Holdet 2h Sa3 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Anders Sønderriis
Hold 2025 2h Sa3 (2h Sa3)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 #1: Bandekriminalitet
Titel 2 #2: Dansk velfærd i fremtiden
Titel 3 #3: Køn og ligestilling
Titel 4 #4: Fattigdom og ulighed
Titel 5 #5: Folketingsvalg

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 #1: Bandekriminalitet

I dette forløb skal vi arbejde med bandekriminalitet, og undersøge hvorfor nogle individer bliver bandemedlemmer. I den forbindelse skal vi diskutere forskellige forklaringer på kriminalitet og teorier, der kan forklare, hvad der får nogle til at blive medlemmer af en bande.
Vi skal også kigge på bandekriminalitet fra politiets synsvinkel, herunder hvordan politiet arbejder præventivt for at forhindre unge i at blive bandemedlemmer, og vi skal derudover blive klogere på det danske retssystem, og hvordan og hvorfor man straffer kriminelle.
Endelig skal vi undersøge forskellige partiers holdning til kriminalitet og straf og se nærmere på de seneste års bandepakker.

Vigtige begreber:
Årsager til kriminalitet: Kriminalitet som kompensation, kriminalitet som noget tillært, kriminalitet som konformitet
Recidiv
Honneths teori om anerkendelse: Privatssfæren, den retslige sfære, den solidariske sfære
Maffesolis teori om neostammer
Bourdies teori om social ulighed: Habitus, Økonomisk kapital, social kapital, kulturel kapital
Magtens tredeling
Liberalisme, konservatisme, socialisme
Værdipolitik
Højreorienterede argumenter for straf: Afskrækkelses-argumentet, beskyttelses-argumentet, retsfølelses-argumentet
Venstreorienterede argumenter for straf: Social forebyggelses-argumentet, resocialiserings-argumentet, alternativer til fængsel-argumentet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 #2: Dansk velfærd i fremtiden

I dette forløb skal vi arbejde med den danske velfærdsmodel og de såkaldte velfærdsjob. Vi skal undersøge, hvordan den danske model adskiller sig fra velfærdsmodeller i andre lande, og hvordan forskellige ideologier har betydning for udformningen af forskellige velfærdsmodeller.
Vi skal derudover arbejde med nogle af de udfordringer, som den danske velfærdsmodel står over for. I forlængelse af det sætter vi fokus på behovet for flere varme hænder i fremtiden, og hvad det vil sige at arbejde i et velfærdsjob.
Endelig skal vi diskutere forskellige løsninger på den danske velfærdsstats udfordringer, samt hvordan forskellige løsninger kan påvirke udformningen af den danske velfærdsmodel i fremtiden.

Vigtige begreber:
Velfærdstrekanten
Den liberale velfærdsmodel: Behovsprincippet
Den konservative velfærdsmodel: Gensidig forsørgerpligt
Den socialdemokratiske velfærdsmodel: Progressivt skattesystem
De interne klemmer: Forventnings- og individualiseringsklemmen, demografiklemmen
EU-klemmen: Velfærdsturisme, social dumping
Globaliseringsklemmen: Outsourcing
Nedskæringsstrategien: Brugerbetaling, udlicitering, empowerment
Udvidelsesstrategien
Omprioriteringsstrategien
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 #3: Køn og ligestilling

Vigtige begreber:
Normer, sociale sanktioner
Kønsrolle
Primær socialisering, sekundær socialisering, tertiær socialisering
Rosenthal-effekten
Horisontal kønsarbejdsdeling, vertikal kønsarbejdsdeling
Biologisk køn, socialt køn, seksuelt køn
Biologisk-essentialistisk kønsopfattelse, socialkonstruktivistisk kønsopfattelse
Rip, rap og rup-effekt
Formel lighed, chancelighed, resultatlighed
Blød kønskvotering, hård kønskvotering
Liberalisme, konservatisme, socialisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 #4: Fattigdom og ulighed

Den 1. juli i år trådte en ny kontanthjælpsreform i kraft. Det har fået en debat om, hvordan kontanthjælpsmodtagere bliver ramt, til at blusse op. Og det fik regeringen – som selv havde indført reformen – til at afsætte penge til de mennesker, der blev hårdest ramt af reformen.
Med udgangspunkt i den nye reform skal vi i dette forløb arbejde med fattigdom og ulighed. Vi skal blive klogere på forskellige former og fattigdom, vi skal undersøge ulighed i Danmark, og vi skal diskutere betydningen af fattigdom og ulighed for den sociale mobilitet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 #5: Folketingsvalg

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer