Holdet 3j DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Sarah Nehammer
Hold 2023 DA/j (1j DA, 2j DA, 3j DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introforløb - argumentation og retorik
Titel 2 Litterær analyse med værklæsning og skriftlighed
Titel 3 Journalistik - et innovativt forløb FF2
Titel 4 Skriftlighedsforløb analyse og kampagner
Titel 5 DHO
Titel 6 Litteraturhistoriske perioder kort fortalt
Titel 7 Dokumentarfilm
Titel 8 Autofiktion
Titel 9 Skriftlighedsforløb: Debatterende artikel
Titel 10 Krigens billeder
Titel 11 Mennesket - mellem natur og kultur
Titel 12 Kunst der sætter problemer til debat - DMG
Titel 13 Skriftlighedsforløb: Den reflekterende artikel
Titel 14 "Os og dem"-diskurser
Titel 15 Syndefald og litterære metoder
Titel 16 Shorts - kortfilm
Titel 17 Hjælpemidler til skriftlighed
Titel 18 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introforløb - argumentation og retorik

Hvad skal I lære?

1. Få kendskab til det udvidede tekstbegreb og teksters hensigt.
2. Arbejde med forskellige typer tekster og undersøge hvilken argumentation og retorik de benytter sig af.
3. Få kendskab til retorikkens virkemidler og hensigter samt det retoriske pentagram. Herunder også opnå en bevidsthed om hele kommunikationssituationens betydning for valg af retoriske virkemidler og argumentation.
4. Kendskab til de 3 appelformer og hvordan de anvendes og med hvilket formål. Være i stand til at analysere forskellige teksttypers brug af appelformer.
5. Kendskab til Toulmins argumentationsmodel og argumenters bestanddele samt brug af forskellige argumentationstyper.
6. Kendskab til lejlighedstalen som genre og talers opbygning.
7. Være i stand til at anvende de retoriske virkemidler og appelformerne i egne tekstproduktioner.

Det skriftlige arbejde:
8. Kendskab til skellet mellem privat og faglig tekstlæsning.
9. Lære at  anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
10. Lære at skelne mellem genfortælling og analyse.
11. Lære selv at skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


Hvad skal I kunne efter forløbet?

1. Gennemskue teksters kommunikationssituation og deres overordnede hensigt og bruge det som udgangspunkt for tekstanalysen.
2. Analysere forskellige teksttypers argumentation ved hjælp af faglig viden og begreber.
3. Analysere forskellige teksttypers retoriske virkemidler og appelformer ved hjælp af faglig viden og begreber.
4. Kunne producere en argumentatorisk og retorisk hensigtsmæssig tekst på baggrund af viden om kommunikationssituationen.
5. Kunne skelne mellem privat og faglig tekstlæsning. Kunne anvende korrekt tekstdokumentation og citatteknik.
6. Kunne skelne mellem genfortælling og analyse. Skrive analyserende med korrekt tekstdokumentation og citatteknik.


PRIMÆRTEKSTER:
- Kristian Massey Møller: “Roskilde Festival er et studie i tidens fravær af forældreautoritet”, Kristeligt Dagblad, 5. juli 2018. (1,5 sider)
- Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidts tale til Dronning Margrethe ved regentens 40-års jubilæum: (fra: http://kongehuset.dk/menu/nyheder/statsministerens-tale-ved-gallataflet) (4 sider)
- Lotte Kirkeby: “Myggestik” (fra samlingen Jubilæum, 2016) (8 sider)
- Birthe Baxter: “Uhyrligt”, Weekendavisen, 27. juli 2013. (1,5 sider)


BAGGRUNDSLITTERATUR:
- Birgit Darger et al.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningens forlag, 2009, pp. 9-13 + 95-106 (17 sider)
- Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale, Systime, 2006, pp. 47-53 (7 sider)
- https://www.youtube.com/watch?v=dhd0_Ke-UQY (om de tre appelformer)


Samlet omfang: 39 sider (+ medieklip)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Litterær analyse med værklæsning og skriftlighed

Redskaber til analyse og fortolkning


Selvom det kan være fint nok at undersøge, hvad en tekst handler om, så er der andre spørgsmål, der giver bedre svar. Når I kan argumentere for, hvad en tekst handler om, ved at definere, hvordan den skaber betydning, er I blevet bedre læsere.
I har måske hørt, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar, når man analyserer og fortolker: ”Din tolkning er lige så god som min.” Men der findes stærke og svage tolkninger. De stærke er dem, der er funderet i teksten, og hvor I kan lave jeres analyse ved at trække elementer ud af teksten. De svage er dem, hvor I tager afsæt i jer selv, bruger jeres egne associationer, lægger elementer ned i teksten og ender med en tolkning, som ikke giver mening for andre. Forløbet giver jer redskaberne til at kunne skelne og til at foretage stærke tolkninger.
I dette forløb skal I derfor lære om:

•Privat og fælles læsemåde
•Relevante og irrelevante iagttagelser
•Hvordan vi som læsere skaber betydning i en tekst

I arbejder med begreber som:

- Tekst og læser
- Kompositionsmodeller
- Fortæller og fortælleteknik
- Synsvinkel
- Person - og miljø karakteristik
- Tematik
- Fortolkning

Baggrundsmateriale:

Kompendium om litterær analyse

Tekster læst i forløbet:

Albinus og Nehammer: "Skriv dig frem"
Klaus Rifbjerg: "Livet på badeværelset”
Askildsen “Betydningen”
Blicher “Hosekræmmeren” (Uddrag)

Film: Ondskab, Mikael Håfström, 2003

Læst som værk:

Mads Ananda Lodahl, "Volvo", novelle fra novellesamlingen "Soft boys" 2023, Gyldendal
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Skriftlighedsforløb analyse og kampagner

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 DHO

I forløbet har vi arbejdet med det moderne gennembrud som litteraturhistorisk og historisk periode. Der har været fokus på både litterær analyse, retorisk analyse og billedanalyse.
Det  moderne gennembrud har været brugt som emne for arbejde med DHO-opgavens opbygning og struktur samt formalia i akademiske opgaver.


Vi har læst følgende:

Læst i 1g i forløb om DHO:

Om at skrive DHO: sider........ i bogen

Andersen Nexø: Uddrag af Pelle Erobreren - "Fabrikspigen" , 1906 - 1910

Andersen Nexø: Lønningsdag, 1900

Johanne Meyer, "Hvad er kvindesagen"?, fra Jacobsen og Paldam, "De moderne gennembrud" 1870 - 1914, Systime.

Louis Pio, "Maalet er fuldt", 1872, fra Jacobsen og Paldam, "De moderne gennembrud" 1870 - 1914, Systime.

Anna Jensen, "Proletarkvinden som Hjem og - Industrislavinde", 1892, fra Jacobsen og Paldam, "De moderne gennembrud" 1870 - 1914, Systime.

Dr Dokumentar: "Ludere, lommetyve og lirekassemænd", sæson 1, episode 3, Rabarberdrenge og panserbasser", 2015

https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Litteraturhistoriske perioder kort fortalt

Litteraturhistoriske perioder kort fortalt
Forløbet er en introduktion til dansk litteratur- og kulturhistorie.
I forløbet arbejder vi med temaet ”Forholdet til naturen". Forløbet lægger op til forløbet i 2g om oplysningstiden og romantikken, ligeledes med fokus på natursynet.  

Perioder og tekster vi læser i forløbet:

Naturen som farlig:
Middelalder: ”Agnete og havmanden”

Naturen, der kan beherskes
Oplysning:
Holberg: Af "Niels Klims underjordiske rejse"

Naturen som nationalidentitet:
Grundtvig: "Langt højere bjerge så vide på jord"
Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land”   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Dokumentarfilm

Medieforløb

Vi har særligt fokus på dokumentargenrens tradition for at lave institutionsportrætter. I forløbet arbejdes også med analyse af levende billeder og dokumentargenrens forskellige former. Særligt har vi haft fokus på den dybdeborende/autoritative dokumentar og den observerende dokumentar. Eleverne er endvidere blevet præsenteret for den deltagende dokumentar.

Når vi undersøger dokumentarfilmens fortællermæssige udtryk har vi arbejdet med fakta- og fiktionskoder og set på det levende billedes virkemidler (Filmiske virkemidler). Undervejs i forløbet har eleverne arbejde med en hel dokumentarfilm, der er læst som værk.  

I forløbet arbejdes med analyse af levende billeder og dokumentargenrens forskellige former. Særligt har vi haft fokus på den dybdeborende/autoritative dokumentar. Eleverne er endvidere blevet præsenteret for den observerende og den deltagende dokumentar.

Baggrundsmateriale:

Granild og Wolfhagen: "DOX", s. 16-23 og s. 33-44

Læst som værk: "Kesi - 20 år", DR-dokumentar

Tekster:

Den autoritative dokumentar:

DR Dokumentar: “Hells Angels - bag rygmærket"
https://www.dr.dk/drtv/se/hells-angels-bag-rygmaerket_-en-morderisk-motorcykelklub_462069

DR Dokumentar: "De særligt farlige":
https://www.dr.dk/drtv/se/de-saerligt-farlige_-indespaerret_433517

Advokaternes tag-selv-bord
https://www.youtube.com/watch?v=TGxHAKZagBs&t=48s


Den observerende dokumentar:

Uddrag af:
DR Dokumentar: "På tirsdag skal jeg dø"
https://www.dr.dk/drtv/episode/paa-tirsdag-skal-jeg-doe_-prebens-vilje_349502

Klip fra På skinner (2011):
http://www.dr.dk/tv/se/pa-skinner#!/

Uddrag af dokumentar, Engels, "Dømt til behandling"
https://www.youtube.com/watch?v=g8cRQwWeSZI&t=140s

Uddrag af Bonnie og de 1000 mænd, Mette Korsgaard, 2015
https://www.youtube.com/watch?v=xMDkRQo4W-o&rco=1


Den deltagende dokumentar:

Uddrag af Operation X
https://www.youtube.com/watch?v=ET7Pc0TeTUo&t=40s

Uddrag af "Supersize me:
https://www.youtube.com/watch?v=mlWzDV_0hnU
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Autofiktion

Autofiktion
I forløbet arbejder vi med den autofiktive genre, der er blevet meget populær inden for de sidste 15 år og som rejser spørgsmålet om forholdet mellem fakta og fiktion ved at genindføre forfatteren som en væsentlig størrelse for forståelsen af teksterne. Vi ser på, hvordan genren ved både at blande fakta og fiktionskoder og benytte sig af paratekster, inviterer til indgåelse af en dobbeltkontrakt mellem læser og tekst.
Vi undersøger særligt teksternes fortællere, konflikter og tematikker, herunder det terapeutiske opgør med barndommens bødler og forsøget på at blive klogere på egen identitet ved at vende tilbage til fortiden.  
Vi har også set på, hvilke problemer det skaber, når man blander virkelighed og fiktion i de autofiktive værker, og vi har diskuteret, om det er ok at udstille andre i fiktive værker ved at trække på virkelighedsreferencer som f.eks. navneidentitet eller om genrebetegnelsen ”roman” fritager forfatteren for ethvert ansvar?

Baggrundstekst:

"Christensen og Jensen Livsværks, s. 11 - 29

Tekster læst i forløbet:

Uddrag af Jørgen Leth "Det uperfekte menneske", 2005

Christina Hesselholdt, "Månestrålesofaen", 1998

Yahya Hassan, "Forurettet", 2013, "Tvangsfjernet" og "Uden for døren" fra digtsamlingen "Yahya Hassan", 2013

Uddrag af Thomas Korsgaard, "Hvis der skulle komme et menneske forbi",  2017, Lindhardt og Ringhof  

Uddrag af film:
Uddrag af afsnit "Klovn" ("Jarlens død")
Uddrag af Anna Odell, "Gensynet", 2013

Uddrag af grafiske romaner:
Spiegelman: "Maus", 1980

Værklæsning:
Roman:
Thomas Korsgaard: "Mente I det", 2023, Lindhardt og Ringhof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Krigens billeder

Sprogforløb/medieforløb

Krigens metaforik og tematik
Vi har læst digte, der er skrevet både før, under og efter krig, og vi har arbejdet med en hvervekampagne fra Forsvaret.
I forløbet har vi haft fokus på, hvordan krig tematiseres, og hvordan oplevelsen af krig kan udtrykkes gennem forskellige sproglige virkemidler i forskellige eksempler på krigslyrik og ved hjælp af både sproglige - og filmiske virkemidler i et eksempel fra forsvarets hvervekampagner. Vi har i forbindelse med studieturen til Barcelona også set på modernistiske strømninger indenfor billedkunsten som: Ekspressionisme, kubisme (Guernica af Picasso) og surrealisme. Vi har besøgt Dali-museet i Figueres.
Vi har også været i teatret og set forestillingen "Desertør", der er en forestilling om krig baseret på den grafiske roman "Desertør" af Halfdan Pisket.

Læst i forløbet:

"Den tapre landsoldat", 1848

Nordbrandt, "Vuggevise", 2015

Tom Kristensen, "Henrettelsen", 1922

Binding, "Urolig nat", 1919

Svensk folkevise, "Hvem kan sejle uden vind"

Anonym, "Med pigtrådshegn på kryds og tværs", 1918

Gustaf Munch-Petersen, Til mine forældre", 1932

Uddrag af den grafiske roman af Halfdan Pisket, "Desertør", 2014

Hvervekampagne fra Forsvarets uddannelser: "Officer i Forsvaret", 2012

Den danske Spillefilm "Hvidstengruppen", Anne-Grethe Bjarup Riis, 2012

I forbindelse med forløbet har vi også arbejdet med en debatterende artikel, hvor emnet har været pressefotografier, der ændrede verden. Her har vi set på en række berømte pressefotografier, hvoraf mange også er relateret til krig.

Dokumentarfilm: "Photos That Changed The World" | S01 E03 | All Documentary - "Napalm-pigen"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Mennesket - mellem natur og kultur

Litterært forløb

Et krea-terapeutisk, litterært forløb i 8 dele!

Vi skal undersøge, hvordan mennesket altid har været optaget af de to modsætninger: Natur vs kultur/teknologi, og hvordan de er blevet vurderet forskelligt gennem tiden.
Vi har særligt fokus på romantikkens naturdyrkelse, der er særligt karakteriseret ved sin opfattelse af naturen som levende og guddommelig, og hvor mennesket kan (gen)finde en tabt autenticitet. Vi har også kort set på oplysningstidens kultur-dyrkelse, hvor naturen opfattes som en størrelse, der skal tæmmes og beherskes af mennesket, og hvordan vi stadig i dag har den samme diskussion om, hvordan vi skal forholde os til naturen, og hvad der skaber et godt liv for mennesket. Vi fører undervejs en krea-logbog, hvor vi reflekterer over, hvad det gode for mennesket er: natur eller kultur?

I forløbet sætter vi særlig fokus på romantikkens natursyn og hvordan den kommer til udtryk hos H. C. Andersen.
"Nattergalen" er under forløbet læst som værk. Vi perspektivere til det moderne storbymenneskes forhold til naturen gennem digte, reklamer og små eksperimenter med vores forhold til teknologi og natur i dag. Vi ser også kort på Romantismens fokus på naturen som menneskets egen natur med udgangspunkt i gysergenren!


I forløbet har vi læst:

Baggrundsstof:

Lærer-handout om romantikken og oplysningstidens syn på naturen.

Tekster læst i forløbet:

Grundtvig: "Langt højere bjerge så vide på jord"

Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land”   

H. C. Andersens "Nattergalen", 1843 (Læst som værk)

Edgar Allan Poe, "Hjertet, der sladrede", 1843.

Reklamer og små oplysningsfilm:

- https://www.youtube.com/watch?v=CnUe0CeRwSc

- https://www.youtube.com/watch?v=O9UA2ZnI7VU

- https://www.youtube.com/watch?v=7rHI9UGKpd8

https://www.youtube.com/watch?v=aaVtIxVoMk0


Forløbets tematik er introduceret i 1g, hvor vi læste:

Naturen som farlig:
Middelalder: ”Agnete og havmanden”

Naturen, der kan beherskes
Oplysning:
Holberg: Af "Niels Klims underjordiske rejse"

Naturen som nationalidentitet:
Grundtvig: "Langt højere bjerge så vide på jord"
Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land”   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kunst der sætter problemer til debat - DMG

Litterært forløb

I forløbet skal vi arbejde med det moderne gennembrud.
Vi undersøger, hvad der er karakteristisk for den nye litteratur, og hvordan den adskiller sig fra den romantiske litteratur, både i form og indhold. Vi ser også på nogle af årsagerne til det moderne gennembrud. Hvad sker der historisk, videnskabeligt og kulturhistorisk, og hvordan kan det forklare den nye litterære strømning, der med en ny realistisk skrivestil særligt sætter fokus på problemstillinger som social ulighed, proletariatets vilkår, kirkens magt og kvindens stilling i samfundet, herunder sædelighedsdebatten? I forløbet ser vi også på, hvordan man laver en litteraturhistorisk læsning.
Forløbet er læst i forlængelse af DHO i 1g.

Særlige begreber/aspekter:
Realisme som skrivestil
Naturalisme som livssyn
”Det moderne gennembrud” som kulturhistorisk periode
Industrialisering / Urbanisering
Naturvidenskab og darwinisme
Politiske forhold
Arv/miljø
Kvinderne og sædelighedsfejden
Problemorienteret kunst – Georg Brandes

Baggrundsstof:
Om Det moderne gennembrud fra Litteraturhistorien på langs og på tværs, s. 1-7
Lærerproduceret materiale: "Sædelighedsfejden", s. 1-2


Tekster:

Pontoppidan: "Ane-Mette ", 1887

Herman Bang: "Den sidste balkjole", 1887

Amalie Skram: "Karens jul", 1885

H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne", 1845 (Romantikken - brugt som perspektivering)

Dr Dokumentar: "Danmarkshistorien på vrangen : Sex gennem tiderne", 2020

https://www.dr.dk/drtv/episode/danmarkshistorien-paa-vrangen_-sex-gennem-tiderne_150959

Læst som værk:
Strindberg: "Den stærkere", 1899 (Premiere i København)


Læst i 1g i forløb om DHO:

Andersen Nexø: Uddrag af Pelle Erobreren - "Fabrikspigen" , 1906 - 1910

Andersen Nexø: Lønningsdag, 1900

Johanne Meyer, "Hvad er kvindesagen"?, fra Jacobsen og Paldam, "De moderne gennembrud" 1870 - 1914, Systime.

Louis Pio, "Maalet er fuldt", 1872, fra Jacobsen og Paldam, "De moderne gennembrud" 1870 - 1914, Systime.

Anna Jensen, "Proletarkvinden som Hjem og - Industrislavinde", 1892, fra Jacobsen og Paldam, "De moderne gennembrud" 1870 - 1914, Systime.

Dr Dokumentar: "Ludere, lommetyve og lirekassemænd", sæson 1, episode 3, Rabarberdrenge og panserbasser", 2015

https://www.dr.dk/drtv/se/ludere-lommetyve-og-lirekassemaend_-rababerdrenge-mod-panserbasser-1880_1900_71477
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 14 "Os og dem"-diskurser

Sprogforløb - "Os og dem"-diskurser

I forløbet skal vi beskæftige os med forskellige sproglige analyser som redskaber til at undersøge sammenhængen mellem sprog, værdier og magt.
Vi sætter særligt fokus på "Os og dem"-diskurser, og vi analyserer forskelligt materiale, der omhandler mange af de konkrete "Os og dem"-diskurser, der har fået meget medieomtale, herunder "Eskimo-isen", "Grønlænder-stiv" samt en række Metoo-inspirerede diskussioner om sprogbrug i forholdet mellem kønnene.
Hovedpointen bliver at se på, hvilken rolle sproget egentlig spiller, når det handler om måden, vi italesætter os selv og andre på i mange af de "Os og dem"-diskurser, der fylder meget.

Vi arbejder på tre niveauer:

1. Teoretisk fundament:
Sprog er magt: socialkonstruktivisme, sprogets deskriptivitet og normativitet samt teori om sprog som en form for mobning

2. Analytisk tilgang/metoden:
Diskursanalyse og retorik/stilistik

3. Diskussion:
"Os og dem"-diskurser? Er de skadelige eller uundgåelige?

Når vi er færdige med forløbet, så skulle I gerne:

- Have kendskab til diskursanalysens anvendelsesområder

- Have kendskab til diskursanalysens begreber

- Kunne lave en diskursanalyse af et givent tekstmateriale og præsentere jeres analyse på en velstruktureret måde.

- Kunne lave en analyse af retorik/stilistik, argumentation og kommunikationsanalyse af et givent tekst-materiale, så det kan supplere diskursanalysen

- Have opnået en forståelse af, hvordan bestemte diskurser (måde at tale om noget på) påvirker vores opfattelse af os selv og andre – med særligt fokus på "Os og dem" -diskurser og de mange, konkrete eksempler

- Have opnået en forståelse af, hvorfor "Os og dem"-diskurser ofte får lov at fylde meget i den offentlige debat

- Kunne inddrage teorien om socialkonstruktivismens syn på forholdet mellem sproget og virkeligheden samt teori om mobning (I få hovedtræk)


I forløbet introduceres til diskursanalyse ud fra bogen "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet" (Systime 2014)

Baggrundstekster:

Bornerup og Møller, "Diskursanalyse i dansk - sprog, magt og identitet", Dansklærerforeningens Forlag, s. 12-28

Fibiger: "Den sproglige virkelighed", 46-47

Tekster læst i forløbet:


Nik og Jay, "Boing", 2002

Holberg, "Om grønlændere" - ppt

Nauja Lynge, "Ordet "grønlænderstiv" prikker til ar i sjælen",  2017 Jyllands-Posten

’Rune Lykkeberg, "Grønlænderstiv’ står i Den Danske Ordbog af den enkle grund, at det bliver brugt på dansk" -  Information, 16. november 2017


Reklamer:

Always#LikeAGirl
https://www.youtube.com/watch?v=XjJQBjWYDTs

Gilette: We believe: The Best Men Can Be, 2019
https://www.youtube.com/watch?v=koPmuEyP3a0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Syndefald og litterære metoder

Litterært forløb

Forløbet handler om genfortolkninger af den gamle syndefaldsmyte i senere litteratur, der bruger myten til at give udtryk for udfordringer og oplevelser forbundet med overgangen fra barn til voksen.
I dette forløb bliver I også præsenteret for forskellige litterære metoder. Vi ser på nykritik (herunder modernisme), ideologikritik/værdikritik og biografisme, og vi ser på, hvilke teorier de forskellige metoder er baseret på og de forskellige analysemodeller/begreber, der er knyttet til hver af metoderne.

Fokuspunkter:
- Kunne læse teksterne som genfortolkninger af syndefaldsmyten
- Kunne forklare de forskellige metoder
- Kunne anvende de forskellige metoder til analyse og fortolkning af litterære tekster
- Kunne diskutere styrker og svagheder ved de forskellige metoder


Baggrundslitteratur:

Kompendium med oversigt over forskellige litterære metoder - Fra "Litteraturens Huse", Systime - fokus på biografisk, ideologikritisk og nykritisk metode, s. 1-5


Tekster læst i forløbet:

Uddrag af 1. Mosebog, "Syndefaldet"

Folkevise: "Agnete og havmanden"

Folkeeventyr: "Snehvide"

J. V. Jensen, uddrag af Kongens fald - "Susanna", 1901

Rudolf Binding: "Urolig nat", 1919

Tom Christensen, "Nat i Berlin", 1921

Karen Blixen "Ringen", 1958

Pia Juul: "Være med", 2012

Feministisk læsning af eventyr - Jessica Hallbäck.pdf - "Snebleg", 2020
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer



Titel 18 Repetition

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer