Holdet 3y BI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e) Nanna Lundh Brinck
Hold 2023 BI/y (1y BI, 2y BI, 3y BI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Livets opståen, celler - livets byggesten
Titel 2 Blodkredsløbet, motion og sundhed
Titel 3 Sex - en nyttig opfindelse
Titel 4 Celledeling, mitose og meiose
Titel 5 På jagt i generne
Titel 6 Forsuring af verdenshavene, tur til den blå planet
Titel 7 Det døde hav
Titel 8 Fra DNA til protein
Titel 9 Naturvidenskabsfestival
Titel 10 Proteinstruktur og enzymer
Titel 11 Nervesystemet og lægemiddeludvikling
Titel 12 Blodsukker og besøg på Nuklearmedicinsk afdeling
Titel 13 Mikrobiologi, rhizobium og mere skov i Island
Titel 14 Mere biodiversitet i Danmark
Titel 15 Muskelarbejde
Titel 16 Respiration (biokemi)
Titel 17 Immunforsvaret og slangebid
Titel 18 Nedarvning og genetiske tests
Titel 19 Evolution, populationsgenetik og fylogeni
Titel 20 Genregulering, bakterier og resistens
Titel 21 Fotosyntesen - flere detaljer
Titel 22 Økotoksikologi
Titel 23 Chi2 test
Titel 24 Repetition, fysiologi og relevant databehandling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Livets opståen, celler - livets byggesten

Livets opståen, jordens første liv. Celletyper, prokaryoter og eukaryoter. Cellemembranens opbygning og funktion. Transport over cellemembranen, diffusion og osmose.

Vi ser dokumentaren "Jordens første dyr", afsnit 1 og afsnit 2

Forsøg
- Mikroskopi af celler (vandpest med grønkorn og menneskeceller = mundhuleskrab)
- Osmose i vandpest. Der tilsættes en saltopløsning til et objektglas med vandpest, imens der mikroskoperes. Hypotese: planteceller med grønkorn vil skrumpe.
- Diffusion i agar

Evaluering
- Journal
- Figurforståelse
- Test (multiple choice)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Blodkredsløbet, motion og sundhed

Hvordan foregår udvekslingen af stoffer mellem vores blodkar (kapillærer) og cellerne. Om diffusion af ilt, CO2 og glukose og om transport af vand via blodtryk og osmose (dette er delvis repetition fra forløbet om celler og cellemembrantransportprocesser).

Om blodets bestanddele; røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og serum. Om blodets bevægelse i kredsløbet. Det lille kredsløb og det store kredsløb. Hjertets opbygning og funktion. Om forskellige typer af blodkar; arterier - > arterioler -> kapillærer - venoler -> vener. Funktionen af hjerteklapper og veneklapper. Lungernes opbygning og funktion.

Vi taler om, hvordan man kan manipulere med blodet (og dermed med sportspræstationer) ved hjælp af hormonet EPO. Sammenhængen mellem røde blodlegemer, EPO og doping.

Om kroppen og kredsløbet under arbejde, hvorved der skal leveres energi (ATP) til de arbejdende muskler. Om forskellen på aerobt (respiration) og anaerobt arbejde (mælkesyredannelse).

Eksperimentelt arbejde
- Arbejdsfysiologiske målinger: kondital, wingate-test og spring/sprint/hop/grebsstyrke (anaerobt arbejde og aerobt arbejde). Forsøgene blev lavet på vores besøg på LIFE, undervisningsforløbet "Hjerteblod"
- Hjerte/lunge dissektion

Materiale
- Biologibogen s. 182-189 (om hjerte og lunger), s. 190-198 (energisystemer og kredsløbet under hvile og i arbejde)
- Krustrups sundhedsmodel (fra besøg på Hjerteblod:LIFE)

Klip, brugt i undervisningen:
- Crashcourse om røde blodlegemer,EPO og bloddoping: https://www.youtube.com/watch?v=9-XoM2144tk&ab_channel=CrashCourse (10 min)
- Bodybio, hjertet og lungerne: https://www.dr.dk/bonanza/serie/369/body-bio/20250/body-bio---hjertet-og-lungerne
- Iltoptagelse lunger til blod til muskler: https://www.youtube.com/watch?v=_iMNIVtpHmE (8 min)
- Foredrag fra K.U "Blodets betydning for menneskets præstationsevne" (14 min): https://video.ku.dk/video/10787630/blodets-betydning-for-menneskets-praestationsevne
- Stofudveksling mellem blod og celler, forklaret af en biologilærer: https://www.youtube.com/watch?v=tb4ccYk-GhU&ab_channel=KristianB%C3%A1nkuti%C3%98stergaard (5 min)

Evaluering:
- Quizlet om blod og blodkredsløbet: https://quizlet.com/61508447/blod-og-blodkredslobet-flash-cards
- Motionsanbefaling til fiktiv caseperson på baggrund af besøg og forsøg på LIFE/Hjerteblod
- Eksamensopgave: EPO og bloddoping 2015

Evt.
- Animation af hvordan hjertet arbejder: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/illustrationer/animationer/hvordan-arbejder-hjertet/ (2 min)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Sex - en nyttig opfindelse

Hvorfor er sex så smart? Vi starter med at se på forskellen mellem kønnet (sex) og ukønnet formering. Vi taler om genetisk variation og evolution.

Kønsorganernes opbygning og funktion. Kønshormoner, sædcelleproduktion og menstruationscyklus. Befrugtning. Kort om kønssygdomme og prævention.

Eksperimentelt arbejde
- Sædcellers aktivitet under forskellige behandlinger (mikroskopi), journal - videoaflevering

Evaluering
- Videoaflevering over sædcelleaktivitet
- Test i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Celledeling, mitose og meiose

Om de to typer af celledelinger. Mitose (almindelig celledeling, herved skabes der kopier af modercellen) og meiosen (kønscelledeling, herved skabes der halve celler, som ikke er kopier af modercellen).
Vi kigger på mitose i løgceller (præparater) og finder så mange af celledelingsfaserne som muligt, husk P-MAT (Profase, Metafase, Anafase, Telofase) og konkluderer at der er ekstra mange celledlinger i løgroden fordi det er her planten vokser.

Eksperimentel:
- Mikroskopi af løgceller (præparater)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 På jagt i generne

Forløb om klassisk genetik (nedarvning af egeskaber) og DNA molekylets opbygning og funktion

Krosomer -> DNA -> gener.
Genotype og fænotype
Dominant og recessiv nedarvning. Co-dominans (ABO-systemet)
Krydsningsskemaer, 1-gens nedarvning og 2-gens nedarvning
Mendels 1. lov
ABO systemet og Rhesussystemet
DNA molekylets opbygning
Replikation

NB! Proteinsyntesen venter vi med til 2.g

Eksperimentelt arbejde
Blodtypebestemmelse

Evaluering
Test
Animation over replikationsprocessen (afleveret som en film, lavet gruppevis)
Journal, blodtypebestemmelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forsuring af verdenshavene, tur til den blå planet

Vi kigger på koraller som organisme - symbiose mellem krebsdyr og alger.
Vi kigger på forsuring af verdenshavene (C-kredsløbet i ubalance) og hvilke effekt det har på koralrevene,

C-kredsløbet

Skoletjenesteforløb på Den blå planet
Koral + vand = kemi
Hvor kommer vandet fra, når man skal fylde et helt nyt akvarium med 7 millioner vand? Hvordan sikres den rette vandkvalitet til akvariets koralrev? Hvilke kemiske metoder anvendes? Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i korallers specifikke krav til vandtyper.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Det døde hav

Forløb om vandløbet som økosystem og sammenhængen mellem vores dyrkede land og problemer med iltsvind i de indre danske farvande.

Økologiske grundbegreber:
Fotosyntese og respiration
Primærproduktion og sekundærproduktion
Bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion, herunder økologisk effektivitet
Organisk stof og uorganisk stof

Nitrogens kredsløb og Harbor Bosch reaktionen ifb, fremstilling af kunstgødning. Fokus på, hvordan nitrogen former (alle) vores landskaber og økosystemer

Fosfors kredsløb

Livet i vandløbet, herunder strategier for iltoptagelse
- rentvandsindikatorer og forureningsindikatorer

Eksperimentelt
- Rapport: Vandkvaliteten i Værebro Å (makroindex)
- Besøg på Måløv rensningsanlæg

Evaluering:
- MC test
- Eksamensopgave: Blåmuslinger som grisefoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Fra DNA til protein

Proteinsyntesen og genmutationer.

DNA, mRNA, tRNA, aminosyrer,  protein.
Kort om transskriptionsfaktorer og genregulering. Forskellige typer af genmutationer (missense, nonsens, frameshift..)

Eksperimentelt:
Artbestemmelse af forhistorisk læder på baggrund af to metoder
- morfologi (gammel metode): ydre træk, i dette tilfælde hårhuls-mønster
- proteinanalyse (ny metode): vi bruger enzymet Trypsin til at klippe i proteinet kollagen, hvorved der fremkommer peptider, som størrelsesmæssigt er artsspecifikke. Størrelsen bestemmes ved hjælp af massespektometri. Forsøgene blev udført på besøg på KU "Fortidens fingeraftryk".

Evaluering:
- Rapport: "Hvilke arter har man brugt til forhistorisk læder", rapport med genaflevering
- Stopmotion over proteinsyntesen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Naturvidenskabsfestival

Tema: Livet i vand (i DK)

Eksperimentelt
- Dissektion af sild, form og funktion, tilpasning til livet i vand
- Makroindex, akvarie med vanddyr fanget samme morgen
- Mikroskopi af vanddyr, døgnfluenymfe, tangloppe, skorpionstæge
- "Tør-makroindex": fiskedam med vanddyr og pointsystem efter placering på makroindex
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Proteinstruktur og enzymer

Om sammenhængen mellem aminosyrerne i kæden og foldningen af kæden (proteinet). De 4 niveauer; primærstruktur, sekundærstruktur, tertiærstruktur, kvarternær struktur.
Oversigt over de 20 aminosyrers egenskaber.
Faktorer, der kan føre til denaturering af proteinet: temperatur, pH, mekanisk påvirkning, salte.

Om enzymer, deres funktion, struktur og faktorer der påvirker deres reaktionshastighed (enzymkoncentration, substratkoncentration, temp, pH). Active site, herunder aminosyrernes rumlige placering og polaritet eller ladning.


Eksperimentelt:
- Proteinfoldning og mutationer, øvelse med piberensere og perler (illustration af betydningen af sidekædernes egenskaber for proteinets foldning; hydrofobe og hydrofile sidekæder og sidekæder med en positiv og negativ ladning)
- Denaturering af æggehvideprotein (mekanisk, temperatur, kemisk)
- Undersøgelse af katalases proteinstruktur,  UniProt
- Substratkoncentration og reaktionshastighed hos katalase i gær (vi efterligner eksamensopgave maj 2023)
- Leverskumpølse (valgfrit)

Evaluering
- Eksamensopgave maj 2023, Katalaseaktivitet, herunder har klassen selv udført forsøget med katalaseaktivitet og substratkoncentration
- Journal: Forsøg med denaturering af protein
- Databaseundersøgelse: Proteinstruktur hos katalase
- Prøve i forløbet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nervesystemet og lægemiddeludvikling

Forløb om nervesystemet og lægemiddeludvikling. Forløb der ligger til grund for SRO. Først generelt om nervesystemet og nervesignalet, herefter fokus på det nociceptive smertesystem og funktionen af det smertestillende stof, acetylsalicylsyre. Om lægemidler og udvikling af lægemidler, herunder prækliniske forsøg og kontrollerede kliniske forsøg. Metode i naturvidenskab. Kort om fordøjelsessystemet og optagelse af næringsstoffer (og medicin) over tyndtarmen.

Nervesystemets opbygning og funktion. Sensoriske og motoriske nervebaner. Myelinisering. Herunder forsøg med nerveledmningshastighed
Nervecellens opbygning
Nervesignalet, det elektriske (aktionspotentiale) og det kemiske (transmitterstoffer over synapsen)
Tema om smerte med fokus på nociceptive smerter, herunder forsøg med chili.
Tema om lægemiddeludvikling: target og intermolekylære bindinger med fokus på H-bindinger. Lipinskis regel af 5 om optagelse hen over cellemembraner og i blodet, herunder betydningen af logP (polaritet)

Eksperimentelt:
- Nerveledningshastighed
- Priktesten (nervetæthed på ryg og finger)
- Chili og det nociceptive smertesignal
- Fremstilling af acetylsalicylsyre
- Besøg på Novo Nordisk, rundt i deres laboratorier
- Mikroskopi af tyndtarmspræparat
- Virtuelt laboratorium, fremstilling af psoreasismedicin, Biotechacademy

Skriftligt arbejde
- Journal, priktesten og homunculus
- Journal, nerveledningshastighed
- Journal, chilismagning
- Journal, mikroskopi af tyndtarm
- SRO: Smertestillende lægemidler

Materiale brugt til SRO
- Biologibogen
- Fysiologibogen
- Bioteknologi A, bind 2, kap 8 og 9
- Tekster om lægemiddeludvikling fra Biotechacademy: https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/laegemiddeludvikling/
- Tekst "Fra molekyle til menneske" fra K.U. Farmaci
- klip med Claus:..
- Artikel "Vejen ud af smerten"
- Vidensmønstre, kap.
- Teksten "Biologisk metode"
- Teksten "Kontrollerede kliniske forsøg"

Evaluering:
- Test i nervesystemet
- SRO
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Blodsukker og besøg på Nuklearmedicinsk afdeling

Blodsukker som analyseværktøj til at diagnosticere sygdomme. Besøg på Nuklear Medicinsk afdeling på Herlev hospital.
Radioaktivt mærket glukose.

Biologien bag: glukoseoptag i aktivt væv, herunder Warburg-effekten hos kræftceller. Lymfesystemet og "skildvagtslymfeknuder" (lymfeskintigrafi). Forskning i nye sporstoffer, PSMA (Prostata Specifikt Membran Antigen)

Fysikken bag: fremstilling af 18F og 11C i cyklotron (vi var nede og se cyklotronen)

Kemien bag: syntese af FDG (18F, Flour-Deoxy-Glukose) i hot cells (dem så vi også)

Tværfaglig tur med biologi, fysik og kemi :)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Mikrobiologi, rhizobium og mere skov i Island

Om mikroorganismers opbygning og funktion. Vækstfaktorer og væksthastighed, den mikrobielle vækstkurve. Respiration og gæring. Enzymatiske hovedgrupper.

Symbiose mellem rhizobium og ærteplanter. Molekylærbiologi (nod-faktorer) og plantevækst. Vi diskuterer om lupiner (med rhizobium-bakterien) er en del af løsningen på at forhindre ørkendannelse i Island og laver selv forsøg med at gro lupinfrø i næringsmedier med og uden rhizobium-podning.

Projektarbejde: "Hvordan får vi mere skov i Island" (studietur til Island).
- Den manglende skov/plantevækst i Island og hvordan den kan genoprettes Om hvordan menneskeskabte forstyrrelser kan ødelægge naturen. Skovhugst og fårehold.
30-40% af Island var dækket af skov da vikingerne kom til øen. Nu er der kun 1,5 % skov tilbage.
- Problemer med ørkendannelse, ikke fordi der mangler vand, men fordi der mangler planter til at holde på vandet og på den næringsrige topjord. Hermed bliver jorden udpint.
Vi diskuterer om lupiner kan være en del af løsningen. Det er ærteplanter, der kan leve på udpint (næringsfattig) jord, fordi de kan fiksere N fra luften ved hjælp af rhizobium-bakterier på deres rodknolde.
- Om værdien af hjemmehørende træer (birketræer) fremfor grantræer (plantage) i forhold til biodiversitet.
- Vi mødes med Phd studerende Sólveig Sanchez i en birkeskov på Island. Hun fortæller som sin forskning i mere hjemmehørende skov, hvor hun blandt andet bruger jordprøver til at undersøge sammenhængen mellem skov/træ-typer og biodiversitet.

Eksperimentelt
- Kimfald, bakterier i omgivelserne
- Dyrkning af bakterier fra omgivelserne
- Dyrkning og mikroskopi af gærsvampe
- På jagt efter bjørnedyr
- Rhizobium og lucerneplanter, boxplot som databehandling

Evaluering:
- Eksamensopgave: Lucerne og rhizobium, eleverne har selv lavet det samme forsøg
- Formidlingsopgave: Mere skov i Island

NB materiale til mikrobiologi i PDF'en "Biologi i udvikling, mikrobiologi" s. 96-114
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Mere biodiversitet i Danmark

Forløb hvor vi undersøger forskellige naturtyper og biotoper i den danske natur og løbende forholder os til, hvad der truer biodiversiteten og hvad vi kan gøre for at forbedre biodiversiteten. Økologi, populationsbiologi og lidt økotoksikologi. Taksonomi og klassifikation.

Havet som økosystem. Biotiske og abiotiske faktorer. Salinitet og springlag. Sæsonbestemte algeopblomstringer og iltsvind. Stofomsætning og fødekæder, trofiske niveauer. Biotop, habitat, niche. Biomagnifikation og bioakkumulation.

Rewilding som naturgenopretning: om at genskabe de naturlige processer i naturen. Overdrevet som naturtype. Betydningen af de store græssere (fx uroksen 2.0, Tauros). Livet i kokassen. Shannon-index og raunkiær-cirkler (hullahop). Lidt om højmosen som naturtype.

Populationsbiologi: Populationsstørrelse og fordeling. Inter- og intraspecifik konkurrence. Realiseret niche og fundamental niche. Rovdyr-byttedyr-dynamik (Lotka Volterra modellen). Populationsvækst (eksponentiel vækst og logistisk vækst).

Introduktion til klassifikation og taksonomi med fokus på leddyrenes (arthropoda) inddeling. Riger, rækker, klasser med fokus på rækken arthropoda (leddyr) og deres inddeling. Herunder mikroskopi af 4 klasser af leddyr hvor vi kigger på morfologiske træk.

Feltarbejde i Helsingør
- En dag, marinebiologi på Øresundsakvariet, skoletjeneste
- En Dag, terrestrisk i Hellebæk kohave (overdrev, højmose)

Besøg af Videnskabsteateret. foredrag af Kathrine Richardson om biodiversitet og klimaforandringer

Eksperimentelt arbejde
- Øvelse: klassifikation af leddyr (stereolup)
- Forsøg: lav et springlag
- Forsøg: Beregning af biomasse og primærproduktion (karse-forsøg)
- Forsøg: Biodiversitetsmåling på skolens vilde område (hullahop, shannon)
- Øvelse om intra- og interspecifik konkurrence (computersimulering)
- Øvelse om rovdyr-byttedyr dynamik (computersimulering)

Eksperimentelt arbejde på felttur til Helsingør
- Plantebiodiversitet på overdrevene i Hellebæk
- Livet i lorten
- CDT-profil i Øresund, iltmåling, klorofylmåling
- Biotop-undersøgelse: kvantitativ undersøgelse af dyrelivet på ålegræs vs. bar sandbund

Evaluering
- MC test i forløbet (fagbegreber)
- Rapport over feltarbejde i Helsingør
- Eksamensopgave (videoaflevering): Torsk og genetablering af stenrev 2022
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Muskelarbejde

Forløb om muskelarbejde og trænings effekt på kroppen. Skeletmuskulatur, muskelkontraktion, musklernes energiproduktion, ltforsyning, respiration, anaerob forbrænding, carbohydraternes intermediære stofskifte (glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden), blodsukkerregulering. Muskelfunktion og aldring.

Eksperimentelt arbejde:
- Forsøg: Opvarmning og præstationsevne (tøjklemmer)
- Forsøg: Muskeltræthed ("stoletesten")
- Forsøg: Iltdeficit, steady-state og iltgæld
- Forsøg: Blodsukker

Evaluering:
- Eksamensopgave i timen 1: Den invasive svovlorm maj 2023
- Eksamensopgave hjemme (videoaflevering): Androgene steroider)
- Eksamensopgave i timen 2: Creatin og træning maj 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Immunforsvaret og slangebid

Immunforsvarets opbygning og funktion. Det ydre forsvar, det uspecifikke og medfødte forsvar, det specifikke og tillærte forsvar. Antistoffer og antigener. Immunisering. Vacciner. Virus opbygning og formering.

Case om slangegift og brug af antistoffer til at diagnosticere slangegift og lave modgift. (forløb fra LIFE). Toksiner (slangegift) der virker som antigener. ELISA som metode til at finde antistoffer der kan reagere med specifikke slangetoksiner (antigener). Antistoffer som modgift, da antistofferne hæmmer virkningen af antigenerne (toksinerne) i slangegift ved at blokere for deres virkning.

Eksperimentelt arbejde
- Teste effekten af slangegift (fra 5 forskellige typer af slanger) på blod
- Bruge ELISA til at finde antistoffer der binder til specifikke antigener/slangetoksiner
- Bruge LFA test til at diagnosticere antigener/slangetoksiner

Virtuelt laboratorie
Produktion af antistoffer mod Ebola ved hjælp af en mus. Når en rask mus udsættes for et fremmed stof, reagerer dens immunsystem ved at danne antistoffer mod det fremmede – på samme måde som ved en vaccination. Dette sker, fordi nogle af musens B-lymfocytter omdannes til plasmaceller, som er de celler, der producerer antistoffer.
Ved hjælp af ELISA-metoden identificeres de plasmaceller, der producerer antistoffer mod kopper, og derefter sekventeres deres DNA. Med DNA’et fra disse celler kan vi kopiere og fremstille antistofferne i laboratoriet.

Evaluering:
- Opgave om metoder til diagnosticering af slangebid i Sri Lanka (LIFE)
- Eksamensopgave TBE august 2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Nedarvning og genetiske tests

Forløb hvor vi genbesøger nedarvning (et-gens) og udvider med to-gens nedarvning,  Mendels 2. lov, koblede gener og epistasi. Herefter har vi haft fokus på genetiske test (cases om faderskab og retsmedicin) og forskellige bioteknologiske metoder som indgår heri; DNA-sekventering, PCR og gelelektroforese. I den forbindelse har vi repeteret DNAs opbygning og funktion og replikation og vi har arbejdet med variationer i det humane genom, introns, exons og intergenisk DNA, herunder repetitivt DNA.


Eksperimentelt arbejde
- PCR
- Gelelektroforese

Evaluering
- Videopræsentationer, 7 opgaver om nedarvning
- Journal, gelelektroforese
- Terminsprøve (Slangebid, Analyse af fiskeproteiner, Iltsvind, Diabetesbehandling og vægttab)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 19 Evolution, populationsgenetik og fylogeni

Emnet har omhandlet:

Centrale evolutionære begreber: mutation, variation, naturlig selektion (seksuel, retningsbestemt og stabiliserende), genetisk drift. De 5 betingelser for evolution. Tilbageblik på første forløb i 1.g - det vil sige lidt om livets opståen og udvikling, vigtige evolutionære begivenheder (prokaryoters opståen, eukaryoters opståen, flercellet livs opståen, livet går på land).

Ændringer i en population og artsdannelse (allopatrisk og sympatrisk), genotype- og allelfrekvenser, Hardy-Weinbergloven.

Fylogeni, herunder slægtskabsanalyser ved hjælp af afstandsmatricer og bioinformatik.

Eksperimentelt arbejde:
- Evolution på papyrusfugl
- Evolutionsleg med blodtyper: Genetisk drift og naturlig selektion

Evaluering:
- Eksamensopgave i timen 3: Ivermectinfølsomhed hos Border Collie maj 2023
- Eksamensopgave hjemme: DNA-analyse maj 2021
- Videoaflevering: Allelfrekvenser, genotypefrekvenser og Hardy Weinberg-ligevægt

Materiale:
Kompendium "Evolution" + Genetikbogen B+A
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 20 Genregulering, bakterier og resistens

Forløbet har dækket emnerne:
Genregulering (5 niveauer), gensplejsning og transformation, resistens hos bakterier. Kort om Crispr-teknologi.

Eksperimentelt arbejde:
- p-GLO (Transformationsforsøg: overførsel af plasmider med fluorescerende gen fra vandmand til E. coli-bakterier, resistens som selektionsmarkør og arabinose som led i genregulering).
- Klippe/klistre øvelse: Gensplejsning, insulin

Evaluering:
- Eksamensopgave i timen 4: Mælkeprotein og mælkeproduktion 2024
- Eksamensopgave hjemme: Selektion hos guppy maj 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 21 Fotosyntesen - flere detaljer

Et par modul hvor vi genbesøger fotosyntesen og får flere detaljer på. Fotosyntesens to delprocesser, den lysafhængige proces og den lysuafhængige proces. Klorofyl og absorbans. Klorofyl absorberer især blåt og rødt lys, og den absorberede lysenergi bruges i fotosyntesens lysreaktion til at danne ATP og NADPH. Disse energirige molekyler bruges derefter i mørkereaktionen (Calvin-cyklus) til at opbygge glukose fra CO₂.

Eksperimentelt
- Ekstraktion af klorofyl og måling af absorbans
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 22 Økotoksikologi

Økotoksikologiske vurderinger og grænseværdisætning, begreberne LD50, grænseværdier,  cocktaileffekter, bioakkumulering og biomagnificering. Hormonforstyrrende stoffer, herunder kort repetition om hormoner.

Eksperimentelt arbejde:
- Kan dafnier tåle alkohol? LD50 for ethanol hos dafnier (journal)

Evaluering:
- Videoaflevering af mundtligt eksamensspørgsmål: Bakterievækst og resistens.
- Eksamensopgave: Gauchers sygdom, december 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 23 Chi2 test

Lære at bruge Chi2 test (GOF-test) til at vurdere om observerede værdier passer til forventede værdier. Om H0-hypotese, p-værdi og frihedsgrader.

Testen bruges typisk til at teste følgende:
- Om en population følger et udspaltningsforhold
- Om en population er i Hardy-Weinberg ligevægt
- Om fordelingen i en population er den sammen som fordelingen i en anden population, hvis man kender fordelingen i den anden population
- Om fordelingen i en population har ændret sig i forhold til tidligere, hvis man kender fordelingen fra tidligere.




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 24 Repetition, fysiologi og relevant databehandling

Kort repetition af muskelarbejde (anaerobt og aerobt). Åndedræts-systemet, herunder måling af vitalkapacitet (VC) med spirometer hos drenge vs. piger. Vi diskuterer hvilken databehandling der er relevant på datasættet og bliver enige om at lave boxplot. Her sammenlignes median, varians og et par kvartiler. Vi bemærker at der ikke er overlap mellem "kassen" hos drenge og "kassen" hos piger.

Eksperimentelt arbejde
- Måle vitalkapacitet (VC) med spirometer og foretage relevant databehandling (box-plot)
- Måle blodtryk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer