Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2026/27
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Rasmus Riis
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1: Retorik og argumentation
Titel 2 Forløb#2: Sociale medier
Titel 3 Forløb#3: Litteraturanalyse
Titel 4 Forløb#4: DHO-forløb "Krig" (VÆRK 1)
Titel 5 Forløb#5: Kortfilm
Titel 6 Forløb#6: Familien (VÆRK 2)
Titel 7 Forløb#7: Lyrik i nyeste tid - problemer til debat
Titel 8 Forløb#8: Dokumentar og reality (VÆRK 3)
Titel 9 Forløb#9: Sprog, magt og samtaler
Titel 10 Forløb#10: Romantik - mennesket og naturen
Titel 11 Forløb#11: Det moderne gennembrud (VÆRK 4)
Titel 12 Forløb#12: Miniforløb, den debatterende artikel
Titel 13 Forløb#13: Sprog, magt og diskurs
Titel 14 Forløb#14: Avisjournalistik
Titel 15 Forløb#15: Tidlig modernisme (VÆRK 5)
Titel 16 Forløb#16: Værklæsning
Titel 17 Forløb#17: Skriftlighedsforløb
Titel 18 Forløb#18: Syndefald
Titel 19 Forløb#19: Kritisk tænkning
Titel 20 Forløb#20: Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1: Retorik og argumentation

Forløbet beskæftigede sig med retorik og argumentation. I forløbet arbejdede eleverne med Toulmins argumentationsmodel, men kommunikationsmodellen, med de retoriske appelformer, men argumenttyper og feje kneb, med billedsprog og med retoriske figurer (gentagelsesfigurer, modsætningsfigurer og dramatiske figurer).

Til forløbet hørte både en praktisk opgave (skriv en tale) og en skriftlig analyse (af Caspar Erics "Jeg ser dit bitre ansigt forbande mig, fordi I fik elbiler men mistede laksen").
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2: Sociale medier

Kort forløb om sociale medier med særligt fokus på de algoritmer og strategier, der ligger under brugerfladen. Forløbet havde fokus på at øge elevernes kritiske bevidsthed om, hvordan sociale medier påvirker mennesker.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3: Litteraturanalyse

Forløb med grundlæggende begreber og øvelser til litterær analyse. Gennem praktiske skriveøvelser og analyserende opgaver arbejdede eleverne med begreberne fortæller, synvinkel, komposition, personkarakteristik, miljøkarakteristik, diverse fremstillingsformer (primært scenisk og panoramisk fremstilling samt beskrivelse), billedsprog samt med litterære genrer og motiv og tema.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4: DHO-forløb "Krig" (VÆRK 1)

DHO-forløbet er todelt.

I den første del af forløbet arbejdede vi med primært skønlitterære tekster, som belyser, hvordan litteraturen i Danmark har arbejdet med krigen som fænomen og forskellige oplevelser af krig gennem tiden. Vi arbejdede først og fremmest med at træne grundlæggende analyse og fortolkning. Samtidig diskuterede vi løbende, hvad begrebet "en helt" dækker over, og hvordan dette begreb har udviklet sig over tid. I denne del af forløbet læste vi:

Ludvig Holberg: "Kriig mellem Tigre og Leoparder"
St. St. Blicher: "Ved Kristjanssand"
Johannes Ewald: "Kong Christian"
Martin Andersen Nexø: "Brodermorderen"
Martin A. Hansen: "Kaj Munk, et halvt år efter hans død"
Morten Nielsen: "Skæbne"
Carsten Jensen: "Den første sten" (uddrag)

Desuden så vi Janus Metz' dokumentarfilm "Armadillo" (VÆRK 1)

I den anden del af forløbet arbejdede vi med at skrive DHO-opgaven. Her arbejdede vi med forståelse for taksonomi (redegørelse-analyse-diskussion) og med den formalia, der hører til store, skriftlige opgaver (blandt andet fodnoter, indholdsfortegnelse, litteraturliste, indledning og konklusion).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5: Kortfilm

Et kort forløb om kortfilmen som genre. I forløbet stiftede eleverne bekendtskab med

- elementær analyse af filmiske virkemidler
- elementære teknikker til at analysere en kortfilm / spillefilm
- elementær analyse af spændingsopbygning (suspense/surprise + set-up/pay-off)

Vi så følgende:

- "Storage"
- "Det sublime"
- "Pistol"
- "Lovefield"
- uddrag af "Mulholland Drive"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6: Familien (VÆRK 2)

Tematisk forløb om familien. I forløbet arbejdede eleverne med forskellige idealer for, hvad en familie bør være, med forskellige ideer om, hvad familien betyder for os som individer og med nogle tekster, der konfronterer os med forskellige familiebilleder, blandt andet med folkevisen "Ebbe Skammelsøn".

I tilknytning til forløbet læste vi Jens Blendstrups roman "Gud taler ud". I vores arbejde med romanen talte vi - foruden om den tematiske analyse - om brugen af humor, om paratekstens betydning og om genren tragikomedie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7: Lyrik i nyeste tid - problemer til debat

Forløbet dykkede ned i lyrikken i vores egen samtid (2010-2024). I forløbet var det overordnede fokus, at lyrikken i vores egen samtid igen sætter problemer til debat: fattigdom og privilegier, natur-miljø-klima, etnicitet og identitet, mentale og psykiske lidelser. I forløbet læste vi et udsnit af lyrikere fra vores samtid (Lone Hørslev, Athena Farrokzhad, Julie Sten-Knudsen og Teis Ørntoft), som på hver deres måde er udtryk for denne tendens. Derudover læste vi uddrag fra Sebastian Nathans "Engle" og Viggo Bjerrings "Verdenshjertet" som optakt til et besøg fra de to forfattere.

Forfatterne i forløbet har det til fælles at de sætter problemer til debat ud fra en personlig, intim vinkel - det er ikke de store, samfundsmæssige perspektiver, der fylder. Derimod er det "de store" problemer der virker ind i "det lille liv" - hvordan håndterer man, eller hvordan føles, klimakrise, racisme, privilegier og psykisk sygdom for den enkelte?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8: Dokumentar og reality (VÆRK 3)

Forløbet beskæftigede sig med dokumentargenren. I forløbet stiftede eleverne bekendtskab med dokumentarens overordnede formål som "kreativ bearbejdning af virkeligheden". Derudover undersøgte vi forskellige undergenrer til dokumentarfilmen og så på, hvordan dokumentarfilmen kan arbejde med filmiske virkemidler, herunder fakta- og fiktionskoder. En væsentlig del af forløbet var at arbejde med forståelsen af dokumentaren som en slags argumentation for en en bestemt påstand, og i lyset af dette, med dokumentarens retorik og argumentation.

Som afslutning på dokumentardelen forløbet så eleverne DR's "Mændene der plyndrede Europa" og arbejdede med den som værk.

Herefter arbejdede vi perspektiverende med reality-TV. Fokus var her reality-TV's forhold til virkeligheden / fakta-genren, og kernebegreberne var "det ludiske" og "iscenesættelse".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9: Sprog, magt og samtaler

Forløb om sprog og magt i samtaler. Forløbet fokuserede på forskellige analyseteknikker, der kan gøre os klogere på, hvad der egentlig foregår i samtaler mellem mennesker - særligt når samtalerne på den ene eller den anden måde involverer et magtforhold. I forløbet arbejdede eleverne med følgende begreber / teknikker:

- symmetri og asymmetri i samtaler
- turtagning
- facework
- interaktionsanalyse
- samarbejdsprincip og høflighedsprincip
- talehandlinger, direkte og indirekte
- det underforståede

Forløb fokuserede primært på at læse og analysere noveller, der fremstiller samtaler som en del af et magtspil mellem mennesker. I forløbet læste eleverne Askildsens "Et dejligt sted", Korsgaards "Lasagne", og et uddrag fra Amalie Skrams "Lucie". Desuden så eleverne klip fra "SKAM". Som afslutning på forløbet skrev eleverne en analyserende artikel om enten Isaksens "Rav" eller Blendstrups "Mørket mellem os".
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10: Romantik - mennesket og naturen

Forløb om den litteraturhistoriske periode romantikken med særligt fokus på, hvordan perioden fremstiller menneskets forhold til naturen. Forløbets teoretiske udgangspunkt var Hans Finks analyse af forskellige begreber om naturen, vekslende fra "det uberørte" til "det landlige". Derudover beskæftigede vi os med romantikkens egen forståelse af naturen som hhv. "det skønne" og "det sublime".

Eleverne undersøgte romantikkens litteraturhistorie igennem begreberne "universalromantik" (panteisme), "nyplatonisme" (dualisme). Som eksempel på de to læste vi hhv. Oehlenschlägers "Morgen-Vandring" og Staffeldts "Indvielsen". Vi talte i den forbindelse om genitanken og om den særlige åndelighed / indsigt, som naturen tilbyder digtere og kunstnere i romantikken.

I hele forløbet havde vi desuden fokus på at perspektivere romantikkens tanker til vores egen tid. Vi talte om, at vi i høj grad har overtaget en forståelse af naturen som blev grundlagt i romantikken.

Forløbet sluttede med en kort gennemgang af nationalromantikken som periode. Her læste eleverne tre forskellige eksempler på nationalsange (Grundtvigs "Danmarks trøst", Oehlenschlägers "Der er et yndigt land", Andersens "I Danmark er jeg født").
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11: Det moderne gennembrud (VÆRK 4)

Forløb om Det moderne gennembrud som litteraturhistorisk periode.

Forløbet beskæftigede sig med Det moderne gennembrud som periode. I forløbet beskæftigede eleverne sig med den kritiske og realistiske litteratur fra Det moderne gennembrud. Vi undersøgte, hvordan litteraturen i denne periode på forskellige måder fulgte Georg Brandes' opfordring til at sætte problemer til debat. Eleverne undersøgte Henrik Pontoppidans tidlige forfatterskab og sprogbrug (kritisk realisme, ironi, arv og miljø). Derudover arbejdede de med tekster af Henrik Ibsen (uddrag fra "Et dukkehjem"), Herman Bang ("Den sidste balkjole"), Amalie Skram (uddrag fra "Constance Ring"). Som afslutning på forløbet arbejdede eleverne med Tea Lindenburgs "Du som er i himlen", som er en filmatisering af Marie Bregendahls "En dødsnat" som værk.

Forløbet havde fokus på forståelsen af litteraturen i Det moderne gennembrud som et vigtigt og potent medie, der kunne sætte samfundsproblemer til debat og skabe forandringer i samfundet. Vi samlede disse problemer i "de tre K'er", Kirke, Køn og Klasse. Eleverne beskæftigede sig med realismen som genre - hvordan formålet her er at spejle virkeligheden på en troværdig måde. Derudover arbejdede eleverne med de sproglige virkemidler, som er særkender for hhv. Henrik Pontoppidan og Herman Bang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 13 Forløb#13: Sprog, magt og diskurs

Forløb om sprog og sprogets magt over vores forestillinger om verden. I forløbet beskæftigede vi os først og fremmest med diskursteori og diskursteoriens begreber. Vi undersøgte

a) Hvordan diskursteorien kan bruges til sproglig analyse af forskellige tekster - og den sammenhæng, hvordan man kan bruge diskursanalyse til at afdække, hvilke grundlæggende forestillinger der er på spil i en tekst.
b) Hvordan diskursteorien kan bruges til at undersøge, hvordan mennesker former forestillinger om verden og om det rigtige og det forkerte.
c) Vi talte om diskursteoriens styrker og svagheder som en teori om, hvordan sprogets magt former vores samfund.

I afslutningen af forløbet beskæftigede eleverne sig med talegenren.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Forløb#14: Avisjournalistik

I dette forløb arbejdede vi med avisjournalistik som genre.

Forløbet startede med at undersøge avisjournalistikkens historie og nogle historiske idealer for nyhedsjournalistik. I den forbindelse stiftede eleverne bekendtskab med den tidlige journalistiks panegyriske ideal og med udviklingen i retning af henholdsvis "den nøgne nyhed" og den kritiske journalistik i slutningen af 1800-tallet. I tråd med dette fokus på journalistikkens historie sluttede forløbet med at undersøge forskellige, moderne udfordringer af nyhedsjournalistikken (fake news, sociale medier, bobler og clickbait) og udfordringen af den klassiske, kritiske journalistik i form af det moderne ideal om konstruktive nyheder.

Derudover undersøgte vi i forløbet analysen af nyhedsjournalistik. Eleverne stiftede bekendtskab med en række af de begreber, som journalistikken arbejder med - for eksempel nyhedskriterier, kilder og vinkling. Desuden arbejdede vi med avisens rolle og funktion i et moderne, demokratisk samfund. Vi diskuterede, hvordan nyhedsjournalistik arbejder med et ideal om både objektivitet og en kritisk tilgang til samfundets magthavere - og hvordan disse to idealer kan være svære at forlige.

Endelig stiftede eleverne bekendtskab med genren "fortællende journalistik" og analyserede tekster fra denne genre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Forløb#15: Tidlig modernisme (VÆRK 5)

I dette forløb beskæftigede vi os med den tidlige modernisme i en primært dansk kontekst, men med udblik til resten af Europa.

Forløbet startede med at undersøge den historiske og idehistoriske kontekst for modernismen tidligt i det 20. århundrede. Vi undersøgte, hvilken betydning meningstabet havde for mennesker i denne periode ved både at kigge på historiske forandringer (1. verdenskrig, urbanisering) og nogle af de centrale tænkere, som påvirkede periodens tankegang (Darwin, Freud, Nietzsche). I forlængelse heraf arbejdede vi med uddrag afJohannes V. Jensens "Digte 1906" som et eksempel på, hvordan digtere i perioden både formmæssigt og indholdsmæssigt forholdt sig til den moderne erfaring af meningstab.

Derefter undersøgte forløbet to modernistiske delretninger, nemlig futurismen (repræsenteret primært ved Filippo Marinetti og Emil Bønnelycke) og ekspressionismen (repræsenteret primært ved Tom Kristensen og Rudolf Broby-Johansen). Vi undersøgte de sproglige og indholdsmæssige særtræk, der kendetegnede disse forfatteres og retningers tekster. Derudover diskuterede vi, hvordan både ekspressionisme og modernisme kan ses som en reaktion på oplevelsen af meningstab og som forsøg på at opbygge et nyt sæt af værdier.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Forløb#16: Værklæsning

Forløb med værklæsning af selvvalgt værk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Forløb#17: Skriftlighedsforløb

Skriftlighedsforløb som optakt til SRP. Eleverne arbejdede med at genopfriske deres viden om formalia i forbindelse med optakten til SRP. Derudover trænede eleverne skrivehandlinger og skriftlighed knyttet til det redegørende og det analyserende niveau.

Forløbet var bundet op på et projekt om salme-genren, og eleverne arbejdede selvstændigt med at researche, redegøre for og analysere eksempler i denne genre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Forløb#18: Syndefald

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Forløb#19: Kritisk tænkning

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Forløb#20: Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer