Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Karen Marie Søndergaard Jørgensen, Mikkel Zacho Storm
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks Hi, 1q ks re, 1q ks sa, 2q ks, 2q ks Hi, 2q ks re, 2q ks sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1 Vikingetiden (HIS særfagligt)
Titel 2 2 Dansk kolonihistorie (HIS særfagligt)
Titel 3 3 Nazismens historie (HIS særfagligt)
Titel 4 Køn & ligestilling (sa særfagligt)
Titel 5 Islam (REL - særfagligt)
Titel 6 KS1 re: Det gode samfund (Kristendom
Titel 7 Det gode samfund (KS1-forløb) (sa)
Titel 8 4 KS1: Det gode samfund (HIS)
Titel 9 Økonomi og metode
Titel 10 5 Kampe for ligestilling (HIS - særfagligt)
Titel 11 Etik (REL - særfagligt)
Titel 12 KS2 sa
Titel 13 6 KS2: Kinas nyere historie (HIS)
Titel 14 KS2 Religion i Kina

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1 Vikingetiden (HIS særfagligt)

Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien. Men blandt arkæologer og historikere er der faktisk ikke enighed om, hvornår vikingetiden begynder, eller hvornår den slutter. Man kan endda spørge, om det overhovedet er berettiget at tale om en vikingetid som en bestemt tidsperiode. Forløbet undersøger hvornår danske historikere begynder at interessere sig for vikinger - og deraf hvornår vikingen opstår. Forløbet diskutere desuden betydningen af vikingerne for den danske selvforståelse, herunder forskellige typer af historiebrug. Desuden ser vi på historien som menneskeskabt og mennesker som produkt af historien.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 2 Dansk kolonihistorie (HIS særfagligt)

Forløbet undersøger dansk kolonihistorie med fokus på slavehandlen og De dansk vestindiske øer. Forløbet dykker ned i hvordan trekantshandlen fungerede, samt hvorfor slavehandlen og siden slaveriet blev afskaffet. Desuden perspektiveres der til en anden dansk koloni: Grønland, hvorved både grønlandske historie undersøges samt diverse skandale sager i nyere tid. Afslutningsvis reflekteres der over de danske undskyldning til nogle grønlændere og det diskuteres, hvorvidt Danmark bør sige undskyld for slaveriet i Vestindien.

Faglige mål:
”formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes/kursisternes egen tid”
”reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende”
”anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie”


Kernestof:
”hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag”
”forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne”
”kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie”
”historiebrug og -formidling”
”nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
”demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv”
”globalisering”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 3 Nazismens historie (HIS særfagligt)

Forløbet undersøger ideologiernes kamp i det 20. århundrede med fokus på Tysklands historie og nazismen. Som en del af forløbet tager vi på studietur til Berlin.


Kernestof:
”Holocaust og andre folkedrab”
”Ideologiernes kamp i det 20. århundrede”
”Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv”
”Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv”
”Historiefaglige metoder”
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Opgave: Nazisme og forfølgelse i DK 07-03-2025
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Køn & ligestilling (sa særfagligt)

Indhold:
- Socialisering, normer, familityper, Giddens, horisontal- og vertikal kønsarbejdsdeling, Bourdieu, lighed,

Materiale:
- Studstrup et al. (2022) Køn og ligestilling, Columbus, s. 8-10, 14-15, 17-35 74-85
- BBC Stories: ”Girl toys vs boy toys: The experiment” (YouTube)
- Luksamfundetop.dk: kap. 1, ”partifilm om ligestilling” (forlaget Columbus) (O & Ø)
- Deadline ( 16.01.2024 ) - mitCFU.dk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Islam (REL - særfagligt)

Vi arbejder med islam i den formative periode, de centrale tekster og trosforestillinger, sunni/shia og ritualer og sharia-begrebet. Desuden undersøger vi islam aktuelt ved at se på muslimer i europæisk og dansk kontekst.

Nøgleord: Koran, sunna, hadith, profeten Muhammed, De fem søjler, fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme, sharia, integration, tildækning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 KS1 re: Det gode samfund (Kristendom

Forløbet er en del af KS1: Det gode samfundet. Forløbet undersøger derfor sammen med de andre fag, hvad der udgør det gode samfund. Religion undersøger hvilken rolle kristendommen spiller og hvordan kristne værdier påvirker det danske samfund.

Kernefagligt handler forløbet om kristendom fra den formative periode til verdensreligion i sine forskellige udtryk og trosretninger. Desuden undersøges den danske folkekirkes historie, og hvordan man er kristen i dagens Danmark.
Nøgleord: Jesu to naturer, næstekærlighed, menneskesyn, kristendommens hovedretninger, reformationen og Luther, Grundtvigianisme og indre mission, Den danske folkekirke.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det gode samfund (KS1-forløb) (sa)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 4 KS1: Det gode samfund (HIS)

Forløbet undersøger hvad det gode samfund er. I historie kigger vi på nogle af grundstenene i udviklingen af den danske velfærdsstat herunder: - Overgangen til demokrati, arbejderbevægelsen, Ideologier i sin historiske form, reform/revolution, septemberforliget, socialdemokratiet og demokratisk liberalisme, værdigt/uværdigt trængende kanslergadeforliget og socialreformen af 1933.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomi og metode

Formål og indhold:
Formålet med forløbet er introducere eleverne til grundlæggende økonomiske begreber, modeller og teorier. Det økonomi-ske kredsløb fungerer som rammen om de første 4 moduler, hvor eleverne bl.a. arbejder med økonomiske mål og økono-misk styring i relation til det økonomiske kredsløb.
Herefter opnår eleverne en grundlæggende forståelse for kvantitativ og kvalitativ metode, og eleverne arbejder derudover med metoderne i praksis. Dette sker i sidste modul og afsluttes med en diskussion af typen af resultater, der kommer ud af de forskellige metodetilgange/dataformer.

Faglige mål:
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale.
- gennemførelse af en empirisk undersøgelse, herunder empiriindsamling

Kernestof:
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
- kvantitativ og kvalitativ metode.
- Finanspolitik, pengepolitik, strukturpolitik

Pensum:
- Brøndum og Hansen (2021) Luk samfundet op! 4. udgave, Columbus, s. 25-28, 171-185, 189-192
- Video om markedet: ’Hvordan fungerer markedet?’
- Video om det økonomiske kredsløb: ’Hvad går det økonomiske kredsløb ud på?’
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 5 Kampe for ligestilling (HIS - særfagligt)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Etik (REL - særfagligt)

Forløbet undersøger etik, herunder forskellen på pligt- og nytteetik. Desuden undersøges aktivdødshjælp som etisk dilemma og de etiske problemstillinger som lægerne møder i sundhedsvæsnet hver dag.
Forløbet repeterer også etik i religionerne kristendom og islam.

Faglige mål:
Opnå et indblik i den sekulære etik samt etiske problemstillingerne i nutiden.
Få kendskab til pligtetik, nytteetik og Qaly
Opnå indsigt i hvilke etiske problemstillinger, som knytter sig til aktiv dødshjælp.
Opnå indsigt i hvilke etiske problemstillinger, som hver dag behandles i sundhedsvæsenet.
Opnå indsigt de etiske dimensioner af islam og kristendom.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Diskutere
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde


Titel 13 6 KS2: Kinas nyere historie (HIS)

Forløber beskæftiger sig med Kinas nyere historie, dvs. det 20. århundrede. Foruden en introduktion indledes forløbet med en undersøgelse af massakren på Den himmelske freds plads i 1989, for derefter at undersøge hvordan Kina udviklede sig frem til 1989.

Emner i forløbet: Overgang fra kejserige til republik, Mao og kommunismens vej til magten, det store spring fremad, kulturrevolutionen, de økonomiske reformer under Deng, Taiwan og skyggesiderne af den økonomiske vækst.

Kernestof:
"Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv”
”Natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv”
”Styreformer i historisk og nutidigt perspektiv”
”Forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv”
”Historiefaglige metoder”
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 KS2 Religion i Kina

Vi arbejder med religioner i Kina generelt, har man religionsfrihed og religionslighed? Hvilke religioner er tilladte?
Vi arbejder nærmere med buddhisme, grundlæggende buddhistiske forestillinger, Samsara, det buddhistiske livshjul, de forskellige typer af buddhisme (karmisk, nirvansk, apotropæisk), den buddhistiske lære som de 4 ædle sandheder og middelvejen. Vi arbejder med buddhisme i Tibet og forholdet mellem Kina og Tibet, Dalai Lama eksilregering.
Vi arbejder også med Konfucianisme, Konfucius og hans lære og visdom og hans rolle for kineserne i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer