Særfaglighed
Titel 13 Særfagligt forløb kemi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kemi: Krop og sundhed

Eleven skal kunne anvende Bohr atommodel og det periodesystem til at forklare hvordan bindinger og molekyler dannes, herunder octetreglen, og forstå forskelle på sumformel og strukturformel herunder zig-zag formler.

Ved hjælp af viden om atomers elektronegativitet kan eleven forklare hvorfor nogle molekyler kan blandes med vand mens andre ikke kan og ud fra viden om bindingernes polaritet og hydrofile grupper diskutere blandbarhed med vand ud fra en struktur.

Eleven kan redegøre for opbygningen af simple carbohydrater og fedtstoffer og deres egenskaber, herunder de funktionelle grupper alkoholer og CC-dobbeltbindinger.

Øvelser:
Blandbarhed
Mættet eller umættet fedt


Basiskemi C s 8-13, 18-26, 53-75, 132-136, 144-146
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Biologi: Cellebiologi

I dette biologiforløb er der arbejdet med cellebiologi og fokus på forskellige celletyper (prokaryoter og eukaryoter), organeller, cellemembranens opbygning og transport over denne.

Materiale:
- Biologi til tiden s. 13-17
- Biologi i udvikling s. 17-21
- Forsøgsvejledninger

Øvelser/forsøg:
- Osmose i kartofler
- Mikroskopering af vandpest og mundhuleskrab (udført i sidste korte særfaglige forløb)
- Små forsøg med diffusion og osmose (udført i sidste korte særfaglige forløb)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Geografi: Mad og bæredygtighed

Eleverne arbejder med bæredygtighed, madspild, fødevarer (kalorieforbrug), befolkningspyramider, demografisk begrebsforståelse som transitionsmodel (Blacker) og demografiske faser. Derudover undersøges eksogene – og endogene sygdomme og middellevetid samt erhvervsudvikling (Fourasties udviklingsteser) i de udviklet lande. Undervejs vises Manden med de 38 børn fra DR Horisont (2011). Eleverne afslutter med et mini-projekt, hvor de selv indsamler demografisk data fra Globlis.dk. Igennem forløbet arbejdes med empiriindsamling fra hjemmesiderne: Globalis, Our World in Data, https://www.census.gov/ og Verdensmaalene.dk.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Biologi: Kost og sundhed

Biologi:
I biologi er der arbejdet med kost og sundhed med fokus på opbygningen og fordøjelsen af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer, fordøjelsesenzymer, BMI, energibalance, blodsukkerregulering og diabetes. I forlængelse heraf er der arbejdet kort med respiration, hjertet, blodtryk og puls.
Forløbet er mundet ud i NF1 projekt omkring fedme.

Materiale:
- Biologi til tiden s. 16-17, 20-22, 24-31, 33-36, 42-44
- Biologi i udvikling 2. udgave s. 67

Forsøg/øvelser:
- Amylaseforsøg
- McDonalds kostanalyse  (udført i sidste korte særfaglige forløb)
- Blodtryk og puls målinger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Geografi: ØL

Eleverne skal i dette forløb arbejde med ølproduktion.

I geografi starter eleverne med at undersøge naturgrundlaget og klimaets betydning for ølproduktion herunder klimazoner, plantebælter, klimaforandringer, drivhuseffekt, albedo, jordbund, glacialmorfologi, næringsstoffer, permeabilitet og istider. Næstefter undersøges økonomiske faktorer for ølproduktion såsom push/pull effekt og lokaliseringsfaktorer. Endvidere berøres bæredygtighed ift. produktion.

Forsøg
• CO2 er en drivhusgas
• Jordbund og nedsivning
• Albedoøvelse
Litteratur
- Vores Verden: s. 15-20, 220-201, 264-267, 299-301
- Alverdens Geografi: 20, 119-122
- Artikel: jordbund og gletchere (KX - selvlavet)

Videoer
- Drivhuseffekten fra undervisningslokalet
- Albedo fra undervisningslokalet
- Topdirektørerne DR1, 2014: https://www.dr.dk/drtv/episode/topdirektoererne_-carlsberg_-jacob-paa-nyt-territorium_444179

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kemi: Ølbrygning

Eleven skal kunne redegøre for opbygning, egenskaber og navngivning af simple alkoholer, herunder isæt ethanol. Øvrige simple alkaner kan også navngives.

eleven kan ved hjælp af molbegrebet forklare og gennemføre en udregning af det forventede udbytte af en kemisk reaktion som gæringsreaktionen, herunder definere og forklare de begreber der indgår i mængdeberegning, samt forklare og afstemme en kemisk reaktion.

Eleven kan redegøre for de grundlæggende principper i ølbrygning, de kemiske reaktioner og faktorer der indgår, samt forklare betydningen af en opløsnings volumenprocent.

Øvelser
Ølbrygning
Ølkage
vandopløselighed

Basiskemi C s 117-132, 145-146, 10, 82-93, 101-103
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 55 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Biologi: Den genetiske arv

Der er arbejdet med genetik under inddragelse af genetiske grundbegreber (dominante og recessive egenskaber, genotype, fænotype, homozygot, heterozygot), kromosomer, DNA, proteinsyntesen, mutationer, nedarvningsmønstre, krydsningsskemaer og relevant teori for blodtypebestemmelse.

Materialer:
- Biologi til tiden s. 101-108, 150-153
- Biologi i udvikling s. 192-194
- Biologi i udvikling 2. udgave s. 128-130
- Biologibogen s. 214
- Øvelsesvejledninger

Forsøg/øvelser:
- Test af egne træk
- DNA ekstraktion fra kiwi
- Blodtypebestemmelse
- The blood typing game: https://educationalgames.nobelprize.org/educational/medicine/bloodtypinggame/
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Biologi: Ølbrygning og enzymer

I biologi er der arbejdet med mikroorganismers vækst, respiration, gæring, enzymers opbygning og virkning samt faktorer der påvirker enzymers reaktionshastighed (pH og temperatur).
Forløbet er mundet ud i NF 2 projekt om ølbrygning, hvorfor der har været fokus på biologien bag og herunder relevante enzymer.

Materialer:
- Biologi i industrien s. 8-12, 14-16
- Biologi i udvikling s. 90-92
- Biologibogen s. 214
- Figurer fra Aktuel naturvidenskab artiklen 'Ølbrygning - Avanceret bioteknologi': https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-5/AN5-2016oelbryg.pdf
- Øvelsesvejledninger

Forsøg/øvelser:
- Gæringsforsøg
- Ølbrygning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Geografi: Klima og vand

Beskrivelse:
Omdrejningspunktet for forløbet er atmosfæren og stofkredsløb der knytter sig hertil - herunder vandets kredsløb og kulstofkredsløbet. Atmosfæren er livsvigtig, da den indeholder vigtige drivhusgasser, og det er her vindbevægelser og nedbørdannelsen sker. Eleverne arbejder fokuseret med afstrømning, nedbørsdannelse og fordampning. Kulstofkredsløbet undersøges med et fokus på atmosfærens CO2-indhold samt oceanernes betydning heraf. I denne forbindelse efterligner eleverne grønlandspumpen og lærer om hydrosfærens CO2-optag/afgivelse til atmosfæren. Undervejs i forløbet præsenteres eleverne for en række forsøg i laboratoriet samt et feltarbejde, hvor måler vi vandføringen i Nivå (en del af NF-projekt 3). Afslutningsvis arbejder eleverne projektorienteret med iltsvind og FN’s verdensmål (nr. 13+14).   

Kernestof
- Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer
- Jordens og landskabernes processer
- Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme
- miljø og bæredygtighed

Begrebsmodeller
- Atmosfæren
- Kulstofkredsløbet
- Thermohaline Cirkulation
- Grønlandspumpen
- Fossile og ikke-fossile brændsler
- Vind og tryk   
- Vandets kredsløb herunder fokus på fordampning, afstrømning og nedbørsdannelse
- Stigningsregn
- Vandføring (Q)
- Topografisk opland
- Meanderbuer  
- Vandbalanceligning
- FN’s verdensmål
- Iltsvind

Forsøg/feltarbejde  
- Basilikum-plante-forsøg
- Grønlandspumpe
- Skydannelse
- Konvektionscelle
- Vandføring i en å

Litteratur:
Vores Verden:
- 235-237, 243-246, 250-252, 256-258, 269-273
- Dokument: Kulstofkredsløbet med fokus på hydrosfæren + Kulstofkredsløbet
YouTube-film
- Kulstofkredsløbet, vind, stigningsregn, dannelse af meanderbuer, genopretning af åers forløb.
Dokumentar:
- Jorden Kalder: Er der håb for havet? (24 min, DR, 2024)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 68 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Kemi: Vand og miljø

Eleven kan forklare ioners dannelse (herunder begreberne reduktion og oxidation), navngiving og egenskaber, herunder simple ioner og udvalgte sammensatte ioner. Eleven kan forklare dannelse af ionforbindelser og deres opløselighed i vand, samt forklare en fældningsreaktion.

Eleven kan forklare begrebet stofmængdekoncentration og anvende det til udregning i en titrerings reaktion til at finde saltindholdet i en vandprøve.

Eleven kan redegøre for pH-begrebet og simple syre-base reaktioner herunder syre og basers definitioner.

Øvelser
Havvand
Syrer og baser
syre og base fødevarer

Basiskemi C s 31-38, 41-47, 69, 104-114, 153-163, 166, 173-174
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Biologi: Økologi i vandet

Økologiforløb med overvejende fokus på vandløbet.
Gennem forløbet er der arbejdet med sammenhængen mellem fotosyntese, respiration og vækst (BPP, NPP og R) samt generelle økologiske begreber som abiotiske faktorer, biotiske faktorer, fødepyramide, fødekæder, fødenet og C-kredsløb.
Der er arbejdet med vanddyrs iltoptagelse og problematikken omkring forurening af vandløbet med fokus på organisk stof, nitrat og fosfat. Under inddragelse af søen og havet er der også arbejdet med dannelsen af springlag salt- og temperaturspringlag samt risikoen for iltsvind. Endelig er der arbejdet med forsuring af verdens havene, økologisk fodaftryk, biodiversitet og gennem en debatopgave om hvem der skal løse klimaproblemerne.

Forløbet har ledt op til PP3 om vandløb, hvor der er lavet en vurdering af vandkvalitet via makroindeks.

Materialer:
- Biologi til tiden s. 117-132, 136-140
- Biologi i udvikling 2. udgave s. 219, 228, 246-250
- WWF opdag havet s. 20-27, 35-37, 79-80
- WWF podcast om eutrofiering: https://www.buzzsprout.com/270047/episodes/1004520
- WWF podcast om biodiversitet: https://www.buzzsprout.com/270047/episodes/2048916

Forsøg og øvelser:
- Gæringsforsøg (udført i skelet mellem dette og sidste forløb om ølbrygning)
- Virtuelt fotosynteseforsøg med begrænsende faktorer: https://iwant2study.org/lookangejss/biology/ejss_model_photosynthesis/
- Fotosynteseforsøg med spinat
- Bestemme eget økologiske fodaftryk via https://www.footprintcalculator.org/home/en
- Vandkvalitetsbestemmelse i Nivå Å via makroindeks
- Lav dit eget springlag (temperatur og salt)
- Påvirker forsuring havdyr?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Biologi: Særfaglighed

Der er repeteret og fokuseret på biologifaglighed fra forløbene og gjort klar til evt. særfaglig eksamen.

Som en del af repetitionen af de tidlige forløb og for tilføjelse af yderligere praktisk arbejde, er der udført små forsøg med diffusion og osmose samt mikroskopering af vandpest og (frivilligt) mundhuleskrab. Derudover er der også udført en kostanalyse af et McDonalds måltid i repetitionen af kost og sundhed forløbet.

Endelig er der samlet og vist en oversigt over forsøg og øvelser gennem biologiforløbene.

Liste:
- Osmose i kartofler
- Mikroskopering af vandpest og mundhuleskrab
- Små forsøg med diffusion og osmose
- Amylaseforsøg
- McDonalds kostanalyse
- Blodtryk og puls målinger
- Test af egne træk
- DNA ekstraktion fra kiwi
- Blodtypebestemmelse
- The blood typing game: https://educationalgames.nobelprize.org/educational/medicine/bloodtypinggame/
- Gæringsforsøg
- Ølbrygning
- Virtuelt fotosynteseforsøg med begrænsende faktorer: https://iwant2study.org/lookangejss/biology/ejss_model_photosynthesis/
- Fotosynteseforsøg med spinat
- Bestemme eget økologiske fodaftryk: https://www.footprintcalculator.org/home/en
- Vandkvalitetsbestemmelse i Nivå Å via makroindeks
- Lav dit eget springlag (temperatur og salt)
- Påvirker forsuring havdyr?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Særfagligt forløb kemi

Eleven fokuserer på de særfaglige aspekter af de foregående forløb, herunder fokus på det praktiske arbejde i laboratorierne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer