Holdet 3t SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Egedal Gymnasium & HF
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Mads Waneck
Hold 2023 SA/t (1t SA, 2t SA, 3t SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati og magt
Titel 2 Velfærdsstaten
Titel 3 Politik og magt
Titel 4 Ensomhed og ungdom
Titel 5 Økonomiske sammenhænge
Titel 6 Kriminalitet
Titel 7 Moderne pirateri SRO-forløb
Titel 8 Danmark i EU
Titel 9 Køn og kønsnormer Danmark
Titel 10 International politik
Titel 11 Kampen om magten - kommunalvalget 2025
Titel 12 Klimakrisen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Demokrati og magt

Klassen er blevet introduceret til begreberne magt og demokrati og har med udgangspunkt i Grundloven undersøgt hvordan begge begreber kommer til udtryk i det danske samfund.

De centrale elementer af grundloven er undersøgt. Hvad er det der gør Danmark til et demokrati:
Magtens tredeling
Negativ parlamentarisme
Valgbarhed og stemmeret
Borgerrettigheder og pligter

Centrale magtbegreber er blevet undersøgt og udfoldet i små skuespil for klassen:
Magt som ressource
Institutionel magt
Direkte og indirekte magt
Symbolsk magt

Centrale demokratibegreber er blevet undersøgt herunder:
Direkte og indirekte demokrati
Robert Dahls demokratikriterier
Konkurrence og deltagelsesdemokrati
Deliberativt demokrati og den herredømmefri samtale

Forløber er afsluttet med en diskussion af om demokratiet er i krise og hvad der truer demokratiet.

Faglitteratur:
Jensby og Brøndum, Politikbogen, Columbus 2025.
Dokumentarfilm: Prins Christian - en kongelig rejse, DR, 2023.
https://www.dr.dk/drtv/program/prins-christian-_-en-kongelig-rejse_414212¨
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Velfærdsstaten

Klassen har undersøgt den danske velfærdsstat og de udfordringer den står overfor.

De forskelligt typer af velfærdsstater og deres ideologiske grundlag er gennemgået dvs.: de universelle, selektive og residuale modeller.

Klassen har vha. statistisk materiale undersøgt den danske velfærdsstats indtægter og udgifter.
Om velfærdsstatens udgifter er det særligt den sundhedsdelen af den offentlige sektor og udgifterne til overførselsindkomster.
Om velfærdstatens indtægter er det særligt de centrale begreber omkring skatopkrævning i Danmark dvs.: Proportional og progressiv beskatning.

Klassen har undersøgt fordelene ved den danske velfærdsstat, herunder dens mindskning af økonomisk ulighed og den tillid mange danskere oplever til staten og medborgere. I grupper har klassen lavet små videoportrætter af velfærdsstaten og interviewet forskellige velfærdsstatsaktører i lokalområdet.

Afslutningsvis har skal undersøgt velfærdsstaten udfordringer, særligt de interne udfordringer:
Den demografiske udfordring
Forventningsudfordringer
Individualiseringsudfordringer

Klassen har undersøgt kritik af velfærdsstaten særlig fra ideologisk side og kort berørt konkurrencestatsbegrebet.

Faglitteratur:
Jensby og Brøndum: Ulighedens mange ansigter, Columbus
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Politik og magt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ensomhed og ungdom

Ensomhed og ungdom

I ensomhed og ungdom har klassen arbejdet udbredelsen af unge der bliver ramt af ensomhed  og  fokuseret den mistrivsel ensomhed kan risikere at medføre.

Klassen indledte forløbet ved at interviewe forældre og bedsteforældre om deres ungdom, for at identificere forskelle på deres livssituation.

Klassen har dels dokumenteret disse problemer ved at undersøge statistisk materiale og påvist hvor udbredt ensomhed er bland unge.

Derefter har klassen forklaret hvorfor ensomhed kan opstå i senmoderne samfund ved i grupper at undersøge problemet vha. sociologisk teori: klassen har i grupper undersøgt teoretikerne:
Giddens
Baumann
Honneth
Bourdieu.

Klassen undersøgte afslutningsvis, hvordan staten og civilsamfundet kan afhjælpe ensomhed blandt unge. Blandt andet hvordan Egedal kommune arbejder med unges ensomhed.

Faglige mål:
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget
materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- komparativ metode og casestudier

Faglitteratur:
Hasselbalch, Morten & Vendelbo, Lene, 'Ensomhed og fællesskab', i-bog, Columbus,
2021.
Søren Juul, Jørgen Elm Larsen & Jytte Kristensen: Sociologibogen 1. og 2. udg., Columbus.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Økonomiske sammenhænge

Økonomiske sammenhænge

I Økonomiske sammenhænge er klassen blevet introduceret det grundlæggende makroøkonomi og økonomisk politik.
Klassen har undersøgt:
De samfundsøkonomiske mål: Økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, balance på valutareserven, stabile priser, bæredygtig udvikling, social lighed.
Målkonflikter der opstår når et eller flere mål prøver at blive opnået.
Det økonomiske kredsløb og hvad det vil sige at det er et kredsløb.

Økonomiske politikker og hvem der kan kontrollere de forskellige politikker. Fokus har særligt ligget på finans- og pengepolitik.  

Økonomiske skoler: den Keynesianske skole og monetartisterne

Som afslutning har klassen læst et uddrag af Emma Holtens bog 'Underskud', som en kritik af moderne økonomisk tækning og introduktion til begrebet feministisk økonomi.

Faglige mål:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold

Faglitteratur: Kureer, Henrik, 'SamfundsøkonomiNu' 3. udgave
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Kriminalitet

Kriminalitet
Hvad er kriminalitet? Hvorfor bliver nogle mennesker kriminelle? Hvorfor og hvordan straffer vi kriminelle handlinger i vores samfund? Det har været spørgsmålene klassen har arbejdet med i dette forløb.

Som indledning til forløbet Klassen har dels undersøgt:
Hvordan vi definerer kriminalitet
Hvor udbredt kriminalitet er (herunder begreberne opportuniitet og mørketal)
Hvilke typer af kriminalitet vi skelner imellem
Klassen har brugt særligt kvantitativt materiale til at undersøge kriminalitet.

Klassen har undersøgt de sociologiske årsager til at man bliver kriminel, særligt:
SNAP-modellens tre niveauer og forklaring på de fire kriminalitetsfaktorer
Merton, Sutherland, Hirschi kriminalitetsterorier

Om straf har klassen undersøgt:
Naturtilstanden og samfundspagten (staten som sikkerhedsgaranti, Thomas Hobbes)
Fængselsstraf og panoptikon (Disciplinering og overvågning, Michel Foucault)
Den retfærdige straf (rimelig hævn, Kant)
Den nyttige straf (resocialisering og utilitarisme)

Klassen har undersøgt de økonomiske omkostninger ved kriminalitet samt det politiske partier opfattelse af kriminalitet og straf. Her har klassen særligt gjort brug af struktur og aktør-forklaringer.

Klassen afsluttede forløbet med at følge forskellige retssager i Københavns Byret.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 8 Danmark i EU

Danmark i EU

Klassen er blevet introduceret til den Europæiske Union og Danmarks rolle og muligheder i Unionen.

Klassen har gennem forløbet arbejdet med EU's position som en hybrid mellem overstatslig og mellemstatslig funktion. Blandt andet har klassen undersøgt:
De officielle symboler har forløbet fokuseret på EUs blandede rolle som både overstatslig og mellemstatslig organisation. Samt hvilken betydning det har for Danmarks suverrænitet. Hviilken rolle har EU's institutioner, hvordan arbejder de, og hvor meget indflydelse har Danmark i Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Klassen har også arbejdet med de politikområder som EU-varetager herunder de fire centrale friheder.  Aktuelle temaer der har været behandlet var bla. Forsvarsforbeholdet klassen har desuden deltaget i Folketingets EU-oplysnings spil om EU i 3g. Det var klassen første møde med internationale forhold.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Køn og kønsnormer Danmark

Køn og kønsnormer i Danmark

Klassen har arbejdet med og undersøgt kønsforhold og kønsnormer i Danmark.
Klassen indledningsvist kortlagt teorier om Køn og hvad de betyder for kønsforståelser:
Biologi og patriarkatet
Det sociale køn
Intersektionalitet
Det konstruerede køn og det diskursive køn

Klassen har blandt andet undersøgt kønsopfattelser ved at interviewe forældre, undersøgt hvordan kønsopfattelserne støder sammen og modsætter sig hinanden og undersøgt hvordan de flydende kønsnormer har indflydelse på blandt andet pædagogisk arbejde i børneinstitutioner. Her har klassen særligt gjort brug af dobbeltsocialiseringens rolle i Kønsforståelser.

Herfra har klassen undersøgt hvordan økonomiske kønsforskelle gør sig gældende i det danske samfund. Her har klassen i særdeleshed kortlagt det danske arbejdsmarked vha. kvantitative undersøgelser. Fokus har ligget på:
Vertikal og horisontal kønsfordeling
Glasloftet der afholder kvinder fra toppen af samfundet (og om det passer)

Afslutningsvis har klassen undersøgt hvordan politiske partier forholder sig til, arbejder med og opfatter køn- og ligestillingsproblematikker i Danmark. Klassen har forsøgt placere de værdipolitiske opfattelser med

Igennem hele forløbet har klassen forholdt sig til aktør- og strukturproblematik i forståelsen af køn.

Faglitteratur: Hansen, Ditlevesen og Studstrup: Køn og ligestilling -  I samfundsfagligt perspektiv, 2. udgave, Columbus, 2022
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik

International politik

Klassen har i dette forløb fået en grundindførelse i International Politik Klassen har arbejdet med konfliktområder, teorier, sikkerhedspolitik og Danmarks udenrigspolitiske  mål og midler.

Det første tema har været at undersøger aktører og magtformer i internationals teori, her der der blevet introduceret aktører som: Stater, overnatitonale institutioner, personer, og NGO'er.

Klassen har undersøgt magtformer i internaitonal teori:
Hård magt
Blød magt
Klog magt

Klassen har arbejdet med IP-teori og hvordan vi forholder sig til internationale Forhold:
Realisme
Liberalisme
Konstruktivisme - herunder Københavnerskolen og sikkerhedsliggørelse

Klasse har herfra fokuseret på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik og Danmarks Mål og midler. Forløbet er blevet aktualiseret ved at klassen løbende har undersøgt og diskuteret krisen mellem USA, Danmark og Grønland. begreberne klassen har undersøgt krisen med har været:
Determinanter, kapabiliteter, instrumenter
Snævre og brede sikkerhedsbegreb
Københavnerskolens fem typer af sikkerhedsniveauer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Kampen om magten - kommunalvalget 2025

Kampen om magten - kommunalvalget 2025

Klassen har arbejdet med kommunalvalget og har i grupper undersøgt valgkampen og de politiske emner i tre kommuner: Roskilde, Frederikssund og Egedal. Forløbet har fokuseret på at klassen skulle bruge erfaring og viden fra tidligere forløb om politik, til at afdække valget i den kommune det bor i. Resultatet af forløbet blev samlet på en planche og en videoreportage fra kommunalvalget som grupper lavede.

Reportage og planche skulle indeholde:
Demografisk og økonomisk undersøgelse af kommunen
Politiske, sociale og økonomiske udfordringer i kommunen
Partier og valgforbund i kommunen
Partiernes mærkesager og løsningsforslag på kommunale problemer
Vælgernes holdning til kommunen og byrådet i den forgangne valgperiode.

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data

Materiale:
Sørensen, Anders Brandt & Broholm, Anders; 'Byrådet - Magt og politik i baghaven', Columbus, 2021
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Kampen om .... komunalvalg 10-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Klimakrisen

Klimakrisen - hvorfor og hvordan vi reagerer på den.

Klimaforløbet har introduceret klassen til klimaproblematikkerne der præget der globale samfund i dag. Der er blevet fokuseret på fire indgangsvinker til forståelsen af klimaforandringer:

1.  Definitioner af klimaforandringer:
a. Hvad klimaforandringer vil sige?: Typer af forandringer forskellige steder i verden og om de er menneskeskabte - om vi befinder os i den antropocæne periode af jordens historie
b. Hvordan de påvirker vores samfund?: Hvor opleves klimafornadringer henne, hvilke tippeelementer er centrale for at forstå klimaforandringernes alvor og hvad tippepunktet (tipping point) vil sige.
c. Hvordan forsøger vi at løse klimaforandringer: de overordnede to strategier for løsninger er mitigation (reduktion af drivhusgasudeldning) og adaptation (tilpasning) til klimaforandringer.  
Hvilke forskellige grader af bæredygtighed arbejder vi med i  for at mindske klimaforandringer

2. Økonomiske forståelser af klimaproblematikker:
Klassisk vækstøkonomi - Robert Solows og neoliberalismens forslag til løsninger
Dougnut økonomi - Kate Raworth  og den bæredygtige økønomi
Modvækst - André Gorz og økonomisk kontrol og omfordeling

3. Sociologiske forståelse af klimareaktioner og -adfærd
a. Hvordan opfatter danskerne klimaproblematikker: statistik og kategorier
b. Hvordan kan klimaadfærd forklares vha. Giddens tre reaktionsmønstre
c. Hvordan forklarer Peter Stoknes klimabenægtelse vha. dissonans, Tilskuereffekt, Miljømæssig generationsbetinget hukommelsestab og tabsaversion

4. Politiske forståelse af klimaproblematikker
a. Partiadfærd - Analyse af udvalgte partiers klimapolitik vha. Molins model og Kaare Strøm partitypologi
b. undersøgelse af klimaet betydning for partiernes vælgere - vha. vælgertypeadfærd som issuevoting.

Undersøgelsesområder:
Klassen har undersøgt de fire områder vha. materiale fra dagspresse og undersøgt aktuelle klimapolitiske sager, særlig den grønne trepart

Faglige Mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret
måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå

Kernestof:
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Materiale:
Hasselbalch, Mikkel & Knudsen, Michael Helt; 'Klima og bæredygtighed', Columbus, 2025
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer