Holdet 2023 HI/l - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lars Høyer Holmqvist
Hold 2023 HI/l (1l HI, 2l HI, 3l HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget og Grækenland
Titel 2 Danmarks tilblivelse
Titel 3 Middelalder
Titel 4 DHO - Trekantshandel
Titel 5 Renæssance og reformationen
Titel 6 Oplysningstiden
Titel 7 Revolutioner
Titel 8 Nationale identiteter
Titel 9 Holocaust og folkedrab
Titel 10 D̶ansk demokrati og nationsdannelse
Titel 11 Imperialisme
Titel 12 Kold krig
Titel 13 Opsamling og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget og Grækenland

Et undervisningsforløb om Romerriget og Grækenland dækker antikkens storhedstid. Forløbet undersøger, hvordan det klassiske Grækenland skabte fundamentet for demokrati og filosofi, og hvordan Romerriget voksede fra en lille bystat til et gigantisk imperium, der erobrede og overtog den græske kultur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Danmarks tilblivelse

Danmarks tilblivelse er en historisk proces, der strækker sig fra den tidlige jernalder, gennem vikingetiden (ca. 800-1050) og middelalderen, hvor en række spredte høvdingedømmer gradvist blev samlet til et forenet kongerige under en stærk centralmagt og kristendommen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Middelalder

Et undervisningsforløb om middelalderen dækker perioden fra ca. 1050 til 1536 i Danmark. Det udforsker overgangen fra et mundtligt samfund til en skriftlig kultur, samfundets opbygning, den katolske kirkes magt og Reformationen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer



Titel 6 Oplysningstiden

Kernestoffet er:

̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer


Med fokus på oplysningstidens syn på mennesker, demokrati, ytringsfrihed og børneopdragelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Initiativ
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 7 Revolutioner

Kernestof
Politiske og sociale revolutioner er markante brud i den historiske udvikling. Det vil være oplagt at beskæftige sig med klassiske politiske revolutioner som den amerikanske, den franske, den russiske og den kinesiske, og sociale revolutioner som den neolitiske og den industrielle. Man kunne også f.eks. diskutere revolutionsbegrebet, og hvordan og hvorvidt forskellige ændringer i fortidige forhold, som indførelsen af trykpressen eller udviklingen af internettet, kan ses i lyset dette. De fleste politiske
og sociale revolutioner indebærer desuden kulturelle omvæltninger, som også inddrages.

Vi tager udgangspunkt i den franske revolution for at dække dette kernestofsområde
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Skrive
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 8 Nationale identiteter

Særlige kernestofområder på historie A
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Der er ikke enighed blandt historikere om, hvornår man kan tale om egentlige stater
og nationer. Dette forhold kan i sig selv tematiseres, og gøres til genstand for refleksion. Man kunne f.eks. arbejde med sammenhængen mellem krig og dannelse af territorialstater i tidligt moderne Europa, og med dannelse af nationer fra slutningen af
1700-tallet. Stats- og nationsdannelse i Danmark er nævnt selvstændigt i kernestoffet, men det vil være oplagt at sammenligne stats- og nationsdannelsen her med tilsvarende processer andre steder. Nationale identiteters historiske dannelse kan også
bruges til at sætte den aktuelle betydning af national identitet i perspektiv

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Holocaust og folkedrab

En forløbsbeskrivelse for "Holocaust og folkedrab" dækker de historiske årsager, mekanismerne bag og konsekvenserne af nazisternes systematiske udryddelse af jøder og andre minoriteter under Anden Verdenskrig, samt en overordnet forståelse af folkedrab som fænomen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde
  • Projektarbejde

Titel 10 D̶ansk demokrati og nationsdannelse

Danmarks demokrati og nationsdannelse forløb som en gradvis proces, der startede med enevældens fald i 1849 og blev konsolideret gennem 1864-nederlaget og grundlovsændringerne i 1915 og 1953. Skiftet gik fra en storevældig helstat til en moderne, demokratisk nationalstat.Den historiske udvikling kan overskueligt opdeles i disse afgørende milepæle:Enevældens fald (1849): Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7. Danmarks første grundlov. Dette afsluttede enevælden og indførte et konstitutionelt monarki. Kun cirka 15% af befolkningen fik stemmeret; kun uafhængige, mandlige ejendomsbesiddere over 30 år. Kvinder, tjenestefolk og fattige var udelukket.Sønderjylland og nationalstaten (1864): Efter det militære nederlag til Preussen og Østrig mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Tabet af disse områder medførte, at den danske stat nu geografisk og sprogligt kom til at svare til den danske nation. Det blev startskuddet til en egentlig dansk nationalstat.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Imperialisme

Den "nye" imperialisme (ca. 1870–1914)
Drivkraft: Den industrielle revolution skabte et massivt behov for råstoffer (gummi, olie, mineraler) samt nye markeder for europæiske industrivarer.
Aktører: Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Belgien m.fl.
Karakteristika: Kapløbet om Afrika og dominans i Asien. Europa underlagde sig territorier direkte (formel imperialisme) med militær overmagt og teknologiske fremskridt som maskingeværet. Det blev retfærdiggjort med racistiske og civilisatoriske ideologier (kendt som "den hvide mands byrde").
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Kommunikative færdigheder
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Selvtillid
  • Initiativ
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 12 Kold krig

Et historieforløb om den kolde krig (ca. 1946-1991) dækker over en intens global magtkamp mellem USA og Sovjetunionen. Det er en periode defineret af ideologisk konflikt, terrorbalance, våbenkapløb og en kløft mellem kapitalisme og kommunisme.
Grundlæggende årsager og ideologi
Supermagterne: USA (kapitalisme og demokrati) mod Sovjetunionen (kommunisme og planøkonomi).
En konstant frygt for atomkrig og total udslettelse grundet massiv oprustning.
Centrale nedslagspunkter og kriser
Trumandoktrinen (1947): USA's erklærede mål om at dæmme op for kommunismens udbredelse (containment-politik).Cubakrisen (1962): Tættest verden nogensinde har været på en atomkrig.
Berlinmuren (1961-1989): Det ultimative symbol på den kolde krigs deling og jerntæppet.
Stedfortræderkrige: Konflikter som Koreakrigen og Vietnamkrigen, hvor supermagterne stødte sammen gennem andre lande.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer