Holdet 2024 Fy/m - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Marie Kruses Skole
Fag og niveau Fysik B
Lærer(e)
Hold 2024 Fy/m (1m Fy, 2m Fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Energi
Titel 2 Bølger 1 (Lyd og bølger)
Titel 3 Elektricitet
Titel 4 Mekanik 1 (Kinematik)
Titel 5 Mekanik 2 (kinematik, kræfter, tryk/opdrift)
Titel 6 Bølger 2 (Lys, bølger og atomer)
Titel 7 Kernefysik
Titel 8 Solsystemet og universet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Energi

Kernestof:
Energiformer, energibevarelse, energiomdannelse
Termisk energi, tilstandsformer, faseovergange
Elektrisk energi, effekt, nyttevirkning
Kemisk energi
Kinetisk energi, potentiel energi, mekanisk energi, mekanisk energibevarelse

Forsøg:
--Mekanisk energibevarelse ved bolde (videoanalyse)
- Specifik varmekapacitet af vand (fra Naturvidenskabeligt grundforløb)
- Specifik varmekapacitet af granit
- Brændværdi af sprittablet / nyttevirkning af sprit/stearin
- Elektrisk energi: Nyttevirkning af dyppekoger
- Vands fordampningsvarme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige - Kernestof
  • Skrive - Journalskrivning
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning

Titel 2 Bølger 1 (Lyd og bølger)

Bølgeegenskaber, frekvens, bølgelængde, amplitude, bølgeligningen, decibel og lydniveau, Dopplereffekt, periode, svingninger, lyd, lydens fart i luft, resonans, stående bølger, resonansrør, stående bølger ved blæse- og strengeinstrumenter. Vi brugte som introduktion app'en "Phyphox" til at måle svingningstid af rene toner (såsom fløjten) og forsøge at finde frekvensen når man snakker.

Forsøg/eksperimentelle øvelser:

- Lydens fart i luft via stående bølger i et halvåbent resonansrør
- Lydens fart i luft vha. mikrofoner.
- Dopplereffekt vha. Phyphox og et svingende lod.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Elektricitet

Ladning, Strømstyrke, spænding, elektrisk modstand/resistans, Ohms lov
Formler for udregning af elektrisk effekt og energi
Elektriske kredsløb, brug af multimetre, serie- og parallelkredsløb,
Erstatningsresistans,
Indre modstand i batteri og Ohms, emk/hvilespænding+kortslutningsstrøm,
I/R-diagram, solceller
Resistans i metaltråde, temperaturafhængighed
Elektriske sensorer

Forsøg:

- Ohms lov
- Øvelse med opstilling af serie- og parallelkredsløb og beregning af erstatningsresistans
- Indre modstand i et 9V-batteri
- I/R diagram over en solcelle
- Resistans i metaltråd
- (I,U)-karakteristikker (diode, glødepære, metaltråd)
- Dekademodstand og temperatursensor
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Mekanik 1 (Kinematik)

Stikord: Kinematik, stedfunktion, acceleration, bevægelse med konstant fart hhv. acceleration, tyngdeaccelerationen og det frie fald, Galileis faldlov, forståelse af at arealet under en (t,v) graf giver ændring i position, hældningen giver acceleration, fokus på videoanalyse og typiske fejlkilder i videoanalyse såsom parallaksefejl ved for lille afstand til det bevægede objekt + afstand mellem objektets bevægelsesplan og det referenceobjekt man bruger til længdekalibrering

Forsøg:

- Bestemmelse af tyngdeaccelerationen vha. videoanalyse.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mekanik 2 (kinematik, kræfter, tryk/opdrift)

Normalkraft, friktionskraft, kontaktkraft, tyngdekraft.
Kraft som vektor
Resulterende kraft
Newtons love, acceleration
Trykkraft, tryk, trykenheder
Tryk i væskesøjle, lufttryk
Opdrift, Archimedes lov


Eksperimenter:
Måling af tyngdekraften
Archimedes lov
Tryk i væskesøjle
Newtons 2. lov
Newtons 3. lov
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Bølger 2 (Lys, bølger og atomer)

Stående bølger,
Bølgeligningen, bølgelængde, frekvens, lysets hastighed
Det elektromagnetiske spektrum, synligt lys
Interferens, diffraktion, gitterligningen
Spektrallinjer, Bohrs atommodel, emission, absorption
Energiniveauer i brintatomer
Standardmodelen, kvarker, leptoner

Eksperimenter:
Stående bølger på snor (med teoretisk bølgehastighed)
Gitterligningen (laserlysets bølgelængde)
Observation af spektre (spektrallamper, loftslamper)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kernefysik

Atomkernes bestanddele, isotoper.
Standardmodelen, kvarker, leptoner
Bindingsenergi.
Fission, fusion.
Q-værdi.
Alfa, beta, gamma - strålingstyper, gennemtrængningsevne, kernehenfald.
Henfaldsloven, aktivitet, henfaldskonstant, halveringstid, halveringstykkelse.
Naturlig radioaktivitet, biologiske effekter af stråling.

Eksperimenter:
Strålingstypernes gennemtrængningsevne
Halveringstid Cs-Ba
Halveringstykkelse (gamma med bly)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Solsystemet og universet

Keplers love
Solen, månen, jorden
Dag/nat, årstider, formørkelser
Solsystemets dannelse og opbygning
Afstandsbestemmelse (radiobølger, parallakse, standardlyskilder, Hubbles lov)
Stjernefusion: pp-proces, Tripel-alfa, CNO-cyklus
HR-diagram, Wiens lov
Stjerners død
Galakser
Universets udvidelse, rødforskydning
Big Bang, mikrobølgebaggrundsstråling

Eksperimenter:
Døgnets længde
Solens diameter
Udvidelse af universet (elastikforsøg)

I dette forløb indgår tillige et tværfagligt forløb med historie "Naturvidenskabelige gennembrud i Renæssancen", som for fysiks vedkommende handlede om Tycho Brahe, Johannes Kepler og Galileo Galilei.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer