Holdet 2025 bk - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Billedkunst C
Lærer(e) Ditte Toft Jacobsen
Hold 2025 bk (2g3g bk)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 virkemidler i plane billeder
Titel 2 Landskaber i kunsten
Titel 3 Kroppen som skulptur
Titel 4 Hverdagen som kunst
Titel 5 Udsmykning til EG
Titel 6 eksamensprojekt portræt

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 virkemidler i plane billeder

Klassen beskæftiger sig i forløbet med visuelle virkemidler med fokus på formelle virkemidler. Der arbejdes både med teori såvel som analytiske og praktiske opgaver om billedkomposition, farve, lys, rum og stoflighed.



Faglige mål:

Undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori

Demonstrere viden om fagets identitet og metoder  

Anvende fagterminologi

Få kendskab til farvelære, komposition, lys og rum som formelle virkemidler i teori og praksis

At få redskaber til at kunne arbejde med billedanalyse (formalanalyse)



Elementære analytiske tilgange til at forstå visuelle fænomeners form, indhold og kontekst

Visuelle værker før og efter 1800 og fra de sidste 10 år


Kernestof:

Materialer og litteratur:

Primær litteratur:
Billedkunstbogen E-bog, Katrine Charlotte Busk, Columbus, 2017, kap. 1. 1.a-1.d om henholdsvis komposition farver, lys og Rum.

«Ny storstilet udsmykning. Huskmitnavn indtager Espergærde gymnasium” af Henriette Madsen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Landskaber i kunsten

Forløbet beskæftiger sig med forskellige aspekter af landskab i kunsten. Vi arbejder dels med kunsthistorisk analyse af værker, der skildrer landskabet og mennesket i det, og dels også samtidskunstens spørgsmål som: er naturen bare natur eller kategoriserer vi den og synes noget er mere natur end andet, og kan naturen i kunsten være politik, personlig eller poetisk? Eleverne introduceres til installationskunst.

Faglige mål:
Kendskab til landskabet som tema i kunsthistorien og samtidskunsten
Praktisk kendskab til at gengive landskabet og dele af den (kendskab til teknikker som tegning, installation)
Kendskab til installationskunst
Kendskab til at arbejde med ideudvikling i samtidskunst
Elementær fagterminologi: genren landskabskunst, analyse af maleriets og installationskunstens formelle virkemidler,
Kendskab til forskellige natursyn og tanker om, hvorfor vi anser noget natur som finere end andet gennem undersøgelser af Kunstnerens Camilla Berners værker.

Praktiske øvelser bl.a.:
Tegning af træer/træstammer i blæk og med kridt/kul
Installationsværk – en model
Ukrudts-værk med inspiration i Camilla Berners værkproduktion
fotografiøvelser af menneskser i landskaber

Teoretiske øvelser:
1. Analysere kunsthistorisk landskabsmaleri
2. Analysere hvilket natursyn der er i Camilla Berners kunstværker
3. Forstå installationskunst ud fra de 4 elementer: objekt, tid, rum, beskuer

Kernestof:
Primære kilder:
• video Understand Installation Art
• "Landskabet i malerkunsten", Wolter: Temaer i kunsten
• Hans Fink fortæller om natursyn gennem tiden Kort film på youtube
- teksten om installationskunst. Installationskunst introduktion.pdf

Sekundære kilder:
• Model til billedanalyse
- podcast: Haven har en anden tid, end vi har - Danh Vo



Kunstværker:
Olafur Eliassonn: The Weather project : https://www.youtube.com/watch?v=kjrKYEEYhTQ
Walterfall af Olafur Eliasson
Ice Watch, Olafur Eliasson, 2014
Green river 1998, Stocholm, 2000, Olafur Eliasson  
Olafur Eliasson – Your rainbow panorama (2011)
Traditionelle landskabsmalerier
Let Nature In : Camilla Berner
Jordforbindelser. Camilla Berner. Under Plov. Ligger Land. Under Himmel. 2018. - YouTube
Danh Vo: "Stationshaven"
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kroppen som skulptur

I dette forløb undersøges fremstillingen af kroppen til forskellige tider. Hvad vil
kunstnerne med de kroppe de viser frem, og hvordan kan man se en sammenhæng
mellem kunstværkets udtryk og den samtid, den er en del af?
Der er lagt vægt på 3 dimensionale værker og derfor er der blevet arbejdet med
skulpturelementer som overflade og skygger, kompositioner som åben/lukket, statisk og dynamisk samt skulpturen som abstrakt/figurativ/realistisk.
Forløbet er startet med korte kig på skulptur fra antikken, barokken og renæssancen, og et fokus på et modernistisk værk, som eleverne har arbejdet med i en parafrase (form/tema). Desuden har eleverne arbejdet med queerteori og undersøgt, hvordan de i en mixed-media-skulptur kan eksperimentere med at udfordrer en binær kønsforestilling, og således semiotisk undersøge hverdags-genstande som ikoner og som symboler.

Faglige mål:

Kende til basal fagterminologi

Kendskab til skulpturer af mennesket i kunsthistorien og samtidskunsten
Praktisk kendskab til at gengive mennesket som skulptur (kendskab til ler)

Praktisk kendskab til at arbejde med queerteori i forhold til en skulptur i mixed media/objektkunst.

Egne øvelser:

1. Skitseøvelser af Svend Wiig Hansens ”Frugtbarhed”.

2. Parafrase over skulptur ” i ler.

3. skabe en mixed media(objekt skulptur skulptur inspireret af queerteori.

4. kubistisk skulptur-skitse i pap


Professionelle værker vi blandt andet har set:

"David", Michelangelo (1501-1504),
"David", Bernini (1623-1624)
”Doryphoros/Spydbæreren” udført af Polyklet ca. 450 f.v.t.
Skulpturer på søjlerne/arkitekturen på Chartres Cathedral, 1145-1194
”Agape”, Aske Kreilgaard, 2022
”Frugtbarhed”, u.å. Svend wiig hansen
Eksempler på værker af Birgit Jürgenssen
"Frugtbarhed2 Svend Wiig Hansen, uå.



Teoretiske øvelser:

- Sammenligning af spydbæreren og skulpturer på Chartres Cathedral, samt skulpturerne ”David” af Michelangelo og Bernini.
- Analyse af Agape af Kreilgaard
- analyse af værker af Birgit Jürgensen

Kernestof:
• ”Queerteori” i TAP, s. 213-219
• A brief history of representing of the body in Western sculpture Film. LINK
- "Kroppen i kunsten" Jonas Wolter: Temaer i kunsten, s. 53-63.pdf
- artikel om parafraser:
www.vejlemuseerne.dk/viden/artikler/parafraser-interview/

Sekundær litteratur:
LISE MUNK_Skulpturanalyse.docx
Bakspejl | I hormonernes ånd 1:3 | Lyt som podcast lyt til de først 20 minutter.
Semiotik i TAP af Porse og Andersen.pdf




Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hverdagen som kunst

I dette forløb arbejder eleverne med hverdagen som motiv. Fra det hollandske genremaleri, til det moderne interiørmaleri. Gennem analyser af professionelle værker og udførelsen af egne værker, arbejder eleverne med at undersøge hverdagen og das unheimliche især i det abstrakte interiørmaleri og delvist i videokunst.

Faglige mål:

Kende til basal fagterminologi

Kendskab til hverdagen som tema i kunsthistorien og  i samtidskunsten
Praktisk kendskab til at gengive hverdagen i foto og i tegning
Kendskab til at arbejde med det abstrakte og det unheimliche
Elementær fagterminologi:
analyse af maleriets og installationskunstens formelle virkemidler,

Professionelle værker vi bl.a. har set på:
”Jægerne i sneen”, 1568, Pieter Brughel den ældre
”Et bondebryllup”, 1568, Pieter Brughel den ældre
‘Børnenes Måltid’, ca 1655 Jan Steen
”Mælkepigen”, 1658, Jan Vermeer van Delft
Rødt interiør, 1947, Henri Matisse
Kitchen, 2002, Kaspar Bonnen.
Find din egen kollektion af abstrakte interiør billeder af Henri Matisse og Kasper Bonnén.
“Teenager Teenager, Sculpture and Performance”, 2011, Sun Yuan og Peng Yu
”Object”, 1935,Méret Oppenheim
Social Mobility (Staircase), 2005Michael Elmgreen & Ingar Dragset
"REMOTE", 2023 af Mika Rottenberg & Mahyad Tousi

Kernestof:

• «Kaspar Bonnen på Aros»: https://www.google.com/search?sca_esv=366df526060d028d&q=kasper+bonnen&tbm=vid&source=lnms&fbs=AEQNm0A6bwEop21ehxKWq5cj-cHa71xbFfcSadNzbFZcGZGoNv6rQ-815yAd7zHL4zeuyEXW79IP0aah1XfuvS8EsOMBJQPaSVFzqiWlBO2VckScumdq-opFSe38dpqxmrDQo3OsFBgKsNke_EeXeM7F3fP1KMSUh8nEmPm2H5ExntVVdE2Dmqo9heIKqr4haiWloz_2CkPD&sa=X&ved=2ahUKEwjwtpPR-NmJAxUbIxAIHRykJI8Q0pQJegQIDxAB&biw=1912&bih=930&dpr=1#fpstate=ive&vld=cid:0cc9558d,vid:YJMPjccCatI,st:0

•”Kunst i teori og praksis”, Jonas Wolter, side 163-171
Læs med fokus og skriv noter til:
-hvem blev afbildet i et genremaleri og hvordan var denne type kunst et nybrud?
-hvordan arbejde Matisse og Bonnén med det abstrakte interiørmaleri, og hvad gør dem abstrakte?  
”Das unheimliche” s. 64-70 i TAP af Andersen og Porse
De først to sider om videokunst https://louisiana.dk/wp-content/uploads/2021/07/videokunst_1-2.pdf



Praktiske øvelser:
1. Med udgangspunkt i 10 egne interiørfotografier -   brug gerne skæve vinkler, sære perspektiver - skal du lave et billede af et abstrakt interiør - inspiration fra Bonnen og Matisse. Hvordan passer begrebet das unheimliche til dit projekt?.  



Teoretiske øvelser:
• Hvordan arbejdede/arbejder Matisse og Bonnén med det abstrakte interiørmaleri, og hvad gør dem abstrakte?  
• Hvordan spiller kunstnerne i videoværket ”Remote” på det hjemlige og das unhemliche?


Indhold
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Udsmykning til EG

I dette forløb er der lagt vægt på vægt på det praktiske arbejder, hvor elever arbejder med stedspecifik kunst og udsmykning i relation til arkitektur og menneskers oplevelse af rum. Med udgangspunkt i udvalgte steder på Espergærde Gymnasium skal eleverne undersøge, hvordan kunstneriske virkemidler kan forandre oplevelsen af et fysisk miljø og skabe nye stemninger eller fortællinger i skolens hverdag.
I forløbet arbejder eleverne undersøgende og innovativt med samspillet mellem menneske, arkitektur og visuel udsmykning. Gennem analyser af sted, målgruppe og visuelle referencer skaber eleverne en stedspecifik udsmykning, der tager hensyn til stedets funktion, brugere og æstetiske muligheder.
Eleverne kan arbejde videre med hverdagen som motiv - eller måske have det at drømme sig væk fra hverdagen  som et omdrejningspunkt.

Faglige mål:

-undersøge og analysere et steds arkitektur, funktion og atmosfære
-anvende viden om stedsanalyse og målgruppe i udviklingen af visuelle løsninger
-arbejde innovativt
-anvende fagbegreber om rum, komposition, farver, materialer
-udvikle en stedspecifik udsmykning i samspil med arkitektur og brugere
-Kendskab  til stedspecifik kunst på EG

Teoretiske øvelser:
Du starter med at definere/analysere din Målgruppe,  Stedets arkitektur, funktion og atmosfære og inspirationsboard.

Egne øvelser:
Med udgangspunkt i jeres analyser udvikler I en stedspecifik udsmykning til Espergærde Gymnasium.
Indhold
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 eksamensprojekt portræt

Det selvstændige eksamensprojekt i billedkunst


Dit eksamensprojekt skal tage udgangspunkt i Problemstillingen:

Undersøgelser af portrætgenren:
Hvordan kan du gennem en eksperimenterende proces skabe et portræt, der visuelt udtrykker og fortæller noget vigtigt om den den portrætterede?

I dit eksamensprojekt skal du lave dit eget kunstneriske portræt, der eksperimenterer med portrætgenren og fx skildrer et menneskes
-personlighed (hvordan du er som menneske),
-identitet (hvem du er eller hvem du gerne vil være) eller
- status (din plads i samfundet, familien, (sub)kulturer)

På de følgende dias kan du se forskellige måder, hvorpå professionelle kunstnere har arbejdet med portrætter.
- fx
Hvordan påvirker virkemidler som komposition, symbolik, farve og lys vores opfattelse af personen i et portræt?
Hvordan aflæses iscenesættelsen af menneskers kropssprog, den bagvendte figur og ansigtsudtryk i portrætkunst?
Hvordan bruges stilarter som ekspressivt maleri, realisme i portrætter til at fortælle noget om personen?
Hvordan kan udtryksformer som collage, film, tegning, foto fortælle noget om personen?
Hvordan bruges portrætter og gruppeportrætter til at iscenesætte magt og status (i samfundet, i familier, blandt venner)?

Eksamensprojektet er en selvstændig individuel proces, hvor du skal undersøge en idé, udføre et værk og dokumentere din arbejdsproces i form af skitser og inspirationsmateriale.
I projektet skal der både indgå teori og praksis.

Tidsramme:
Du får 2 moduler til introduktion, analyse af inspirationsværker, arbejdsplan og brainstorm
+ 3 moduler til praktisk arbejde i værkstedet. Dertil kommer hjemmearbejde, som du selv styrer.
Den 6 gang får du feed back fra dine klassekammerater.

Undervejs i processen skal du samle alle skitser, idéer, udklip og inspirationsmaterialer i din mappe. Alt materiale er brugbart til eksamen!

Lav masser af skitser! Sørg også for at have en digital mappe til dit billedkunstprojekt, hvor du løbende kan gemme fotos af din arbejdsproces eller andre digitale billeder.

Eksamensprojektet fremlægges mundtligt ved eksamen i 5 minutter. Til fremlæggelsen skal du vise dit færdige værk og dokumentation af din proces (i form af inspirationsværk, dine egne skitser, eventuelle fotos, udklip og noter om Teori)

Kerne litteratur:
Hvad er et godt portræt? Obligatorisk læsning i timen i dag
Selvvalgt litteratur om Selvportrættet, Magt og Status eller Kunst og Identitet i en moderne tid.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer