Holdet 2025 bi/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Biologi C
Lærer(e) Ulrik Søberg Scheele
Hold 2025 bi/m (2m bi, 2m bi øv)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Cellebiologi og membranprocesser
Titel 2 Genetik & arvelighed
Titel 3 EG-boller
Titel 4 Hormoner & reproduktion
Titel 5 Evolution
Titel 6 Økologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Cellebiologi og membranprocesser

I dette indledende forløb stiftede eleverne bekendtskab med biologisk videnskab som fagdisciplin. Forløbet åbnede med en introduktion til biologiens organisationsniveauer og den videnskabelige metode. Eleverne arbejdede dernæst med cellebiologiens grundlæggende begreber: pro- og eukaryote cellers opbygning og centrale organellers funktion. Membranprocesser fyldte en del i forløbet, og eleverne lærte at skelne og forklare diffusion, faciliteret diffusion og aktiv transport samt osmose. Forløbet indeholdt eksperimentelt arbejde i form af et osmoseforsøg med basilikum-blade i saltopløsninger samt et forsøg med ananasbromelins proteolytiske aktivitet som introduktion til enzymer. Begge forsøg blev dokumenteret med skriftlige afleveringer. Eleverne arbejdede løbende med biologiske figurer og mundtlige forklaringer.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Membranprocesser 04-09-2025
Ananasbromelin og enzymer 24-09-2025
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Genetik & arvelighed

Forløbet tog udgangspunkt i det centrale dogme – DNA → RNA → protein – og gav eleverne en grundlæggende forståelse af, hvordan genetisk information opbevares og udtrykkes i cellen. Eleverne arbejdede konkret med transskription og translation ved hjælp af kodonkort og aminosyresekvenser og lærte at aflæse DNA-sekvenser til proteiner. Mitose og celledelingens biologiske nødvendighed blev behandlet, ligesom kromosomers og geners opbygning. Arvegangstyper var et centralt element: autosomal dominant og recessiv nedarvning samt kønsbunden nedarvning blev belyst med stamtræer og eksempler på menneskelige arvesygdomme, herunder Marfans syndrom. Blodtypebestemmelse og ABO-systemet (co-dominans, alleler, genotype og fænotype) indgik som et konkret og engagerende eksempel på nedarvning. Forløbet afsluttedes med gruppefremlæggelser, hvor eleverne underviste hinanden i genetikkens delområder.

Kernestof
● Det centrale dogme: DNA → RNA → protein
● Transskription og translation
● Mitose og celledeling
● Nedarvningsprincipper: dominante og recessive arveforhold
● Autosomal dominant, autosomal recessiv og kønsbunden nedarvning
● Blodtyper og co-dominans
● Genotype, fænotype, homozygot, heterozygot og alleler

Arbejdsformer og aktiviteter
● Arbejde med kodonkort og DNA/RNA-sekvenser
● Stamtræsanalyse
● Interaktivt online-spil om blodtyper (Nobel Prize Blood Typing Game)
● Faglig læsning
● Gruppefremlæggelser (eleverne underviser hinanden)
● Skriftlige skriveøvelser og aflevering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 EG-boller

Dette tematisk sammenhængende forløb tog udgangspunkt i en hverdagsrelevant og konkret problemstilling: hvad er der i en bolle, og hvad sker der med den, når den spises? Den tematiske ramme "EG-boller" bandt fire faglige delområder sammen. Eleverne lærte om makronæringsstoffer – kulhydraters, proteiners og lipiders opbygning og funktion – og om fordøjelsessystemets struktur og funktion, herunder mekanisk og kemisk fordøjelse, enzymer i mave-tarm-kanalen, galdesaltenes rolle, villi og mikrovilli i tyndtarmen. Mikrobiologidelen fokuserede på gærsvampe (Saccharomyces cerevisiae), prokaryote og eukaryote cellers forskelle, mikrobiel vækst og vækstfaserne (nøle-, eksponentiel, stationær og dødsfase). Biokemiske processer – respiration og gæring – blev gennemgået og sat i relation til bagning, ølbrygning og ikke mindst; kombucha! Sundhedsaspektet belyste sammenhængen mellem kost, næringsstoffer og helbred. Forløbet indeholdt eksperimentelt arbejde i form af et kombucha-forsøg og et gæringsforsøg.

Kernestof
● Makromolekyler: kulhydrater, lipider og proteiner – opbygning og funktion
● Fordøjelsessystemets opbygning og funktion
● Enzymer i fordøjelsen (katalyse, substrat, aktive centre)
● Mikrobiologi: prokaryote og eukaryote celler, mikrobiel vækst og vækstfaktorer
● Gærsvampe (Saccharomyces cerevisiae) og knopskydning
● Biokemiske processer: gæring og respiration
● Sundhed: makronæringsstoffer og kost

Arbejdsformer og aktiviteter
● Eksperimentelt arbejde: kombucha-forsøg og gæringsforsøg
● Fremlæggelser og plancher om delområder
● Gruppearbejde og parvis dialog
● Individuelle skriftlige afleveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hormoner & reproduktion

Forløbet introducerede eleverne til en af kroppens to overordnede kommunikationssystemer: det hormonelle system. Her blev der lagt særlig fokus på negativ og positiv feedbackregulering samt enkelte hormonproducerende kirtler: hypothalamus, hypofysen, testiklerne og æggestokkene. Eleverne arbejdede dernæst med mandens og kvindens reproduktionsbiologi: spermatogenese og testosterons rolle i mandens hormonregulering, kvindens anatomi, follikelmodning samt menstruationscyklussens faser og hormonregulering (FSH, LH, østrogen og progesteron). Forløbet afsluttedes med et projektorienteret gruppearbejde, hvor eleverne i selvvalgte grupper fordybede sig i prævention eller kønssygdomme og fremlagde for klassen. Emner inkluderede bl.a. hormonelle præventionsformer, spiral, kondomer, klamydia, HIV, HPV og ufrivillig barnløshed.

Kernestof
● Negativ og positiv feedbackregulering
● Mandens reproduktionssystem og spermatogenese
● Kvindens reproduktionssystem: æggestok, follikel og ægløsning
● Menstruationscyklussens hormonregulering
● Prævention og kønssygdomme (supplerende stof: sundhed og sygdom)

Arbejdsformer og aktiviteter
● Lærerstyret introduktion og fælles gennemgang
● Faglig læsning
● Projektorienteret gruppearbejde om prævention/kønssygdomme
● Elevfremlæggelser for klassen
● Skriftlige opgaver om prævention og kønssygdomme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Evolution

I evolutionsforløbet arbejdede eleverne med naturlig selektion som den centrale evolutionære mekanisme. Med udgangspunkt i begrebet "survival of the fittest" undersøgte eleverne, hvordan egenskaber selekteres, og diskuterede tilsyneladende modstridende fænomener som altruistisk adfærd – belyst med eksemplet om californiske hun-jordegerns advarselskald. Genetisk drift som alternativ evolutionær kraft blev ligeledes behandlet. Det eksperimentelle element var todelt og bestod af en virtuel-simulering om naturlig selektion samt et bønnesorterings-forsøg, der illustrerede selektion og nedsat fitness ift. genotype og fænotype. Desuden arbejdede eleverne kreativt med genetisk drift og naturlig selektion i en fortællerform (detektivroman).

Kernestof
● Evolutionsmekanismer: naturlig selektion og genetisk drift
● Tilpasning og variation i populationer
● Altruistisk adfærd
● Allelfrekvenser

Arbejdsformer og aktiviteter
● PhET-simulering: naturlig selektion (computerspil)
● Forsøg: bønnesorteringsforsøg (selektion)
● Kreativ opgave om evolution som detektivroman
● Parvis dialog og klassedrøftelser
● Faglig læsning og individuelle skriftlige øvelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økologi

Årets afsluttende forløb dækkede centrale begreber inden for økologi, med fokus på samspillet mellem levende organismer og deres miljø. Fotosyntese og respiration blev genbesøgt i en økologisk kontekst og sat i relation til energistrømme og stofkredsløb i økosystemer. Eleverne arbejdede med begreberne bruttoprimærproduktion (BPP), nettoprimærproduktion (NPP) og kulstofkredsløbets dynamik, herunder spørgsmålet om ligevægt og menneskelig påvirkning. Et centralt eksperimentelt element var en feltundersøgelse ved et lokalt vandløb, hvor eleverne indsamlede data om vandkvalitet, diskuterede mulige forklaringer på observationerne og reflekterede over fejlkilder og begrænsninger i feltmålingers pålidelighed.

Kernestof
● Samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø
● Kulstofkredsløbet (C-kredsløbet)
● Fotosyntese og respiration i et økologisk perspektiv
● Bruttoprimærproduktion (BPP) og nettoprimærproduktion (NPP)
● Biodiversitet (introduktion)

Arbejdsformer og aktiviteter
● Feltundersøgelse: vandkvalitetsmåling i lokalt vandløb
● Databearbejdning og diskussion af fejlkilder
● Faglig læsning og klassedrøftelser
● Mundtlige opsamlinger og forklaringer
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer