Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sofie Nielsen
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pragtfulde portrætter
Titel 2 Godt ord igen!
Titel 3 Det' jul, det' cool: Grantræet af HCA
Titel 4 Gud bevare Danmark! Om talegenren
Titel 5 Overgange: Om litterær analyse
Titel 6 Filmsproget
Titel 7 Krig og kunst i besættelsestiden
Titel 8 Akademisk skrivning: DHO
Titel 9 Slægt og individ
Titel 10 Breaking news! - om nyheder i aviser og TV
Titel 11 Normkritik - Nike
Titel 12 Optakt til Litteraturdag
Titel 13 Litteraturformidling: Bogmesse for førsteårselever
Titel 14 Den relfekterende artikel
Titel 15 Sprog, identitet og klasse
Titel 16 Testamentet - om dokumentargenren
Titel 17 Om metode i litteratur - og Karen Blixen
Titel 18 Om litteratur i 1800-tallet: Romantik og DMG!
Titel 19 Litteratur i 1800-tallet
Titel 20 Testamentet II: Faderen sønnerne og hellig-ånden
Titel 21 Reklamens magt
Titel 22 Roman: Borgerligt Tusmørke
Titel 23 Det sagte og det usagte – om samtaler
Titel 24 Sprog og magt
Titel 25 Virkelighedens spejl og det splintrede sprog
Titel 26 Eksistentialisme - mit liv, mit valg
Titel 27 Akademisk skrivning: SRP
Titel 28 Repetitionsforløb med fokus på national identitet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pragtfulde portrætter

Samlet undervisningsbeskrivelse for 1u:
https://egegym.sharepoint.com/:w:/s/Section_3912/ERs1XsPtx_lMrHr01Du-lKQBe0cnW0N6f9wkXxwfRU9v9A?e=H4O5Bn

Først og fremmest at lære hinanden at kende i klassen. Vi skal lære portrætgenren at kende Derudover skal vi øve os i at interviewe. Sidst men ikke mindst skal vi for første gang møde det retoriske pentagram.  Portrætterne bliver samlet i et lille hæfte.

· Portrætartikel om Anders Matthesen

Begreber:
- det retoriske pentagram
- interviewgenren
- interviewteknik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Godt ord igen!

Godt ord igen! Om argumentation og retorik
Vi skal lære at analysere andres argumentation og arbejde med snedige måder at overbevise en modtager. Bagefter skal vi øve os i selv at argumentere overbevisende, når vi selv skriver læserbreve om selvvalgte emner.

- Kock og Tandrup: Skriv i alle genrer: Toulmin og argumenttyper, 5 f’er
- Ellen Holmbro: Kort og godt om at argumentere for en holdning s. 11-20

· Forfærdeligt med curling-børnemagt, 4. juli 2017, Ekstra Bladet, Læserbrev af Stefan Z. Adeler, Østergade 7, Tølløse.
· Skrive eget læserbrev

Begreber
- Toulmins model og Toulmins udvidede model
- appelformer: etos, patos og logos
- argumenttyper fx eksempel-, generaliserings- og værdiargument
- argumentkneb fx ’gå-efter-manden’ og glidebaneargument
- ordvalgsargumenter
- udvalgte stilfigurer, fx anafor, antitese, ironi
- billedsprog: metafor, besjæling, personifikation, symbol, metonymi
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det' jul, det' cool: Grantræet af HCA

Det’ jul, det’ cool: Grantræet af HCA

Vi juler med H.C. Andersen! Vi skal arbejde med eventyrgenren og med remediering, dvs. når en historie fortælles på en ny måde i et andet medium.

• H.C.Andersen: ”Grantræet” (1844)
• Lars Ostenfeld: kortfilm ”Grantræet” (2011)

Begreber
- metrik og klangfigurer: rim, allitteration (bogstavrim), assonans (vokalgentagelse)
- billedsprog: metafor, besjæling, personifikation, symbol
- eventyrgenren
- remediering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Gud bevare Danmark! Om talegenren

Gud bevare Danmark!
Forløb om talegenren med fokus på sproglig analyse og argumentationsanalyse. Vi skal analysere dronningens nytårstale, og vi skal se, hvad der kendetegner den særlige kommunikationssituation i dronningens nytårstaler. Vi skal også øve os i at strukturere en god analyse på skrift.  

· Dronningens nytårstale 2023-24

Begreber:
- repetition af begreberne fra ’Godt ord igen!’-forløbet
- talegenrer: lejlighedstalen, den politiske tale, mundtligt oplæg
- nytårtalen som genre
- genren ’analyserende artikel’: tragtindledning, præsentation af tekster, overgange, opbygning af analyse-afsnit og perspektivering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Overgange: Om litterær analyse

Overgange – om litterær analyse
Formål: At lære at anvende centrale litterære begreber i forbindelse med analyse og fortolkning af særligt noveller.

· Naja Marie Aidt: Hun græder ikke (2006)
· Pia Juul: ”Alle kan ro” (2008)
· Per Lagerkvist: Far og jeg” (1924)

Begreber der arbejdes med i forløbet:
- De skønlitterære genrer: Epik, lyrik og drama
- Fortællerforhold: jeg-fortæller, personal, observerende, alvidende fortæller,
- Indre/ydre synsvinkel
- Scenisk og panoramisk fremstillingsform
- Fortælleelementer (replik, tankereferat, indre monolog, indirekte tale, handlingsbeskrivelse)
- Motiv og tema
- Komposition: indre, ydre
- fortolkning
- Citatteknik: citatburgeren

Diverse oversigter baseret på:
- Krydsfelt: 78-88 + 121-125 + 135-37
- Litteraturens Huse s. 28
- Håndbog til dansk: 46-53
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Filmsproget

Filmsproget
Formål: At lære ’filmsproget’ at kende og øve os i analyse af film, idet vi skridt for skridt analyserer filmen Ung mand falder (medieværk). Vi afslutter forløbet med en kortfilmanalyse som skriftlig opgave.

· ”Ung mand falder” (2007) (medieværk)
· ”Hot teen couple” (2023) af Cecilie Solvei Holmfjord Jonassen fra ekkofilm.dk

Begreber fra Krydsfelt: s. 316-18, 329-338

- Dramaturgi: berettermodellen
- Scene, sekvens, indstilling
- Fortælleforhold: synlig/usynlig fortæller og alvidende/personal/subjektiv fortæller (og om upålidelig fortæller)
- Beskæring: ultranær, halvnær, nær, supertotal, total, halvtotal,
- Perspektiv: normal, fugl, frø
- Kamera: stationært/statisk eller bevægeligt, fx håndholdt, panorering, tilt, travelling
- Klipning: usynlig (kontinuitet) fx kryds/parallel/elliptisk og synlig klipning, fx montage
- Lys: modlys, skygger, high key, low key
- Lyd: synkron og asynkron
- Raskins 7 parametre for kortfilm
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Krig og kunst i besættelsestiden

DHO: Krig og kunst i besættelsestiden: Historien bag fiktionen og historierne i fiktionen.

Formål: I dette forløb skal vi undersøge fiktionens fortolkninger af besættelsestiden. Forløbet skal give et fagligt fundament for jeres dansk- og historieopgave, hvor I på egen hånd skal undersøge skønlitterære tekster og historiske kilder om besættelsestiden.

Vi starter forløbet med at se på undertemaet ’helte i krig’: Hvordan har fremstillingen heltefiguren i kunst og litteratur ændret sig gennem tiden? Derefter ser vi filmen ”9. april” i samarbejde med historie, og vi anvender vores viden om heltebegrebet.
Det næste undertema er national identitet og den nationale vækkelse, der fandt sted i besættelsestiden, for eksempel i form af store alsangsstævner. Vi skaffer os baggrundsviden om nationalromantikken og national identitet, før vi arbejder med fædrelandssange: To gammelkendte sange der ofte blev sunget til alsangsstævnerne og en ny, der blev skrevet under indtryk af begivenhederne d. 9. april.  
Til sidst læser vi forbudt litteratur fra besættelsestiden og slutter af med et kig på fremstillingen af besættelsestiden i efterkrigstiden og lidt kreativ skrivning.
Til forløbet hører en skriftlig aflevering om nationalsange, hvor vi træner digtanalyse og diskussionsgenren.

- Spillefilm: ”9. April” (2015) af Roni Ezra.
- Adam Oehlenschlæger ”Der er et yndigt land” (1819)
- N.F.S. Grundtvig: Moders navn har en himmelsk lyd (1837)
- Otto Gelsted: ”Her har hjertet hjemme” (1940/41)
- Johannes V. Jensen: Danmarkssangen (1925) (aflevering)
- Morten Nielsen: ”Skæbne” (1945)
- Podcast om Morten Nielsen: Speditørens død - Mysteriet om Morten Nielsen | Speditørens død 1:4 - Der brænder en ild | DR LYD
- Klaus Rifbjerg: ”De skød en stikker”(1965)

Fagtekster:
- Kristian Lindberg: "Helte er ikke hvad helte har været" i Berlingske d. 13.06.06 (3 sider)
- ”Alsang i besættelsesstiden (gribskovarkiv.dk)
- Den ucensurerede, illegale litteratur, i: ”Forbudt litteratur” (ibog, Systime)
- ”Hvad er nationalisme” (fra Diskursanalyse i dansk)
- Citater fra ”Forestillede fællesskaber” af Benedict Andersson
- ”Nationalromantisk harmoni”, (fra Brug litteraturhistorien)
-

Begreber:
- 3 heltetyper: den klassiske, den moderne og den selvrealiserende helt
- Den tekstnære metode og den historiske læsning
- Metodetrekanten
- Fakta og fiktion
- Begreber til billedanalyse, se oversigter
- Metrik og klangfigurer
- Nationalromantik

Formålene med forløbet er:
- At træne den litterære analyse (og billedanalyse) og uddybe begrebsapparatet
- At kunne perspektivere en tekst tematisk og litteraturhistorisk
- At kunne skrive en analyse og fortolkning

Akademisk skrivning: I forlængelse af forløbet om krig og kunst arbejder vi med akademisk skrivning, mens vi arbejder på vores DHO-opgave.

Begreber
- taksonomi i opgaveformuleringer: redegørelse, analyse og diskussion
- skrivehandlinger i den videnskabelige genre
- den gode indledning
- formalia fx fodnoter, litteraturliste og resumé
- formidlingsorienteret skrivning: om at skrive til en læser, der ikke kender teksten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Slægt og individ

Slægt og individ før og nu
Forløb, der starter med Fræk folkevise-fredag: Festligt, folkeligt og fornøjeligt! Vi følger begreberne om slægt og individ fra middelalderen til i dag, og vi lærer genren ’folkevise’ at kende.

· Ebbe Skammelsen + tegneserieversion
· Ursula Andkjær Olsen Velfærdsdødedansen fra Højskolesangbogen (Kan høres her)

Begreber:
- slægt og individ i middelalderen + skæbne og hævn
- folkevisegenren: trylleviser og ridderviser
- formelsprog, syrebadteknik og gentagelser, flade karakterer
- folkevisens funktion: fællesskab og underholdning tilsat kædedans
- kampagnevideo-genren
- kort om nationalromantikernes interesse for folkevisen som udtryk for en oprindelig dansk folkekultur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer










Titel 19 Litteratur i 1800-tallet

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 23 Det sagte og det usagte – om samtaler

Samtaler består af meget andet end de ord, vi siger. Nogle gange er det allervigtigste i en samtale det, der ikke siges, og sammenhængen, konteksten, spiller altid med i forståelsen. Når vi kommunikerer i samtaler, skaber vi en social realitet mellem mennesker, og på den måde kan man sige, at vi handler med sproget.
Det er nogle af de ting, vi skal analysere ved hjælp af begreber fra samtaleanalysen. Samtaleanalysen hører til området af lingvistik, der hedder pragmatik (af græsk pragma: handling, tænk på ord som 'praksis').
Vi skal analysere samtaler i forskellige sammenhænge, f.eks. i interview-genren, men også samtaler, der indgår i litteratur og drama.

• drama: Henrik Ibsen: ”Et dukkehjem” (Værk)
uddrag af reportageserie: “Alt for kliken” (2019)
• novelle: Helle Helle: “Fasaner”
• Bertel Haarders risengrøds-interview (2010)

Begreber:
- facework
- sproghandlinger
- transaktionsanalyse
- undertekst
- turtagning
- høfligheds- og samarbejdsprincippet
- frontstage, backstage og middelstage.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Sprog og magt

Sprog og magt – om diskursanalyse med repetition af sproglig analyse
Forløb om diskursanalyse med repetition af sproglig-retorisk analyse og argumentationsanalyse. Diskursanalysen introduceres med et historisk eksempel, idet vi ser på Viktor Klemperers analyse af sproget i Nazi-Tyskland som forgænger for diskursanalysen. Derefter prøver vi kræfter med diskursanalysen og kommer rundt om forskellige teksttyper. Vi har fokus på diskursanalysens samspil med den sproglig-retoriske analyse, som vi allerede kender
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer