Holdet 2024 Ng/4 - Undervisningsbeskrivelse - Lectio - X

Holdet 2024 Ng/4 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau	Naturgeografi B
Lærer(e)	Anders Taarnborg Bartholdy
Hold	2024 Ng/4 (3g Ng4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	NG B Kystmorfologi
Titel 2	Kort forløb om vandstress i Europa
Titel 3	Orkaner
Titel 4	Forløb omkring Stevns klint
Titel 5	Forløb om vejr, klima og klimaforandringer
Titel 6	Geologi
Titel 7	Fællesoplæg om sand og beton
Titel 8	2 Workshops om bæredygtig bolig og klimasikring
Titel 9	Hydrologi, floder og geomorfologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1

NG B Kystmorfologi

Arbejde med kystsikring og kystmorfologi, herunder opmåling af kystprofil bag en bølgebryder med aflevering om kystbeskyttelse.

Materiale brugt i undervisningen:
Bog:
Naturgeografi jorden og mennesket 2. udgave. side 128 - 139
PDF fra kystdirektoratet - Kystanalyse side 29-36 (Ligger på TEAMS)
Google earth øvelse - kystformer. Øvelsen ligger på TEAMS i dokumentet "Kystformer i google earth""

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Aflevering kystbeskyttelse bag en bølgebryder 2024	29-08-2024

Omfang

Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Kort forløb om vandstress i Europa En stor del af holdet har været på studietur til Barcelona, og har i den forbindelse set på dæmninger og afsaltningsanlæg i forbindelse med ferskvandsforsyning til byen. Som optakt til turen har hele holdet arbejdet med selvvalgte cases omkring vandstress forskellige steder i Sydeuropa.
Indhold	Kernestof: I bliver inddelt i grupper, og skal starte op på oplæg om vandstress i Sydeuropa
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Orkaner I forløbet har vi arbejdet med orkaners dannelse, samt kørt et case-forløb hvor tidligere orkaners historik blev undersøgt. Aflevering: Case omkring en bestemt orkans udvikling og skader Materialer vi har arbejdet med Bog: Naturgeografi Jorden og Mennesket 2. udgave side 164-167, side 147-150 øverst. Hjemmesider: https://www.tropicalstormrisk.com https://www.nhc.noaa.gov https://youtu.be/0RhiAnkm37E
Indhold	Kernestof: Lektier: Fra Vejr og vejrlig - side 160 til og med 161, samt Tropiske Orkaner - side 164 - 167 øverst. Læs om stablitet på side 148-149 øverst
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Forløb omkring Stevns klint

Kort forløb om Stevnsklint afsluttet med ekskursion til klinten. Elevoplæg ved klinten med fokus på kridtet, fiskeleret, bryozokalken og istidens rolle i at hæve klinten op.

Efter ekskursionen har vi arbejdet med kulstofkredsløbet og olieindvinding fra lag af kridt/kalk.

Vi har også lavet eksperimentelt arbejde ved at måle porøsiteten af kridtprøver hjemtaget fra Stevns klint, samt kigget på bryozokalk i mikroskob.

Materialer brugt i forløbet
Bog:
Naturgeografi jorden og mennesket
side 50-51
side 172-174 kulstofkredsløbet og tilbagekoblinger

PDF: Geoviden nr 3 2014 "STEVNS KLINT - ny dansk verdensarv" (ligger på TEAMS)
(ligger på TEAMS)

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Rapport Indvinding af olie fra kalk	01-11-2024

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 5

Forløb om vejr, klima og klimaforandringer

Forløbet har fokuseret på: Vejrforudsigelse herunder fokus på nedbørsdannelse, Strålingsbalancen, Naturlige og kunstige klimaforandringer, tørke på Afrikas horn, Klimamodeller og fremtidens klima samt El Niño (ENSO) og NAO-indekset.

Eleverne har lavet følgende skriftligt:
Øvelse til at bestemme luftens fugtighed
Videoaflevering med vejrudsigter, og jetstrømmens dannelse
Rapport omkring Strålingsbalancen

Materialer brugt i undervisningen:

Bog:
Naturgeografi jorden o mennesket 2. udgave
Side: 146-149, 150-154, 160-161, 167-168, 174-177, 191-195

Geografihåndbogen 4. udgave
Side 191-206 og 214-225 udleveret som PDF og findes på TEAMS i klimatologimappen

Geodetektiven side 179-189

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Vejrudsigt aflevering	22-01-2025
Strålingsbalancen og Klimaet	10-02-2025

Omfang

Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 20

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Geologi Forløb har fokuseret på følgende: Pladetektonik, jordskælv, Tsunamier, og Bjergarter. Materialer brugt i forløbet: Bog: Naturgeografi jorden og mennesket 2. udgave: Side 63 -97 Geodetektiven 1. udgave: side 107-114 Hjemmesider: Webgeology - bjergarter: https://www.nbvm.no/dk/rocks1_dk.html
Indhold	Kernestof: Vi arbejder videre med emnet "er vulkaner gode naboer". Sidst læste I side 107 og 108 i Geodetektiven - dem der ikke var der skal få det læst sammen med dagens lektie: Afsnit Substitution af sand i beton_Espergærde.pdf Efter oplægget arbejder vi med dette ark, i forhold til efterbehandling af oplæggetEfterbehandling af oplæg.docx I får lov at arbejde med jeres aflevering til på mandag Læs side 115 -120 i geodetektiven Vi skal arbejde videre med geologien, og så småt begynde at kigge på jordskælv. Det gør vi med bogen NA Jorden og mennesket (den første I fik). Til i dag kigger vi nærmere på jordens opbygning med oceanbund, kontinenter og pladegrænser.Læs derfor sid MASJA HAR KAGE MED :)Vi laver et forsøg om de tektoniske pladers densitet Vi skal arbejde med jordskælv i dag - læs fra side 68 til side 75 øverst Det virkede ikke som om der var ret mange der havde styr på lektien fra i mandags. Derfor får I den for igen - sammen med en kort tekst omkring tsunamierLæs fra side 68 til side 75 øverst samt afsnittet om Tsunamier på side 189 - 190. Vi er i bogen N Læs fra side 90 "Bjergkædedannelse" til og med side 97. Vær særligt opmærksomme på at forstå hvad det geologiske kredsløb er.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Fællesoplæg om sand og beton Oplæg fra DTU og efterfælgende undervisning om sand som begrænset ressource, og aske som muligt alternativ Præsentationen blev holdt ved følgende PDF: Substitution af sand i beton_Espergærde.pdf PDF'en ligger på modulet her i lectio, samt i TEAMS mappen under "generelt" og "filer" Oplægsteksten til arrangementet lyder som følger: Vi er ved at løbe tør for sand i Danmark, af den type og kvalitet der kan bruges i beton. På samme tid produceres der en masse aske ved forbrænding af træ, som lige nu kan bruges til byggemateriale eller jordforbedring som man ofte ser med aske fra kraftværkerne. Nu har vi fundet en bestemt type aske som potentielt kan slå to fluer med et smæk, ved at anvende det som erstatning for naturligt sand, som man dermed ikke behøver suge op fra havbunden eller grave op fra en grusgrav. Ydermere skal materialet transporteres kortere afstande end sand der importeres fra forskellige landsdele, eller sågar fra udlandet. Det skal derfor undersøges hvilken effekt det har på betons holdbarhed og styrke, og hvor det eventuelt kan finde vej til anvendelse ude i beton industrien.
Indhold	Kernestof: Afsnit Substitution af sand i beton_Espergærde.pdf Efter oplægget arbejder vi med dette ark, i forhold til efterbehandling af oplæggetEfterbehandling af oplæg.docx
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	2 Workshops om bæredygtig bolig og klimasikring 2 Workshops afholdt af elever fra AAU 1) Skab en bæredygtig bolig 2) Klima og klimasikring Her arbejde eleverne blandt andet med lokale oversvømmelsesløsninger, såkaldte LAR løsninger, og undersøgte hvordan man kan nedbringe sit klimaaftryk ved for eksempel at energioptimere sin bolig.
Indhold
Omfang	Estimeret: 2,00 moduler Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9

Hydrologi, floder og geomorfologi

Forløbet har haft særlig fokus på: Det fluviale landskab, Naturgenopretning, grundvand og grundvandsforurening og vandets kredsløb. Vi har også beskæftiget os med det danske landskab, herunder istider, og landskaber skabt efter sidste istid.

Eleverne har målt vandføring i Nivå og Usserød Å, samt været på ekskursion langs Usserød Å med fokus på naturgenopretning, og problematikker med oversvømmelser som følge af genslyngning. Fulgt op af rapportaflevering om emnet.
Der ud over har vi været på en geomorfologisk ekskursion rundt i nordsjælland, og set på dødislandskaber, randmoræner, tunneldale, åsbakker og stenalderhavets kystklinter.

Materialer brugt i undervisningen

bog:
Naturgeografi jorden og mennesket 2. udgave
side 103-128
Side 200-207
Per smeds kort for Sjælland - ligger på TEAMS under Hydrologi og Geomorfologi

PDF:
Uddrag Nærringsstoffer Arealanvendelse og Naturgenopretning miljøministeriet 1997 (8 sider). findes på TEAMS

Hjemmesider
https://youtu.be/FpZVVEjFhv0
https://youtu.be/3IXUF9n16nA
https://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=miljoegis-klimatilpasningsplaner

Video
Når vandet kommer - ligger på TEAMS i Hydrologimappen. Filformatet er .ts, og det kan afspilles med afspilleren vlc-player. Den kan hentes ned gratis fra nettet.

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Vandføring i Nivåen	06-05-2025

Omfang

Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb