Holdet 2j ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Gribskov Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Anna May Markussen, Anne Kathrine Vestergaard Lauridsen, Keld Toftgaard Jakobsen, Martin Brorson Prag
Hold 2024 ks/j (1j ks, 1j ks-Hi, 1j ks-Hi 80t, 1j ks-re, 1j ks-re 80t, 1j ks-sa, 2j ks, 2j ks-Hi, 2j ks-re, 2j ks-sa, 2j ks-sa 80t)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Historie 1: Vikingetiden
Titel 2 Religion 1. Kristendom
Titel 3 Samf 1. Demokrati - under pres?
Titel 4 Hist 2: Middelalder
Titel 5 Religion 2: Det gode samfund
Titel 6 Historie 3: Det gode samfund
Titel 7 Samf 2. Det gode samfund
Titel 8 Religion 3. Islam
Titel 9 Samf 3. Socialisering og identitet
Titel 10 Forløb 4. Mellemkrigstiden og Danmarks besættelse
Titel 11 Religion 4: Civilreligion i USA
Titel 12 Historie 5. Amerikansk civilreligion
Titel 13 Samf 4. USA - stadig exceptionel?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Historie 1: Vikingetiden


Forløbet skal først og fremmest sætte fokus på, hvordan- og hvorfor vikingetiden fra ca. år 800 til 1100 var så central en periode i dansk historie. Både som en helt afgørende politisk, religiøs og samfundsmæssig overgangsperiode, men også som national drivkraft for Danmark fra 1800-tallets midte og frem til i dag.
Vi starter med en generelt gennemgang af vikingetiden og en række af dens hovedpunkter. Herunder vikingens tre roller som bonde, handelsmand og kriger. Vi skal se nærmere på betydningen af vikingeskibet for vikingernes ekspansion. Og hvilke historiske spor, ekspansionen har sat, eksemplificeet ved England. Vi dykker ned i hvordan det danske samfund gik fra en polyteistisk religion og et lokalt/regionalt magtsystem, til en monoteistisk religion og et centralt styret magtsystem.
Sideløbende skal vi undersøge hvordan forskellige tider har fokuseret på vikingen som bonden, kriger eller handelsmand, afhængig af hvilken samtid man søgte at sætte vikingerne i forhold til. I den forbindelse skal vi se nærmere på, hvilken identitetsskabende rolle vikingetiden har haft for Danmarks nationale identitetsopbygning.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi.

Kernestof:
- dansk historie og identitet
- nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Religion 1. Kristendom

Kristendomsforløbet centrerer sig om to ting: 1) Særlige begreber indenfor kristendom (se nedenfor) samt 2) særlig fokus på næstekærlighedsbegrebet, Luthers teologi og hvorvidt DK er et kristen land i dag.

Fra det gamle testamente arbejdes med følgende tekster:

Skabelsen + syndefaldsmyten (1 Mos 1-3)


Fra det nye testamente (NT) arbejdes specifikt med kernebegreberne næstekærlighed, treenighed, frelse og de to sakramenter i protestantisk kristendom: dåb og nadver. Bjergprædiken og den kristne gentolkning af "loven" (den jødiske lov og de ti bud): Matt 5, 13-48 samt Matt 22, 34-40. Herudover diskuteres den kristne etik, som bjergprædiken og "lignelsen om den barmhjertige samaritaner" (Luk 10,25-37) danner udgangspunkt for.


Der drages paralleller fra Luther til det sekulære samfund i DK i dag. Hvad er argumenterne for og i mod DK som et kristent samfund? I den forbindelse snakker vi om affortryllelse og genfortryllelse, det sekulære og postsekulære. Sekularisering på Dobbelares tre niveauer: individ, organisation og samfund. Phil Zuckerman's teori om Danmark som et samfund uden Gud, og så går vi på jagt efter den kristne kulturarv i det danske samfund.

primærtekster:


2) DR: "Adam og Eva: næstekærlighed til flygtninge?" (2018)
https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-naestekaerlighed-til-flygtninge_47809

3) DR2: ”Debatten: er Danmark et kristent land?” 2018.

4) Kristian Leth for DR: "Jagten på den kristne kulturarv", afsnit 1, 2014 (dokumentar)

5) https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE (min. 6-18) Phil Zuckerman: "et samfund uden gud" 2024.



Metodisk arbejdes der særligt med indefra-udefra synsvinkler og tekstanalyse. Under tekstanalysen arbejdes blandt andet med teksternes iscenesættelse af Jesus som en særlig figur (f.eks. igennem brug af litterære virkemidler og henvisning til tekster fra GT i legitimerende ærinde).    


Fagligt omfang: 63 sider (inkl. baggrundslitteratur, primærtekster, powerpoints, videoer)




Faglige mål - indhold og metode:

Eleverne skal kunne:

̶ disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi

̶ redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser og rolle i
europæisk og dansk idéhistorie og identitetsdannelse

̶ karakterisere og analysere forskelligartede materialer med anvendelse af religionsfaglige begreber

̶ karakterisere og analysere religiøse og ikke-religiøse synspunkter, herunder etiske, og aktuelle diskussioner af religionsfaglig relevans med anvendelse af både indefra- og udefraperspektiver

̶ karakterisere og analysere væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og nutidige samfund i en
global kontekst, samt anvende religionsfaglige tilgange til bedre at forstå og håndtere aktuelle problemstillinger og konflikter

̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof - Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.

Kernestoffet er:

̶ kristendom set i globalt perspektiv, med vægt på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår
tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente, enkelte andre tekster fra kristendommens historie samt nutidige tekster
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Samf 1. Demokrati - under pres?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hist 2: Middelalder


Et gennemgående træk i dette forløb vil være at undersøge udviklingen af ”ridderen” som militær enhed og moralsk koncept. Vi vil derfor se nærmere på hans uddannelse, opvækst og samfundsrolle, og undersøge hvordan han som person og ideal er blev oplevet på skiftende måder, til skiftende tider.
Først ser vi nærmere på den tidlige middelalder. (Ca. år 476-1000) Her skal vi se på, hvad det er for en grundlæggende forandring Europa gennemgår. Fra at have været overvejet styret af Rom til at blive en række mindre feudale kongedømmer. Den feudale struktur vil få et særligt fokus, da den blev grundnormen for samfundsopbygningen i det meste af Europa.
Perioden 1000 - 1350 kaldes oftest for højmiddelalderen. Her vil fokus være på udviklingen af handel, familiens betydning, udviklingen på landet og i byerne, de religiøse kampe imellem de kristne europæere og muslimske araberne og endelig krig. Herunder korstogene til det hellige land. Senmiddelalderen (ca. 1250 - 1550) vil kun blive inddraget for at kunne forklare, hvilke militærteknologiske og samfundsforandringer, der gjorde at ridderen som militær enhed og moralsk/etisk koncept efterhånden blev stadig mindre afgørende.
Som en del af forløbet vil vi arbejde med de metodiske begreber faghistorie overfor populærhistorie.

Faglige mål
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser

Kernestof
- styreformer i historisk perspektiv
- kulturmøder i historisk perspektiv
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Metode
kritisk analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, og billedmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Religion 2: Det gode samfund


Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette forløb skal handle om hvordan Danmark fra slutningen af 1800 – tallet og op igennem 1900 – tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret!

Særlig vigtige ting vi har gennemgået:
- Der er flere svar på, hvad ”det gode samfund er”. Det handler om ideologi! Socialister og liberalister ser meget forskelligt på dette spørgsmål
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Solidaritet. Hvad er det og hvem er man solidarisk med?
- Reformerne af velfærdsstaten i slutningen af 1800 – tallet og første del af 1900 – tallet med fokus på Steinckes socialreformer, der førte os fra et system med skønsbaseret ydelser, til et med rettighedsbestemte ydelser
- Den moderne velfærdsstats udfordringer
- Case: Kvinders valgret og kvinders stilling i det moderne samfund.

I skal skrive 1 HF - historieopgave om dette emne. Her skal I grundlæggende set svare på, hvordan danske kvinder frem til 1915 kæmpede for politisk medbestemmelse. Samtidig skal vi arbejde med, hvad kæmper kvinder for i 2020´erne, med værnepligt som eksempel.  

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes

kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Historie 3: Det gode samfund


Når vi i 2024 betragter det samfund vi lever i, kan det være svært at forstå, at Danmark har været et andet land, baseret på nogle andre værdier og en anden måde at leve på.

Dette forløb skal handle om hvordan Danmark fra slutningen af 1800 – tallet og op igennem 1900 – tallet gik fra at være et traditionelt landbrugsland, hvor kun ganske få mænd havde politisk indflydelse og hvor man stort set måtte klare sig selv som man nu bedst kunne. Til nu at være et moderne velfærdssamfund, hvor man kan få omfattende hjælp fra staten, hvis man har behov for det, og hvor alle har stemmeret!

Særlig vigtige ting vi har gennemgået:
- Der er flere svar på, hvad ”det gode samfund er”. Det handler om ideologi! Socialister og liberalister ser meget forskelligt på dette spørgsmål
- Hvad er en velfærdsstat? Og hvad betyder det om den er skattefinansieret eller forsikringsbaseret?
- Solidaritet. Hvad er det og hvem er man solidarisk med?
- Reformerne af velfærdsstaten i slutningen af 1800 – tallet og første del af 1900 – tallet med fokus på Steinckes socialreformer, der førte os fra et system med skønsbaseret ydelser, til et med rettighedsbestemte ydelser
- Den moderne velfærdsstats udfordringer
- Case: Kvinders valgret og kvinders stilling i det moderne samfund.

I skal skrive 1 HF - historieopgave om dette emne. Her skal I grundlæggende set svare på, hvordan danske kvinder frem til 1915 kæmpede for politisk medbestemmelse. Samtidig skal vi arbejde med, hvad kæmper kvinder for i 2020´erne, med værnepligt som eksempel.  

Faglige mål
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes

kernestof
- forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Metode
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- gennemføre en mindre empirisk undersøgelse
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi

Kernestof
- dansk historie og identitet
- natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 71 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Samf 2. Det gode samfund

Det er et flerfagligt forløb om den danske velfærdsstat, dvs. vi behandler velfærdsstaten i samfundsfag, historie og religion.

Centrale begreber og nedslagspunkter i samfundsfag:
- kendetegn ved den danske velfærdsstat: universalisme, progressiv skat, hist udvikl fra skøns- til retsprincip
- de tre velfærdsmodeller (korporativ, residual, universel)
- klassiske ideologiske (liberalistiske, konservative og socialistiske) tanker om statens rolle (skal borgerne få velfærd via staten, markedet eller civilsamfundet?)  
- velfærdsstatens formål om at bryde negativ social arv og fremme social mobilitet
- Maslows behovspyramide og lykkemålinger (Skandinavien i top pga velfærdsstaten?)  
- velfærdsstatens problemer (demografisk udvikling, forventningspres, bespareler og mangel på hænder i det offentlige, stigning i udgifter til specialiseret socialområde)
- velfærdsstatens løsninger af problemerne (nedskærings- og udvidelsesstrategien)  
- fordele og ulemper ved den danske velfærdsstat


Faglige mål:
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur

Kernestof samfundsfag:
- politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Religion 3. Islam

Islamforløbet centrerer sig om 4 ting: 1) Særlige begreber indenfor islam (se nedenfor) samt 2) traditionelle overfor moderne kønsopfattelser  3) konversion med fokus på indre vs ydre konversion, socialisering og deprivationsteorien og slutteligt 4) ritualer med fokus på det hellige vs profane/rene vs urene og Genneps treleddet struktur.

Begreber som knytter sig til islam:
Euroislam, sunni vs shia, sufisme,  de fem søjler, de seks trosartikler, hellige tekster: hadith, sunna og koran, halal og haram, sharia.

Primære emner:
Euroislam, strømninger herunder sufisme, kønsopfattelser, tørklædets symbolik, myter, dogmer, etik, ritualer, kønsopfattelser og strømninger.

Sekundære emner:
oprindelse, homoseksualitet, hellige steder, sharia, imam(a) og fredagsbøn,

Religionsfaglige metoder og begreber:
indefra- og udefrasynsvinkel, Smarts 7 dimensioner, maksimalisme vs minimalisme, syn-kretisme, traditionalisme vs modernisme vs fundamentalisme vs sekularisme, tolkeren vs teksten,

konversionsbegreber: socialisering, deprivationsteori og konversionsformer.

ritualteorier: hverdagslige vs spektakulærer, de 5 kategorier, hellig vs profan, hierofani og axismundi, Genneps treleddet struktur, Durkheim



Klassiske tekster:
- Koranen: sura 4:34

Repræsentative tekster:
- DR: ”Danmarks første kvindelige imam” 2019. (dokumentar om kvindemoskeen i kbh)
- Sherin Khankan: Tørklædedebatten: Hvordan kan man forstå Koranens krav om kvindelig beklædning? religion.dk, 12. september 2003. (kort citat)
- Kirsten Hansen: Tørklædet definerer ikke, hvem Inas fra Esbjerg er. Jyske Vestky-sten, 4. april 2010. (kort citat)
- Sandheden om niqab: https://www.youtube.com/watch?v=e9u1qaA0vhM
- DR: ”Min vens vilde forvandling” 2016. (programserie)
-       DR: "Menneskets enestående ritualer: de kollektive" BBC. 2018. (programserie)
-       selvvalgt islamisk ritual


Baggrundsmaterialet er taget fra følgende i-bøger:

-Deniz Kitir, Klassisk og moderne islam, Systime 2019
-Lene Madsen et al., Grundbog til Religion C, systime 2016
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Forløb 4. Mellemkrigstiden og Danmarks besættelse


Det er en etableret sandhed at de tyske nazister overtog magten i Tyskland i 1933, startede 2. verdenskrig i 1939 og tabte krigen til primært USA, Storbritannien og Sovjetunionen i 1945.
Men hvad var egentlig grunden til, at Europa blev kastet ud i en ny storkrig bare 21 år efter 1. verdenskrigs afslutning?
Dette spørgsmål vil vi søge at forklare i første del af forløbet, der især vil handle om:
- Versaillestraktaten. Fredstraktaten der ikke banede vej for fred.
- De brølende 1920´ere og depressionen i 1930´erne.
- De anti-demokratiske kræfters stadig større magt i Europa. Fokus på nazismen og kommunismen
- Mellemkrigstidens individualistiske og kollektivistiske tanker.

- Til slut i forløbet skal vi arbejde med et konkret eksempel på, hvordan 2. verdenskrig påvirkede de mennesker der levede dengang. Vi skal se nærmere på den tyske besættelse af Danmark:

Faglige mål:

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

Kernestof:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Religion 4: Civilreligion i USA

Ét modul er 47 min

Forløb: Amerikanske symboler, nationalt fællesskab og politik (religion)

I dette forløb arbejdes med begrebet civilreligion og USA's historie, nationale symboler og ritualer, som sættes i relation med nationens oplevelse af- og iscenesættelse af sig selv som noget særligt.  

I forløbet opfyldes følgende faglige mål (hentet fra lærerplanen):  

- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande

- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng

- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
  

I religion arbejdes ud fra følgende definition af begrebet civilreligion (taget fra Lotte Møller Bøtchers bog "Når Gud bliver nationalist" med henvisning til Gads religionsleksikon):
  
"Begrebet civilreligion dækker over de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden, nutiden og fremtiden, som knytter et folk sammen i et fællesskab, som overskrider kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet".  

Undervisningen lægger sig op ad definitionen på den måde, at vi undersøger civilreligion som en anden religionsform end de partikulære religioner, vi ellers har arbejdet med (kristendom og islam).

Følgende fokuspunkter er indeholdt i undervisningen:

-referencer til USA som “Guds eget land” og “det nye Israel” (komparation mellem exodus-myten i GT og puritanernes udvandring fra Europa inddrages).

På samme måde undersøges civilreligiøse symboler og begreber:

• Stars and stripes og Pledge of Alligiance  
• 4th of July og Thanksgiving (nationale “helligdage”)
• The National Mall - Lincoln Memorial (civilreligiøse “helligsteder”)
• City Upon a Hill  
• Manifest Destiny     

Endelig undersøges præsidentens indsættelse som civilreligiøst ritual og overgangsritual
  
Til slut undersøges civilreligion i en dansk kontekst og der laver en komparation med USA med udgangspunkt i Phil Zuckerman komparation af religions betydning i Danmark og USA

Relevant ritual og myteteori inddrages (Podemann Sørensens Ritual-Myte-model samt Van Genneps overgangsritual model)

Kernestof (hentet fra lærerplanen):

-udvalgte sider af yderligere én religion
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid  
-religionsfaglige metoder
-kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster - her med fokus på kristendommens betydning i USA i dag via dokumentaren: Sarah Fournier, "God Bless America: How the US is Obsessed with Religion" Documentary 2019"
-religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning


Fagligt omfang: ca. 25 sider (baggrundslitteratur og primærtekster) samt elevernes materiale til fremlæggelser. Desuden diverse PowerPoints som grundlag for arbejde i klassen samt dokumentar om kristne i USA og Phil Zuckerman komparation af religions betydning i Danmark og USA

NB: Jf. samtale med tidligere fagkonsulent Christian Vollmund er kernestoffet "Udvalgte sider af yderligere én religion" opfyldt med forløbet om civilreligion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Historie 5. Amerikansk civilreligion


Amerikansk historie i et historisk perspektiv

I dette vores sidste forløb skal vi arbejde med centrale nedslag i USA's historie som kan hjælpe os til at beskrive og forstå USA's civilreligion.

Civilreligion er et sæt af historiske begivenheder, personligheder og menneskelige værdier, som tilsammen har været med til at skabe en samlende forståelse blandt amerikanerne om, hvad det vil sige at være amerikaner og amerikansk.


Vi vil arbejde med begreber som: Puritanerne, exceptionalisme, den amerikanske drøm, exodus-myten og manefest destiny.

USA er på mange måder et ungt lande med få århundredes historie bag sig. Samtidig er det et immigrantsamfund, hvis befolkning stammer fra et utal af forskellige lande, etniciteter, sprog, kulturer og religioner. Landets indbyggere har derfor brug for en fællesnævner, for at kunne se på sig selv som amerikanere, og for at skabe en fælles forståelse af, hvad det egentlig vil sige.

Vi vil se nærmere på en række begivenheder i USA´s historie.
Fra puritanernes ankomst, uafhængighedskrigene, samlingen af USA, den amerikanske borgerkrig og USA´s internationale politiske rolle i verden efter 2. verdenskrig.
Vi skal blandt andet undersøge hvordan amerikanske præsidenter har anvendt civilreligion i deres taler.

For bedre at kunne forstå den amerikanske civilreligion, sætter vi den løbende i forhold til dansk civilreligion, for den vej igennem også at finde ud af hvordan civilreligion i praksis kommer til udtryk.

Vi vil derfor i løbet af forløbet foretage en ekskursion til mindelunden i Ryvangen, Mindet over Faldne danske soldater på Kastellet og Frihedsmuseet.

Faglige mål:

- formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier

Metode
- argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag og kunne indgå i en faglig dialog

Historiefagligt indhold:
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- Nedslag i verdens og Europas historie fra antikken til i dag, herunder forskellige typer af årsagssammenhænge og periodiseringsprincipper
- Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- Globalisering og kulturmøder i historisk og nutidigt perspektiv
- dansk historie og identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Samf 4. USA - stadig exceptionel?

Forløbet er flerfagligt, dvs. fagene religion, historie og samfundsfag alle beskæftiger sig med samme emne.

Forløbet ser nærmere på hvad der skaber nationalt fællesskab og sammenhold i et multikulturelt land som USA, og på hvordan aktuelle (politiske) forhold i USA skal forstås på baggrund af USA's historie, værdier og særlige selvopfattelse.

I samfundsfag ser vi på hvordan amerikanske værdier afspejler sig i…   
1) det politiske system i USA, hvor forfatningen spiller en central rolle og
2) det amerikanske velfærdssystem, som adskiller sig væsentligt fra det danske velfærdssystem, og som forstås i lyset af liberalismen

Vi ser på centrale stridspunkter ml. republikanere og demokrater
a) våbendebatten - sætter fokus på forfatningen og højesterets rolle
b) den store ulighed ift. økonomi og race - sætter fokus afstanden mellem virkelighed og den amerikanske drøm samt forfatningens ord om at alle er lige

Afslutningsvis øves med alle tre fag synopsis og eksamensformen i KS

Centrale nedslagspunkter og begreber i samfundsfag:
- det politiske system i USA: opdelingen mellem præsidenten, kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus) og højesteret (Supreme Court)
- forskelle på de to store politiske partier (republikaner og demokrater)
- magtens tredeling (lovgivende, udøvende, dømmende) (USA vs. DK)  
- velfærdsmodellerne (residual, korporativ, universel) (USA vs. DK)
- ideologierne (liberalisme, konservatisme, socialisme – og socialliberalisme)
- den amerikanske drøm og ulighed i USA ift. økonomi og race/etnicitet  
- exceptionalisme og civilreligion   

Kernestof samfundsfag:
- politiske beslutningsprocesser, ideologier
- sociale og kulturelle forskelle
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i andre lande
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale
- formidle faglige sammenhænge både mundtligt og skriftligt på fagenes taksonomiske niveauer med anvendelse af faglig terminologi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer