Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Greve Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Amalie Elisabeth Lundsteen, Louise Wegersleff Kjertum, Stine Ebsen, Thomas Peer Bruun
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks-hi, 1p ks-re, 1p ks-sa, 2p ks, 2p ks-hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Hvordan Danmark blev Danmark (enkeltfag)
Titel 2 Forløb#2 Det splittede USA (fællesfagligt)
Titel 3 Det splittede USA
Titel 4 Forløb#3 Kampen for demokrati (enkeltfagligt)
Titel 5 Det gode Samfund (samfundsfag)
Titel 6 Det gode samfund (fællesfagligt)
Titel 7 Jødedom (enkeltfagligt)
Titel 8 Folkedrab og Holocaust - hvordan kunne det ske?
Titel 9 Forberede Prøveeksamen
Titel 10 Politik 1 (enkeltfagligt)
Titel 11 Forløb#12 Holocaust (enkeltfagligt)
Titel 12 Forløb#13 Kulturmøde - indvandring og integration
Titel 13 Forløb#9

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Hvordan Danmark blev Danmark (enkeltfag)

Kort forløbsbeskrivelse:

I dette forløb arbejder vi kronologisk med centrale perioder og begivenheder i Danmarks historie fra ca. 800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Eleverne opnår viden om politiske, sociale og kulturelle forandringer, herunder kristendommens indførelse, enevældens opståen og fald, national identitetsdannelse samt demokratiseringen af det danske samfund. Forløbet afsluttes med industrialiseringen/Det Moderne Gennembrud, hvor eleverne undersøger samfundsudviklingen med særligt fokus på kvinders rettigheder og arbejderbevægelsen.

Kernestoffet er dansk historie og identitet samt natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Det splittede USA (fællesfagligt)

Kort forløbsbeskrivelse:
I dette forløb undersøger vi centrale begivenheder og udviklingslinjer i amerikansk historie med fokus på, hvordan indre spændinger har præget nationens udvikling. Fra uafhængighedskrigens idealer om frihed og oplysning, over borgerkrigens ødelæggende splittelse og racekonflikter, til borgerrettighedsbevægelsens kamp for lighed i det 20. århundrede – eleverne arbejder med kilder, film, tekster og selvstændige analyser for at forstå, hvordan USA har været – og stadig er – præget af interne modsætninger. Forløbet afsluttes med en perspektivering til USA under den kolde krig og nutidige samfundsforhold.


Centrale emner:

Den amerikanske uafhængighed og oplysningstidens idéer

Borgerkrigen og slaveriets ophævelse

Rekonstruktion og raceadskillelse

Borgerrettighedsbevægelsen og Rosa Parks

USA under den kolde krig (kort)

Historiebevidsthed: Hvad vil det sige at være amerikaner?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det splittede USA

Forløbet er flerfagligt.
I samfundsfag har klassen arbejdet det amerikanske præsidentvalg og polariseringen i den amerikanske befolkning. Gennem forløbet er der løbende sket en sammenligning mellem Danmark og USA på en række områder. Forløbet har anvendt faglig viden om  demokratiopfattelser (repræsentativt- og deltagelsesdemokrati) , politiske systemer (parlamentarisme og præsidentielt), valgsystemer, magtens tredeling samt mediernes rolle.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.
-kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale

Kernestof:
-sociale og kulturelle forskelle
-politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#3 Kampen for demokrati (enkeltfagligt)

Kort forløbsbeskrivelse:

I dette forløb undersøger vi, hvordan ideen om demokrati er opstået, udviklet og udfordret fra oplysningstiden til i dag. Med afsæt i menneskerettighedernes opkomst, demokratiets indførelse i Danmark, kvinders stemmeret og totalitære trusler i 1930’erne, belyser vi både demokrati som styreform og som en kamp, der kræver vedvarende engagement. Forløbet afsluttes med en diskussion af demokratiets tilstand i nutiden – er det truet?


Centrale emner:

Menneskerettigheder og oplysningstidens ideer

Demokratiseringen af Danmark og de 7 f’er

Suffragetterne og kvinders kamp for lighed

Weimarrepublikkens fald og nazismens magtovertagelse

Historieskabt og historieskabende

Demokratiets tilstand i dag – nationale og globale perspektiver
Kernestoffet vi har arbejdet med i dette forløb er:
- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode Samfund (samfundsfag)

Temaet handler dels om dansk økonomi og dels om den danske velfærdsstats udfordringer.
I temaets første del arbejdede klassen med det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsmekanismer.
I temaets anden del arbejdede holdet med den danske velfærdsstat, herunder
velfærdsstatsmodeller, samt hhv. stats, markeds og civilsamfundets betydning i relation til velfærd.
Desuden blev velfærdsstatens problemer - interne såvel som eksterne - og mulige løsninger herpå diskuteret.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.


Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
kvantitativ og kvalitativ metode.

Forløbet har et omfang på ca 50 sider - heraf er 37 sider kernestof. Supplerende stof er
dokumentarfilm. økonomisk statistik og artikler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode samfund (fællesfagligt)

Historie:  Det gode samfund – Velfærdens historiske rødder og udvikling

Kort forløbsbeskrivelse (historie):
I historiearbejdet med temaet Det gode samfund har vi undersøgt den danske velfærdsstats historiske udvikling med fokus på nøgleperioder og sociale reformer. Vi begyndte med fattighjælpens organisering i 1800-tallet og fulgte sporene frem til de store socialreformer i det 20. århundrede. Undervejs har vi arbejdet med aktører som K.K. Steincke, Kanslergadeforliget, kvinders rolle i velfærdsstaten og feministiske perspektiver. Eleverne har desuden undersøgt og perspektiveret historiske dokumenter og kilder til den moderne velfærdsmodel.

Nøgleemner:

Fattighjælp og sociallovgivning i 1800-tallet

Mellemkrigstiden og skiftet fra skøns- til retsprincip

K.K. Steincke og socialreformen i 1933

Velfærd og ligestilling – kvinders rolle og feminismebølger

Historiebrug: Sprogø og marginalisering

Kort forløbsbeskrivelse (samfundsfag):
I samfundsfag har vi arbejdet med grundlæggende økonomiforståelse for at forstå det økonomiske fundament for velfærdsstaten - fokus har været på Maslovs behovspyramide, markeds-/planøkonomi, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk politik. Derefter har vi arbejdet med velfærdsmodeller, herunder civilsamfundet, statens og markedets betydning, samt den danske velfærdsmodels udfordringer. Til sidst har vi set på (relativ) fattigdom i Danmark og social arv, social mobilitet og ulighed.

Kernestof i samfundsfag:
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶-kvantitativ og kvalitativ metode.


Faglige mål:
-forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.



Kort forløbsbeskrivelse (Religion):
Vi har undersøgt næstekærlighedens rolle i kristendommen og særligt i Folkekirkens selvforståelse og praksis. Med afsæt i Bibelen, Luthers reformation og diakoniens udvikling i Danmark har eleverne arbejdet med forholdet mellem religion og samfund – herunder Folkekirkens rolle i velfærdsarbejde før og nu. Forløbet har desuden stillet skarpt på kristen etik (især næstekærlighed, skyld, tilgivelse og ansvar) samt mødet med sekularisering og moderne velfærdsstatstænkning. Etiske modeller (pligtetik, nytteetik og situationsetik) er blevet anvendt analytisk.Til sidst har vi set på, hvorvidt velfærdsstaten kan betragtes som en kristen opfindelse.

Nøgleemner og kernestof (Religion):
- Kristendommens menneske- og samfundsopfattelse
- Det dobbelte kærlighedsbud og næstekærlighedens betydning
- Folkekirken og dens sociale rolle i samfundet
- Diakoni i historisk og nutidig kontekst
- Forholdet mellem religion og politik/stat (sekularisering)
- Religionsfaglige etikmodeller: pligtetik (Kant), nytteetik (Bentham) og situationsetik (Løgstrup)
- Samspillet mellem religion og det moderne samfund (Zuckerman, Løgstrup m.fl.)

Faglige mål (Religion):
- Redegøre for centrale sider ved kristendommen med anvendelse af faglige begreber
- Analysere centrale etiske modeller og anvende dem på konkrete problemstillinger
- Forholde sig til, hvordan religion kan komme til udtryk i samfund og kultur
- Diskutere og reflektere over religiøse idéer og værdier i en moderne, sekulariseret kontekst
- Udvælge og anvende relevant materiale (tekster, billeder, cases) til at undersøge samspillet mellem religion og samfund.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jødedom (enkeltfagligt)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrab og Holocaust - hvordan kunne det ske?

Forløbsbeskrivelse: Forløbet fortsættes efter sommerferien, hvor vi arbejdet med Holocaust.

Vi har i dette forløb undersøgt to forskellige folkedrab. Folkedrabet i Rwanda i 1994 og Holocaust mellem 1941-45 i forbindelse med 2. verdenskrig.

RWANDA:
I forbindelse med Rwanda undersøgte vi, på hvilken måde den europæiske kolonihistorie havde indflydelse de etniske spændinger mellem Hutu og Tutsi, med belgiernes inddeling mellem de forskellige etniciteter.
Vi fokuserede på, hvordan folkedrabet udspillede sig, ved at læse vidnesbyrd fra overlevende tutsi og undersøgte, hvad der karakteriserede de gerningsmænd, der deltog i folkedrabet.

Som teoretisk ramme, har I skullet inddrage Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier og vurdere, hvordan forskellige kilder, var udtryk for forskellige stadier.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forberede Prøveeksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Forløb#12 Holocaust (enkeltfagligt)

Historie:
Sidste skoleår arbejdede vi med folkedrabet i Rwanda, og i år fortsætter vi tematikken med fokus på Holocaust. Forløbet undersøger udviklingen fra antisemitismens rødder til nazismens magtovertagelse, propagandaens rolle, eskaleringen af forfølgelserne, beslutningen om "den endelige løsning", livet i og omkring udryddelseslejrene samt gerningsmændenes rolle. Forløbet lægger vægt på at forstå de historiske og politiske  årsager til Holocaust og på at inddrage Stantons model over folkedrabenes stadier.

Særlige fokuspunkter:

Årsager til nazismens magtovertagelse og antisemitismens rødder

Nazistisk propaganda og mobilisering af befolkningen

Eskaleringen fra diskrimination til systematisk udryddelse

Wannseekonferencen og udryddelseslejrene

Fotodokumentation og kilder fra Auschwitz-albummet

Gerningsmændenes rolle og ansvar, belyst gennem socialpsykologiske teorier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#13 Kulturmøde - indvandring og integration

Fællesfagligt forløb

Historie: Kulturmøde og kulturkonflikt i forbindelse med indvandrere og flygtninge i Danmark fra ca.1960-2001, med særlig vægt på den københavnske vestegn.
Religion: Islams oprindelse og islam i Vesten
Samfundsfag:

I historie har forløbet haft fokus på højkonjunkturen i Danmark 1958-1973 og det medfølgende behov for øget arbejdskraft.
Vi har set på hvilket syn man i Danmark havde på importeret arbejdskraft, samt hvorledes dette syn ændredes i kraft med det øgede kulturmøde der kendetegnede perioden, samt hvordan den politiske diskurs ændrede sig.
Begrebet forestillede fællesskaber (Benedict Anderson) anvendes til at forklare nationalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 59 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Forløb#9

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer