Holdet 3g Id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Niels Jessen-Hansen
Hold 2025 3g Id (3g Id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Atletik og OL's historie
Titel 2 Introduktion til Idræt B
Titel 3 Basket, adaptation og motorisk indlæring
Titel 4 Hip Hop og idrætskultur
Titel 5 Ketcherspil og aerob + anaerob træning
Titel 6 Salsa
Titel 7 Crossfit og aerob og anaerob træning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Atletik og OL's historie

Forløbet om Atletik og OL's historie har fokuseret på:

* Spydkast og yderligere et kast - enten kuglestød eller diskoskast

* Et løb: Enten 100 m sprint eller hækkeløb over mindst 4 hække.

* Et spring: Enten Højde- eller længdespring

100 meter sprint. Fokus på løbeteknik, høje knæ, gradvis oprejsning efter starten samt start i startblokke.

Fokuspunkter i undervisningen har været:

Hækkeløb:
Svingbenet: knæet ud til siden, skinneben så tæt på vandret i svævefasen.
Afsætsbenet: Strakt i svæve fasen og det første der er i jorden bagefter.
Overkrop: Når vi er i svævefasen, skal overkroppen være tæt på vores strakte ben.

Højdespring - Fosbury Flop:
Højdespringet inddeles i 4. dele.
1. Tilløbet: Det vigtigste  ved tilløbet er af få en høj hastighed (horisontal kraft) og få sig placeret korrekt ift. afsættet.
Vi har arbejdet med individuel tilpasning af korrekt, kurveformet tilløb, hvorved rotationen i længdeaksen startes. Det sidste skridt lige inden afsættet er langt og gør at afsætsbenet kommer foran kroppen.
2 Afsættet: I afsættet omsættes den horisontale kraft til en vertikal kraft via det såkaldte stemskridt på afsætsbenet (det længst væk fra madrassen). Armene trækker opad og hjælper til tyngdepunktløftet.
3. Svævefase: I afsættet svinges det andet ben opad og ind foran kroppen (svingbenet). Når man er i luften sænkes svingbenet og hoften presses opad i et kraftigt svaj. Når benene runder overlæggeren løftes benene.
4. Landing: Der landes på det øverste af ryggen og skulderne. det er vigtigt at sprede benene, så de ikke ender i hovedet! :-)

Diskoskast:
Benarbejde: start med ryggen til der hvor man vil kaste hen, placer vægten på forfoden og twist først til den ene side før man roterer om standbenet, placerer foden bag og midt imellem der hvor ens ben var før, standbenet flyttes så det står forrest og vi skaber en stemstilling.
  :
Holde arme i skulderhøjde frem til stemstilling.
Holde på diskos: Fingerspidser holder om diskens kant, disken holdes lodret frem mod stemstillingen herefter vendes den vandret og den slippes.  

Spydkast:
I spydkast har vi arbejdet med greb og spydkastets 4. faser.
1. Tilløb. Jægerløb med høje knæ, som er  med spyddet vandret ved øret (øger den horisontale kraft).
Krydsløb med siden mod kastestregen. Spyddet føres tilbage og holdes højt og vandret. den anden arm peger frem.
2. Impulsskridt: Ved 2. sidste skridt presses benet (i samme side som kastearmen) hurtigt frem presset sker ved  at skyde hoften frem. Spyddet holdes tilbage i strakt arm, herved sker et stort stræk og forspænding i de muskler der bruges i kastet.
3. Stemstilling og afvikling af spyddet: Efter impulsskridtet sættes benet i underlaget i et stemskridt mod løberetningen, herved overføres kraften til overkroppen, videre til armen og i sidste ende spyddet. Dette sker ved at spyddet kastes fremad via rotation i hoften og kontraktion i de skrå mavemuskler, fremadførsel af armen og albuen - til sidst hånden og spyddet. Spyddet kastes i en lige linje (ram spyddet i enden).
4. Afslutningsfasen: Her skal bevægelsen stoppes ved at bringe højre ben frem foran det venstre stemben (hvis du er højrehåndet), og blokere for fremdriften så du ikke overtræder.

* OL's historie:
Antikkens OL:
Vi har arbejdet med klassiske olympiske lege. Hvad var ideen bag? Hvilke discipliner dystede man i og hvem måtte dyste?

Starten på de moderne OL. Hvad var ideen bag og hvordan startede det?
Vi har desuden arbejdet med OL i Berlin 1936: Hvordan brugte Hitler OL til at lave propaganda for Nazismen? hvordan forsøgte nazisterne at tegne en lige historisk linje fra de antikke OL via Leni Riefenstahls Olympia? Hvilket syn havde nazisterne på de antikke OL, var dette syn korrekt og hvordan forsøgte de at overføre værdierne fra OL til nazismen?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til Idræt B

Introduktion til faget

Velkommen til

Læreplanen, opbygning af faget og afstemning om hvilke forløb vi skal gennemføre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Basket, adaptation og motorisk indlæring

Basket
Tekniske færdigheder:
- Triple Threat position
- Lay-up
- Afleveringer
- Driblinger
- Cuts
- Screening
- Teknik i straffekast

Taktiske færdigheder:
- Spilsystemer: Give-N-Go, Backdoor, V-cut
- Forståelse for at læse spillet og banen
- Forsvarsspil: mand-mand og zone.

Teori:
Motorisk indlæring:
- Nervesystemet
- Adaptation og readaptation
- Hvad sker der i kroppen og hjernen når vi indlærer en færdighed?
- Hvad skal kroppen bruge for at indlæringen af en ny færdighed sker optimalt?

Eleverne har i dette forløb lavet to mindre adaptations- og readaptationsforsøg, hvoraf det ene forsøg er blevet behandlet i en rapportøvelse. Forsøgene blev udført i slutningen af basketforløbet. .

Materialer:
Teori:
B - for Bedre Idræt (3.udg); kap 8 Nervesystem og bevægelse s. 134-144 (10ns)
Boldspil og Motorisk indlæring; kap.2 s.138-147 + 150-155 (14ns)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Hip Hop og idrætskultur

Formål med forløbet:
At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil, lærer at bevæge sig med det udtryk hiphoppen giver anledning til, opbygger en sikkerhed i at bevæge sig inden for denne udtryksform, og får konstrueret en "bevægelsesbank", så eleverne efter endt forløb føler større sikkerhed i at skulle fremvise koreografi.

Fokuspunkter:
Genrekendskab
Musikforståelse
Indøvning af autentisk bevægeudtryk

Udførsel
Eleverne har opnået kendskab til Rudolf Labans BESS-koncept og anvendt dette i mindre øvelser, for derefter at kunne anvende det i udarbejdelse af egen koreografi.

Faglige mål (færdigheder):
*At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser, herunder at inddrage "bounce" = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphop.
*At eleverne kender til og kan anvende Body, Effort, Shape og Space (BESS) i hiphop koreografier.
*At eleverne kender til og kan vise enkelte poses.
*At eleverne kan fremvise den fælles koreografi med eget personligt præg.
*At eleverne kan følge rytmen i musikken – herunder begynde på 1-slaget.

kommentar til forløbet:
Vikar på efter 3 moduler. Elevernes kendskab til netop poses er derfor lidt begrænset.

Materiale:
Praksis:
Rudolph Laban, BESS.
Youtube video

Teori:
Idræt B Bogen s. 194-201.

"Da Danmark blev Street: Sådan tog dansk hiphop turen fra Burger King til hitlisterne" Artikel fra Dr.dk.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Ketcherspil og aerob + anaerob træning

Teknik:
Serve: Starten af spillet, hvor bolden serveres diagonalt over nettet til modstanderen.
Smash: En kraftfuld, nedadgående slag, normalt anvendt til at angribe og score point.
Dropshot: Et blødt slag, hvor bolden næsten falder lodret på modstanderens side, ofte brugt til at overraske modstanderen.
Clear: Et langt, højt slag til modstanderens baglinje, som giver dig tid til at genoprette din position på banen.
Lob: Et højt, langt slag over modstanderens hoved, normalt brugt til at tvinge dem bagud på banen.

Grundlæggende benarbejde
Hurtighed, balance og effektiv bevægelse på banen. Udgangspositionen er med let bøjede knæ, vægten på forfoden og ketcheren klar foran kroppen. Et lille hop – kaldet et split-step – bruges før modstanderen slår, så du hurtigt kan reagere. Bevægelse sker med små skridt, sidelæns, fremad og bagud, ofte med udfaldsskridt ved nettet. Efter hvert slag vender du tilbage til midtbanen (base position) for at dække banen bedst muligt.

Singletaktik:
Her kan vælges en offensiv eller en defensiv tilgang afhængig af den situation, spilleren står i på banen:

Offensiv:
Tempo
Brug af områder og vinkler
Opfølgning ved nettet, hvor bolden forsøges afgjort

Defensiv:
Slå passérslag, hvis modstanderen går til nettet (enten udenom eller lob)

Doubletaktik:
Her kan ligeledes vælges en enten offensiv eller defensiv tilgang.

Offensiv:
Tempo i serv og/eller grundslag
Bolden spilles i banens midte for at reducere vinkler for modstanderne
Parret forsøger at følge op ved nettet og afgøre bolden der

Defensiv:
Stor sikkerhed i slagene
Slå passérslag, hvis modstanderen går til nettet (enten udenom eller lob)

Forløb: Idrætspsykologi
Forløbsbeskrivelse:

Forløbet har været med fokus på dels holdpsykologi samt motivation og målsætning.

I forhold til holdpsykologi har fokus været på følgende områder:
- Synergieffekt og Ringelmaneffekt
- Teamets udvikling
- Kohæsion
- Typer af idrætshold
- Typer af Teams
- Roller
- Teambuilding

Indenfor emnet, motivation og målsætning, har holdet haft fokus på følgende:
- Indre- og ydre motivation samt graden af selvstyring i denne forbindelse
- Målsætning og målorientering
- Persontyper i forhold til opgaveorientering- samt konkurrenceorientering
- Opvækst om målorientering
- Træningsklima
- Træningsplanlægning og konkrete mål
- Krav til mål og målsætning
- Spændingsregulering

Litteratur: Wolf og Hansen, B - for bedre idræt, (3. udg);
Kap. 9. Motivation og målsætning s.146-158 (13s)
Kap. 10 Team og hold s.160-170 (11s)
    
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Crossfit og aerob og anaerob træning

Faglige mål: Eleverne introduceres til fitness-sportsgrenen og konceptet CrossFit.

De skal:
- have kendskab til crossfit som sportsgren og koncept
- have kendskab til de 4 grundlæggende bevægelsesmønstre: det knædominante, det hoftedominante,
træk og pres.
- kunne genkende bevægemønstrene i de praktiske øvelser.
- kunne udføre mindst én øvelse indenfor hvert bevægemønster teknisk korrekt.
- have indgående kendskab til teknikken i squat og KB-swings og kunne fejlrette andre.
- kunne sammensætte en alsidig WOD, hvori der indgår flere forskellige bevægemønstre.
- kunne udarbejde et målrettet teoretisk træningsprogram, der kan forbedre specifikke fysiske færdigheder.  .
.
Vi har været på ekskursion og gennemført en WOD i et rigtigt Crossfit-center i Måløv: "Gimlis Cross"

Teoretisk:
Aerobe energiprocesser:
1. Respiration af kulhydrat.
2. Respiration af fedtstof.
Hvor mange ATP kommmer fra disse processer?

Hjertets opbygning og funktion. Vigtige begreber: hjertefrekvens, slagvolumen og minutvolumen, samt ændrinnger i disse ved træning/alder.

Lungernes opbygning og funktion:
Vigtige begreber: Lungeventlation, åndedrætsfrekvens og åndedrætsdybde. Hvad sker der under arbejde og i hvile?

Vi har desuden set på hvordan man kan træne den maksimale iltoptagelse og udholdenheden, samt hvilke fysiologiske effekter træningen har.

Anaerobe energiprocesser:
Eleverne skal kende følgende processer samt:
1. Spaltning af Kreatin phosphat.
2. Glykolyse – anaerob nedbrydning af glukose og dannelsen af laktat.
Hvor mange ATP giver disse to processer hver især?

Hvordan er sammenhængen mellem en præstations varighed og det procentvise energiforbrug fra aerobe og anaerobe energiprocesser.
Hvad er iltdeficit?

Typer af anaerob træning:
1. Træning af den anaerobe effekt.
2. Træning af den anaerobe kapacitet.
Hvordan udføres dette i praksis og hvilke fysiologiske ændringer medfører træningen?

Forløbet omfatter et forsøg med undersøgelse af de tre faser i fysisk arbejde som eleverne har skrevet rapport over.

Yderligere har eleverne arbejdet med:
Bevægelsesanalyser
Arbejdskravsanalyser

Pensum:
B - For bedre idræt 3. udgave
Kapitel 3 - Bevægeapparatets anatomi
Kapitel 4 - Aerobt arbejde
Kapitel 5 - Anaerobt arbejde
Kapitel 6 - Muskler og styrke
Kapitel 7 - Træningsplanlægning

Yderligere er der koblet enkelte isolerede teoretiske moduler på forløbet
Emnerne har været:
Idræt som kultur
Befolkningens idrætsadfærd
Idrættens internationale scene (med repetition og perspektivering til forløbet om Atletik)

Pensum
Kapitel 11 - Idræt som kultur
Kapitel 12 - Befolkningens idrætsadfærd
Kapitel 13 - Idrættens internationale scene og mediernes indflydelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer