|
Titel
3
|
Kristendom - Jehovas Vidner
Forløb om JV som kristen gruppe. Forløbet starter med begrebsafklaring og bevæger sig derefter ind i JV og deres forståelse af kristendommen med fokus på dommedagsforståelsen og fundamentalisme. Teorier omkring hvorfor man er religiøs undersøges og organisationen analyseres ud fra kirke-sekt typologier og Beckfords dimensioner. For forståelse af dommedag og dommedagsforventninger læses Johannes Åbenbaring som værk.
Læringsmål:
- Jehovas Vidner
- Religionsdefinition, transempiri, profeti
- Kristen fundamentalisme
- Beckfords medlemstyper (indre og ydre dimension)
- eskatologi, apokalyptik, millinarisme, dommedag, nærforventning
- Deprivation, socialisation, det rationelle valg og mening/tilknytning
- McGuires kirke-sekt typologi, Wallis' typologi
Faglige mål:
- disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende religionsfaglig terminologi, teori og metode
- redegøre for centrale sider ved kristendom og islam samt hinduisme eller buddhisme, herunder disse religioners formative, historiske og nutidige skikkelser
- karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber og -teorier
- karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver
- karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en globaliseret verden, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter
- analysere en længere, kompleks religiøs eller religionsvidenskabelig tekst
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- kristendom set i globalt perspektiv, samt europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, samt andre tekster fra kristendommens historie og nutidige tekster
- religionsvidenskabelig teori, metode og terminologi
- hovedværkslæsning: en længere tekst af religiøs eller religionsvidenskabelig karakter.
Arbejdsformer ud over almindelig klasserumsarbejde:
- Højtlæsning og fortolkningssamtaler
- formidlende tegninger/fernisering
- gruppearbejde
- oplæg
- feltarbejde
Aktiviteter:
- Feltarbejde JV
- værklæsning af Johannes Åbenbaring
Antal sider: 100
|