Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Signe Lundøer Laursen
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ungdom i skønlitteraturen
Titel 2 Krig
Titel 3 Politiforløb - forbryderjagt og citronmåner
Titel 4 Dokumentarfilm - mellem fakta og fiktion
Titel 5 Novellen som genre
Titel 6 Romantikken - følelser og fantasi
Titel 7 Tag del i debatten - skriftlighedsforløb
Titel 8 I H.C. Andersens fodspor
Titel 9 Værklæsning: Nye rejsende
Titel 10 Mad og mennesker
Titel 11 DE HIGER OG SØGER... - ROMANTIKKEN

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ungdom i skønlitteraturen

Vi skal arbejde med litterære tekster som handler om det at være ung. Undervejs bliver eleverne introduceret til grundlæggende begreber fra litteraturanalyse primært til analyse af epik: genrer, fakta- og fiktionskoder, fortællertyper jegfortæller, alvidende fortæller og 3.personsfortæller), fortællemåder (beskrivende, berettende og scenisk fortællemåde), plot (forudgreb, vendepunkt, point of no return), tema, personkarakteristik (indre og ydre) mm.
Eleverne skal ind imellem også selv producere tekster, fx om deres sommerferie med frit genrevalg eller en skriveøvelse, hvor de skal afprøve en fortællertype eller en fortællemåde.
Forløbet afsluttes med en evaluering og en test uden hjælpemidler, som eleverne selv skal rette.

Faglige mål:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
- beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (analysere og fortolke) med formidlingsbevidsthed.
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster (perspektivering er ikke trænet i detaljer)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (delvist berørt i forbindelse med snak om at indgå en fiktions- eller faktakontrakt med tekster ud fra parateksten)

Kernestof:
- produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk
- tekster fra realisme (fx Pia Juul) og modernisme (fx Villy Sørensen)
- fra dansk litteraturs kanon: Karen Blixen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- tekster gennem kreative arbejdsprocesser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Krig

Danmark er i dag og har flere gange igennem tiden været en krigsførende nation. Det sætter sine spor i litteratur og kunst, hvor man søger at undersøge krigens væsen.
Men hvor meget tænker vi egentlig over Danmark som krigsførende nation? Hvordan har danske kunstnere gennem tiden forholdt sig til krig? Hvad kan kunst i forhold til vores indsigt i og fortolkning af krig? Dette forløb fungerer som optakt til elevernes historieopgave, og der sættes fokus på emnet krig ved at analysere og fortolke tekster fra forskellige perioder af litteraturhistorien, som illustrerer hvordan dansk litteratur forholder sig til krig.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politiforløb - forbryderjagt og citronmåner

Hvis man spørger mindre børn, hvad de skal være, når de bliver store, er brandmand og politibetjent nok et svar, man ofte møder.
Mange af os forbinder politibetjente med jagten på forbrydere, og det hænger sikkert sammen med, hvordan politifolk fremstilles i film og medier. Men hvordan er politifolk portrætteret i nyere dansk skønlitteratur?
Gennem arbejdet med forskellige genrer skal vi opleve, hvilke arbejdsopgaver og dilemmaer politiet arbejder med til daglig. Vi skal læse digte skrevet af en politibetjent og efterforsker, lave samtaleanalyse af en afhøring, se en spillefilm og prøve kræfter med en del af optagelsesprøven til politiskolen.

Vigtige begreber og modeller:
- filmiske virkemidler
- det retoriske pentagram
- samtaleanalyse, herunder turtagning, god dialogskik, emnefællesskab og gambitter
- sproghandlinger (fire typer)
- høflighedsprincippet (vær enig, vær positiv, ikke kritisere)
- Erving Goffman: facework, ansigtstruende handlinger, optoninger og nedtoninger
- samarbejdsprincippet (de fire maksimer)
- kommunikationssituationen, roller, styrkeforhold og kontekst
- digtanalyse, særligt: bogstavrim/allitteration, assonans og det lyriske jeg


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dokumentarfilm - mellem fakta og fiktion

I forløbet vil vi arbejde med forskellige typer af dokumentarfilm. Vi undersøger begreber for typer af dokumentarfilm, fakta- og fiktionskoder, virkemidler og autenticitetsmarkører.
Vi skal se dokumentaren "Den yderste by" af Anders Lund Madsen, som vi analyserer med fokus på, hvilket billede, dokumentaren fremstiller af det grønlandske folk og hvilke virkemidler, der anvendes til formålet.
Derefter arbejder vi med Max Kestners "Rejsen på ophavet", hvor eleverne skal reflektere over filmens udtryk som poetisk dokumentar. Eleverne skal desuden læse en artikel af Max Kestner og overveje, hvordan dokumentarfilm forholder sig til det at skildre virkeligheden.
Dernæst ser vi filmen "Testamentet", som eleverne skal lave en analyse af i grupper og holde oplæg for klassen om.
Forløbet afsluttes med en test i Google analyse (både multiple-choice-spørgsmål og mulighed for at skrive svar).

Faglige mål:
– analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
– demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag – demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof:
– medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
– to værker: Christian Sønderby Jepsens "Testamentet" og Max Kestners "Rejsen på ophavet"

Vigtige begreber i forløbet:
dokumentarens formål
Multimodale
faktakoder
fiktionskoder
formålet med at anvende fiktionskoder i dokumentarfilm
autenticitetsmarkører
paratekst
faktakontrakt
dramaturgi
billedbeskæring
den britiske filmproducent John Griersons udtryk ”en kreativ bearbejdning af virkeligheden"
6 forskellige dokumentarfilmtyper:
den dybdeborende
den observerende
den deltagende
den poetiske
den refleksive
den dramatiserede
Vi har set:
Christian Sømderby Jepsen: Testamentet
Christian Sømderby Jepsen: Faderen, Sønnerne og Helligånden
Den yderste by, afsnit 4 (DR)
Den falske caster, afsnit 1 (DR)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 6 Romantikken - følelser og fantasi

Det at idyllisere naturen og at søge efter det gode og det ægte har rødder i romantikken. Dette forløb har til formål at indføre eleverne i romantikkens grundlæggende tanker og verdenssyn. Vi skal se nærmere på nogle af de romantiske strømninger; nyplatonismen, universalromantikken og nationalromantikken og evt. biedermeier.
Dette forløb skal nemlig danne grundlag for det næste forløb om Det moderne gennembrud, som gør op med Romantikkens tanker.

Formål: at give indblik i Romantikkens litteratur, syn på mennesket og naturen og på nøglebegreber som følelser, fantasi, længsel, kærlighed og naturen.

Fokuspunkter: nyplatonismen, universalromantik, biedermeier og nationalromantik.

Tekster:
Indvielsen (1804) af Schack von Staffeldt
Guldhornene af Adam Oehlenschläger
Malerier af Johan Thomas Lundbyes  og P.C. Skovgaard

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Tag del i debatten - skriftlighedsforløb

Nogen mennesker har en holdning til det meste og elsker at debattere. Andre er mindre interesserede i at diskutere.
I dette forløb skal vi træne jeres debatmuskler, og vi skal udbygge jeres analyse-apparat til at at analysere debattørers argumenter.
Vi bygger videre på jeres viden om kommunikation. (I 1.HF havde vi om det retoriske pentagram, sproghandlinger og kommunikationssituationen.)
I skal lære om appelformer, argumenttyper, retoriske stilfigurer og evt. Toulmins argumentationsmodel.
I forløbet skal vi arbejde med de forskellige skrivegenrer, som bliver relevante i jeres danskopgave, som skal afleveres d. 1/10.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Værklæsning: Nye rejsende

Vi læser Tine Høegs værk: "Nye rejsende"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Mad og mennesker

Mange forfattere skriver om mad i fiktion, og det kan der være mange grunde til: mad kan udtrykke identitet, socialklasse, sanselighed, vise følelser, stemning og relationer mellem mennesker metaforisk og meget mere.
Vi skal i dette forløb undersøge, hvilken rolle maden spiller i forskellige fiktive tekster skrevet af en række kanonforfattere: Martin A. Hansen, Ludvig Holberg, Johannes V. Jensen, Henrik Pontoppidan og Karen Blixen.
Hvor gode er I til at smage og dufte jer frem til madvarer uden at bruge synssansen? Det finder vi ud af, når vi skal lave en øvelse i klassen som optakt til, at I skal se nærmere på professionsbacheloruddannelsen: Ernæring og sundhed.
Derudover skal vi se på historiefortælling i uddrag fra Spise med Price og kønsfremstillinger i Nak og æd. I skal også blive klogere på Fødevarestyrelsens anbefalinger, mad og klasse i en novelle af Thomas Korsgaard samt se på kogebøger, der bliver endnu mere det: en hybridgenre og selvfremstilling.
Til slut skal I skrive en debatterende artikel om mad/rygning.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 DE HIGER OG SØGER... - ROMANTIKKEN

Forløbet har introduceret til tidens tilværelsesforståelse, som den kommer til udtryk i udvalgte tekster fra perioden.

Begreber: romantik, nationalromantik, organismetanken, idealisme, nyplatonisme, biedermeier, eventyr, romantisme
Der er endvidere arbejdet med komposition og stilistisk analyse her med særlig opmærksomhed på troper og litterært billedsprog.

Eleverne har i dette forløb haft fokus på naturens betydning for mennesket - dengang og i dag
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer