Holdet 3ae HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Kristian Helmersen, Therese Bache
Hold 2023 HI/ae (1ae HI, 2ae HI, 3ae HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Romerriget
Titel 2 DHO - Industrialisering og Det moderne gennembrud
Titel 3 Erindringer om vikingetiden
Titel 4 Dansk Vestindien
Titel 5 Demokratihistorie
Titel 6 Demokrati på Museum
Titel 7 Er Den kolde krig slut?
Titel 8 Soldater i krig
Titel 9 Velfærdsstaten og det kulturelle opbrud

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Romerriget

Forløbet giver en bred introduktion til følgende forhold ved Romerrigets historie:
- de lange linjer i Roms/Romerrigets historie fra myten om Romulus og Remus (753 fvt) - det vestromerske riges undergang (476 e.v.t)
- republikken som politisk system
- overgangen til kejsertiden med fokus på Cæsars vej til magten, Augustus og Pax Romana
- slægt, morale og slavesamfundet

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Europas historie i antikken
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiefaglige teorier og metoder.


PENSUM:
Steg, Kristian Jepsen: "På sporet af Romerriget" Lindhardt og Ringhof s. 7-22 + 28-43 + 48- 57+ 60 -66 +  70 - 74 + 80 - 86 + 97 - 113.

Herunder følgende kilder udgivet i "På sporet af Romerriget":
- Quintus Tullius Cicero: Brev til broderen Marcus
- Primaporta-statuen (Billede)
- Augustus: Mine bedrifter
- Tacitus: Vurdering af Augustus' styre
- Vergil: Æneiden
- Horats: Nunc est Bibendum
- Sveton: Caligulas sindssygdom
- Sveton: Om kejser Claudius' grusomhed
- Menanders hus (billede)
- Varro: Om landbrugets slaver
- Cato om slaverationer
- Seneca: Om slaveri
- Plinius den Yngre: Mordet på en senator
- Seneca til middagsforestilling
- Martin Zimmermann: Om nutidens moralske syn på gladiatorkampe

Derudover:
Artikel fra dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/har-faaet-30-millioner-nye-brugere-sidste-aar-nu-investerer-netflix-milliarder-i
Program sendt på DRK (2016): "Hvordan romerne ændrede verden". Tilgængeligt på mitcfu.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO - Industrialisering og Det moderne gennembrud

Forløbet er et tværfagligt forløb mellem Dansk og Historie, som afsluttes med DHO-opgave. I forløbet er der fokus på perioden omkring det moderne gennembrud, og i særlig grad:
- sædelighedsfejden/debatten om borgerskabets seksualmorale
- social ulighed i byerne/arbejderklassens levevilkår.

Faglige mål:
redegøre for centrale begivenheder i Danmarks historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

PENSUM:
Kilder:
- Elisabeth Grundtvigs foredrag (1887) "Nutidens sædelige lighedskrav" (uddrag)
- Georg Brandes indlæg i Politiken (1887) "Engle" (uddrag)
- Luis Pios (1871): "Om fabrikarbejdere"
- J.C. Holcks (1869): ”Om Godgjørenhed og frivilligt Fattigvæsen i Kjøbenhavn” (uddrag fra bog)
- Henningsen, Erik (1892): "Sat ud" (maleri). Tilgængeligt på smk.dk: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS1454
- Hammershøi, Vilhelm (1901): "stue i strandgade med solskin på gulvet". Tilgængeligt på smk.dk: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS3696?q=Stue%20i%20Strandgade%20med%20solskin%20p%C3%A5%20gulvet&page=0
- fem forskellige tabeller over samfundudviklingen i 1800-1900. Fra Kühle, Ebbe: Danmark, Historie, Samfund, Gyldendal, 2000 s. 92-93

Fremstillinger mv:
- Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til Danmarkshistorien (Systime 2012) s. 290-292
- Holst, Nina og Kjeld Sørensen: Dansk og Historie (Columbus 2018) uddrag fra s. 129-146
- Bønnelycke, Cecilie: ” Kampen om seksualiteten går langt forud for både rødstrømper og #MeToo”, videnskab.dk, 2018
- DR-programmet 1800-tallet på Vrangen afsnit 7
- Kühle, Ebbe: "Danmark, Historie, Samfund", (Gyldendal, 2000) s. 106-126
Læst i udvalg i forbindelse med projektarbejde:
- Løkke, Anne og Anette Faye Jacobsen: "familieliv i Danmark" (systime 1999) s. 80 + 83-85
- Bryld, Carl-Johan: "Industrialismens Arbejderklasse" i "Danmark – tider og temaer". danmark.systime.dk. (Systime, 2013).
- Koefoed, Nina: Fattighjælp og tab af rettigheder 1849-1933 - fra Grundlov til Socialreform, fra: Danmarkshistorien.dk, 2016: https://danmarkshistorien.lex.dk/Fattighj%C3%A6lp_og_tab_af_rettigheder_1849-1933_-_fra_Grundlov_til_Socialreform
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Erindringer om vikingetiden

I forløbet er der fokus på vikingetiden med en erindringshistorisk blik. Klassen har arbejdet projektbaseret med at danne sig et overblik over følgende temaer om Vikingetiden: (Landsby)samfund i Vikingetiden, togterne og vikingeskibene, omverdenens syn på "vikingerne", kongemagt i vikingetiden, religion i vikingetiden. Derefter har klassen arbejdet særligt med to erindringseksplosioner: 1800-tallet og i dag. Herunder er følgende temaer behandlet:
- vikingetidens rolle for dansk selvforståelse og identitet
- kommerciel historiebrug og reenactment
- synkron historiografi med fokus på Danmarks Ringborge
- diakron historiografi og erindringspolitik - herunder hvordan historieforskning kan påvirkes af forskellige tiders syn på køn og ligestilling.
- Jellingestenene som erindringssted og de skiftende fortolkninger (erindringer og moderindringer) af stedet
- Museers rolle i opretholdelsen af erindringsfællesskaber og museers forskellige formidlingsstrategier.

Forløbet blev afsluttet med et undervisningsforløb på nationalmuseets udstilling "Vølvens Varsel" hvor eleverne endvidere lavede en museumsanalyse. Undervisningsforløbet havde følgende tema og beskrivelse: Historiebrug - Vilde Vikinger. "I Nationalmuseets udstilling om vikingetiden skal eleverne selv vurdere forskellige populærkulturelle fremstillinger af vikingerne og ud fra både skriftlige kilder og arkæologisk materiale nuancere forestillingerne om de ”vilde vikinger”.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske  udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks historie
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

PENSUM:

Fremstillinger:
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s. 10-15 + 26 -45 -47-54 + 126-132.
- Sindbæk, Søren/danmarkshistorien.dk: Vikingetiden 790 - 1050 (foredragsfilm):  https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-1-vikingetiden-790-1050
- Andersen, Kasper H. - Danmarkshistorien.dk: "Havde vikingernes hjelme Horn" https://danmarkshistorien.lex.dk/MYTE_Havde_vikingernes_hjelme_horn%3F
- DR programmet: "Gåden om Thyra" (2023): tilgængeligt på dr.dk og mitcfu.dk
- Læst i uddrag/fordelt på grupper i forbindelse med projektarbejde: Nationalmuseet: Vinkler på Vikingetiden. https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf

Kilder:
- Uddrag fra Den Angelsaksiske Krønike (793 evt) - tilgængelig i Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s 28
- Uddrag fra Ibn Fadlans beskrivelse af Vikingerne (921 evt)  - tilgængelig i Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s 29
- Uddrag fra "Danmarks historie fortalt for Ungdommen" s. 20 (1884). tilgængelig i Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s 36
- Frølich, Lorenz, (1855): Maleri - Dronning Thyra som voldbygger
- Rasmussen, (2018) "Higher Ground" (Danmarks optræden ved Eurovision Song Contest 2018): https://www.youtube.com/watch?v=XeraDSzu0nw
Uddrag fra ”Vidste du dét – opslagsord til Danmarks historie” 2011. tilgængelig i Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s. 37
- Uddrag fra DR program (2023): "Togtet - Vikingernes store drømme" (episode1) https://www.dr.dk/drtv/se/togtet_-vikingernes-store-droemme_378819
- DR programmet (2023) "Gåden om Thyra".
- Den danske UNESCO kommission (2023): "Fem danske ringborge optaget på UNESCO's Verdensarvsliste" https://www.unesco.dk/vores-arbejde/det-sker-i-unesco-danmark/unesco/2023/230918-ringborge-paa-verdensarvslisten
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk Vestindien

I forløbet er der fokus på Danmarks fortid som kolonimagt i Dansk Vestindien. Der arbejdes i særlig grad med kolonistyrets konsekvenser for de slavegjorte og med det menneskesyn, som slaveri og udnyttelse understøttede. Begivenhederne omkring slaveriets ophævelse i 1848 og salget i 1917 undersøges erindringshistorisk, hvor der med afsæt i begrebet "Grundfortælling" arbejdes med forandringer i historiesynet og debatten om dansk kolonihistorie.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra dansk kolonitid
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

PENSUM:

Fremstillinger:
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s. 63-80 + 84 - 89
- Brimnes, Niels: ”Den blomstrende hovedstad – kolonier og kolonialhandel i København i slutningen af 1700-tallet”. Film tilgængelig på danmarkshistorien.dk: https://auinstallation47.cs.au.dk/open-online-course/lektioner/lektion-5-enevaelde-1660-1814/5-den-oekonomiske-udvikling-kolonier-og-landboreformer
- Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestinden - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016 s. 49-59 (udleveret i scan)
- Jørgensen, Helle (Danmarkshistorien.dk): Myte - var Danmark det første land til at ophæve slaveri?" https://danmarkshistorien.lex.dk/MYTE_Var_Danmark_det_f%C3%B8rste_land,_der_oph%C3%A6vede_slaveriet%3F
- Programmet: "Danmarks sorte samvittighed - en undskyldning eller...?" Tilgængelig på https://www.youtube.com/watch?v=BszW9QvEloc

Kilder:
- Skibstabel - oversigt over tabstal på danske skibe i perioden 1777-1789
- Straffefanger som arbejdskraft på Dansk Vestindien (1746)
- Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
- R. Haagensen om de slavegjortes arbejdsdag (1758)
- Uddrag fra Forordningen om N*-handelen (1792). Tilgængelig i Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s 71
- "Et middagsselskab på Fort Christiansborg", akvarel af den franske prins Philippe, Dansk Guinea, 1843
- Uddrag fra "Fædrelandet august 1848". Tilgængelig i Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestinden - fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2016 s. 92-93
- Valgplakat til folkeafstemningen om salget af De Vestindiske Øer, 1916
- Uddrag fra daværende Statsminister (og medlem af Venstre) Lars Løkke Rasmussens Nytårstale, 1. januar 2017 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-lars-loekke-rasmussens-nytaarstale-1-januar-2017
- Blogindlæg på arbejderen.dk skrevet af Nikolaj Villumsen (medlem af Enhedslisten, og på daværende tidspunkt medlem af Folketinget) 29. marts 2017. https://arkiv.arbejderen.dk/blog-indl%C3%A6g/nikolaj-villumsen/sig-undskyld-og-f%C3%B8lg-op-med-handling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Demokratihistorie

Forløbet giver et indblik i hvordan styreformer - og særligt demokratiet som styreform - fungerer og forandrer sig. Der er arbejdet med følgende problemstillinger/spørgsmål:
- hvad er et demokrati?
- hvordan har synet på demokrati ændret sig gennem historien?
- hvordan kan overgang fra en anden styreform til demokrati foregå?
- hvad kan udfordre et demokrati, og hvornår er demokratiet skrøbeligt?

I forløbet er seks cases (nedslag i historien) blevet undersøgt:
- demokratiet i det antikke Grækenland
- oplysningstiden og den franske revolution
- den danske demokratiseringsproces med vægt på overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki
-årsagerne til at det tyske demokrati udfordres og afløses af diktatur i 1930'erne
- demokratiets udfordringer i besættelsestidens Danmark
- forskelle og ligheder mellem demokratiets udfordringer i dag og 1930'erne.

Faglige mål:
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie med vægt på overgange til demokrati.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag med vægt på overgangene til demokrati
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ demokrati og menneskerettigheder i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder med særligt fokus på begrebshistorie/ undersøgelse af begrebet "demokrati".

PENSUM:

Kilder:
- Perikles Gravtale (uddrag) fra Frederiksen, Peter mfl: Grundbog til Historie 1 (systime 2000) s. 59-61
-Xenofon om opdragelse af drenge i Sparta i Bryld, Carl Johan: Verden før 1914 (Systime 2008) s. 17
- Den franske menneskerettighedserklæring(1789) i uddrag. fra Hassing, Anders "da demokratiet blev opfundet og genopfundet" (NATMUS 2011) s. 26
- Borgerrepræsentanternes adresse og Kong Frederik 7. svar d. 20. og 21. marts 1848
- Bemyndigelsesloven - 24. marts 1933 (uddrag) fra Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til historie 2 (systime) s 259-260
- Nürnberglovene - 15. september 1935 (uddrag) fra Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til historie 2 (systime) s. 269.
- Artikel fra Zetland: Tør du se, hvor mange mennesker der har mistet troen på demokratiet?
(Christian Foldager, Zetland, 19.09.17)

Fremstillinger mm:
- Hassing, Anders: "Da demokratiet blev opfundet og genopfundet" (NatMus: 2011) s. 7-13 + 16-29.
- Bryld, Carl Johan: Verden før 1914 (Systime 2008) s. 16-18
- Jensen, Poul Steiner mfl: Grundbog til Danmarkshistorien (Systime) s. 133-137
- Frederiksen, Peter mfl. Grundbog til historie 2 (systime) s. 239-242
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel (2. udgave) s 147-150 (midt) + s 153-157 (midt)
- Uddrag af DR-program: "Historien om Danmark - Velfærd og kold krig" (tidspunkt i programmet: fra 08.08 - 17.23), som handler om rationering, sabotage, folkestrejke og Danmarks befrielse
- Artikel fra danmarkshistorien.dk "Begrebshistorie - hvad er det?": https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/begrebshistorie-hvad-er-det

Derudover besøg på Frihedsmuseet og analyse af museets udstilling om besættelsestiden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Demokrati på Museum

Tværfagligt samarbejde med Spansk A hvor eleverne har arbejdet med med at lave en museumsudstilling om Den beskidte krig i Argentina (1976-1983). Følgende problemstillinger/spørgsmål er blevet behandlet:
- Hvad er et museum og hvordan formidler museer fortiden?
- Hvordan opstod diktaturet i Argentina i 1976?
- Hvilke forhold levede befolkning under i perioden med diktatur?
- Hvordan kæmpede befolkningen for retten til identitet og imod militærdiktaturets overgreb?

Det tværfaglige forløb skal ses i forlængelse af forløbet om demokratihistorie. Det er kun elever fra 3a, der har deltaget i forløbet om Argentina. Elever fra 3e har arbejdet med andre fremmedsprog og temaer i projektdagene (Tysk: DDR, Fransk: Demokrati og oprør i Frankrig, Italiensk: Fascisme og Antifacisme, Spansk: Kampen for demokrati i Chile)  

Faglige mål:
formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Er Den kolde krig slut?



Vi har tidligere lært, at Den kolde krig sluttede, da Østblokken faldt sammen (Berlinmuren og de østeuropæiske lande i 1989, Sovjetunionen i 1991).
Men i de senere år og især efter den russiske invasion af Ukraine, er man begyndt at spørge sig selv, om vi står i en ny kold krig - eller om den gamle nogensinde sluttede rigtigt?
Det skal vi undersøge i dette forløb.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer