Holdet 2023 id/t - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Espergærde Gymnasium og HF
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Pernille Vedel Vincent, Sophie Engelsbak
Hold 2023 id/t (1t id, 2t id, 3t id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Springgymnastik (1.g)
Titel 2 Boldbasis (1.g)
Titel 3 Rytmisk opvarmning (1.g)
Titel 4 Boksning
Titel 5 Pardans - Vals og Jive
Titel 6 Basketball (2.g)
Titel 7 Træningsprojekt og fodboldfitness
Titel 8 Hiphop

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Springgymnastik (1.g)

I dette forløb skal eleverne arbejde med springgymnastik. De skal lære gymnastiske grundbevægelser, lære at håndtere egen vægt, og modtage andre.
De gymnastiske grundelementer er kropsspænding, modtagning, kip og diverse behændighedsøvelser på airtrack. Den gode kropsspænding skal eleverne bruge til at opnå stabilitet i bevægelse.

I modtagningen er det vigtigt at der er en god relation mellem gymnast og modtager, så samarbejdet er tillidsfuldt. I hvert modul vil vi derfor arbejde med at eleverne på kryds og tværs modtager hinanden.
I forløbet skal eleverne lære at kippe, håndstand med modtagning, håndstand rulle (med modtagning), forlæns og baglæns rulle, salto, kraftspring, hovedspring, strakt overslag og vejrmølle. Forløbet afsluttes med en opvisning hvor eleverne viser både enkelte og sammensatte spring.

Eksempel på sammensatte spring:
Hovedspring-rulle
Kraftspring-rulle
Kraftspring-salto
Håndstand-rulle
Håndstand-rulle-ophop-vejrmølle

Faglige mål:
- Kropsspænding:
o Fokus på at spænde muskler på begge sider af et led. Kropsspænding i kropsstammen, altså de muskler der ligger omkring rygsøjlen, men også baller, lår, læg.

- Modtagning i håndstand og kraftspring

- Kip:
o Kip til håndstand: Kraftigt spark i rotationsretning, og tydeligt ”stop” – benene samles og der spændes i kropsstamme, ben og baller.
o Hoftekip i hovedspring: Skal udføres fra en 7-tals position. Benene flytter sig fra vandret position til ”fem over hel” og her stoppes bevægelsen. ”Smid sokkerne diagonalt op imod loftet”

- Håndstand:
o Strakte arme: spændte albuer og skulderafvikling
o Spred fingrerne – kig på fingrerne
o Spændt kropsstamme og ben

- Håndstand rulle: Som ovenstående, afsluttes med rulle:
o Bøj arme
o bøj hovedet ind mod brystet
o Rund ryggen
o Hold hofte strakt til skulder og nakke rører gulvet. Herefter ruller du.

- Rulle:
o Afsæt fra hug
o Arme peger fremad ved afsæt
o Ved afsæt, stræk knæ- og fodled
o Kig ind på maven når du ruller

- Kraftspring:
o Langt skridt på afsætsbenet – étbens afsæt
o Kraftigt sving med benet
o Saml benene når svingbenet er lodret
o Land på let bøjede ben

- Salto:
o Langt skridt på afsætsbenet
o Arme over hoved i afsæt
o Arme og overkrop lukker mod underkrop for at skabe rotation
o Landing på let bøjede ben

- Hovedspring:
o To-bens afsæt
o Placér hoved på plint
o Placér hænder foran hoved i trekants position
o Hofte og ben i 7-tals position
o Kip fra 7-tals position
o Land på benene

- Strakt overslag:
o To bens afsæt
o Strakte arme på plinten – spændte albuer, skulderafvikling
o Land på let bøjede ben
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Boldbasis (1.g)

I boldbasis arbejder eleverne med de grundelementer af boldspil som kan anvendes på tværs af forskellige kaosboldspil.

I forløbet teoretiske del arbejdes med at forstå hvad energiomsætning er, hvordan kroppen producerer energi og hvornår der er tale om hhv. aerob og anaerob energiomsætning.

Faglige mål:

Tekniske færdigheder:
kaste-gribe-drible. Med basketbolde, håndbolde og volleybolde
At løbe med bold
At drible med bold
At arbejde i bredde og dybde
At afslutte
At dække op

Taktiske elementer:
At gøre sig spilbar ved hjælp af temposkift og/eller retningsskift

At kommunikere:
-Kropslig kommunikation
- Sproglig kommunikation

Andet:
Kunne forstå og anvende spilhjulet
Kunne analysere et boldspil ud fra boldspilsfamilierne

Forløbet afsluttes med spiludvikling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Rytmisk opvarmning (1.g)

Faglige mål:
• at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram
• at vide hvad der sker med kroppen under opvarmning
• at beherske centrale færdigheder inden for musik og bevægelse
• at opnå kropsbevidsthed og kropsbeherskelse

Opgaven:
I skal i grupper lave et rytmisk og formelt opvarmningsprogram på 17 min. baseret på kapitel 1 i Idræt C-bogen.

Forberedelse:
• Lav et opvarmningsprogram
• Skriv øvelserne ned og begrund hver gruppe af øvelser
• Lav gerne tegninger (tændstiksmænd)
• Find musik og skriv musikvalg ud for øvelsesgrupperne. Angiv BPM
• Sørg for at alle deltager i forevisningen af programmet
• Øv programmet godt igennem
• Sørg for at I har jeres musik på én playliste.

Ved fremlæggelse start skal I aflevere et printet eksemplar af jeres plan for jeres opvarmning baseret på den vedhæftede skabelon.

Krav og bedømmelseskriterier:

Teknik
• Strakte fodled i hop, strakte albueled i sving eller en korrekt udført planke
• Spændt krop i hop og sving
• Bevægelseskvalitet i sving: førte bevægelser

Musikforståelse
• Musikvalg – passer tempoet til valgte øvelser?
• Følges musikken?
• Startes der på taktslag ét?

Teori og opbygning af program
• Er der forståelse af forløbets teori?
• Er der en progression i opbygningen af programmet?
• Bruges ryggen under sving i alle tre retninger (fremad, sidebøj og vrid)?
• Er programmet motiverende?
• Kommer programmet igennem grundelementer (led, kredsløb, sving, styrke, stræk) og de store muskelgrupper?
• Er programmet udført til musik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Boksning

I dette forløb skal eleverne arbejde med boksning og sparring. Undervejs lærer de fire forskellige slag, de lærer at sparre, og øver sig i at skabe flow i deres bevægelser ved at udvikle en slagserie.

Til dette forløb er knyttet teori om styrketræning, særligt udholdenhed og eksplosiv styrke.

Teknisk:
• Benstilling
• Hurtige hænder
• Jab
• Kryds
• Hook – højre og venstre
• Uppercut
• Kombinationer
• Samarbejde ved padworks
• Bevægelse – frem på forreste fod, tilbage på bageste
• Fokus på at beskytte hagen
• Paradetræning og kontraslag
• Diverse koordinationsmæssige øvelser – herunder forskellige sjippeøvleser

Fysisk:
• Hurtige hænder – skyggeboksning, sækketræning, padworks
• Udholdenhed i både arme og ben – sjippe, sækketræning, div. fysiske øvelser – herunder armstrækninger mm.
• Kraft i slagene – sækketræning, div. fysiske øvelser
• Stærk mave og ryg – fysiske øvelser – mavebøj, planke etc.
• Forskellig former for cirkeltræning
• Diverse koordinationsmæssige øvelser – herunder forskellige sjippeøvleser

Øvrigt:
• Sammensætte en serie af slag og memorere den, således at du kan fokusere på korrekt teknik, kraft og flow
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Pararbejde

Titel 5 Pardans - Vals og Jive

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til to forskellige slags pardanse. Eleverne skal stifte bekendtskab med pardansens fire elementer, rytme, stil, føring og bevægelsesmuligheder.
Eleverne skal tillære sig grundtrin indenfor jive og vals.
Eleverne skal selv arbejde videre med jive og sammensætte jivetrin til en lille koreografi. I vals øver eleverne at indgå i en fælles koreografi, en ”runddans” hvor eleverne danser valsetrin, rundt i rummet.

Forløbet afsluttes med fremvisning af jivekoreografi i gruppe og valsetrin i par.

Faglige mål:
Dansetekniske færdigheder:
Beherske grundrytme i jive og vals
Beherske grundstil indenfor standardstil og latinamerikansk stil
Beherske enkelte figurer i jive og vals
Kunne demonstrere og danse med forskellige fatninger
Kunne finde takten i forskellige musikstykker indenfor 3/4 og 4/4 musik
Kunne føre og/eller følge partner rundt på dansegulv udenom par.
 
Bedømmelseskriterier:
Bedømmelseskriterier for jive og vals
I bliver igennem forløbet, og I jeres afsluttende produkt bedømt på følgende kriterier:
● Musikalsk forståelse - om I er i stand til at danse i takten i musikken
● Bevægelseskvalitet (æstetik og stil)
● Om I kan tilegne jer de forskellige variationer, både dem som gennemgås i undervisningen, samt dem som I selv skal udarbejde.
● Jeres brug af rummet
● Jeres egen udarbejdede koreografi

Krav til koreografi i Jive
I skal i grupper á 3 par udarbejde en koreografi, som skal fremvises for klassen
En koreografi er, kort fortalt, en sammensætning af bevægelser. I dette forløb vil det sige en sammensætning af grundtrin og variationer, som I har lært i undervisningen, samt en variation I selv har tillært jer.
Opgaven er at udarbejde en jive-koreografi som er flot at se på. Det vi i praksis sige, at den passer til jeres danseniveau – det er flottere at se simple variationer udført flot end at se mange og svære variationer, som ikke udføres korrekt.

Konkrete krav til koreografien:
● I skal følge musikken
● Grundtrinnet skal indgå.
● Minimum 3 af de gennemgåede variationer skal indgå i koreografien, og de må gerne indgå flere gange.
● Minimum 1 ny variation, som ikke har været gennemgået i undervisningen, skal indgå.
● Koreografien skal være gennemarbejdet og det skal være tydeligt, at I har arbejdet med bevægelseskvalitet.
● Koreografien skal vare 1 minut (I må gerne gentage koreografien)
● I behøver ikke danse synkront hele vejen igennem
● Undervejs skal der ske partnerskifte

Krav til vals:

Valsen danses to og to, og skal bevæge sig rundt i rummet, i korrekt danseretning.

Konkrete krav til valsen:
● I skal følge musikken
● I skal danse rundt i rummet, i korrekt danseretning
● I skal selv starte
● Grundtrinnet skal indgå
● I skal danse med lukket dansefatning
● Minimum 1 af de gennemgåede variationer skal indgå i koreografien, og de må gerne indgå flere gange.
● Koreografien skal være gennemarbejdet og det skal være tydeligt, at I har arbejdet med bevægelseskvalitet.
● Det er IKKE forventet at der indgår nye variationer, men at I fokuserer på at forfine trin gennemgået i timen.
● I må gerne gentage en kort frase. I skal kunne holde valsen i gang i 2 minutter

Pensum:
Grundbog i idræt C s.24-34. Med undtagelse af afsnit om salsa
Youtube videoer brugt i undervisning:
Valsedrejning: https://www.youtube.com/watch?v=qjFR9E5CHaM&list=PLLALQuK1NDrjXA74Hc_HnLfxF-NZIxIgJ&index=8

Swing stunts: https://www.youtube.com/watch?v=1paSqmUIar4


Trin gennemgået i timen:
Jive:
Grundtrin / dame under arm / harmonika / dame bagom ryg / kicks /

Vals:
Grundtrin / dame under arm / valsedrejning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde

Titel 6 Basketball (2.g)


I dette forløb skal eleverne spille basket 3 mod 3.
Undervejs i forløbet skal de erfarne boldspillere stå for udvalgte øvelser. Eleverne arbejder sammen på tværs af praksis-fagligt niveau og indgår hele vejen igennem i praksisfællesskaber med fokus på at undervise og lære af hinanden.

Undervejs i forløbet arbejder eleverne på faste hold. I den teoretiske del arbejder vi med kapitlet "Idrætspsykologi" Grundbog idræt C. Særligt fokus på holdsport, motivation og målsætning.

Basketball 3vs3– faglige mål:

Teknisk
• Skud
o En-håndskud+hopskud
Fokuspunkter: Skulderbreddes afstand mellem fødderne, letbøjede knæ, front og fødder peger mod kurven. Underarmen peger mod kurven og armen er bøjet i 90 grader. Håndleddet er bøjet bagover. Skudafvikling: Knæene strækkes – bolden hæves. Armen strækkes i en lige linje op mod kurven. Hånden vinker farvel til bolden – håndfladen vender mod gulv.

o Lay-up
Fokuspunkter: Sæt af på modsatte ben af din skudhånd. Hop opad, ikke fremad. Før bolden op gennem skudposition. Læg bolden blødt op på pladen.

• Pivotering
Fokuspunkter: Lavt tyngdepunkt, bolden samlet op i begge hænder. En fod solidt plantet i jorden. Vægt på forfod.

• Standsninger
o Jump stop
o Et-to-standsning
Fokuspunkt ved begge standsningsformer: God afstand mellem fødderne, lavt tyngdepunkt, vægt på forfod.

• Afleveringer:
o To-hånds-brystaflevering. Fokuspunkter: Hænderne på siden af bolden. Tommelfingre mod dig selv. Ved aflevering, træd frem på det ene ben, tryk bolden afsted med begge hænder samtidig.
o Et-hånds skudaflevering- Fokuspunkter: Ene hånd på siden, den anden bag om bolden. Træd til siden, skub bolden fremad.
o Studsafleveringer.

• Driblinger
o alm. kontroldribling
o cross-over: retningsskifte, bolden studses til modsatte hånd, foran kroppen.
o evt. bag om ryg og mellem ben

Taktisk
• Forståelse for hvordan du mest hensigtsmæssigt bevæger dig rundt på banen, både offensivt og defensivt. Kendskab og forståelse for nedenstående begreber:
o Cuts
o V-cut
o Personligt forsvar

• Udnytte banens størrelse og gøre dine medspillere bedre.
• Blik for både medspillere og modspillere.

Fysisk
• Du skal være i stand til at arbejde gennem en hel lektion og bevæge dig med lavt tyngepunkt, når du er i boldbesiddelse.

Øvrigt
• Du skal have kendskab til de grundlæggende regler i basket.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Træningsprojekt og fodboldfitness

I dette forløb udfører eleverne deres 3.g træningsprojekt. Som en del af deres træning har vi i idrætsundervisningen et forløb med fodboldboldfitness. Ved brug af fodboldfitness arbejder elevere med kondition og basale færdigheder i fodbold. Desuden arbejder de erfarne boldspillere med at undervise deres klassekammerater og formidle og strukturere fodboldøvelser på en måde der passer til fodboldfitness-konceptet.

Elevernes egen hjemmetræning består af konditionstræning; løb, dans, cykling mv.


Formålet med træningsprojektet er at give eleverne kompetencerne til at kunne

”Udarbejde, gennemføre og evaluere  træningsprogrammer og i relation hertil kunne redegøre for relevant fysiologisk teori”.

Træningsprojektet løber over 8 uger.
Coopertest udføres i start og til slut
Undervejs fører eleverne logbog og dokumenter deres træning
Forløbet afsluttes med en træningsrapport

Pensum til træningsprojektet og fodboldfitness:

Træningsprojektet: Grundbog i idræt C s. 101-103
Idrætspsykologi: Grundbog i idræt C s. 143-145
Fysiologi: Grundbog i idræt C s. 170-175
Coopertest: Grundbog i idræt C s. 98

DGI fodboldfitness folder
DGI fodboldfitness øvelseshæfte
Fodbold: Grundbog i idræt C s. 60-63 + 66 (fysiologi)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Træningsplan del 1 26-08-2025
Træningsrapport 30-10-2025
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Selvrefleksion
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde

Titel 8 Hiphop

I dette forløb skal eleverne stifte bekendtskab med genren hiphop. Vi følger kapitlet hiphop i "grundbog i idræt C". Eleverne arbejder derfor med breakdance elementerne toprock, footwork og freeze, samt grundtrin fra locking.

Desuden må eleverne inddrage egne bevægelseserfaringer i det koreografiske arbejde - med fokus på at tilpasse bevægelseskvalitet og udtryk hen imod hiphop.

Forløbet afsluttes med koreografisk arbejde.

Hiphop – Faglige mål:

Teknisk.
Du skal kunne udføre en tydelig hiphop-præget bevægelseskvalitet
- Fokuspunkter:
Bounce; nedadgående energi, bøjning i knæ, ”tung” bevægelseskvalitet, løse arme, afslappede skuldre.
Jacking; vip i overkrop, i takt til musik

Du skal kunne bevæge dig i takt til musikken
- Fokuspunkter: Følg musikkens beat, både hurtigt og langsomt. Bruge musikken som ques til bevægelse.
Markering af takter f.eks. 1 og 5, eller 2-4-6-8. Skifte bevægelse i takt til musikken, f.eks. 8 gangtrin/bounce og 8 grundtrin

Kunne skelne mellem helkropsbevægelser og isolerede bevægelser

Bevæge dig i forskellige retninger og niveauer i rummet
o Frem, tilbage, til siden, diagonalt
o Højt, mellem, lavt

Du skal kunne indgå i forskellige opstillinger, f.eks.
o Ryg mod ryg
o Ansigt mod ansigt
o Række/rækker
o Cirkel


Koreografisk arbejde
Du skal sammen med din gruppe sammensætte og fremvise en koreografi.

Du skal kunne indgå i forskellige koreografiske principper
o Synkron, kanon, solo-kor, dialogisk, fragmentarisk princip

Ved hjælp af BEVÆGELSESKVALITET (tid, tyngde, flow) RUM (retninger, niveauer, planer) og KOREOGRAFISKE PRINCIPPER skabe variation i eksisterende koreografi

Ved hjælp af bevægelseskvalitet og taktforståelse skabe ny koreografi ud fra eksisterende bevægelser. F.eks. bodystorming over bevægelser fra andre sportsgrene, redskaber, eller imitation af trin fra musikvideoer.

Fysisk:
Du skal kunne bevæge dig rytmisk og i god balance.

Tydelig spændstighed og eksplosivitet i udførslen af grundtrin og powermoves


Grundtrin gennemgået i timen:
Bounce
Jacking
Isolations – hoved, skulder, brystkasse, hæl-tå
Slides (mellem niveau og lavt niveau)
Front step / back step / sidestep
Two step
Three step (Pas de bourre)
Four step
Six-step
Indian step

“Gravko”
Grape wine (sidelæns:  gå H – kryds bagved V – gå H– samle V)
Grape wine + gå-drejning.
Spark og støt
Cross behind – half turn

Freezes
Baby freeze
Coffee grinder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer