|
Titel
12
|
(Religion) USA - United or Divided?
RELIGION 2J
I dette forløb arbejdes med begrebet civilreligion og USA's historie, nationale symboler og ritualer sættes i relation med nationens oplevelse af- og iscenesættelse af sig selv som noget særligt.
I forløbet opfyldes følgende faglige mål (hentet fra lærerplanen):
- anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og andre lande
- redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og politiske grundholdninger samt analysere deres betydning i en historisk og aktuel sammenhæng
- sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur
I forløbet arbejdes ud fra Lotte Møller Bøtchers definition af civilreligion, som også findes på religion.dk:
"Begrebet civilreligion dækker over de forestillinger, symboler og ritualer, der forholder sig til fortiden, nutiden og fremtiden, som knytter et folk sammen i et fællesskab, som overskrider kulturelle, religiøse, etniske og politiske grænser mellem forskellige grupper i samfundet".
Undervisningen lægger sig op ad definitionen på den måde, at vi undersøger civilreligion som en anden religionsform end de partikulære religioner, vi ellers har arbejdet med (kristendom og islam).
Følgende fokuspunkter har været en del af undervisningen:
-fortællinger om- og referencer til “the founding fathers”, uafhængighedskrigen, borgerkrigen
-referencer til USA som “Guds eget land” og “det nye Israel” (komparation mellem exodusmyten i GT og puritanernes udvandring fra Europa inddrages).
På samme måde undersøges civilreligiøse symboler:
• Stars and stripes og Pledge of alligiance
• 4th of July og Thanksgiving (nationale “helligdage”)
• The Mall og Arlington Cemetery (civilreligiøse “helligsteder”)
• City upon a Hill (selvopfattelse eksemplificeret ved kongresbygning)
• Manifest Destiny (selvopfattelse: udvidelse og udenrigspolitik)
Endelig undersøges præsidentens indsættelse som civilreligiøst ritual og overgangsritual.
og civilreligion i en dansk kontekst.
Kernestof (hentet fra lærerplanen):
-religioners samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning i fortid og nutid
-religionsfaglige metoder
-kristendom, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer, herunder både nutidige og klassiske tekster
-religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af dansk, europæisk og global kultur og tænkning
Materiale:
Baggrund
Lotte Møller Bøtchers, "Når Gud bliver nationalist", William Dam, 2011. USA 7-11, 19-33. DK 95-99, 115-125. ca. 40 sider.
Allan Poulsen, ”Religion kort og godt”, Systime, 2023. Om Myter. 3 sider.
Kilder - tekst.
Uddrag af "A model of Christian Charity" John Winthrop. (dansk oversættelse) ca. 1 side.
Bibel uddrag: 2 Mosebog 3, 1-14. "Herren åbenbarer sig for Moses i den brændende tornebusk". 1 side.
Uddrag af Obama's indsættelsestale d. 20/1-2008 (dansk oversættelse) ca. 5 sider.
Kilder - billeder:
Det hvide hus logo & foto, kongressen, Am. flag, 4th july fyrværkeri, Wastington's krydsning af Dellaware floden (maleri af Emanuel Luetze, 1851 ), Barack Obama officielt headshot som præsident med flaget, NFL kamp med half-time am. flag på banen, statue af Ambraham Lincoln af billedehugger Daniel Chester French - Lincoln memorial, en dollarseddel, Grundskole hilsen til flaget, Declaration of independence + The constitution, Frihedsgudinden (statue), American Progress (maleri af John Gast, 1872).
Kilder - video
Præsidentens indsættelsestale https://www.youtube.com/watch?v=Z7hET4Xp0qQ ca. 1:56-2:03. ca. 2 sider.
Civilreligion - ca. 50 sider
|