Holdet 2h Sa1 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Signe Lundøer Laursen
Hold 2025 2h Sa1 (2h Sa1)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærdsstaten og de udsatte borgere
Titel 2 Medierne og magten
Titel 3 Kommunalvalg 2025
Titel 4 Kriminalitet
Titel 5 Mens vi venter på valget

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærdsstaten og de udsatte borgere

I Danmark har vi en velfærdsstat, som sikrer os hjælp ved arbejdsløshed og sygdom. Alligevel er der udsatte borgere i velfærdsstaten: hjemløse, børn udsat for omsorgssvigt i hjemmet, unge der bor på institution mm. Når man arbejder med velfærdsprofessioner, er der nogle dilemmaer i arbejdet med de udsatte borgere. Dem vil vi se nærmere på i dette forløb, ligesom vi til slut skal se på rekrutteringskrisen for velfærdsjobbene: sygeplejerske, pædagog og til dels socialrådgiver.

Kernestof:
- rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- globalisering og arbejdsmarkedsforhold
-social differentiering og kulturelle mønstre

Faglige mål:
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere
samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger

Grundbogsstof:
159-180 i Samf på B, Oliver Boserup Skov, mfl.

Supplerende stof:

Artikler:
Sådan må børn gerne vokse op

Programmer:

Vigtige begreber:
Velfærdsmodeller: den universelle, den selektive og den residuale model
velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund)
danskernes holdning til velfærdsstaten
issue-ownership
valgløfte
Joannahuset (krisecenter for unge)
socialrådgiver
pædagog
kommuners økonomi
budgetlov
velfærdsstatens udfordringer
Udfordringerne med borgernes forventninger og stigende ulighed
Kaj Ove Pedersen: konkurrencestat
absolut fattigdom
relativ fattigdom
børnefattigdom
stigmatisering
Habermas: system og livsverden
systemet koloniserer livsverdenen
kommunikativ handlen
hjemløshed i Danmark
den danske model
overenskomst
minimumsløn
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Medierne og magten

Medierne har en afgørende betydning for den politiske meningdannelse. Vi skal i dette forløb undersøge, hvilken rolle medierne spiller i et demokrati som det danske. Med en forståelse af, hvad medier er, og hvilken betydning de har, kan vi gå videre til teorier om, hvordan medierne påvirker vores meninger (kanyleteorien, opinionslederteorien og markedsmodellen). Vi ser på prioriteringen af nyhedskriterier, samt hvilke forskelle der er på mediernes-, politikernes- og borgernes dagsorden.
Vi skal desuden arbejde med framing og spin.
Til slut ser vi på, hvordan kønnene fremstilles i politik.


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder
statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- magtbegreber
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- identitetsdannelse
- politiske beslutningsprocesser i Danmark, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Supplerende stof:
D. 16. januar 2025 var vi i DR-byen og overvære Debatten: Har tech taget magten? Den udsendelse knyttes an til dette forløb. https://www.dr.dk/drtv/episode/debatten_-har-tech-taget-magten_500538

Vigtige begreber fra forløbet:

massemedier
sociale medier
forholdet mellem afsender og modtager
nyhedskriterierne (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt)
den fjerde statsmagt
meningsdannelse
medialisering
medieteorier: kanyleteorien, opinionslederteorien og markedsteorien
personificering
spin
framing
dagsordensættende magt
den politiske dagsorden
gatekeeper
kønsstereotyper

kvalitativ og kvantitativ metode
absolutte og relative tal
kurvediagram
søjlediagram
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kommunalvalg 2025

Alt det, der er tæt på os: kernevelfærd som daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem besluttes i kommunerne. Alligevel får kommunalpolitik sjældent opmærksomhed i medierne. Det skal vi råde bod på, når vi i dette forløb skal blive klogere på valgsystemet til kommunalvalget (den d'Hondtske metode). Vi skal undersøge hvilke emner, der dominerer valgkampen i Egedal og hvad, der betyder noget for vælgerne (vælgeradfærd). Vi skal se på personfaktoren i kommunalvalg, og når valget er slut, skal eleverne analysere afstemningen og kampen om borgmesterposten

Faglige mål:
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Vigtige begreber fra forløbet:
vælgeradfærd:
byråd
borgmester
valgdeltagelse/stemmeprocent
kernevælger
marginalvælger
kandidatvælger
partivælger
splitvoting
den landspolitiske valgvind
borgmestereffekt
naboeffekt
minervamodellen
issuevoting
partiadfærd:
teorier om konstituering: politisk rationel aftale, egoistisk rationel aftale og normpræget aftale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kriminalitet

I dette forløb skal vi arbejde med kriminalitet.
Vi skal undersøge, hvordan kriminaliteten har udviklet sig i Dk både hvad angår omfang og typer.
Dernæst skal vi arbejde med forskellige formål med at straffe, og vi skal blive klogere på tre forskellige kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland og Hirschis teorier.
Vi skal overvære en retssag i Københavns Byret og I skal skrive en aflevering, hvor I kobler begreber fra forløbet på jeres case.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering (primær og sekundær)
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.

Faglige mål:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige virkelighedsnære problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Vigtige begreber fra forløbet:
Definition på kriminalitet
mørketal
Den retfærdige straf (Kant) og den nyttige straf
formål med at straffe: frygten for negative sanktioner (Hobbes), det præventive, retsfølelsen, beskytte samfundet mod personen og hensyn til offeret
typer af straf: betinget og ubetinget
recidiv (tilbagefald) og faktorer, der højner eller mindsker risikoen
resocialiserende indsatser (som fx Claus Meyers projekt)
Montesquieus magtdeling
to-instansprincippet
byretter, landsretter og højesteret
præcedens
Kriminalitetsteorier: Merton, Sutherland og Hirschis teorier
livsstilskriminelle
engangslovovertrædere
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Mens vi venter på valget


Vigtige begreber:
liberalisme
socialisme
konservatisme
syn på stat
individopfattelse
markedets rolle
samfundsopfattelse
Adam Smith, Karl Marx, Edmund Burke
historisk oprindelse af ideologien
mantra i ideologien
ideologiske forgreninger (socialliberalisme og nationalkonservatisme)
partier i DK
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer