Holdet 3r HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution X - Gefion Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Peter Lykke Madsen
Hold 2023 HI/r (1r HI, 2r HI, 3r HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historie
Titel 2 Epidemiernes historie
Titel 3 1864 og Genforeningen
Titel 4 Antikkens Grækenland - demokratiets vugge
Titel 5 Europæisk middelalder
Titel 6 Danmark og Grønlands fælles fortid.
Titel 7 Borgerkrigen i Jugoslavien
Titel 8 Nazisme og Anden Verdenskrig
Titel 9 Rusland og vesten
Titel 10 Det moderne Kinas historie
Titel 11 De danske kvinders historie
Titel 12 Israel-Palæstina konflikten

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historie

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Epidemiernes historie

Forløbet tager et diakront blik på hvordan forskelle epidemier har haft indflydelse på samfundsforandringer samt individers leveforhold og forestillingsverden.
Forløbet har desuden haft kig på periodiseringsprincipper, forskellige teoretiske historieanskuelser, som f.eks. globalhistorie og økohistorie.

Forløbet har samtidig fungeret som et verdenshistorisk overblik.

Materiale:
Iversen, Kristian: Derfor Historie: Kapitel 2: Epidemiernes historie (Columbus, 2022)
(Doku 1)
(Doku 2)

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

CA. sider læst: 60 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 4 Antikkens Grækenland - demokratiets vugge

Dette forløb kigger særligt på demokratiets opståen i det antikke Grækenland og hvilke debatter og problematikker der opstod omkring demokratiet. Forløbet kigger på græsk kultur og betydning for Europa og trækker tråde op til en moderne demokrati-debat.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedvægt på tiden før 500

Grundbog:
- Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie, kapitel 2:  Antikkens Grækenland: Demokratiets vugge, Columbus, 2019
- Hassing, Anders - Da demokratiet blev opfundet og genopfundet, Nationalmuseet, 2011

Ca. sider læst: 35 NS
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europæisk middelalder

Beskrivelse
Forløbet europæisk middelalder kigger på den lange periode fra Romerrigets sammenbrud indtil renæssancen. Forløbet kigger på det middelalderlige samfund, herunder feudalisme og kirkens rolle i samfundet.

Forløbet kigger desuden på hvilke årsager der var til korstogene, samt følgerne af disse.

Faglige Mål
redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof

hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
historiebrug og -formidling
historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedvægt på perioden 500-1500

Materiale
Frederiksen, Peter - Vores Verdenshistorie, kap 5 (Columbus, 2019)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer




Titel 9 Rusland og vesten

Forløbet fokuserer på Ruslands forhold til vesten fra den kolde krig til krigen i Ukraine. Forløbet har nedslag både i den kolde krig under Sovjetunionen, herunder våbenkapløbet og den atomare balance, årene med Boris Jeltsin samt Rusland under Putin.  Der er et metodisk fokus på Putins historiebrug i relation til forholdet mellem Rusland og vesten, særligt i forhold til Ukraine.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie.
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling.
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden.
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid.
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  politiske og sociale revolutioner
̶  demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶  politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶  historiebrug og -formidling
̶  historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet har hovedvægt på tiden efter 1900.

Materiale
Grundbog: Paul Steiner Jensen & Karsten Jakob Møller: Rusland – nye og gamle fortællinger (Systime, 2023)
Podcast: Kampen om historien – Putin og den farlige fortid (DR, 2022)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Det moderne Kinas historie

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.
Kina og kinesernes selvforståelse som ”verdens ældste civilisation” er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag.
Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år. (Historieportalen)
Forløbet fokuserer på de politiske begivenheder, i nogen frad den økonomiske udvikling og endeligt er der fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund.
Materiale: Petersen, Troels Kjems - Kinas moderne historie (Historieportalen, Gyldendal)
Forløbet beskæftiger sig med følgende faglige mål og kernstof.
Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Forløbet tager udgangspunkt i perioden efter 1900, i et samfund og kultur uden for Europa og USA.
Forløbet har et omfang på ca. 37 NS
1. Kina før 1911
2. Forsøg på modernisering
3. Den Kinesiske Folkerepublik og kinesisk planøkonomi
4. Kulturrevolutionen 1966-76
5. Deng Xiaopings Kina i 80erne
6. Kina idag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 De danske kvinders historie

Forløbsplan – De danske kvinders historie.
Forløbet, De danske kvinders historie, fokuserer først på kampen for stemmeret. Herefter følger et bredere blik på kvindens rolle og rettigheder i hjemmet samt i synet på disse i et bredere samfundsperspektiv.

Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet tager udgangspunkt i Danmarks historie og har hovedvægt på tiden efter 1900.
Der er læst materialer i et omfang der svarer til ca. 45 NS.

Materiale
Grundbog: Chakraverty, Dorthe og Hanne Mortensen, De Danske Kvinders Historie (Systime ibog, 2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11,61 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer