Holdet 2q ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution X - Greve Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Karina Søgaard, Laura-Marie Lønstrup, Louise Wegersleff Kjertum, Tom Becher
Hold 2024 ks/q (1q ks, 1q ks-hi, 1q ks-re, 1q ks-sa, 2q ks, 2q ks-hi, 2q ks-re, 2q ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kronologiforløb
Titel 2 Vikingetiden i forskellige perspektiver
Titel 3 USAs historie  (også del af "det gode samfund")
Titel 4 Identitesdannelse (sa)
Titel 5 Det gode samfund (fællesfagligt)
Titel 6 Det Gode Samfund (fællesfagligt, indhold i sa)
Titel 7 USA
Titel 8 Politik og demokrati 1 (sa forløb)
Titel 9 Jødedom (enkeltfagligt)
Titel 10 Repetition og afslutning jødedom
Titel 11 Politik og demokrati 2
Titel 12 Kulturmøder og islam
Titel 13 Kulturmødes (fællesfagligt forløb, sa delen)
Titel 14 Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kronologiforløb

Forløbet har til hensigt at give eleverne et overordnet indblik i de historiske perioders forskelle og sammenhænge .Forløbet taget udgangspunkt i dansk historie, men vil også inddrage den europæiske historie når dette findes opportunt for undervisningen.

Forløbet vil særligt sætte fokus på periodisering, samt sigte efter, at give eleverne et indtryk af periodernes særegene kendetegn og karakteristika, der stadig kan spores i vore dages postmoderne samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 USAs historie (også del af "det gode samfund")

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Identitesdannelse (sa)

Enkeltfagligt forløb i samfundsfag.

I forløbet arbejder eleverne med identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
Forløbet har taget udgangspunkt i samfundsfagsbogen ”Luk Samfundet Op!” samt relevant supplerende empiri.

Forløbets centrale begreber og teorier er:
- Socialisering (Primær-, sekundær- og dobbeltsocialisering)
- Sociale normer
- Identitetens fire niveauer
- Erving Goffmans teori om face, setting, frontstage og backstage, herunder sociale mediers betydning for unges identitetsdannelse
- Giddens begrebsapparat om det senmoderne samfund (aftraditionalisering, individualisering, adskillelse af tid og rum, øget refleksivitet, udlejring af sociale relationer)
- Hartmut Rosas teori om accelerationssamfundet (teknologisk acceleration, Acceleration af social forandring, acceleration af livstempo, social kappestrid, fremmedgørelse og resonans)
- Ulrich Becks teori om risikosamfundet og institutionaliseret individualisering
- Ziehes begreber og kulturelfrisættelse og formbarhed samt individets reaktionsmønstre (potensering, ontologisering, subjektivisering)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode samfund (fællesfagligt)

Kort forløbsbeskrivelse (Religion):
Vi har undersøgt næstekærlighedens rolle i kristendommen og særligt i Folkekirkens selvforståelse og praksis. Med afsæt i Bibelen, Luthers reformation og diakoniens udvikling i Danmark har eleverne arbejdet med forholdet mellem religion og samfund – herunder Folkekirkens rolle i velfærdsarbejde før og nu. Forløbet har desuden stillet skarpt på kristen etik (især næstekærlighed, skyld, tilgivelse og ansvar) samt mødet med sekularisering og moderne velfærdsstatstænkning. Etiske modeller (pligtetik, nytteetik og situationsetik) er blevet anvendt analytisk.Til sidst har vi set på, hvorvidt velfærdsstaten kan betragtes som en kristen opfindelse.

Nøgleemner og kernestof (Religion):
- Kristendommens menneske- og samfundsopfattelse
- Det dobbelte kærlighedsbud og næstekærlighedens betydning
- Folkekirken og dens sociale rolle i samfundet
- Diakoni i historisk og nutidig kontekst
- Forholdet mellem religion og politik/stat (sekularisering)
- Religionsfaglige etikmodeller: pligtetik (Kant), nytteetik (Bentham) og situationsetik (Løgstrup)
- Samspillet mellem religion og det moderne samfund (Zuckerman, Løgstrup m.fl.)

Faglige mål (Religion):
- Redegøre for centrale sider ved kristendommen med anvendelse af faglige begreber
- Analysere centrale etiske modeller og anvende dem på konkrete problemstillinger
- Forholde sig til, hvordan religion kan komme til udtryk i samfund og kultur
- Diskutere og reflektere over religiøse idéer og værdier i en moderne, sekulariseret kontekst
- Udvælge og anvende relevant materiale (tekster, billeder, cases) til at undersøge samspillet mellem religion og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det Gode Samfund (fællesfagligt, indhold i sa)

I dette fællesfaglige forløb har eleverne arbejdet med Det Gode Samfund på tværs af de tre ks-fag.
I samfundsfag har fokus været på velfærdsstaten og dennes udfordringer.
Eleverne har derfor arbejdet med de tre velfærdsmodeller samt deres kobling til de klassiske ideologier.
Derudover har eleverne arbejdet med den danske velfærdsstats udfordringer samt hvordan konkurrencestatslogikken udfordrer den universelle velfærdsmodel.
I forbindelse hermed har eleverne arbejdet med finans-, penge- og strukturpolitik samt hvilken rolle hhv. offentlige og private velfærdstilbud skal fylde i den danske velfærdsstat.
Desuden har eleverne diskuteret liberale syn på velfærdsstaten og individets frie valg overfor socialistiske syn på velfærdsstatens rolle nøglen til mindre ulighed.

Kernestof:
-  politiske ideologier
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
- sociale og kulturelle forskelle

Centrale teorier og begreber:
- Velfærdsstater (den universelle, den residuale og den korporative velfærdsmodel)
- Klassiske ideologier (Liberalisme, Konservatisme og Socialisme)
- Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer
- Finans-, penge-, og strukturpolitik (herunder ekspansiv og kontraktiv finans/pengepolitik)
- Det økonomiske kredsløb
- Udlicitering
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 USA

Forløbsbeskrivelse:
I dette forløb har vi undersøgt religionens rolle i det amerikanske samfund med særligt fokus på forholdet mellem religion, stat og samfund, sekularisering, protestantisme, fundamentalisme, kreationisme og civilreligion. Vi har gennem tekster, opgaver og videoklip arbejdet med fagbegreber, religiøse retninger, symboler og samfundsforståelser.

Nøgleemner og kernestof:
1. Religion i USA og Danmark – sammenligning
- Statsreligion vs. religionsfrihed
- Institutionel og kulturel sekularisering
- Værdier og symboler

2. Sekularisering og sekulariseringstesen
- Peter Berger og Max Weber
- Tre niveauer: institutionelt, samfundsmæssigt, individuelt
- Phil Zuckermans pointe om den danske undtagelse

3. De amerikanske protestanter
- Evangelikale vs. mainline protestantisme
- Missionsbefalingen
- Kendetegn ved born again-kristendom

4. Megakirker og religiøs markedsføring
- Show-prægede gudstjenester og big business
- Joel Osteen og Lakewood Church (YouTube)
- Phil Zuckerman: McChurch og markedslogik

5. Protestantisk fundamentalisme og den kristne højrefløj
- The Fundamentals og trosartikler
- Bibellæsning og modstand mod modernitet
- Kulturkamp: abort, LGBTQ+, woke, Israel-støtte

6. Kreationisme og Intelligent Design
- Ungjordskreationisme, videnskabelig kreationisme, ID
- Retssager: Scopes, Epperson, Kitzmiller
- Konflikt mellem religion og videnskab

7. Civilreligion
- Rousseau og Durkheim
- Robert Bellah: Gud i nationens selvforståelse
- Symboler og ritualer: præsident-ed, flag, Thanksgiving, troskabsed, Forfatningsfædre
- Joe Bidens sejrstale som civilreligiøs tale

Faglige mål:
- Redegøre for centrale begreber i religionsfaget
- Forklare religioners rolle og funktion i samfundet
- Foretage sammenligninger mellem religiøse retninger og samfund
- Analysere konkrete tekster og symboler med religionsfaglige begreber
- Reflektere over forholdet mellem religion, politik og kultur
- Anvende viden og begreber på cases og aktuelle problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Politik og demokrati 1 (sa forløb)

Forløbet har introduceret eleverne til grundlæggende demokratiforståelse og politik, herunder demokratiformer, demokratiske pligter og rettigheder og medborgerskab samt det danske politiske system, magtens tredeling og fordelings- og værdipolitik. Forløbet fortsætter efter sommerferien.

Kernestof:
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- politiske beslutninger i Danmark i en global sammenhæng

Centrale begreber/teorier:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati
- Magtens tredeling
- Medborgerskab og demokratiske pligter og rettigheder
- Fordelingspolitik
- Værdipolitik
- Valgformer (forholdstalsvalg og flertalsvalg i enkeltmandskredse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 11 Politik og demokrati 2

Forløbet har bygget videre på forløbet Politik og demokrati 1.
Fokus har i denne del været på mediernes rolle i et demokrati.

Centrale begreber:
- Den politisk dagsorden
- Politisk kommunikation, herunder spin og de forskellige typer spin
- Forskellen på sociale medier og klassiske medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kulturmøder og islam

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 Forløb#8

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer